Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 24. oktober 2012

Fattigdom: Kommissionen foreslår ny europæisk fond for bistand til de socialt dårligst stillede – ofte stillede spørgsmål

(se desuden IP/12/1141)

Hvordan kommer fonden til at fungere?

Der bliver en betydelig fleksibilitet. Medlemsstaterne planlægger deres programmer for perioden 2014-2020 på grundlag af de nationale og regionale forhold og deres præferencer (f.eks. om de ønsker at uddele enten fødevarer eller varer eller en kombination af de to). Kommissionen godkender derefter de nationale programmer, og de nationale myndigheder træffer de enkelte afgørelser, som fører til uddeling af bistanden via partnerorganisationer (som ofte er ngo'er). Der anvendes allerede en lignende tilgang i forbindelse med samhørighedsfondene.

De nationale myndigheder kan enten indkøbe fødevarer og varer og stille disse til rådighed for partnerorganisationerne eller yde finansiel støtte til partnerorganisationerne. Hvis en partnerorganisation selv indkøber fødevarer og varer, kan den enten selv distribuere den materielle bistand eller uddelegere distributionen til en anden partnerorganisation.

Hvorfor fokuserer den foreslåede fond på fødevarer, hjemløse og børn med materielle afsavn?

Den foreslåede fond har til formål at hjælpe de socialt dårligst stillede, de hjemløse og børn med materielle afsavn med at komme ud af den onde cirkel, som består af fattigdom og materielle afsavn, og dermed levere et konkret bidrag til Europa 2020-målet om at mindske antallet af personer, som lever i eller er truet af fattigdom, med mindst 20 millioner.

Et af de vigtigste tegn på materielt afsavn er manglende adgang til fødevarer af passende kvantitet og kvalitet, som af Verdenssundhedsorganisationen defineres som et grundlæggende behov. En anden særlig alvorlig form for ekstrem fattigdom og udstødelse er hjemløshed. Det anslås, at der i dag er 4,1 millioner hjemløse i Europa.

Det nye instrument vil desuden eksplicit være målrettet mod børn, fordi de er mere udsatte for fattigdom end resten af befolkningen og lider under former for materielle afsavn, som giver dem færre chancer end deres bedrestillede jævnaldrende for at klare sig i skolen, have et godt helbred og realisere deres fulde potentiale som voksne.

Den nye fond vil fokusere på disse ekstreme former for materielle afsavn, ikke blot fordi de potentielt er livstruende, men også fordi fødevaremangel og mangel på elementære forbrugsgoder, f.eks. tøj, gør det umuligt for de hårdest ramte at komme ud af fattigdom og udstødelse og drage fordel af uddannelses- og rådgivningsforanstaltninger.

Hvordan udvælges partnerorganisationerne?

Partnerorganisationerne vil være offentlige myndigheder eller almennyttige organisationer, som udvælges af medlemsstaterne på grundlag af objektive og gennemsigtige kriterier.

Hvordan bidrager passiv bistand til at hjælpe folk ud af fattigdom?

For det første er man nødt til at sikre, at folk har tilstrækkelige fødevarer og elementære forbrugsgoder, f.eks. tøj, for at de overhovedet kan gøre sig håb om at få et job og dermed undslippe fattigdom og udstødelse. Dette er bl.a. en forudsætning for, at de kan deltage i en uddannelse. For det andet består den foreslåede fond af mere end blot passiv bistand. De nationale programmer, som gennemfører fonden, skal omfatte aktive foranstaltninger til social inklusion, og den foreslåede fond kan anvendes til delvist at finansiere sådanne foranstaltninger.

Er det afsatte budget tilstrækkeligt, i betragtning af at 40 millioner lider under fødevaremangel i EU?

Fonden har ikke til hensigt at nå alle 40 millioner, som lider under fødevaremangel i Europa, men kun dem, som er særlig hårdt ramt. Det er op til medlemsstaterne at målrette deres programmer mod de mest trængende. Derudover skal det gøres klart, at de 2 millioner alene henviser til det yderligere antal personer, som takket være EU-midlerne kan modtage hjælp. Samlet set kan omtrent 4 millioner mennesker få direkte hjælp fra fonden, medlemsstaternes medfinansiering og naturalydelser fra partnerorganisationerne.

Hvor kommer pengene fra? Trækkes de fra medlemsstaternes strukturfondsbevillinger?

I overensstemmelse med forslaget til den flerårige finansielle ramme fra juni 2011 (se IP/11/799) stammer de 2,5 mia. EUR fra budgetposten til samhørighedspolitikken. Med andre ord dækker den samlede budgetramme under den flerårige finansielle ramme ikke alene Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, men også den nye fond, som foreslås for de socialt dårligst stillede.

Hvordan supplerer fonden Den Europæiske Socialfond (ESF)?

Den foreslåede fond vil hjælpe mennesker med at komme ud af den onde cirkel, som består af fattigdom og materielle afsavn, ved at tilbyde midlertidige afhjælpende foranstaltninger, dvs. imødekommelse af deres elementære behov, så de bliver i stand til at få et job eller følge et uddannelsesforløb eller modtage rådgivning, som støttes af Den Europæiske Socialfond. Hvis man står uden mad eller tøj eller elementære forbrugsgoder, er man ikke i stand til at følge et uddannelsesforløb eller modtage rådgivning.

Hvorfor afsluttes det vellykkede program for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet?

Hjælpeprogrammet for de socialt dårligst stillede personer blev oprettet i 1987 for på en hensigtsmæssig måde at udnytte det daværende landbrugsoverskud ved at stille det til rådighed for medlemsstater, som måtte ønske at anvende det som fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. En række reformer af den fælles landbrugspolitik kombineret med de stadig stigende fødevarepriser på det internationale marked betyder imidlertid, at EU's marked for landbrugsråvarer forventes at balancere – gennemsnitligt – i løbet af denne periode (2011-2020) uden behov for markedsintervention.

Den 13. april 2011 afsagde Domstolen desuden dom i en sag, som var indbragt af Tyskland med støtte fra Sverige, mod, at der i 2009 blev afsat midler til medlemsstaterne under programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer til køb af fødevarer på det frie marked.

Da interventionslagrene forventes at forsvinde, har dette program mistet sit grundlag, og det vil blive afsluttet efter 2013.

Hvorfor vil det under den nye fond være muligt at anvende interventionslagrene, når det nuværende program, som er baseret på disse lagre, må afsluttes?

Selv om EU's landbrugsinterventionslagre forventes at forblive meget små, kan fødevaremarkedet stadig svinge meget. Det er muligt, at der i nogle år vil være fødevarer i interventionslagrene, hvis markedspriserne på visse varer falder. I sådanne tilfælde kan det være økonomisk fordelagtigt, at den nye fond anvender disse, når priserne har rettet sig. Derfor er denne mulighed en del af forslaget.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site