Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

Memo

Bruxelles, den 16. november 2012

Ofte stillede spørgsmål: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fylder 10 år

I denne uge havde EFSA 10-årsjubilæum, og det er samtidig 10 år siden, EU's generelle fødevarelovgivning blev gennemført. I den anledning afholdt EFSA den 13. november 2012 - i samarbejde med Europa-Kommissionen - en konference på højt plan i Parma (Italien) under overskriften "Klar til morgendagens udfordringer" (Ready for the challenges of tomorrow). Konferencen, som vil samle internationale eksperter på området, skal markere dette jubilæum, idet man vil se tilbage på de resultater, der er opnået, og overveje, hvordan vi bedst kan tackle de udfordringer, der ligger forude.

Hvorfor besluttede EU at oprette et fødevaresikkerhedsagentur?

I 1990'erne blev EU ramt af flere fødevarerelaterede kriser (bl.a. BSE, salmonella og dioxiner), som undergravede forbrugernes tillid til fødevareproduktions- og distributionssystemet, og som afslørede en række mangler ved det daværende system.

Hvordan reagerede Kommissionen på disse fødevarekriser?

I januar 2000 offentliggjorde Kommissionen et politisk oplæg (en hvidbog), der skitserede en bred vifte af foranstaltninger, som var nødvendige for at gennemføre en tilbundsgående omarbejdning af fødevaresikkerhedspolitikken i Europa. I hvidbogen fremhævede man to grundlæggende elementer, som specifikt havde til formål at genskabe offentlighedens tillid, nemlig etablering af en EU-ramme for den generelle fødevarelovgivning og oprettelse af en uafhængig europæisk fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). EU's fødevarelovgivning blev vedtaget i januar 2002, og EFSA påbegyndte sit arbejde i maj 2002.

Overlapper EFSA's arbejde de nationale fødevareorganers aktiviteter?

Det er et princip i EU's fødevarelovgivning, at EFSA skal bygge på kapaciteten i EU-landene via netværkssamarbejde mellem organisationer på området, der har opgaver, som svarer til EFSA's. EFSA har på nuværende tidspunkt et netværk, der omfatter over 1 500 eksterne eksperter og mere end 300 videnskabelige institutioner. EFSA's eget personale har til sammenligning en ret beskeden størrelse - det tæller nemlig 450 medarbejdere.

Hvad er EFSA's rolle?

EFSA har til opgave at yde uafhængig videnskabelig rådgivning og teknisk bistand i forbindelse med EU's politikker på alle områder, der har direkte eller indirekte indflydelse på fødevare- og fodersikkerheden. EFSA skal også informere om alle spørgsmål på disse områder og underrette om eventuelle risici i tilknytning til fødevarekæden.

EFSA's kommissorium omfatter desuden udarbejdelse af videnskabelig rådgivning vedrørende menneskers ernæring efter anmodning fra Kommissionen. EFSA afgiver tillige ekspertudtalelser om dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og genetisk modificerede organismer, selv når disse ikke vedrører fødevaresikkerhed. EFSA skal ved udførelsen af alle sine aktiviteter arbejde tæt sammen med de kompetente organer i EU-landene, der udfører opgaver, som svarer til EFSA's.

Er EFSA virkelig uafhængigt?

Forordningen, som EFSA er oprettet ved, indeholder strenge krav vedrørende uafhængighed og interessekonflikter, som gælder for alle EFSA's aktiviteter. For at opfylde disse krav har EFSA opstillet interne regler om disse spørgsmål, som det gradvis har styrket, senest i december 2011 med vedtagelsen af EFSA's politik vedrørende uafhængighed og videnskabelige beslutningsprocedurer. De tilhørende gennemførelsesbestemmelser, som trådte i kraft i juli 2012, har forbedret procedurerne for screening og forvaltning af interesser for alle, der er involveret i EFSA's aktiviteter. Disse omfatter videnskabelige eksperter, personale, medlemmer af bestyrelsen og tredjeparter, herunder kontrahenter. Inden vedtagelsen af de nye regler gennemførte EFSA en omfattende høring af de berørte parter om regeludkastet.

EFSA bruger betydelige ressourcer på at gennemføre sin nye politik og de nye regler. EFSA har udviklet sine egne særlige it-værktøjer for at kunne forvalte de over 8 000 interesseerklæringer, ligesom EFSA hvert år gennemgår 40 000 dagsordenspunkter og aflægger årsberetning om de resultater, der er opnået.

