Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/12/310

Bruxelles, den 8. maj 2012

Erasmus-programmet 2010-11 i tal

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort nye tal om, hvor mange studerende og undervisere og andre ansatte på de videregående uddannelser der nød godt af Erasmus-programmet i studieåret 2010-11 (IP/12/454). 231 410 europæiske studerende og 42 813 ansatte på de videregående uddannelser modtog Erasmus-støtte til at tage til udlandet for at studere, være i praktik eller undervise.

Erasmus giver studerende på videregående uddannelser mulighed for at tilbringe mellem 3 og 12 måneder i et andet europæisk land – enten for at studere eller for at være i praktik i en virksomhed eller en anden organisation. Alle studerende, der er indskrevet på en deltagende højere uddannelsesinstitution i et af de 33 Erasmus-lande, kan nyde godt af ordningen (EU-landene, Island, Kroatien, Liechtenstein, Norge og Tyrkiet og fra 2011-12 også Schweiz). Også studerende på korte videregående erhvervsuddannelser kan få støtte gennem programmet.

Ny rekord: over 230 000 Erasmus-studerende

Siden programmets start er antallet af studerende, der får et Erasmus-stipendium vokset konstant. Det nåede op på over 200 000 for første gang i 2009-10, og de 231 410 studerende, der tog til udlandet for at uddanne sig i 2010-11, er en ny rekord og svarer til en årlig stigning på 8,5 % sammenlignet med det foregående år (den tilsvarende stigning på årsbasis i 2009-10 var 7,4 %).

Figur 1: Antal Erasmus-studerende pr. år 1987-88 til 2010-11

Figur 2: Erasmus – mobilitet for studerende – relativ ændring i antallet af studerende pr. udsendelsesland mellem 2009-10 og 2010-11

Som det fremgår af figur 2, steg antallet af Erasmus-studerende i næsten alle lande. Den største stigning i udrejsende studerende sås i Kroatien (132 %), fulgt af Liechtenstein (52 %) og Cypern (22 %). I 19 lande var der en stigning over gennemsnittet på 8,5 %.

Kun i Luxembourg faldt antallet af Erasmus-studerende (- 5,8 %). Det er dog stadig det land, der sender flest studerende til udlandet i forhold til antallet af studerende i landet.

Erasmus-mestre

Spanien sendte flest studerende ud, både med henblik på studier og praktikophold (36 183), fulgt af Frankrig (31 747) og Tyskland (30 274).

Spanien var også det mest populære land at tage til med 37 432 tilrejsende studerende, fulgt af Frankrig (27 721) og Tyskland (24 734). Det Forenede Kongerige modtog dobbelt så mange studerende (24 474), som det sendte ud (12 833). Et flertal af landene sendte flere studerende ud, end de modtog. Den bedste balance mellem ind- og udrejsende studerende ses i Slovenien, fulgt af Østrig, Nederlandene og Luxembourg.

3 041 højere uddannelsesinstitutioner sendte studerende på udveksling, hvilket er en stigning på 6,6 % i forhold til det foregående år.

Figur 3: Mobilitet for studerende under Erasmus-programmet – gennemsnitlige månedlige EU-stipendier

Det gennemsnitlige månedlige EU-stipendium faldt fra 254 EUR i 2009-10 til 250 EUR i 2010-11. Derved blev det muligt at give stipendier til flere studerende i forhold til det foregående år. Ovenstående figur viser det gennemsnitlige månedlige stipendium til udrejsende studerende fra disse lande. Kommissionen fastsætter et loft for det månedlige stipendium i hvert land. Det nøjagtige niveau i hvert enkelt tilfælde fastsættes af de nationale kontorer og højere uddannelsesinstitutioner, som forvalter programmet.

I 2010-11 modtog 254 studerende med særlige behov (handicappede) yderligere støtte til at deltage i Erasmus-udvekslingerne mod 257 studerende i 2009-10.

Stigning på 7,2 % for studier under Erasmus-programmet

Erasmus giver studerende mulighed for at tilbringe en del af deres studier på en anden højere uddannelsesinstitution i 3 til 12 måneder i udlandet.

