Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/12/32

Bruxelles, den 23. januar 2012

50 år med den fælles landbrugspolitik (FLP) - et partnerskab mellem Europa og landbrugerne

2012 markerer 50-året for ikrafttrædelsen af EU’s fælles landbrugspolitik (FLP), en af grundstenene i den europæiske integration, som har givet den europæiske befolkning 50 år med fødevaresikkerhed og levende landområder. FLP er nu det eneste EU-politikområde med en fælles ramme, hvor størstedelen af de offentlige udgifter i alle medlemsstaterne stammer fra EU-budgettet og ikke fra nationale eller regionale budgetter. Tal viser, at FLP har bidraget til en støt stigning i økonomisk værdi, produktivitet og handel, samtidig med at husholdningerne har kunnet halvere udgifterne til fødevarer.

FLP er et politikområde, der altid har udviklet sig, så man har kunnet modstå de forskellige udfordringer, der hører til området. Reformprocessen siden 1992 har f.eks. medført et skift væk fra handelsforvridende støtte mod større markedsorientering, samtidig med at man bevarer fokus på forbrugernes bekymringer om emner som dyrevelfærd og fordoblingen af landbrugere i EU (efter udvidelsen fra 15 til 27 medlemsstater).

I oktober 2011 fremlagde Kommissionen sit seneste forslag til yderligere FLP-reformer, der sigter mod at håndtere nutidens og fremtidige udfordringer, nemlig fødevaresikkerhed, klimaforandringer, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, afbalanceret regional udvikling, hjælpe landbrugssektoren med at håndtere følgerne af den økonomiske krise og den øgede flygtighed i landbrugspriserne samt bidrage til en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Milepæle i FLP’s historie

Flere mærkedage tilbage i 1962 markerer begyndelsen på FLP:

  • Den 14. januar 1962: Efter 140 timers forhandlinger (det første europæiske landbrugsmaraton) besluttede Ministerrådet for de seks medlemsstater at gå videre til andet stadie af overgangsperioden, at oprette fælles landbrugsmarkedsordninger for hvert produkt, at indføre særlige konkurrenceregler samt at oprette en Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)

  • 4. april 1962: Efter et andet landbrugsmaraton blev lovteksterne vedtaget af Rådet.

  • 20. april 1962: Teksterne blev offentliggjort. Dagen for deres ikrafttrædelse afhang af starten på markedssæsonen. Ikrafttrædelsesdatoen for den fælles landbrugsmarkedsordning for korn, æg, fjerkræ, kød og svinekød var f.eks. den 1. juli 1962.

Mærkedage siden da:

  • 1962: Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys! Hovedkernen i politikken er at udbyde fødevarer til overkommelige priser til EU’s borgere samt at sørge for en ordentlig levestandard til landbrugerne.

  • 1984: Mælkekvoter – man indfører særlige foranstaltninger til at rette mælkeproduktionen ind efter markedets behov.

  • 1992: "Mac Sharry"-reformen – FLP går fra produktionsstøtte til producentstøtte. Prisstøtten erstattes af direkte indkomststøtte. Der er et øget fokus på fødevarekvalitet, beskyttelse af de traditionelle og regionale fødevarer og miljøbeskyttelse.

  • 2000: FLP’s område udvides til også at omfatte udvikling af landdistrikterne. FLP har fokus på den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling af Europa gennem målrettede flerårige programmer, der er udformet på nationalt, regionalt eller lokalt niveau.

  • 2003: "Fischler"-reformen – FLP-reformen bryder båndet mellem subsidier og produktion. Landbrugerne er mere markedsorienterede og på grund af de særlige restriktioner, der er på europæisk landbrug, modtager de indkomststøtte. De skal leve op til særlige standarder indenfor miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.

  • 2004 & 2007: EU’s landbrugsbefolkning fordobles efter den seneste udvidelse med 12 nye medlemsstater. Samtidig ændrer EU’s landbrugsmæssige og rurale landskab sig.

  • 2012: Forhandlinger om en ny reform af den fælles landbrugspolitik for at styrke den økonomiske og miljømæssige konkurrenceevne inden for landbrugssektoren, fremme innovation, bekæmpe klimaforandringerne og støtte beskæftigelse og vækst i landdistrikterne.

Statistik over udviklingen i basale landbrugsmæssige data

1962

1992

2002

2012

Antal medlemsstater

6

12

15

27

Antal landmænd (mio.)

6.5

7.2

6.2

13.7

Landbrugsareal (mio. hektar)

69

118

126

172

1962

2012

Værdien af landbrugsproduktionen (reelle priser, mia. EUR/ECU)

20

350

Gennemsnitlig mælkeydelse (kg per ko per år)

3000

6500

Gennemsnitlig hvedeproduktion (ton per ha)

2

6

Værdien af landbrugseksporten (reelle priser, mia. EUR/ECU)

3

90*

Værdien af landbrugsimporten (reelle priser, mia. EUR/ECU)

6

80*

Værdien af landbrugshandelen (reelle priser, mia. EUR/ECU)

10

170*

% af husholdningsbudgettet brugt på madvarer (EU-gennemsnit)

30%

16%

Kilde: GD AGRI; Anm.: * provisoriske tal for jan-nov 2011;

For nærmere oplysninger, inklusive information om "CAP@50" arrangementer i de forskellige medlemsstater for at markere 50-årsdagen, gå til hjemmesiden http://ec.europa.eu/agriculture/50-years-of-cap/index_da.htm

Udover et interinstitutionelt arrangement i Bruxelles den 23. januar løber der flere arrangementer af stabelen i de seks stiftende medlemmer af EU, henholdsvis:

  • Tyskland (Berlin, Grüne Woche) – 20. januar 2012

  • Italien (Verona) – 2. februar 2012

  • Frankrig (Paris) – 27. februar 2012

  • Benelux (til senere bekræftelse) – 4. april 2012


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site