EFSA's uafhængighed er også sikret ved ekspertpanelernes kollektive beslutningsproces og de gennemsigtige arbejdsmetoder. Dette omfatter bl.a. offentliggørelse af EFSA's ekspertudtalelser, herunder eventuelle mindretalsudtalelser, offentliggørelse af dagsordener for og referater af møder samt offentliggørelse af interesseerklæringer fra medlemmer af bestyrelsen og medlemmer af den videnskabelige komité og panelerne.

Det er i øvrigt nødvendigt at sondre mellem at have en interesse og at have en interessekonflikt. De nye regler tager sigte på at afveje behovet for at sikre, at man får videnskabelig rådgivning fra Europas fremmeste videnskabelige eksperter, og samtidig sikre, at eksperterne ikke har økonomiske eller andre interesser, der kan rokke ved deres upartiskhed.

Påstande om interessekonflikter kan også opstå, fordi tredjeparter simpelthen misforstår de gældende regler. Dette kan kaste et negativt lys over EFSA og underminere et ellers solidt system. Det er dog vigtigt at erkende, at intet system er 100 % fejlfrit, og der vil jævnligt opstå potentielle interessekonflikter. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at foretage en vurdering fra sag til sag og at træffe passende foranstaltninger som beskrevet i EFSA’s regler. Med henblik på de sjældne tilfælde, hvor der rent faktisk er tale om en interessekonflikt, har EFSA indført en tillidsbrudsprocedure, som gør det muligt at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis en ekspert har undladt at indberette alle interesser.

Efter en anmodning fra Europa-Parlamentet i 2011 gennemførte Revisionsretten en gennemgang af EU-agenturernes håndtering af interessekonflikter. Skønt det blev anerkendt, at EFSA har udviklet en af de mest avancerede politikker og procedurer til påvisning af interessekonflikter, blev der i rapporten peget på visse mangler. Dem vil Kommissionen og EFSA sammen tage fat på i den nærmeste fremtid, fordi det er yderst vigtigt, at der er tillid til EFSA's arbejde.

Hvad har været EFSA's vigtigste resultater i de sidste ti år?

EFSA har ydet et væsentligt bidrag til de fremskridt, der er gjort med hensyn til håndteringen af centrale fødevaresikkerhedsaspekter, såsom mindskelse af forekomsten af salmonella, begrænsning af eksponeringen for pesticider, fastsættelse af sikre grænseværdier for restkoncentrationer af sådanne pesticider og vurdering af fødevare- og fodertilsætningsstoffer. EFSA's arbejde sikrer også, at de europæiske forbrugere kan have tillid til, at ernærings- eller sundhedsanprisninger på de fødevarer, de køber, er videnskabeligt velfunderede. EU har fortsat haft det højeste fødevaresikkerhedsniveau og har effektivt inddæmmet fødevarerelaterede hændelser i det seneste tiår - både i folkesundhedsmæssig henseende og for så vidt angår de økonomiske konsekvenser.

Samarbejdet om fødevaresikkerhedsspørgsmål er blevet styrket, og der er nu etableret netværk på tværs af Europa, som gør det muligt at udveksle videnskabelige data og at koordinere kommunikationsindsatsen - hurtigt, når det er nødvendigt – i nødsituationer af enhver art. I 2011 koordinerede EFSA den videnskabelige efterforskning af udbruddet af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) i Tyskland og Frankrig. Med denne efterforskning identificerede man den sandsynlige forureningskilde og gjorde det muligt for EU's ansvarlige beslutningstagere i risikostyringsprocessen at træffe foranstaltninger til at beskytte forbrugerne.

Godkender EFSA automatisk GMO'er?

Nej, det er ikke EFSA, der står for godkendelsen af GMO'er. Dette ansvar påhviler beslutningstagerne i risikostyringsprocessen.

Når der ansøges om tilladelse til at anvende en GMO, skal ansøgeren fremlægge bestemte undersøgelser for EFSA. Disse skal gennemføres i overensstemmelse med de relevante EU/OECD-undersøgelsesprotokoller, et kvalitetssikringssystem (god laboratoriepraksis eller ISO-standarder) og EFSA's retningslinjer for risikovurdering af GMO'er. Det er op til industrien at tilvejebringe de toksikologiske data og andre oplysninger, der er nødvendige for at dokumentere sikkerheden ved den pågældende GMO. Overalt i verden er det for alle regulerede produkter, såsom GMO'er, almindeligt anerkendt praksis, at det er ansøgerne, som vil drage direkte fordel af markedsføringen af produktet, der skal gennemføre de nødvendige undersøgelser til underbygning af deres risikovurderinger.

