Navigation path

Left navigation

Additional tools

Europa-Kommissionen: byggesten til økonomisk vækst

European Commission - MEMO/12/497   27/06/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

Europa-Kommissionen

MEMO

Bruxelles, den 27. juni 2012

Europa-Kommissionen: byggesten til økonomisk vækst

Den 28. og 29. juni mødes medlemsstaternes stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd for at vedtage "vækst- og beskæftigelsespagten", en omfattende pakke af foranstaltninger, der skal sætte skub i væksten og jobskabelsen i EU.

Pakken tager afsæt i de betydelige tiltag, som Europa-Kommissionen har igangsat i de senere år. Efter Europa 2020-strategien blev lanceret for to år siden, har Kommissionen indført en række initiativer til at afhjælpe krisen, kickstarte væksten og skabe flere og bedre jobs i EU. På dette afgørende tidspunkt for den europæiske integration er det tid til at sætte fart på skabelsen af en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi i EU.

Dette memo giver et overblik over de initiativer, som Kommissionen har fremlagt, og som forventes at nyde fuld opbankning fra Det Europæiske Råd udtrykt ved dets vedtagelse af vækst- og beskæftigelsespagten.

I det følgende skitseres nogle af disse initiativer:

Europa 2020-strategi

Europa 2020 er EU's langsigtede vækststrategi, som blev foreslået af Kommissionen og vedtaget af Det Europæiske Råd for to år siden. Grundlæggende udpeger strategien årtiets vækstmotorer i EU med fokus på nye løsninger og strukturelle reformer. Europa 2020 fastlægger med udgangspunkt i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst fem overordnede mål inden for beskæftigelse, forskning og innovation, uddannelse, fattigdomsbekæmpelse og klima/energi. Strategien er stadig aktuel og kan hjælpe medlemsstaterne til at bevæge sig i samme retning til alles fordel. Det er særdeles vigtigt, at den gennemføres for at øge vores vækstpotentiale. Mekanismen til samordning af politikkerne, det europæiske semester, fremmer gennemførelsen af Europa 2020-målene.

Landespecifikke henstillinger

Hver enkelt medlemsstat skal gennemføre Europa 2020-strategien på nationalt plan gennem årlige reformprogrammer, der afspejler dens individuelle udfordringer. På baggrund af sin analyse af disse programmer (vedrørende den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken) og medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer (vedrørende budgetstrategier) offentliggør Kommissionen hvert år 28 landespecifikke henstillinger, en for hver medlemsstat og en for hele euroområdet. Henstillingerne skitserer de foranstaltninger, som vi mener, bør gøres for at nå de fremsatte strategiske mål på områder såsom vare- og arbejdsmarkedet, pension, uddannelses- og skattesystemer samt budgetpolitik. De landespecifikke henstillinger for 2012 blev offentliggjort den 30. maj og forventes godkendt af Det Europæiske Råd den 28.-29. juni. De vil derefter blive formelt vedtaget af Økofinrådet i juli.

"2-pack"-lovgivning [ECFIN]

Disse to udkast til forordning styrker koordineringen af budgetpolitikken i euroområdet yderligere. De blev fremlagt af Kommissionen den 23. november 2011 (se MEMO/11/822) og bygger på "six-pack"-bestemmelserne, som trådte i kraft den 13. december 2011 (se MEMO/11/898).

Det første udkast til forordning har til formål at forbedre budgetovervågningen gennem oprettelsen af en fælles køreplan og fælles regler for at muliggøre mere aktiv forudgående (ex ante) overvågning og evaluering af budgetterne i euroområdets medlemsstater. Den tidlige evaluering vil give bedre mulighed for at undgå budgetudsving i den enkelte medlemsstat og eventuelle konsekvenser heraf for dens økonomiske partnere. Det andet udkast til forordning har til formål at forbedre overvågningen af de finansielt set mest udsatte medlemsstater i euroområdet.

