Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring

Commission Européenne - MEMO/12/703   25/09/2012

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 25. september 2012

Ofte stillede spørgsmål om flersprogethed og sprogindlæring

IP/12/1005

Hvad betyder flersprogethed?

  • Evnen til at tale og beherske flere sprog

  • En politik, som indebærer, at en organisation, en virksomhed eller en institution anvender mere end ét sprog i sin interne og/eller eksterne kommunikation.

Hvilke officielle sprog anvender EU?

De 23 officielle sprog i EU-institutionerne er: bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Hvem bestemmer, hvilke sprog der skal være officielle EU-sprog?

Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet), hvor alle EU's medlemsstater er repræsenterede, beslutter enstemmigt, hvilke sprog der skal være officielle EU-sprog. Inden tiltrædelsen af EU fastslår den fremtidige medlemsstat, hvilket sprog den ønsker at anvende som sit/sine officielle sprog i EU-sammenhæng. Enhver efterfølgende ændring – tilføjelse af et nyt officielt sprog eller fjernelse af et officielt sprog – skal godkendes enstemmigt af alle medlemsstaterne.

Hvor mange regionale sprog tales der i medlemsstaterne?

Der findes omkring 60 mindretalssprog og regionale sprog i EU, hertil kommer mere end 175 migrantsprog.

Hvilken status har de regionale sprog i EU-institutionerne?

Man er i Ministerrådet blevet enige om, at visse sprog, som er anerkendt i en medlemsstats forfatning, kan anvendes ved formelle EU-møder og i EU-dokumenter, selv om de ikke er det pågældende lands officielle EU-sprog. Der er blevet indgået en aftale mellem EU-institutionerne og den spanske regering om anvendelse af baskisk, catalansk og galicisk i EU-dokumenter. Regeringen i Det Forenede Kongerige har en lignende aftale vedrørende anvendelsen af walisisk og skotsk gælisk. I disse tilfælde foretages oversættelsen af den berørte medlemsstat, hvis og når der er behov for det, og for denne medlemsstats egen regning. Tolkning fra (men ikke til) baskisk, catalansk/valenciansk/balearisk og galicisk er tilgængelig efter anmodning i visse rådssammensætninger med regionale repræsentanter samt på plenarmøderne i Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Udgifterne til denne tolkning dækkes af den berørte medlemsstat. En lignende aftale foreligger med de walisiske og skotske myndigheder.

Beskytter EU-retten anvendelsen af sprog?

EU-rettigheder og -forpligtelser vedrørende sprog beskyttes af EU-lovgivningen. EU-traktaten (artikel 3) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 21 og 22) forbyder forskelsbehandling på grund af sprog og fastsætter, at EU skal respektere den sproglige mangfoldighed.

Den første EF-forordning, der blev vedtaget i 1958, kræver, at EU's institutioner oversætter lovgivning til alle officielle EU-sprog, og at de skal svare på forespørgsler fra borgerne på samme sprog, som forespørgslen fremsættes på (artikel 2 samt artikel 20 og 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.)

Vil EU begrænse antallet af officielle sprog?

Nej. Det nuværende system er etableret for at sikre demokrati, åbenhed og ansvar. Ingen medlemsstat er villig til at opgive sit eget sprog, og kandidatlandene vil gerne have deres sprog på listen over officielle sprog. Der er af og til blevet stillet forslag om at vedtage ét enkelt sprog for EU. Dette ville imidlertid være udemokratisk, da det ville forhindre de fleste borgere i EU i at forstå, hvad der bliver gennemført i deres navn, og således krænke princippet om ansvar over for borgerne.

Hvorfor fremmer Europa-Kommissionen flersprogethed?

Fordi Kommissionen vil 1) fremme interkulturel dialog og et mere inkluderende samfund, 2) bidrage til at udvikle en følelse af unionsborgerskab blandt borgerne i de 27 medlemsstater, 3) skabe muligheder for at folk kan studere og arbejde i udlandet og 4) åbne nye markeder for EU-virksomheder, som konkurrerer på verdensplan.

Hvad er helt kortfattet målet med EU's sprogpolitik?

EU's sprogpolitik skal bevare den sproglige mangfoldighed og fremme sprogkundskaberne af hensyn til den kulturelle identitet og sociale integration. Flersprogede borgere kan også bedre udnytte de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige muligheder på det indre marked.

