Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/12/398

Bruxelles, den 1. juni 2012

Hyppigt stillede spørgsmål: EU's kulturarvspris/Europa Nostra-prisen

Hvornår blev prisen stiftet og hvorfor?

Europa-Kommissionen har siden 2002 støttet EU's kulturarvspris/Europa Nostra-prisen via EU's kulturprogram.

Prisen gives for fremragende kulturarvsarbejde i Europa for dermed at øge synligheden blandt fagfolk, beslutningstagere og offentligheden i almindelighed. Den sigter også mod at fremme høje standarder og store færdigheder i bevarelsespraksis, at fremme grænseoverskridende mobilitet blandt fagfolk i kulturarvsbranchen og tilskynde til kulturarvsprojekter i hele Europa.

Hvem kan deltage?

Prisen er åben for 37 lande, som deltager i EU's kulturprogram (de 27 EU-lande samt lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (Liechtenstein og Norge), tiltrædelses- og kandidatlande (Kroatien, Tyrkiet, Island, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro) og potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina og Serbien).

For kunne kandidere til prisen skal projekterne være afsluttet i løbet af de to foregående år. Vinderne udvælges af specialiserede uafhængige juryer inden for fire kategorier:

  • Bevarelsesarbejde

  • Forskning

  • Enkeltpersoners og/eller gruppers særlige præstationer til bevarelse af kulturarven

  • Pædagogiske tiltag og oplysningskampagner

Hvilke typer kulturarv er omfattet?

Begrebet kulturarv forstås i bred forstand, f.eks.:

  • Bygninger eller grupper af bygninger i landdistrikter eller bymiljøer

  • Industri- og bygningsanlæg og ‑arealer

  • Kulturlandskaber: historiske parker og haver, større områder med designede landskaber eller områder af kulturel, miljømæssig og/eller landbrugsmæssig betydning

  • Arkæologiske steder, herunder undervandsarkæologi

  • Kunstværker og samlinger: samlinger af kunstnerisk og historisk betydning eller gamle kunstgenstande.

Hvad er de største fordele ved prisen for vinderne?

Hvert år udvælges op til 31 projekter som kandidater. Seks af dem får en hovedpris som årets mest fremragende kulturarvsprojekter, og de modtager hver 10 000 EUR. For første gang blev der i 2012 arrangeret en onlineafstemning for at vælge publikumsprisen.

Vinderne nyder også godt af den synlighed, som prisen og anerkendelsen fra Europa-Kommissionen og Europa Nostra giver.

Hvem står bag prisen?

EU's kulturarvspris/Europa Nostra-prisen arrangeres for Europa-Kommissionen af Europa Nostra, der er et europæisk netværk, som har til formål at bevare Europas kulturarv for nuværende og kommende generationer. Europa Nostra har ansvaret for at organisere de specialiserede juryer, prisoverrækkelsen og andre pr-aktiviteter. Prisoverrækkelsen finder sted i et nyt land hvert år. Næste år foregår det i Athen.

Hvor meget afsætter Kommissionen til prisen?

Kommissionen giver 200 000 EUR til selve prisen (60 % af det samlede budget). Resten af budgettet varetages af Europa Nostra. Kommissionens bidrag dækker udvælgelsesprocessen, herunder rejse- og opholdsudgifter til jurymedlemmerne, pr-aktiviteter, herunder publikationer, og omkostninger i forbindelse med selve prisoverrækkelsen.

Giver Den Europæiske Union andre priser for kultur?

EU's kulturarvspris/Europa Nostra-prisen er en af fire priser, der uddeles som led i EU's kulturprogram - de andre er for arkitektur, litteratur og populærmusik.

Støtter EU andre initiativer vedrørende kulturarv?

Ja. Kulturprogrammet støtter også samarbejde og netværksarbejde vedrørende kulturarv, de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske kulturarvsdage (sammen med Europarådet) og det nye europæiske kulturarvsmærke, initiativer, som alle har en stærk kulturarvsdimension. Kulturprogrammet har siden 2007 investeret 30 mio. EUR i samfinansiering af kulturarvsprojekter. Der ydes også støtte fra andre EU-programmer til dette område: Siden 2007 har Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bevilget 3 mia. EUR til beskyttelse og bevarelse af kulturarven, 2,2 mia. EUR til udvikling af kulturinfrastruktur og 775 mio. EUR til kulturtjenester. Derudover er der siden 1998 investeret 150 mio. EUR gennem EU's rammeprogrammer for forskning og teknisk udvikling.

Yderligere oplysninger: Jf. også IP/12/551.


Side Bar