"2-pack"-udkastet granskes for indeværende i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Kommissionen arbejder for en hurtig godkendelse af en ambitiøs udgave af dets udkast til lovgivning.

Udbygning af det indre marked [MARKT]

Siden vedtagelsen af akten for det indre marked den 13. april 2011 har Kommissionen udarbejdet de lovede 12 nøgleforslag til lovgivning (se IP/11/469 og MEMO/11/239, se også IP/12/187) og yderligere 30 supplerende aktioner til at øge væksten, skabe jobs og styrke tilliden til det indre marked. Det er særdeles vigtigt, at forhandlingerne om disse 12 vigtige "løftestænger" færdiggøres inden årets udgang.

De vil f.eks. gøre det muligt for over 21 mio. virksomheder og 500 mio. forbrugere i EU at nyde godt af et indre marked for venturekapital, forenklede krav til regnskaber og billigere adgang til patentbeskyttelse i hele Europa. Det vil blive lettere for borgere at få anerkendt deres kvalifikationer og søge job i en anden medlemsstat. Det vil også blive lettere for varer at cirkulere og for tjenesteudbydere at drive virksomhed på tværs af grænserne takket være yderligere harmonisering af regler og standarder samt aktioner, der skal fjerne tilbagevendende og ubegrundede begrænsninger for tjenesteydelser. Nye tilgange til tvistbilæggelse vil hjælpe forbrugerne til bedre at drage fordel af de muligheder, som det digitale indre marked giver, med en forøgelse af e-handelen til en værdi af op til 2,5 mia. EUR til følge.

Det er ikke alene stærk regulering, der skal sikre det indre markeds succes, men også en ændret tilgang til dets forvaltning. Til det formål er der gennem årene blevet skabt adskillige praktiske værktøjer og netværk. I sin nylige meddelelse om "Bedre styring af det indre marked" foreslår Kommissionen at fokusere kræfterne på de områder, der har de største vækstpotentialer (se IP/12/587 og MEMO/12/427). I 2012-2013 drejer det sig om tjenesteydelser og netværksindustrier, med hensyn til hvilke Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til nultolerance over for sen og ukorrekt gennemførelse af direktiver. Kommissionen vil på sin side yde styrket bistand til gennemførelse, så eventuelle problemer kan ryddes af vejen.

Kommissionen foreslår også foranstaltninger, der skal forbedre den måde, serviceområdet fungerer på, hvilket er af afgørende betydning, eftersom servicedirektivet står for mere end 45 % af EU's BNP og skal spille en strategisk rolle for at fremme den økonomiske vækst (se IP/12/587 and MEMO/12/429), især inden for tjenesteydelser til virksomheder og anlægs- og turistområdet. En økonomisk analyse viser på grundlag af en evaluering af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til gennemførelsen af servicedirektivet, at gennemførelsen vil give en forøgelse af EU's BNP på 0,8 % i løbet af de kommende 5-10 år. Dette tal kunne stige til 2,6 %, hvis medlemsstaterne på mere ambitiøs vis åbner op for de tjenesteydelser, som direktivet omfatter.

2012 markerer 20-året for det indre marked. Som opfølgning på akten for det indre marked vil Kommissionen inden udgangen af 2012 foreslå en ny række aktioner med henblik på yderligere at mindske markedsfragmenteringen og fjerne tilbageværende hindringer for tjenesteydelsers bevægelighed, innovation og kreativitet. "Akten for det indre marked 2", som forventes vedtaget i efteråret 2012, vil give nye kræfter til væksten, konkurrenceevnen og det sociale område. I oktober 2012 arrangerer Kommissionen desuden "Ny vækst"-ugen, herunder det andet årlige forum for det indre marked, for på inkluderende vis at udveksle synspunkter på det indre markeds fremtid.