Målet er, at alle i Europa skal have undervisning i mindst to fremmedsprog ud over deres modersmål i en meget tidlig alder. Målet "modersmål-plus-to" blev fastsat af EU's stats- og regeringschefer på topmødet i Barcelona den 15.-16. marts 2002.

Hvilken rolle spiller oversættelse og tolkning?

EU's oversættelses- og tolketjenester har til opgave at støtte og styrke flersprogetheden i EU og bidrage til at bringe Unionens politik tættere på borgerne. At informere borgerne, navnlig om deres rettigheder og pligter i henhold til EU-retten, og kommunikere med dem på alle de officielle sprog er afgørende for EU's legitimitet, åbenhed, ansvarlighed og effektivitet.

Oversættes alle EU-dokumenter til alle officielle sprog?

Nej. Dokumenter oversættes i henhold til prioriteter, som afhænger af målgruppen og formålet. Lovgivning og dokumenter af stor betydning eller interesse for offentligheden oversættes til alle 23 officielle sprog. Andre dokumenter (f.eks. korrespondance med de nationale myndigheder og afgørelser rettet til bestemte personer eller enheder) oversættes udelukkende til de nødvendige sprog.

Internt arbejder Europa-Kommissionen på tre såkaldte proceduresprog – engelsk, fransk og tysk. Medlemmerne af Europa-Parlamentet modtager arbejdsdokumenter på deres eget sprog.

Hvad med hjemmesider?

Det bliver stadig vigtigere at bruge internettet til at holde offentligheden informeret om, hvad EU foretager sig, og hvorfor det er til gavn for borgerne. Hvad angår Kommissionens hjemmesider, er der ikke nogen retlig forpligtelse til at oversætte alle sider til alle de officielle sprog. Alligevel bestræber Kommissionen sig på at gøre så meget information som muligt tilgængelig på sine hjemmesider på så mange sprog som muligt.

Hvad koster oversættelse og tolkning EU-institutionerne?

De samlede omkostninger til oversættelse og tolkning i alle EU-institutionerne (hvoraf de vigtigste er Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Unions Domstol, Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget) beløber sig til omkring 1 mia. EUR om året. Det svarer til mindre end 1 % af EU-budgettet eller bare lidt over 2 EUR pr. borger. Europa-Kommissionen beskæftiger omkring 3 000 oversættere og tolke.

Hvilket sprog er det vigtigste?

Alle sprog er lige vigtige. Tysk er det EU-sprog, som tales af flest modersmålstalende inden for EU, men tysk tales ikke ret meget uden for Tyskland og Østrig. De EU-sprog, som tales mest på verdensplan er engelsk og spansk, men de fleste engelsk- og spansktalende bor uden for Europa. Engelsk er det mest udbredte fremmedsprog i EU. Nye undersøgelser viser imidlertid, at selv i vore dage behersker under halvdelen af EU's befolkning dette sprog godt nok til at kunne føre en samtale på engelsk. Fransk er det eller et af de officielle sprog i tre medlemsstater (Belgien, Frankrig og Luxembourg). Det tales i mange dele af verden, og der undervises i fransk i mange skoler i EU, men sproget er langt mere udbredt i det sydlige og vestlige Europa end i den nordlige og østlige del af kontinentet.

Ville ét fælles sprog ikke være en løsning?

Idéen om, at ét enkelt sprog kunne dække alle sproglige behov, er alt for forenklet. Latin eller esperanto er sommetider blevet foreslået som ét fælleseuropæisk sprog, som EU burde anvende. Men eftersom næsten alle ville være nødt til at lære disse sprog helt fra bunden, ville denne løsning være lige så problematisk og ikke særlig hensigtsmæssig for vores forbindelser med resten af verden. At uddanne lærere og undervise 500 millioner europæere i et nyt sprog ville kræve masser af tid og enorme ressourcer. Derfor fremmer Europa-Kommissionens forpligtelse om flersprogethed mangfoldighed frem for ensartethed.

Hvad får jeg ud af at lære sprog?

I en tid med stigende arbejdsløshed og vanskelige økonomiske udsigter repræsenterer evnen til at tale og forstå fremmedsprog en merværdi, og det er en vigtig kompetence for at sikre beskæftigelsesegnethed, vækst og job. Derfor opfordrede EU's stats- og regeringschefer i 2002 til indførelse af undervisning i mindst to fremmedsprog fra en meget tidlig alder.

