Navigation path

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar: Kommissionens forslag til statut for og finansiering af politiske partier og politiske fonde på europæisk plan

European Commission - MEMO/12/660   12/09/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Bruxelles, den 12. september 2012

Spørgsmål og svar: Kommissionens forslag til statut for og finansiering af politiske partier og politiske fonde på europæisk plan

Hvad er formålet med forslaget?

Kommissionens forslag har til formål at øge synligheden og anerkendelsen af de europæiske politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde og gøre dem mere effektive, gennemsigtige og ansvarlige. Det forbedrer de retlige og finansielle rammer, de arbejder inden for.

Det har ingen konsekvenser for EU-budgettet, og det påvirker heller ikke på nogen måde fremtidige beslutninger om det samlede beløb, der stilles til rådighed på EU-budgettet til finansiering af politiske partier og fonde.

Hvilken rolle spiller europæiske politiske partier og tilknyttede politiske fonde?

Politiske partier på europæisk plan spiller en fundamental rolle, fordi de bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje. Dette anerkendes i artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Union og i artikel 12 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Politiske partier på europæisk plan tæller blandt sine medlemmer nationale og regionale partier fra medlemsstaterne, og i de fleste tilfælde er det også muligt for den enkelte borger at være medlem. De spiller en vigtig rolle for styrkelsen af det europæiske demokrati, fordi de er godt stillet til at knytte forbindelser med borgerne og bygge bro over den kløft, der skiller politik på nationalt og europæisk plan. De kan ved at fremme den politiske dialog på tværs af grænser bidrage til, at der opstår et europæisk offentligt rum.

Findes der allerede regler for europæiske politiske partier?

Der blev indført et sæt regler i 2003 (forordning (EF) nr. 2004/2003), som primært skulle regulere finansieringen af europæiske politiske parter og efter en ændring i 2007 deres tilknyttede politiske fonde. I 2012 er der 13 politiske parter og 12 politiske fonde på europæisk plan, og de modtager til sammen 31 mio. EUR. Selv om partierne og fondene er anerkendt på europæisk plan og modtager penge fra EU-budgettet, er der tale om nationale juridiske enheder.

Selv om der nogle gange er sammenfald mellem navne og medlemskab, adskiller de europæiske politiske partier sig fra de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Hvorfor er der behov for en europæisk juridisk statut for europæiske politiske partier?

Parlamentet har længe anmodet om en juridisk statut, og anmodningen gentages i den beslutning, der blev udarbejdet af parlamentsmedlem Marietta Giannakou og vedtaget i april sidste år.

Europæiske politiske partier er blevet vigtige aktører i Unionens politiske liv. Af en række årsager, bl.a. på grund af deres status som ngo i retssystemet i en medlemsstat, har de endnu ikke fuldt ud kunnet udfylde denne rolle, traktaterne tildeler dem.

Den europæiske juridiske statut vil give de europæiske politiske partier den anerkendelse, de har brug for, og hjælpe dem til at blive synlige og fungere effektivt både i og uden for Europa. Den er et væsentligt skridt fremad mod at øge demokratiet i Den Europæiske Union.

Kommissionen håber, at de to andre lovgivere vil kunne vedtage reglerne inden Europa-Parlamentets valgkampagner i 2014.

Parlamentet har bedt om en europæisk statut for politiske partier på europæisk plan i årevis. Hvorfor foreslår Kommissionen først en statut nu?

Det er et ambitiøst og stort skridt at udarbejde en juridisk statut for europæiske politiske partier, og det har skullet forberedes nøje.

I 2007, hvor reglerne sidst blev ændret, var Kommissionen under et stort tidspres, og den valgte derfor at indføre mindre ændringer til den eksisterende lovgivning.

I dag er der de rette betingelser til, at vi kan fremsætte et ambitiøst forslag, som indfører en helt ny ramme, inden for hvilken de europæiske politiske partier og fonde kan udvikle sig, vokse og tilpasse sig aktuelle og kommende udfordringer.

Hvad er forbindelsen mellem dette forslag om europæiske politiske partier og politiske fonde og Kommissionens forslag fra februar om en europæisk fondsvedtægt?

Kommissionen vedtog i februar et lovgivningsforslag om en europæisk fondsvedtægt. Dette tværgående forslag sigter mod at gøre det lettere for fonde, hvis aktiviteter er i offentlighedens interesse - såsom sundhed, uddannelse, videnskab eller grundlæggende rettigheder - at gennemføre deres tværeuropæiske aktiviteter. Det fremsættes som svar på en vedvarende opfordring fra aktører inden for social økonomi og social innovation og Europa-Parlamentet.

Forslaget om europæiske politiske partier og deres tilknyttede politiske fonde giver sidstnævnte en særlig juridisk, finansiel og forskriftsmæssig ramme, som er tilpasset deres behov.

Der foreslås en europæisk statut både for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde. Hvorfor skal de være underlagt forskellige finansieringsregler?

De omkostninger, som politiske partier og politiske fonde har, er forskellige. Selve karakteren af politiske partier, som kræver fleksibilitet for at kunne tilpasse sig og reagere på uventede eller pressende politiske situationer, berettiger en særlig ordning.