Yderligere oplysninger:

Akten for det indre marked: http://ec.europa.eu/internal_market/smact/

Pjecen Single Market Act: Together for new growth

Det digitale indre marked [CNECT]

I de senere år er der taget adskillige vigtige skridt, hvoraf nogle har umiddelbar virkning, herunder en ny roamingforordning for mobiltelefoni (se MEMO/12/316), en forordning om harmonisering af e-signaturer og indbyrdes kompatibel eID (se IP/12/558) samt planer om at øge onlinehandelen (se IP/12/10). Disse aktioner understøtter den digitale økonomi, der vokser med 12 % om året.

Der er behov for yderligere lovgivning for at skabe et ægte digitalt indre marked. Grundlaget for denne udvikling er højhastighedsbredbånd, såsom det der foreslås med Connecting Europe-faciliteten (CEF, se IP/12/583), og cloud computing er dens arkitektur.

I løbet af de kommende uger vil Kommissionen offentliggøre en cloud computing-strategi for EU, der bygger på de foreslåede nye regler om databeskyttelse, for at skabe to millioner nye jobs i EU inden udgangen af 2015.

Der vil følge flere aktioner med det formål at skabe harmoniserede regler for ophavsret, e-betalinger, offentlige e-indkøb, e-fakturaer og internetsikkerhed.

Skabelsen af et digitalt indre marked handler om at sikre EU's konkurrenceevne på langt sigt. Tilsammen er de nuværende og fremtidige forslag afgørende for at fastholde fremstillingsindustrierne i EU, skabe et bæredygtigt sundhedssystem, mindske de offentlige underskud m.v. De harmoniserede regler muliggør standarder, indbyrdes kompatibilitet og fælles retlig praksis, der skaber øget produktivitet, ligesom 3G-mobilstandarden har muliggjort EU's ledende position i den 250 mia. EUR store globale mobilindustri siden 1990'erne.

Den reguleringsmæssige byrde

EU's vækststrategi, Europa 2020, understreger vigtigheden af at forbedre erhvervsmiljøet, bl.a. gennem intelligent regulering og mindskelse af de reguleringsmæssige byrder, hvis virksomhederne i EU skal være mere konkurrencedygtige på globalt plan. I november 2011 igangsatte Kommissionen et initiativ for at minimere den reguleringsmæssige byrde, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og for at tilpasse EU-lovgivningen til mikrovirksomhedernes behov (se IP/11/1386). SMV'er spiller en vigtig rolle i den økonomiske vækst, idet de udgør 99 % af alle virksomheder og beskæftiger mere end to tredjedele af de ansatte i den private sektor. Det kan kun være til fordel for EU's økonomi at frigøre deres vækstpotentiale.

Det er værd at bemærke, at Kommissionens indsats for at mindske den reguleringsmæssige byrde begyndte i det forrige årti. I januar 2007 foreslog Kommissionen et handlingsprogram, der skulle lette virksomhedernes administrative byrde og havde som mål at mindske den administrative byrde, der skyldes EU-lovgivning, med 25 % inden udgangen af 2012. Handlingsprogrammet blev vedtaget af Det Europæiske Råd i marts 2007. Forbedringen af erhvervsklimaet gennem afbureaukratisering er et fælles mål, som kun kan nås, ved at EU-institutionerne og medlemsstaterne tager et fælles ansvar.

Europa-Kommissionen har allerede foreslået foranstaltninger, som mindsker bureaukratiet med en tredjedel, svarende til en værdi af mere end 40 mia. EUR. F.eks. vil Kommissionens forslag om at indføre e-fakturering af moms kunne spare EU's 22 mio. momspligtige virksomheder 18,4 mia. EUR (se IP/10/1645), og Kommissionens forslag fra februar 2009, der indfører en undtagelse fra regnskabsreglerne for mikrovirksomheder, bidrager til potentielle besparelser på ca. 6,3 mia. EUR (se IP/09/328).

Energimarkedet [ENER]

Medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre det indre marked for energi inden udgangen af 2014. For at være funktionsdygtigt kræver det indre marked retssikkerhed, der fremmer investeringer i produktion, infrastruktur, vedvarende energikilder og energieffektivitet.

