Hyppigt stillede spørgsmål: Erasmus-programmet

MEMO/12/54

Bruxelles, den 30. januar 2012

Hyppigt stillede spørgsmål: Erasmus-programmet

(IP/12/83)

1. Hvad er et Erasmus-mobilitetsophold, og hvem bestemmer, hvad det skal indeholde?

Et Erasmus-studieophold varer 3-12 måneder og er en integreret del af den studerendes studieforløb på et universitet eller en anden højere læreanstalt i hjemlandet. Der skal gives fuld akademisk anerkendelse af et studieophold i udlandet, der er gennemført tilfredsstillende i overensstemmelse med en uddannelsesaftale, som den studerende, hjeminstitutionen og værtsinstitutionen har underskrevet. Uddannelsesaftalen er en slags kontrakt, der indgås, inden studieopholdet begynder. Der står heri, nøjagtigt hvilke moduler den studerende skal følge. Ved afslutningen af studieopholdet i udlandet giver værtsinstitutionen både den studerende og hjeminstitutionen en rapport om de resultater, der er opnået i det aftalte program for det udenlandske studium.

Universiteter og andre højere læreanstalter, der deltager i Erasmus-programmet, skal have et Erasmus University Charter og være anerkendt af de nationale myndigheder i det land, hvor de er beliggende. Der er i charteret udstukket grundlæggende principper og forpligtelser, som de pågældende institutioner skal følge, så det sikres, at programmet er af høj kvalitet.

Studerende, der er indskrevet på en højere læreanstalt, som har fået tildelt et "udvidet" Erasmus University Charter, kan også i en periode blive udstationeret (som praktikanter) i en virksomhed eller organisation i udlandet. Hjeminstitutionen skal give fuld akademisk anerkendelse af den periode, der er tilbragt i udlandet, på grundlag af en uddannelsesaftale, der er godkendt af alle parter, inden mobilitetsperioden begynder.

2. Hvordan ansøger studerende om Erasmus-mobilitetsstipendier?

For at kunne deltage i Erasmus-ordningen for udveksling af studerende skal den studerende opfylde følgende betingelser:

• være optaget på en formel videregående uddannelse på en deltagende højere læreanstalt, der afsluttes med en grad eller et eksamensbevis (inklusive ph.d.-niveau) i et af de 33 deltagerlande (EU 27 + Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet)

• med tilfredsstillende resultat have gennemført mindst det første år af sin videregående uddannelse (dette krav gælder ikke i forbindelse med udstationeringer).

Langt størstedelen af EU's universiteter og andre højere læreanstalter deltager i Erasmus-programmet. Kontoret for internationale forbindelser eller Erasmus-kontoret på den højere læreanstalt i hjemlandet er det første sted, man bør henvende sig for at få oplysninger om, hvordan man får et Erasmus-stipendium. Her kan man få nærmere oplysninger om alle Erasmus-udvekslinger, som den pågældende institution deltager i.

3. Hvor mange studerende har benyttet sig af Erasmus-programmet?

Udveksling af studerende via Erasmus-programmet er vokset støt siden begyndelsen i 1987, og det forventes, at det samlede antal deltagere når op på 3 mio. i skoleåret 2012/2013.

Hvordan målet for studerendes mobilitet er nået op på 3 mio.

Fordeling af studerende, der er rejst på studieophold eller har været på praktikophold i virksomheder i udlandet i 2009-2010

4. Hvor stort er det stipendium, som Erasmus-studerende modtager?

Erasmus-stipendiet var i undervisningsåret 2009/2010 på gennemsnitligt 254 EUR om måneden. I de fleste lande er der mange flere, der søger om stipendier, end der er penge til. Over 213 000 studerende fik i 2009/2010 et Erasmus-stipendium til et studie- eller praktikantophold i udlandet – en stigning på 7,4 % (og ny rekord) i forhold til året forinden.

Der ydes stipendier til de studerende efter en udvælgelsesprocedure på deres hjemlige højere læreanstalt, og efter at de er blevet accepteret af værtsinstitutionen eller værtsvirksomheden (for praktikophold). Den institution, der skal være vært for de studerende, må ikke opkræve undervisningsgebyrer af dem, hvilket er et grundlæggende princip i Erasmus.