Ud af 231 410 Erasmus-studerende tog 190 498 til udlandet for at studere, en stigning på 7,2 % i forhold til 2009-2010. Antallet af studerende, der tager til udlandet for at studere, er faldet i tre lande (Luxembourg, Polen og Ungarn), mens 16 har oplevet en stigning over gennemsnittet. Den relativt største stigning i forhold til 2009-10 var i Kroatien (96,6 %), fulgt af Liechtenstein (84,2 %) og Cypern (25,1 %).

Spanien sendte flest studerende til udlandet for at studere (31 427), fulgt af Frankrig (25 789) og Tyskland (25 178). Spanien forblev det mest populære mål for studier i udlandet med 30 580 Erasmus-studerende (+ 4,3 %), fulgt af Frankrig (23 173, + 5,2 % og Tyskland (19 120, + 6,6 %).

I gennemsnit tog studerende til udlandet for at studere i lidt over 6,4 måneder, og gennemsnitsstipendiet var på 226 EUR (mod 230 EUR det foregående år).

Samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura var de mest populære områder for Erasmus-studerende (34,7 %), fulgt af humaniora og kunstfag (31,5 %) og ingeniør- fremstillings- og byggefag (12,6 %).

Stigning på 15 % i Erasmus-praktikophold

Siden 2007 har Erasmus givet studerende mulighed for at rejse til udlandet for at få erhvervserfaring i virksomheder eller andre organisationer. I 2010-11 valgte en ud af seks Erasmus-studerende – 40 912 ud af 231 410 – denne mulighed, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til det foregående år. Den gennemsnitlige varighed af et praktikophold var 4,3 måneder, og de studerende fik i gennemsnit et månedligt EU-tilskud på 366 EUR (et fald i forhold til 2009-10, hvor tallet var 386 EUR).

Som i de tidligere år var Frankrig det land, der sendte flest studerende på Erasmus-praktikophold (5 958 svarende til en andel på 14,6 %), fulgt af Tyskland (5 096, 12,5 %) og Spanien (4 756, 11,6 %). Det Forenede Kongerige var det mest populære mål for Erasmus-praktikophold med 6 970 studerende (svarende til en andel på 17 %), fulgt af Spanien (6 852, 16,7 %) og Tyskland (5 614, 13,7%).

For at støtte praktikophold i udlandet kan en videregående uddannelsesinstitution oprette et konsortium for praktikophold. Disse konsortier omfatter højere uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, f.eks. virksomheder eller sammenslutninger. I 2010-11 blev der oprettet omkring 74 praktikkonsortier i 13 lande. Praktikkonsortierne fandt løsninger for over 14 % af de studerende, der ønskede praktikophold.

Den største gruppe studerende i Erasmus-praktik kom fra samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (26,6 %) og overhalede dermed humaniora og kunstfag (17,1 %), som havde den største andel i det foregående studieår, fulgt af studerende inden for landbrug og veterinærfag (15,4 %), hvis antal var otte gange større end det foregående år.

Hvor mange studerende på videregående uddannelser (bachelor- og masterniveau) er der i de lande, der deltager i Erasmus? Hvor mange af dem tilbragte en del af eller hele deres studietid i udlandet i 2010-11?

Ud af et samlet antal studerende på over 22,5 millioner i de 32 deltagende lande modtog omkring 1 % Erasmus-mobilitetsstipendier i 2010/111.

Hvis man antager, at den gennemsnitlige varighed af studier på højere uddannelsesinstitutioner er 4-5 år (bachelor og master), kan omkring 4,5 % af alle europæiske studerende anslås at modtage Erasmus-stipendier på et eller andet tidspunkt i løbet af deres videregående uddannelse. Ud af disse er 67 % på bachelorniveau, 28 % på masterniveau, 1 % på ph.d.-niveau og 4 % i kortere studieforløb. Ca. 10 % af samtlige studerende har tilbragt eller tilbringer en del af eller hele deres studietid i udlandet med støtte fra Erasmus eller andre offentlige og private midler.

På deres møde i Bukarest (Rumænien) den 26.-27. april 2012 (IP/12/394) vedtog ministrene for højere uddannelse Bologna-mobilitetsstrategien, hvori det hedder, at i 2020 vil 20 % af alle europæere med en videregående uddannelse have tilbragt en del af deres studietid i udlandet i overensstemmelse med det europæiske benchmark for mobilitet inden for videregående uddannelse, der blev vedtaget i november 2011.