EU-lovgivningen om det indre marked for energi er en central del af de lovgivningsmæssige rammer. De omfatter bestemmelser, der er centrale for, at energimarkederne fungerer hensigtsmæssigt, fastsætter nye regler for unbundling og fremmer investeringer på tværs af grænserne.

Direktivet om vedvarende energi har fastsat bindende mål for hver medlemsstat, der vil resultere i en samlet stigning i brugen af vedvarende energiformer på 20 % inden udgangen af 2020. I sin nylige meddelelse om strategien for vedvarende energi peger Kommissionen allerede på de strategiske muligheder for at integrere vedvarende energikilder i EU's energisamarbejde på den anden side af 2020 (se IP/12/571).

Direktivet om energieffektivitet, som Europa-Parlamentet og Rådet netop er nået til enighed om, har som mål at styrke medlemsstaternes indsats for at anvende energi mere effektivt i alle faser af energikæden – fra energiens omdannelse og distribution til dens endelige forbrug (se MEMO/12/433).

For at udvikle den grænseoverskridende handel er det i tillæg til de retlige garantier også påkrævet med økonomiske incitamenter, særligt i perioder med økonomisk usikkerhed. Den del af Connecting Europe-faciliteten, der handler om energi, vil finansiere projekter til skabelse af de manglende forbindelser i Europas energinet. 9,1 mia. EUR foreslås investeret i EU-tværgående infrastruktur (se IP/11/1200 og MEMO/11/710).

Innovation: en investering i jobs og vækst [RTD]

Europa-Kommissionens "Innovation i EU"-strategi øger konkurrenceevnen og skaber jobs gennem bedre finansiering og forbedrede rammebetingelser for innovation. Det igangværende EU-rammeprogram for forskning, RP7, investerer 55 mia. EUR i forskning og innovation over en periode på syv år, herunder direkte støtte til ca. 17 000 SMV'er. RP7's finansieringsfacilitet med risikodeling (RSFF) mobiliserer sammen med Den Europæiske Investeringsbank private investeringer i innovation for over 10 mia. EUR, herunder mindst 1 mia. EUR til SMV'er. Hertil kommer, at offentlig-private samarbejder under RP7 placerer Europa længst fremme inden for en række nøgleteknologier såsom innovative lægemidler, miljøvenlige fly, nanoelektronik og indlejrede computersystemer.

Kommissionen giver i juli anbefalinger om gennemførelsen af det europæiske forskningsrum (EFR) med det sigte at optimere fælleseuropæisk forskning og innovation, fjerne hindringer for udvekslingen af forskere og ideer i hele EU og styrke forbindelserne mellem universiteter og virksomheder. Medlemsstaterne i EU arbejder nu sammen om 10 fælles forskningsprogrammer for at imødegå store udfordringer, såsom behandlingen af Alzheimers sygdom, og investerer i 48 prioriterede forskningsinfrastrukturer, f.eks. inden for klinisk forskning, biodiversitet og solenergi. 10 af disse infrastrukturer er i færd med at blive gennemført, mens yderligere 16 planlægges påbegyndt i år.

Kommissionen har foreslået i det kommende budget at øge midlerne til innovation på EU-plan til 80 mia. EUR under Horisont 2020 (se MEMO/11/848). Det nye, forenklede program samordner al støtte på EU-plan fra forskning til forretningsliv og skaber nye muligheder for hurtigtvoksende, innovative virksomheder.

Yderligere oplysninger om "Innovation i EU":
http://ec.europa.eu/research/innovation-union/index_en.cfm

Yderligere oplysninger om Horisont 2020: http://ec.europa.eu/research/horizon2020/index_en.cfm?pg=home

Reform af EU-patentet [MARKT]

Den 28.-29. juni forventes Det Europæiske Råd at nå frem til en endelig aftale om et af de vigtigste og længst ventede innovationsskabende dossierer, nemlig indførelsen af et ægte EU-patentsystem med et enhedspatent for EU og en fælles patentdomstol. Det forslag, der er fremme, bygger på øget samarbejde (se IP/11/470). Rådet er nået til enighed om alle punkter, med undtagelse af placeringen af domstolens hovedsæde.