Stipendiets størrelse varierer fra land til land, og det er ikke beregnet til at dække alle de udgifter, den studerende har. Det er snarere tænkt som et beløb, der skal udligne forskellen i leveomkostningerne i det andet land.

Europa-Kommissionen fastsætter loftet for det månedlige stipendium for hvert værtsland. Det er så op til de nationale kontorer, der gennemfører Erasmus-programmet, og de højere læreanstalter at bestemme, hvor stort stipendiet skal være. De fleste prøver at maksimere antallet af tilgodesete (studerende og ansatte), men nogle foretrækker at betale mere til færre modtagere. De nationale kontorer og institutioner i hjemlandet kan f.eks. tage hensyn til den studerendes socioøkonomiske baggrund og til afstanden mellem hjem- og værtsinstitutionerne. Erasmus-stipendiet kan kombineres med andre midler fra universitetet, EU-landene, regionerne eller andre offentlige eller private instanser. Et stigende antal private virksomheder yder mobilitetstilskud, og stadig flere studerende har nu adgang til studielån fra en bank.

5. Er det rigtigt, at der også ydes Erasmus-tilskud til mobilitet for ansatte og til sprogkurser?

Ja. De såkaldte "decentraliserede aktioner", der har til formål at fremme individuel mobilitet, og som administreres af de nationale kontorer i de 33 deltagerlande, omfatter personalemobilitet under Erasmus med henblik på undervisning og videreuddannelse, intensive Erasmus-programmer og intensive sprogkurser under Erasmus.

Personalemobilitet under Erasmus

I forbindelse med uddannelsesopgaver for får undervisere mulighed for at tilbringe en undervisningsperiode i udlandet. Den kan vare fra 1 dag (mindst 5 undervisningstimer) til 6 uger på en højere læreanstalt i et andet land. Formålet er at fremme god undervisningspraksis og internationalt samarbejde mellem højere læreanstalter. Personalemobilitet tegner sig for 8 % af det samlede Erasmus-budget. I skoleåret 2009/2010 gav Erasmus støtte til 29 031 undervisningsopgaver og 8 745 kurser. Personaleuddannelse kan også anvendes til andre ansatte end undervisere.

Vækst i antallet af mobilitetsophold fra 2007/2008 til 2009/2010

Intensive Erasmus-programmer og intensive sprogkurser

Et intensivt program er et kort studieprogram for studerende og undervisningspersonale fra højere læreanstalter i mindst tre deltagerlande. De kan vare fra 10 sammenhængende hele dage til 6 ugers emnerelateret arbejde. Formålet er at fremme undervisning i emner, som man måske ikke ellers ville have undervist i på de enkelte højere læreanstalter, og at give studerende og undervisere mulighed for at arbejde sammen i multinationale grupper. Hovedelementerne i de intensive Erasmus-programmer er tværfaglighed og en innovativ tilgang. 12 606 studerende og 4 378 undervisere deltog i 384 intensive programmer i 2009/2010.

Intensive sprogkurser under Erasmus

Dette initiativ omfatter specialkurser i mindre udbredte sprog, som der sjældent undervises i. De tilbydes i de lande, hvor disse sprog anvendes i undervisningen på de højere læreanstalter. Der kan ikke holdes Erasmus-kurser i engelsk, tysk, fransk og spansk (castiliansk). Formålet med kurserne er at forberede kommende Erasmus-studerende sprogligt og kulturelt til mobilitetsopholdet i værtslandet. 5 386 studerende deltog i 361 intensive sprogkurser under Erasmus i 2009/2010.

Andre aktioner

“Centraliserede aktioner" som f.eks. netværker, multilaterale projekter og ledsageforanstaltninger administreres af EU's Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur. Meningen er, at der skal iværksættes særlige aktiviteter blandt højere læreanstalter og andre interesserede parter (bl.a. erhvervslivet) med henblik på modernisering af forskellige aspekter ved de videregående uddannelser samt på input til og gennemførelse af politikken på dette område.