Erasmus: intensive sprogkurser

Erasmus tilbyder specialiserede kurser i EU’s mindre talte sprog, som der mindre hyppigt undervises i, for at hjælpe de studerende med at forberede deres studie- eller praktikophold i udlandet. Der arrangeres kurser i de lande, hvor disse sprog anvendes som officielle sprog. Kurserne udbydes ikke i sprog, der hyppigst undervises i, f.eks. engelsk, tysk, fransk og spansk (castiliansk).

Antallet af intensive sprogkurser, der gives støtte til, er vokset betydeligt siden starten på dem. Der blev afholdt omkring 392 kurser (i forhold til 361 det foregående år: + 8,6 %) i 2010-11 i 24 lande for i alt 5 872 Erasmus-studerende (+ 9 %).

De mest populære rejsemål for at studere sprog var Italien, Belgien (det flamske fællesskab) og Portugal. Den største andel af tilrejsende studerende, der deltog i et sprogkursus, havde Slovenien, hvor 18,9 % af alle tilrejsende Erasmus-studerende deltog, fulgt af Island (13,9 %) og Estland (12,7 %).

Erasmus: mobilitet for undervisere og andet personale (undervisningsophold og personaleuddannelse)

Erasmus giver også undervisere på videregående uddannelser og ansatte i det private erhvervsliv mulighed for at tage til udlandet for at undervise i perioder på fra en dag op til seks uger. Ligeledes kan alle akademiske og ikke-akademiske ansatte inden for videregående uddannelser modtage uddannelse i udlandet i en periode på fra fem dage til seks uger.

I studieåret 2010-11 støttede Erasmus 42 813 udvekslinger af undervisningspersonale og andet personale fra højere uddannelsesinstitutioner med henblik på undervisning eller deltagelse i uddannelse i udlandet. Dette udgør en årlig stigning på 13,3 %, betydeligt større end det foregående år (3,8 %).

I toppen blandt udsendelseslandene lå Polen (5 210), fulgt af Spanien (4 506) og Tyskland (3 674). Det mest populære mål at tage til var Spanien (4 304), fulgt af Tyskland (4 195) og Italien (3 703). Der er generelt bedre balance med hensyn til ind- og udgående udveksling af personale end med hensyn til udveksling af studerende.

51,2 % af det personale, der deltog i Erasmus i 2010-11, var mænd. 13 ansatte med særlige behov modtog supplerende støtte for at deltage i Erasmus-udvekslingerne (mod 5 det foregående år). Den gennemsnitlige varighed af sådanne mobilitetsperioder var 5,7 dage, og den gennemsnitlige støtte – ud over den faste løn – var 662 EUR (i forhold til 672 EUR i 2009-10).

I alt 2 254 højere uddannelsesinstitutioner deltog i personalemobilitet, en stigning på 4,6 % i forhold til det foregående år.

Betydelig vækst i undervisningsopgaver

Antallet af lærere, der modtager støtte til undervisningsopgaver gennem Erasmus, er steget støt, og siden ordningens indførelse i 1997-98 er der blevet givet støtte til over 300 000 udvekslinger af personale. Ud af de 42 813 personaleudvekslinger, der blev givet støtte til i 2010-11, vedrørte 31 617 undervisningsopgaver (+ 8,9 % i forhold til det foregående år).

Omkring 355 undervisningsopgaver blev gennemført af personale fra virksomheder, der var blevet opfordret til at undervise på højere uddannelsesinstitutioner i andre europæiske lande (+ 37% i forhold til det foregående år).

Blandt udsendelseslandene lå Polen i spidsen med 3 376 støttede undervisningsopgaver, fulgt af Spanien (3 272) og Tyskland (3 006). Som i de foregående år var de mest populære mål for undervisningsopgaver Tyskland (3 059), Spanien (3 017) og Italien (2 859).

De mest mobile lærere var fra følgende fagområder: humaniora og kunstfag (30,5 %); samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (22,6 %); ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed (13,7 %). Lærerne brugte i gennemsnit 5,6 dage i udlandet på undervisning: Der har været et lille, men konstant fald siden 2000-01, hvor gennemsnittet var 6,9 dage. Det gennemsnitlige tilskud pr. undervisningsopgave – oven i den faste løn – var på 645 EUR, hvilket udgør et mindre fald i forhold til det foregående år (654).