Når det er vedtaget, vil EU-patentet gøre det enklere og billigere at udtage patent på nyskabelser i EU, særligt for SMV'er. Der vil blive indført et enhedspatent for 25 medlemsstater med udgangspunkt i en enkelt ansøgning og uden yderligere administrative hindringer. Spanien og Italien deltager ikke i dette udvidede samarbejde, men kan som fastsat i traktaten vælge at tilslutte sig når som helst, efter det nye system er indført.

Patentet udgør et vigtigt skridt i arbejdet for at mindske forskellen mellem EU og USA og Kina: Det koster op til 36 000 EUR at indhente patentbeskyttelse i alle EU-lande sammenlignet med 2 000 EUR i USA og kun 600 EUR i Kina.

Et forenklet EU-patentsystem er centralt for at fremme innovation og investeringer i forskning og udvikling i EU. For eksempel vil EU-patentets forenklede regler om oversættelse gøre det muligt for patentansøgere at spare op til 80 % af de nuværende udgifter og at bruge flere ressourcer på forskningsaktiviteter.

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/index_en.htm

Den Europæiske Investeringsbanks kapital [ECFIN]

EU har i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) sin egen slagkraftige institution til støtte for vækst og beskæftigelse. Siden 2008 har EIB med en udlånskapacitet, der er flere gange større end Verdensbankens, spillet en vigtig rolle i håndteringen af krisen. Men banken er ved at nå grænserne for, hvad den kan foretage sig med sin nuværende kapital. Det er nødvendigt at styrke EIB's kapital for at sætte den i stand til at gøre mere for væksten og jobskabelsen, dvs., at der er brug for, at medlemmerne, som er medlemsstaterne, øger den tegnede kapital. Kommissionens formand José Manuel Barroso har opfordret hertil siden sin tale om Unionens tilstand i 2011 (se SPEECH/11/607).

En forøgelse af bankens tegnede kapital med 10 mia. EUR ville sætte EIB i stand til at øge sine udlån med 60 mia. EUR over de kommende tre til fire år, hvilket igen ville tiltrække investeringer fra andre kilder, så der samlet set ville være 180 mia. EUR til investering i nye projekter. Kommissionen og EIB foreslår desuden at anvende EU-budgettet til ved hjælp af risikodelingsinstrumenter at øge EIB-Gruppens finansieringskapacitet. Det er en mulighed at bygge videre på eksisterende ordninger, der er udviklet til forskning og udvikling, i forbindelse med projektobligationerne til infrastrukturprojekter og til SMV'er med bidrag fra strukturfondene.

Den 21. juni foreslog Kommissionens formand José Manuel Barroso og EIB's formand Werner Hoyer skriftligt medlemmerne af Det Europæiske Råd at øge EIB's kapital (se MEMO/12/470).

Initiativ om projektobligationer [ECFIN]

Den 19. oktober 2011 fremsatte Kommissionen et lovgivningsforslag om et initiativ om projektobligationer med det dobbelte mål at sætte liv i projektobligationsmarkederne og at hjælpe igangsættere af individuelle infrastrukturprojekter til at tiltrække langsigtede investeringer fra den private sektor (se IP/11/236 og MEMO/11/707).

Kommissionen lancerer en pilotfase i 2012-2013 inden for rammerne af den nuværende flerårige finansielle ramme. Pilotfasen skal baseres på en ændring af TEN-forordningen (om transeuropæiske net) og afgørelsen om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, med midler på op til i alt 230 mio. EUR fra budgetposterne til disse programmer. Europa-Parlamentet og Ministerrådet stemmer om forslaget i juli. Den samlede budgetramme på 230 mio. EUR kombineres med finansiering fra EIB. Kommissionen vurderer, at projektobligationerne med multiplikatoreffekten og kreditforbedringen kan rejse op til 4,6 mia. EUR i investeringer i pilotfasen. Instrumentet for projektobligationer bliver en integreret del af Connecting Europe-faciliteten for perioden 2014-2020.