Emner for Erasmus-støttede samarbejdsprojekter mellem universiteter fra 2007 til 2010

Prioriteringer i de videregående uddannelser, der har været omfattet af Erasmus-samarbejdsprojekter fra 2007 til 2010

6. Hvilken rolle spiller EU-landene i Erasmus?

EU-landene medvirker på forskellige planer. Først og fremmest sender hvert EU-land sine relevante ministre til Rådet for Den Europæiske Union, hvor de vedtager love og samordner politikken vedrørende programmet for livslang læring, som Erasmus er en del af. Budgettet for Erasmus fastlægges i fællesskab af Rådet og Europa-Parlamentet for en syvårig periode. Det nuværende budget for Erasmus er på omkring 450 mio. EUR om året. Derudover bidrager de nationale myndigheder til driftsudgifterne for deres nationale kontor og til overvågning af gennemførelsen af Erasmus i deres land. Europa-Kommissionen bistås i gennemførelsen af programmet for livslang læring af udvalget for livslang læring, der består af repræsentanter fra EU-landene. Endelig skal de højere læreanstalter være anerkendt af de nationale myndigheder for at kunne kvalificere sig til Erasmus University Charter, så de kan deltage i Erasmus-programmet.

7. Hvad er Erasmus for Alle?

Erasmus for Alle er det nye program for økonomisk støtte til almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt, som Europa-Kommissionen har fremsat forslag til. Programmet skal efter planen starte i 2014, og det er meningen, at de midler, der afsættes til udvikling af viden og kvalifikationer, skal øges væsentligt. Erasmus for Alle tager udgangspunkt i det princip, at investering i almen uddannelse og erhvervsuddannelse er nøglen til at åbne for folks egne muligheder for at skabe større personlig udvikling, erhverve nye kvalifikationer og få bedre jobmuligheder.

Erasmus for Alle får en strømlinet struktur, der skal forbedre effektiviteten, hvilket betyder flere stipendier til studerende, praktikanter, undervisere og andre. Mulighederne for mobilitet og samarbejde øges væsentligt under det nye program; ikke mindst bliver der flere økonomiske midler til studier, videreuddannelse, undervisning og volontørtjeneste i udlandet for studerende, praktikanter, undervisere og ungdomsledere fra videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Der bliver også flere muligheder for at danne partnerskaber, dels mellem højere læreanstalter og erhvervsuddannelsesinstitutioner eller ungdomsorganisationer med henblik på at udveksle god praksis, dels med erhvervslivet for at fremme innovation og øge beskæftigelsesegnetheden, og der vil blive givet større støtte til visse it-platforme, bl.a. e-partnerskaber, der skal forbinde skoler og andre undervisningsanstalter via internettet.

8. Hvordan adskiller Erasmus for Alle sig fra de nuværende programmer?

Hovedformålet er det samme – at forbedre folks udvikling og kvalifikationer – og i sidste ende deres beskæftigelsesegnethed – samt at støtte moderniseringen af uddannelsessystemet. Det er meningen, at Erasmus for Alle skal være en samlet afløser for syv eksisterende programmer: programmet for livslang læring (Erasmus, Leonardo da Vinci, Comenius og Grundtvig), Aktive Unge og fem programmer for internationalt samarbejde (Erasmus Mundus, Tempus, Alfa, Edulink og programmet for samarbejde med industrialiserede lande).

Hovedmålene under de eksisterende programmer vil fortsætte (dvs. læringsmobilitet, samarbejdsprojekter og støtte til politikreformer), men aktiviteterne vil blive styrket de steder, hvor den systemiske effekt er størst, og hvor der er en klar EU-merværdi. Der er også fremsat en række nye innovative forslag, f.eks. en Erasmus-garantiordning for lån til kandidatstuderende, videnalliancer og alliancer vedrørende sektorspecifikke kvalifikationer. Med kun ét program får man forenklede ansøgningsregler og -procedurer, og man undgår opsplitning og overlapning. (Se IP/11/1398).

Siden 2007 har gennemsnitligt 400 000 personer om året modtaget et EU-stipendium til at læse, videreuddanne sig eller være volontør i udlandet. Hvis Kommissionens forslag bliver vedtaget, vil dette tal blive fordoblet.