Hvilken form for støtte giver EU til personer, som ønsker at lære sprog i udlandet?

At lære sprog i udlandet kan spille en rolle i genopretningen af vore økonomier samt i udviklingen af en stærkere sammenhængskraft på kontinentalt plan. Alle EU-borgere bør have mulighed for at udvikle bedre sprogkundskaber, blive mere åbne for andre kulturer og udnytte de muligheder, som EU og det globale marked medfører. Der er under EU's program for livslang læring afsat omkring 50 mio. EUR om året til at øge opmærksomheden om betydningen af sprogkundskaber, fremme af adgangen til sprogindlæringsressourcer og udvikling af materialer til sprogindlæring og -undervisning. Sprogindlæring og sproglig mangfoldighed er blandt prioriteterne i programmet Erasmus for Alle for perioden 2014-2020. Det forventes, at det nye program, som for øjeblikket behandles i Rådet og Europa-Parlamentet, i betydelig grad vil øge støtten til erhvervelse og udvikling af sprogkundskaber.

Er sprog vigtige for erhvervslivet?

Ja, for det er praktisk at kunne tale samme sprog som sine kunder. Europa-Kommissionen fik i 2006 gennemført en undersøgelse, som skulle vurdere, hvad manglende fremmedsprogkundskaber koster EU-virksomhederne. Undersøgelsen viste, at små og mellemstore virksomheder, som investerer i de ansattes sprogkundskaber eller følger en sprogstrategi, opnår 44,5 % højere eksportsalg end virksomheder, som ikke foretager den slags investeringer.

Hvad mener europæerne om sprog?

Ifølge en Eurobarometerundersøgelse om EU-borgernes holdninger til flersprogethed og indlæring af fremmedsprog, som blev offentliggjort i juni 2012, mener næsten ni ud af ti, at evnen til at tale fremmedsprog er meget nyttig, og 98 % siger, at fremmedsprogskundskaber vil gavne deres børns fremtid. Europæerne er meget bevidste om fordelene ved flersprogethed: 72 % er enige i dette mål, og 77 % mener, at det bør være en politisk prioritering, 53 % bruger fremmedsprog på arbejdspladsen, og 45 % mener, at de har fået et bedre job i deres eget land takket være deres fremmedsprogskundskaber.

Hvor gode er europæerne til fremmedsprog?

Ifølge Eurobarometerundersøgelsen fra 2012 er andelen af europæere, som siger, at de kan kommunikere på et fremmedsprog, faldet en smule – fra 56 % til 54 % – siden forrige undersøgelse af flersprogethed fra 2005. I forbindelse med en særskilt undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen, den første europæiske undersøgelse af sprogkompetencer, blev der gennemført sprogtest blandt elever i teenagealderen i 14 europæiske lande. Kun 42 % har tilstrækkelige kompetencer i deres første fremmedsprog og blot 25 % i deres andet. Et anseligt antal, 14 % i det første fremmedsprog og 20 % i det andet, behersker ikke engang sproget på et basalt niveau. Andelen af elever, som kan klare sig på deres første fremmedsprog, varierer fra 82 % i Malta og Sverige (hvor engelsk er det første fremmedsprog) til kun 14 % i Frankrig (engelsk) og 9 % i England (fransk). Internettet bidrager til, at folk forbedrer deres passive læse- og lyttefærdigheder på fremmedsprog. For eksempel er antallet af europæere, der regelmæssigt bruger fremmedsprog på internettet, bl.a. gennem de sociale medier, steget med 10 procentpoint fra 26 % til 36 %. Det mest flersprogede EU-land er Luxembourg, hvor 99 % af indbyggerne taler mindst ét fremmedsprog.

Hvem behersker flest sprog i Europa-Kommissionen?

Ioannis Ikonomou, der arbejder for Europa-Kommissionen som oversætter, taler 32 sprog. Ioannis er født i Irakleio, Cypern. Han studerede lingvistik på universitetet i Thessaloniki, inden han tog en kandidatgrad i mellemøstlige sprog og kulturer ved Columbia University i USA. Ioannis har arbejdet for Kommissionen siden 2002. Han er en af talerne ved konferencen "Flersprogethed i Europa", som afholdes i Cypern i denne uge.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site