Strukturfondenes anvendelse [REGIO/EMPL]

På området samhørighedspolitik, som er EU's vigtigste investeringspolitik til vækstskabelse, har Kommissionen siden april 2009 samlet udbetalt 11,25 mia. EUR i forskud til økonomisk trængte medlemsstater, så de hurtigt kan investere i vækstskabende projekter.

Desuden har det siden 2011 været muligt for de såkaldte programlande, der modtager særlig makroøkonomisk bistand (for indeværende Portugal, Rumænien, Letland, Irland og Grækenland), at mindske den nationale medfinansieringsrate med 10 procentpoint, så landene lettere kan fremskaffe de midler, som det kræver at gennemføre projekter (se IP/11/942). For at fremskynde beslutninger om at gennemføre projekter skal Kommissionen alene give forhåndsgodkendelse til projekter, hvis værdi samlet overstiger 50 mio. EUR (grænsen var indtil juni 2010 på 25 mio. EUR).

Procedurerne er på flere måder blevet forenklet, så de fremmer gennemførelsen af projekter, og der er givet særlig administrativ bistand til nye medlemsstater for at hjælpe dem med at tilpasse deres administrative systemer til EU-reglerne. De aktionsgrupper, som mellem februar og maj 2012 blev udsendt fra Kommissionen til de otte medlemsstater, der har den højeste ungdomsarbejdsløshed (Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet og Spanien), har hjulpet medlemsstaterne med at omplacere strukturfondsmidler fra EU til en værdi af 7,3 mia. EUR, som vil komme over 460 000 unge i de otte lande til gode (se MEMO/12/100, aktionsgruppernes resultater).

I Grækenland er der blevet offentliggjort en liste med 181 store prioriterede projekter med en samlet investeringsværdi på 115 mia. EUR, som vil skabe op til 110 000 nye jobs (se IP/12/549).

EU-budget for vækst og jobs [BUDG]

Kommissionens forslag for finansieringsperioden 2014-2020 sigter på i endnu højere grad at fokusere fremtidige EU-budgetter på jobvenlig økonomisk vækst. Selv om de samlede rammer fastholdes på niveau med de aftalte lofter for 2013, opfordrer forslaget til den kommende flerårige finansielle ramme (FFR) til at udvide de områder, der kan sætte skub i EU's økonomi (se IP/11/799).

Bæredygtig økonomisk vækst begynder i vore byer og regioner. De væsentlige beløb til økonomisk, social og territorial samhørighed (376 mia. EUR over hele perioden) vil være tættere knyttet til Europa 2020-målene. Nye konditionalitetsbestemmelser vil sikre, at EU-midler fokuserer på resultater og skaber øget incitament for medlemsstaterne til at sørge for, at Europa 2020-målene reelt opfyldes. Der vil blive indgået partnerskabskontrakter med alle medlemsstater for at sikre, at nationale midler og EU-midler understøtter hinanden.

En ny fond, Connecting Europe-faciliteten, skal øge den fælleseuropæiske værdi af infrastrukturprojekter (se IP/11/1200). Den har 50 mia. EUR til rådighed og kommer med en foreløbig liste over transport-, energi- og ikt-projekter, som skaber større forbundethed over hele Europa. Netforbindelserne øger væksten, vil give bedre adgang til det indre marked og bringe visse økonomiske "øers" isolation til ophør. Connecting Europe-faciliteten vil give mulighed for at anvende innovative finansieringsredskaber til at fremskynde og sikre større investeringer, end der ville kunne opnås alene ved hjælp af offentlige investeringer. Kommissionen vil fremme anvendelsen af EU-projektobligationer til støtte for disse vigtige projekter.