Forslag om Erasmus for Alle er nu til behandling i Rådet (de 27 EU-lande) og Europa-Parlamentet, der træffer den endelige afgørelse om budgetrammen for 2014-2020.

9. Hvem får tilskud fra Erasmus-programmet?

* overslag

10. Hvor kan man finde statistikker om Erasmus-programmet?

Der findes statistikker om Erasmus-programmet på nedenstående internetadresse eller i brochuren "Erasmus – facts, figures & trends – The European Union support for student and staff exchanges and university cooperation in 2009/2010":

Statistikker: http://ec.europa.eu/education/erasmus/doc920_en.htm

Brochure: http://ec.europa.eu/education/pub/pdf/higher/erasmus0910_en.pdf

Bilag 1

Erasmus-ambassadørerne

Der er udvalgt "Erasmus-ambassadører" i de 33 lande, der deltager i ordningen. Der er udvalgt én studerende og én universitetsansat til at repræsentere hvert land ud fra, hvilken betydning Erasmus har haft for deres erhvervskarriere og privatliv. Deres rolle er at tilskynde andre studerende og ansatte til at udnytte de muligheder, der tilbydes gennem programmet.

Country	Student Ambassador	Staff Ambassador
BE	Marc GOFFART from University of Ghent in 1990 (3 months) to Free University of Amsterdam (Netherlands)	Hugo MARQUANT Head of International Office and Erasmus Coordinator (1986-2003) Léonard de Vinci University College
BG	Boryana KLINKOVA from Burgas Free University in 2001 (3 months) to Chemnitz University of Technology (Germany)	Rumyana TODOROVA Vice-Rector for International Relations University of Shumen
CZ	Tomas VITVAR from Czech Technical University in Prague in 2000 (6 months) to Cork Institute of Technology (Ireland)	Milada HLAVÁČKOVÁ Erasmus department coordinator since 1998/99 VŠB – Technical University of Ostrava
DK	Nina SIIG SIMONSEN from Roskilde University in 2009 (4 months) to Mykolas Romeris University (Lithuania)	Connie VÆVER Lecturer VIA University College (TEKO Design)
DE	Katja KROHN from University of Greifswald in 2007 (5 months) to University of Oviedo (Spain)	Christiane BIEHL LLP/Erasmus institutional coordinator since 1997 University of Cologne
EE	Helen MARGUS from Tallinn University in 2005 (5 months) to University of Ioannina (Greece)	Sirje VIRKUS Lecturer and Erasmus departmental coordinator Tallinn University
IE	Jessica GOUGH from University of Limerick in 2009 (5 months) to Autonomous University of Barcelona (Spain)	Miriam BRODERICK Head of Department of Languages and Cultural Studies Dublin Institute of Technology
EL	Maria KALIAMBOU from Aristotle University of Thessaloniki in 1995 (6 months) to Ludwig-Maximilians-University of Munich (Germany)	Katerina GALANAKI-SPILIOTOPOULOS Head of International Relations / LLP/Erasmus ECTS institutional coordinator Athens University of Economics and Business
ES	Tomás SÁNCHEZ LÓPEZ from Polytechnic University of Valencia in 2002 (1 year) to Helsinki Metropolia University of Applied Sciences (Finland)	Fidel CORCUERA MANSO Vice-Rector of International relations University of Zaragoza
FR	Julien PEA from University of Franche-Comté 2003 (9 months) to University of Birmingham (UK)	Nathalie BRAHIMI Lecturer Lycée Ozenne
IT	Maurizio OLIVIERO from University of Perugia in 1988 (9 months) to University of Alicante (Spain)	Ann Katherine ISAACS Lecturer University of Pisa
CY	Stavroulla ANTONIOU from University of Cyprus in 2004 (6 months) to Roma Tre University (Italy)	Maria HADJIMATHEOU LLP/Erasmus institutional coordinator University of Cyprus
LV	Madara APSALONE from University of Latvia in 2006 (5 months) to Copenhagen Business School (Denmark)	Aleksejs NAUMOVS Rector Art Academy of Latvia