Uddannelse af personale stadig mere populært

Siden indførelsen i 2007 er støtte til uddannelse af personale blevet mere og mere populært. Ud af de 42 813 personaleudvekslinger, der fik støtte i 2010-11, vedrørte 11 196 personaleuddannelse (+ 28 % i forhold til det foregående år). Disse udvekslinger er både for akademisk og ikke-akademisk personale, herunder dem, der arbejder inden for administration og hjælpetjenester.

2 728 ansatte inden for videregående uddannelser modtog efteruddannelse i virksomheder i udlandet i 2010-11 (+ 48,6% i forhold til det foregående år).

Polen sendt det største antal ansatte på efteruddannelse (1 834), fulgt af Spanien (1 234) og Finland (782). Spanien var det mest populære mål (1 287), fulgt af Tyskland (1 136) og Det Forenede Kongerige (1 121).

Personaleuddannelsesperioderne var i gennemsnit på 6,2 dage. Flere kvindelige end mandlige medarbejdere deltog i efteruddannelse (68 %), mens der kun var 42,1 % kvinder på undervisningsopgaver.

Fortsat vækst i de intensive Erasmus-programmer

Erasmus giver undervisere og studerende mulighed for at mødes til tematiske studieprogrammer af varighed fra ti dage til seks uger. EU finansierer disse såkaldte intensive programmer, herunder rejse- og opholdsudgifter for deltagerne.

De lande, der tilrettelagde flest af disse programmer, var Italien med 51 kurser (12,6 % af det samlede antal), fulgt af Tyskland (38) og Frankrig (32). De mest populære fagområder var samfundsvidenskab, erhvervsstudier og jura (26 %); videnskabs-, ingeniør-, fremstillings- og byggevirksomhed (18 %). Kurser i matematik og it samt humaniora og kunstfag havde hver en andel på 15 %. Den gennemsnitlige varighed var lidt over 12 dage.

Der blev gennemført 404 intensive Erasmus-programmer i 2010-11 (mod 384 det foregående år). 13 963 studerende (både internationale og nationale studerende: + 10,7 %) og 5 010 lærere deltog (+ 14,4 %).

Erasmus-universitetssamarbejdsprojekter

Erasmus-programmet fremmer også moderniseringen af de videregående uddannelser i Europa gennem finansiering af fælles projekter. Disse projekter, som gennemføres i op til 3 år, har til formål at fremme reformer gennem tværnationalt samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og andre aktører. Der er åbent for ansøgninger én gang hvert kalenderår, og der står ca. 20 mio. EUR til rådighed for disse projekter hvert år.

Mange af de projekter, der har fået støtte under denne del af Erasmus-programmet, har ført til vigtige politiske udviklinger. F.eks. var det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) oprindelig et Erasmus-projekt, før det blev et vigtigt redskab til at fremme mobilitet, der nu anvendes i hele Europa. ECTS giver meritpoint for hver del af et studieprogram baseret på den studerendes arbejdsbyrde for at opnå bestemte læringsresultater. Dette gør det mere enkelt for de studerende at akkumulere meritpoint optjent under forskellige programmer og forenkler anerkendelsen af studier i udlandet.

Antallet af ansøgninger vedrørende universitetssamarbejdsprojekter er vokset på årsbasis. Der blev i 2011 indgivet omkring 197 ansøgninger (mod 194 i 2010). Af disse blev 69 udvalgt til at modtage støtte, hvilket er en succesrate på 35% i gennemsnit. Det Forenede Kongerige forelagde det højeste antal forslag (29), fulgt af Finland og Belgien (begge 21), Italien (18) og Spanien (16). Det Forenede Kongerige lå ligeledes i toppen med hensyn til antal godkendte ansøgninger (17 accepterede projekter).

Hvor meget bruger EU på Erasmus-programmet?

I den nuværende budgetperiode (2007-2013) har EU afsat 3,1 mia. EUR til Erasmus-programmet. I 2010-11 var det samlede budget ca. 460 mio. EUR, hvoraf 435 mio. EUR blev afsat til støtte af mobilitet.