Investeringerne i forskning og innovation vil i de næste syv år blive øget væsentligt. En fælles EU-strategi, "Horisont 2020", til en værdi af 80 mia. EUR skal sætte skub i EU's globale konkurrenceevne og bidrage til at skabe fremtidens jobs og ideer. Den samler alle projekter på området for at undgå opsplitning og sikrer, at EU-finansierede projekter bedre supplerer og bidrager til koordineringen af de nationale bestræbelser (se MEMO/11/848).

Kommissionen foreslår også at styrke programmer vedrørende uddannelse og erhvervsuddannelse. For at afhjælpe opsplitningen mellem de eksisterende instrumenter foreslår Kommissionen at etablere et integreret program til 15,2 mia. EUR til uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender med klart fokus på udvikling af færdigheder og mobilitet.

Fremme af mobiliteten [EMPL]

Beskæftigelsespakken (se IP/12/380 og MEMO/12/252), som blev fremlagt af Kommissionen den 18. april, beskriver sigtelinjerne for EU's og medlemsstaternes aktioner for på mellemlangt sigt at støtte et opsving med stor beskæftigelse. Pakken er en stærk tilskyndelse for medlemslandene til at fokusere på at skabe jobs i sektorer som sundhedspleje, ikt og reduktion af forurening og CO2-udledning. Medlemsstaterne opfordres desuden til at beskatte miljøbelastende produkter snarere end arbejde. Under pakken fortsætter Kommissionen sit arbejde med at henstille og bidrage til, at medlemsstaterne anvender EU-fondene bedre, navnlig Den Europæiske Socialfond, der investerer i borgernes kvalifikationer, uddannelse, bistand til jobsøgning og social inddragelse. I gennemsnit skaber Den Europæiske Socialfond direkte omkring 2 millioner jobs om året og bidrager indirekte til at skabe yderligere jobs gennem uddannelsesaktiviteter.

Arbejdskraftens bevægelighed [EMPL]

Kommissionen har som mål at støtte bevægeligheden inden for et reelt EU-arbejdsmarked.

For at forbedre arbejdskraftens bevægelighed skal der gøres fremskridt med hensyn til de retlige og praktiske hindringer for arbejdstagernes frie bevægelighed, og Kommissionen har udarbejdet forslag til forbedring f.eks. af muligheden for at overføre pensionsrettigheder (se MEMO/05/384), beskatningen af grænsearbejdere og kendskabet til rettigheder og forpligtelser.

Kommissionen planlægger også at forbedre matchningen af jobs med jobsøgere, så et lands arbejdssøgende på baggrund af færdigheder og erfaring kan matches med ledige stillinger i andre lande, ved at omdanne EURES-portalen for jobsøgere til et ægte rekrutterings- og jobtilbudsværktøj for EU. Desuden planlægger Kommissionen i 2013 at lancere nyskabende internetbaserede selvbetjeningsapplikationer, så brugerne umiddelbart kan få adgang til en overskuelig kortlægning over jobtilbud i EU. Fra 21. maj har unge jobsøgende unionsborgere mellem 18 og 30, der søger job i en anden medlemsstat, gennem pilotprojektet "Dit første Eures-job" haft adgang til oplysninger og hjælp i forbindelse med ansættelse samt til at søge økonomisk støtte til deres ansøgning eller uddannelse. I sin indledende fase har "Dit første Eures-job" som mål at forbedre bevægeligheden på tværs af grænserne for 5 000 personer.

Skattepolitik [TAXUD]

Beskatning har traditionelt set hovedsageligt været betragtet som et indtægtsskabende værktøj. Dets indvirkning på økonomisk konkurrenceevne, jobs og vækst er imidlertid lige så vigtig.

I det europæiske semester 2012 stillede Kommissionen skarpt på medlemsstaternes muligheder for at gøre deres skattesystem mere vækstvenligt, f.eks. ved at fokusere mere på miljøskatte end på beskatning af arbejde (se de landespecifikke henstillinger her: "Country-Specific Recommendations").