LT	Tadas ZUKAS from Mykolas Romeris University in 2001 (6 months) to Christian Albrechts University of Kiel (Germany)	Vilma LEONAVICIENE Lecturer Vilnius Pedagogical University
LU	Matthieu CISOWSKI from Paris IV – Sorbonne in 2000 to Bremen University (Germany)	Lucien KERGER Vice-President University of Luxembourg
HU	Piroska BAKOS from University of Pécs in 1998 to European University Viadrina Frankfurt Oder (Germany)	Mária DUDÁS Lecturer and institutional coordinator Óbuda University
MT	David FRIGGIERI from University of Malta in 2000 (7 months) to University of Rennes I (France)	John SCHRANZ Lecturer University of Malta
NL	Désirée MAJOOR from Utrecht University in 1987 (6 months) to Bologna University (Italy)	Bram PEPER Lecturer Erasmus University Rotterdam
AT	René KREMSER from Vorarlberg University of Applied Sciences in 2005 (5 months) to VAMK University of Applied Sciences (Finland)	Elena LUPTAK Docent and Erasmus departmental coordinator Konservatorium Wien University
PL	Diana DMUCHOWSKA from Medical University of Bialystok in 2005 (1 year) to University of Duisburg-Essen (Germany)	Ryszard ZAMORSKI Vice-Dean Bydgoszcz University of Technology and Life Sciences
PT	Filipe ARAÚJO from Catholic University of Portugal in 1999 (10 months) to LUMSA University (Italy)	José MARAT-MENDES Lecturer New University of Lisbon
RO	Laura Adelina POPA from Academy of Economic Studies Bucharest in 2008 (10 months) to Istanbul University	Ion VISA Rector Transilvania University of Brasov
SI	Jure KUMLJANC from Faculty of Tourism Studies Portorož in 2007 (6 months) to University College Birmingham (UK)	Vesna RIJAVEC Lecturer University of Maribor
SK	Jana VITVAROVÁ from University of Žilina in 2000 (5 months) to National Institute of Telecommunications, Evry (France)	Jozef RISTVEJ Vice-Dean for Development and International Relations University of Žilina
FI	Elina YLIPELKONEN from Seinäjoki University of Applied Sciences in 2006 to Protestant University of Applied Sciences Berlin (Germany)	Paula PIETILÄ Disability Coordinator University of Turku
SE	Karl-Fredrik AHLMARK from University of Gothenburg in 2008 (6 months) to Loughborough University (UK)	Hans ÅHL Swedish and Swedish as a second language Erasmus Intensive Language Course coordinator Mid Sweden University
UK	Kate SAMWAYS from Cardiff University in 2008 (10 months) to IT Institute for the Disabled in Aveyron (France) and Ca' Foscari University Venice (Italy)	Julia KENNEDY Erasmus institutional coordinator Robert Gordon University
HR	Jelena SIMIĆ from University of Rijeka in 2010 (4 months) to University of Wrocław (Poland)	Katica ŠIMUNOVIĆ Erasmus Faculty coordinator Josip Juraj Strossmayer University of Osijek
TR	Begum YURDAKOK from Ankara University in 2004 (9 months study exchange) and in 2008 (10 months training exchange) to University of Bologna (Italy) and Karolinska Institut Stockholm (Sweden)	Mr. Mustafa ÇOBAN Lecturer Akdeniz University Vocational High School of Health Services
IS	Ásgerður KJARTANSDÓTTIR from University of Iceland in 1997 (5 months) to Umeå University (Sweden)	Guðmundur HÁLFDANARSON Lecturer University of Iceland
LI	Gerold BÜCHEL from University of Liechtenstein in 2001 (6 months) to Catholic University of Lyon (France)	Hansjörg HILTI Lecturer University of Liechtenstein
NO	Frederik STRAND SARDINOUX from INSA Toulouse in 2008 (6 months) to Norwegian University of Science and Technology	Wolfgang LASCHET EU Programme coordinator Norwegian University of Science and Technology
CH	Marco AMHERD from Zurich University of the Arts in 2011 ( 10 months) to CESMD Toulouse (Centre d'Etudes supérieures Musique et Danse)	Antoinette CHARON WAUTERS Lecturer and International Relations coordinator University of Lausanne