Størstedelen af Erasmus-budgettet forvaltes af de nationale kontorer i deltagerlandene. Næsten 90 % af Erasmus-budgettet investeres i mobilitet for studerende og personale. Erasmus yder endvidere støtte til multilaterale projekter og netværk, som tegner sig for ca. 4 % af budgettet. Disse forvaltes centralt af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) i Bruxelles.

Nedenstående tabel viser den årlige tildeling af Erasmus-midler til mobilitet.

Tabel 1: Decentraliserede Erasmus-midler tildelt de nationale kontorer

År

Årligt Erasmus-budget

til mobilitet for studerende og personale i mio. EUR

Ændring, år-til-år

1988

13,00

1989

26,84

106,46 %

1990

32,88

22,50 %

1991

43,86

33,39 %

1992

62,88

43,37 %

1993

67,88

7,95 %

1994

72,78

7,22 %

1995

73,46

0,93 %

1996

74,3

1,14 %

1997

70,00

-5,79 %

1998

100,27

43,24 %

1999

100,27

0,00 %

2000

111,79

11,49 %

2001

116,19

3,94 %

2002

121,9

4,91 %

2003

142,53

16,92 %

2004

168,00

17,87 %

2005

200,96

19,62 %

2006

245,75

22,29 %

2007

372,25

51,48 %

2008

416,36

11,85 %

2009

415,25

-0,27 %

2010

435,03

4,76 %

2011

469,64

7,96 %

2012

480,22

2,25 %

2013(*)

489,82

2,00 %

(*) skøn

Hvordan fordeles Erasmus-midlerne på nationalt plan?

Det samlede Erasmus-budget for mobilitet for studerende og personale fordeles på de forskellige lande på grundlag af følgende faktorer:

  • Befolkning: antal studerende, kandidater og lærere på højere uddannelser (niveau 5 og 6 i den internationale uddannelsesnomenklatur (International standard classification of education, ISCED)). Dataene fås fra Eurostat.

  • Leveomkostninger og afstanden mellem hovedstæder: anvendes som korrektionsfaktorer for befolkningsfaktoren.

  • Indikator for hidtidige resultater: beregnes på grundlag af tidligere antal udrejsende ansatte og studerende (seneste tilgængelige data).

Hvordan fastsættes den månedlige EU-støtte?

Erasmus-stipendierne har til formål at dække en del af meromkostningerne ved at bo i udlandet og rejse. Erasmus-studerende skal ikke betale undervisningsafgifter på værtsinstitutionen i udlandet.

I hvert land fordeler de nationale kontorer de midler, de råder over, til de højere uddannelsesinstitutioner. Et nationalt kontor kan beslutte at give højere støtte til færre studerende (som det er tilfældet f.eks. i Bulgarien, Cypern og Tyrkiet) eller give lavere støtte til flere studerende (f.eks. i Frankrig og Italien), men skal overholde et loft for støtte, der er fastsat af Europa-Kommissionen for hvert værtsland (se vejledningen for programmet for livslang læring).

Det nationale kontor bevilger midler til de ansøgende institutioner baseret på faktorer som f.eks. ønskede beløb eller tidligere resultater. Institutionen kan herefter bestemme størrelsen af den månedlige støtte, den betaler de studerende (og uge- eller dagssatsen for personale), inden for et interval, der er fastsat af det nationale kontor, og som varierer fra land til land.

Den månedlige støtte afhænger af værtslandet og type mobilitet. F.eks. har der været en tendens til at give højere støtte til praktik end til studier i udlandet.

Forskellige former for samfinansiering fra nationale, regionale og lokale kilder kan supplere Erasmus-støtten fra EU.

De nationale kontorer kan forhøje den månedlige støtte til socioøkonomisk dårligt stillede studerende.

I 2010-11 var den gennemsnitlige månedlige EU-støtte til studentermobilitet på fra 133 EUR for spanske studerende til 653 EUR for studerende fra Cypern. For alle lande set under et er den gennemsnitlige månedlige støtte på 250 EUR.

Hvordan kan studerende og undervisere og andre ansatte ansøge om Erasmus-støtte?

Erasmus-programmet er åbent for alle studerende, som studerer på højere uddannelsesinstitutioner med et Erasmus University Charter i de 33 deltagende lande (de 27 EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge, Tyrkiet, Kroatien og fra 2011-12 også Schweiz). De fleste af de højere uddannelsesinstitutioner i Europa – over 4 000 – har et Erasmus University Charter.