Kommissionen har på EU-plan stillet forslag om energibeskatningsdirektivet som støtte for en sådan ændring. Det ville virke som en drivkraft for en bæredygtig økonomi og støtte EU's mål på klima- og energiområdet (se IP/11/468). Hvis energibeskatningsdirektivet gennemføres, kan det skabe 1 million nye jobs inden udgangen af 2030.

For at skabe et bedre erhvervsklima foreslog Kommissionen i marts 2011 et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (se MEMO/11/171). Det ville gøre handel på tværs af grænserne langt billigere og lettere, hvis der kun var et enkelt sæt regler for beregning af skat og et one-stop-shop-system. Blandt andre nylige EU-initiativer for et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima kan nævnes indsatsen vedrørende dobbeltbeskatning (se IP/11/1337) og den nye momsstrategi (se IP/11/1508).

En EU-skat på finansielle transaktioner, som ser ud til at vinde fremdrift gennem styrket samarbejde, kunne være et vigtigt værktøj til at skabe nye indtægter, der bidrager til større finansiel stabilitet og til at gendanne tilliden til bankerne (se IP/11/1085).

For at genvinde de milliarder af euro, der tabes pga. skatteunddragelse og -svig i EU, har Kommissionen foreslået en række konkrete tiltag på nationalt, EU- og internationalt plan (se IP/12/697 og MEMO/12/492), ligesom den vil fastsætte en fælles kurs over for skattely og aggressiv skatteplanlægning inden udgangen af 2012.

I øjeblikket er forslaget om et styrket EU-direktiv om beskatning af opsparing på Rådets dagsorden sammen med spørgsmålet om mandater til forhandling af styrkede aftaler om beskatning af opsparing med fem ikke-EU-lande (se MEMO/12/353). Kommissionen opfordrer til, at begge dele vedtages hurtigt som centrale redskaber til EU's kamp mod skatteunddragelse.

Handel [TRADE]

Handel med tredjelande er en vigtig motor i EU's plan til økonomisk genopretning. Det er derfor centralt for bestræbelserne på at skabe økonomisk vækst og jobs, at markederne åbnes ved at sætte skub i frihandelsaftalerne. På trods af EU's bestræbelser på at afslutte Doharunden sker der kun små fremskridt på multilateralt plan. Derfor har EU udvidet sine bestræbelser på at åbne nye forhandlinger om frihandelsaftaler og på at afslutte dem, der allerede er i gang: Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, der har bidraget til en stigning i EU's eksport til Korea på 16 % i 2011, fejrer sin etårs fødselsdag den 1. juli 2012. Kommissær Karel De Gucht har gjort det til en prioritet at forsøge at afslutte forhandlingerne med Canada og Singapore, indgangsvejen til Sydøstasien. I samme region forhandler EU også med Indien og Malaysia og har for nylig igangsat handelsforhandlinger med Vietnam (se IP/12/689). EU arbejder sammen med Kina på at indlede forhandlinger om en investeringsaftale, og Kommissionen vil inden længe anmode om mandat fra medlemsstaterne til at indlede forhandlinger med Japan. USA's præsident Barack Obama, Kommissionens formand José Manuel Barroso og formanden for Det Europæiske Råd Herman Van Rompuy har med sigte til skabelsen af et transatlantisk handelsområde for nylig hilst fremskridtene i den foreløbige rapport fra EU-USA-højniveaugruppen vedrørende Beskæftigelse og Vækst velkommen (se MEMO/12/462). I år er der indgået handelsaftaler med Peru, Colombia (se IP/12/690) og Mellemamerika, og der er forhandlinger i gang med vores latinamerikanske partnere i Mercosur. Vi uddyber også vores engagement i vores naboområder, både i syd og i øst, hvor vi for nylig har færdiggjort en ambitiøs aftale med Ukraine.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website