Europæiske politiske fonde udfører derimod samme opgaver og har samme former for udgifter som andre fonde eller organisationer, der er upolitiske og finansieres af EU-programmer. Der er derfor ingen grund til at tage dem ud af den gældende tilskudsordning.

Hvad er kriterierne for at få adgang til den europæiske juridiske statut og til EU-støtte?

Politiske partier og fonde, som ønsker at blive europæiske enheder ved at lade sig registrere på europæisk plan, skal opfylde en række betingelser. Disse omfatter repræsentation i et tilstrækkeligt stort antal EU-medlemsstater, overholdelse af nonprofitprincipperne og respekt for de værdier, som EU bygger på. Derudover foreslår Kommissionen, at europæiske politiske partier og fonde skal opfylde meget strenge krav til internt partidemokrati, forvaltning, gennemsigtighed og ansvarlighed.

Vi håber og forventer, at disse betingelser, som let kan opfyldes af velorganiserede og seriøse tværnationale alliancer af politiske partier og enkeltpersoner, vil anspore til, at der regelmæssigt dannes nye europæiske partier.

Første forudsætning for at modtage EU-støtte er, at de europæiske politiske partier eller fonde lader sig registrere. I betragtning af de begrænsede EU-midler, der er til rådighed til formålet, er det dog Kommissionens opfattelse, at et parti også må kunne påvise, at det i tilstrækkelig grad nærer europæiske ambitioner, og at det har opbakning, dvs. at det repræsenterer de synspunkter og holdninger, der deles af en tilstrækkelig stor andel EU-borgere. Derfor, og i betragtning af Europa-Parlamentets rolle som direkte repræsentant for EU-borgerne, skal et europæisk politisk parti vinde mindst et mandat i valgene til Europa-Parlamentet for at kunne få adgang til EU-støtte.

Valgresultater er en objektiv måde, hvorpå man kan fastslå et europæisk politisk partis europæiske ambitioner og dets anerkendelse, og dette ekstra krav skal ses som et incitament til at deltage fuldt ud i det europæiske demokratiske liv på et niveau, der er så højt som muligt.

Hvad vil det sige at respektere de værdier, EU bygger på? Vil EU-skeptiske politiske partier blive straffet?

Alle europæiske politiske partier og fonde skal respektere de grundlæggende rettigheder og principper. Disse omfatter respekt for menneskets værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettigheder og mindretal.

Formålet med de gældende og kommende regler er på ingen måde at forhindre en sund og demokratisk debat om EU's fremtid.

Kan europæiske politiske partier deltage i nationale folkeafstemninger, hvis disse vedrører EU-spørgsmål?

Nej. Finansiering af nationale folkeafstemninger, selv dem om EU-anliggender, er et område, der fortsat reguleres efter national lovgivning.

Hvad er der gjort for at forsikre borgerne om, at EU-midler og private midler vil blive brugt til legitime formål?

Kommissionen foreslår at skærpe reglerne for gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol. De nye regler forpligter f.eks. Europa-Parlamentet til at offentliggøre detaljerede oplysninger om anerkendelses- og finansieringsprocedurer, herunder årsregnskaber, lister over bidragsydere og partimedlemmer eller de dokumenter og vedtægter, der er indgivet til Europa-Parlamentet som led i registreringsprocessen.

Derudover foreslås det at indføre et omfattende system til overvågning af, hvordan både EU-midler og private midler modtages og anvendes. Det vil indebære koordination og informationsudveksling mellem relevante EU-aktører og kompetente nationale myndigheder.

Kommissionen foreslår også at indføre et solidt sanktionssystem, som afhængigt af overtrædelsen ville omfatte sanktioner fra mindre bøder til tab af europæisk status.

For at forhindre, at finansieringsreglerne misbruges, præciseres det endvidere i forslaget, at parlamentsmedlemmer kun vil blive medregnet for at fastlægge, hvor mange EU-midler deres parti skal have, hvis de forbliver i det europæiske politiske parti, som deres nationale eller regionale parti er tilknyttet. Dette burde også sikre større ansvarlighed og gennemsigtighed over for EU-borgere og vælgere.

Ændrer den europæiske statut for europæiske politiske partier de betingelser, som personalet i partierne arbejder under?

Nej. Hver arbejdsret eller skatteret er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Union.

I et forsøg på at fremme de europæiske partiers og fondes selvfinansiering foreslår Kommissionen dog, at donationer på tværs af grænser indrømmes samme gunstige skattebehandling som den, der indrømmes i de enkelte medlemsstater.

Hvorfor er Kommissionens forslag om statutten suppleret med et arbejdsdokument om finansforordningen? Hvorfor er der ikke to formelle lovgivningsforslag?

Finansforordningen er ved at blive revideret. Selv om der allerede er en formel aftale mellem medlovgiverne, er den ændrede forordning endnu ikke trådt i kraft, og den kan derfor ikke ændres yderligere.

Arbejdsdokumentet, som er knyttet til forslaget, er dog godkendt af Kommissionen. Det vil formelt blive omdannet til et lovgivningsforslag, når den reviderede finansforordning er blevet vedtaget.

De to dokumenter skal betragtes som en pakke.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website