EFSA går grundigt til værks i sine risikovurderinger, og ansøgeren anmodes næsten altid om at fremlægge supplerende og uddybende oplysninger, før der afgives udtalelse. I nogle få tilfælde har ansøgeren trukket sin ansøgning tilbage, fordi industrien ikke har set sig i stand til at fremskaffe de oplysninger, EFSA har anmodet om.

Hvad er det for udfordringer, EFSA står over for?

EFSA har opnået meget i sine første 10 år, men vi er nødt til at sætte fokus på de udfordringer, der ligger forude. Det er ikke muligt at forudsige alle de problemstillinger, EFSA vil skulle håndtere i de kommende år, men omridsene tegner sig stadig mere tydeligt. Nogle af de spørgsmål, der skal tages stilling til, er klimaændringer, de demografiske forandringer i Europa og den hastige udvikling i den globale handel. EFSA vil også skulle håndtere udfordringerne ved og mulighederne i innovation, som både vil bidrage til at opfylde nogle af disse fremtidige behov og samtidig vil skabe nye behov. Med dette for øje har EFSA allerede fastlagt sin forskningsstrategi for 2012-2016, hvori det beskrives, hvordan EFSA vil fortsætte med at bidrage til fødevaresikkerheden i Europa i de kommende år.

Kan EFSA tage beslutninger?

I EU's fødevarelovgivning er risikovurderingsfunktionen og risikostyringsfunktionen adskilt. EFSA er som uafhængigt EU-agentur ansvarligt for risikovurdering eller med andre ord videnskabelig rådgivning, mens ansvaret for risikostyring/beslutningstagning ligger hos Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Dette betyder, at EFSA ikke træffer beslutninger om godkendelse af GMO'er, pesticider, fødevaretilsætningsstoffer eller andre regulerede produkter i tilknytning til fødekæden, men derimod vurderer de potentielle risici for forbrugerne, dyr og miljøet. Dette gør det muligt for de ansvarlige beslutningstagere i risikostyringsprocessen - dvs. i dette tilfælde Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet - at træffe beslutninger under hensyntagen til den videnskabelige rådgivning.

Hvordan fungerer EFSA?

Bestyrelsen - EFSA har en bestyrelse med 15 medlemmer, som udpeges af Det Europæiske Råd i samråd med Europa-Parlamentet på grundlag af en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Bestyrelsens medlemmer er uafhængige og repræsenterer ikke regeringer eller bestemte sektorers interesser, og de er udpeget til at handle i almenhedens interesse. Bestyrelsen fastlægger EFSA's budget, godkender det årlige arbejdsprogram og er ansvarlig for at sikre, at EFSA arbejder effektivt og har et godt samarbejde med partnerorganisationer i og uden for EU.

Den administrerende direktør - EFSA's administrerende direktør udpeges af bestyrelsen. Den administrerende direktør bistås af ca. 450 medarbejdere og er EFSA's repræsentant i retlig henseende med ansvar for alle drifts- og personalespørgsmål og for at udarbejde det årlige arbejdsprogram i samråd med Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's medlemsstater.

EFSA's videnskabelige komité og ekspertpaneler - EFSA's videnskabelige komité og ekspertpaneler er ansvarlige for at afgive ekspertudtalelser og består af højt kvalificerede, uafhængige videnskabelige eksperter, som udvælges på grundlag af en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. Der er i dag 10 ekspertpaneler, som beskæftiger sig med fagområder som fødevaretilsætningsstoffer, plantesundhed, genetisk modificerede organismer, ernæring, forurenende stoffer, dyresundhed og dyrevelfærd osv.

Den videnskabelige komité består af formændene for ekspertpanelerne samt yderligere 6 erfarne videnskabelige eksperter, som ikke tilhører noget panel, men udvælges på grundlag af en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Den videnskabelige komité er ansvarlig for at koordinere og sikre konsekvens i behandlingen af emner, der går på tværs af de forskellige paneler, og af videnskabelige spørgsmål af horisontal karakter. Den videnskabelige komité har stået bag udtalelser om bl.a. innovative risikovurderingsmetoder og udtalelser, der har haft til formål at sikre gennemsigtighed og forbedre kvaliteten af specifikke risikovurderingselementer.

Det rådgivende forum - EFSA's rådgivende forum sikrer forbindelsen til de nationale fødevaresikkerhedsmyndigheder i alle 27 EU-lande samt Island og Norge - med Schweiz og kandidatlandene som observatører. Det består af repræsentanter for de nationale kompetente myndigheder, der har opgaver, som svarer til EFSA's. Det rådgivende forum spiller en central rolle i arbejdet med at sikre en effektiv koordinering mellem EFSA's og EU-landenes arbejde, sådan at man opnår en optimal udnyttelse af ressourcerne.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website