Første skridt til at ansøge om Erasmus-støtte til at studere eller være i praktik er at kontakte kontoret for internationale forbindelser på hjeminstitutionen og udfylde en læringsaftale for Erasmus-studier eller en uddannelsesaftale for Erasmus-praktikophold inden mobilitetsperioden. Disse aftaler, som fastlægger det program, som den studerende skal følge under studie- eller praktikopholdet, skal godkendes og undertegnes af hjeminstitutionen og værtsinstitutionen eller virksomheden i udlandet samt af den studerende. Dette sikrer fuld akademisk anerkendelse fra hjeminstitutionens side af arbejde, der er afsluttet med tilfredsstillende resultat i Erasmus-perioden, og forenkler samtidig proceduren.

Erasmus-studier: Studerende, der ønsker at gennemføre en del af deres studier i udlandet, skal have afsluttet første år af deres studium på en højere uddannelsesinstitution.

Erasmus-praktikophold: Studerende kan tage på Erasmus-praktikophold fra det første år på videregående uddannelser.

Perioder i udlandet – både for studier og praktikophold – kan være fra 3 til 12 måneder eller udgøre et forløb på 24 måneder i alt. For studerende på kortere videregående erhvervsuddannelser er den mindste varighed af praktikophold to måneder.

Erasmus for ansatte: Undervisere skal indsende et undervisningsprogram til deres hjeminstitution eller ‑virksomhed godkendt af værtsinstitutionen. Ansatte, der ønsker at ansøge om Erasmus-efteruddannelsesstøtte, skal ligeledes have godkendt deres uddannelsesprogram af deres hjeminstitution og værtsinstitutionen eller ‑virksomheden.

Hvordan kvalificerer en højere uddannelsesinstitution sig til at deltage i Erasmus-programmet?

Et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution skal forpligte sig til at overholde en række principper og andre forpligtelser, der er fastsat i Erasmus University Charter, før de kan deltage i mobilitets- eller samarbejdsprojekter under Erasmus. Der lægges vægt på at sikre høj kvalitet. Værtsinstitutionen må ikke opkræve studieafgifter af tilrejsende Erasmus-studerende, og når de studerende vender tilbage til deres hjeminstitution, bør det sikres, at de får fuld anerkendelse af kurser eller praktikophold, der er tilfredsstillende gennemført.

Hvad er Erasmus Mundus?

Erasmus Mundus-programmet er et internationalt søsterprogram til det traditionelle Erasmus-program, men uafhængigt af dette. Siden starten i 2004 har over 25 000 studerende fra andre dele af verden fået Erasmus Mundus-stipendier til at studere på højere uddannelsesinstitutioner i Europa. Med et budget på over 220 mio. EUR om året (2011) er formålet med Erasmus Mundus at støtte akademiske toppræstationer, fremme samarbejdet med lande uden for EU og gøre de højere uddannelser i Europa mere attraktive. Erasmus Mundus giver økonomisk støtte til institutioner og stipendier til personer, der deltager i:

  • europæiske fælles master- og ph.d.-grader (herunder stipendier)

  • partnerskaber med ikke-europæiske højere uddannelsesinstitutioner og stipendier til studerende og akademikere

  • projekter til fremme af de europæiske videregående uddannelser i verden.

Den internationale dimension af EU's uddannelsesprogrammer vil blive integreret i det kommende "Erasmus for Alle"-program (IP/11/1398).

Hvorfor kaldes programmet Erasmus?

Erasmus-programmet har navn efter Desiderius Erasmus af Rotterdam (1466-1536), der var filosof, teolog og humanist. Erasmus, som levede under Reformationen, er almindeligt kendt som en modstander af dogmatisme.

Erasmus boede og arbejdede i flere dele af Europa i sin søgen efter den viden, erfaring og indsigt, som kontakter med andre lande kan give.

Akronymet Erasmus kan også læses som EuRopean Community Action Scheme for the Mobility of University Students.

Yderligere oplysninger:

Se også: Ny rekord for Erasmus: 8,5 % flere studerende på udveksling (IP/12/454)

Mere om Erasmus-programmet

Fakta og tal om Erasmus [brochure]

Erasmus-statistikker

1 :

I 2010 var der i alt ca. 18,5 millioner studerende i EU-27.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website