Navigation path

Left navigation

Additional tools

Det europæiske borgerinitiativ

European Commission - MEMO/12/235   30/03/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/12/235

Bruxelles, den 30. marts 2012

Det europæiske borgerinitiativ

I. Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

  • Hvad står der i Lissabontraktaten om det europæiske borgerinitiativ?

  • Hvornår bliver det muligt at fremsætte de første borgerinitiativer?

  • Hvad sker der i tilfælde som det nylige andragende fra Greenpeace? Kan andragendet indbringes nu, hvor forordningen om borgerinitiativer finder anvendelse?

  • Hvad bidrager det europæiske borgerinitiativ med?

  • Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?

  • Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemsstaterne?

  • Kan et europæisk borgerinitiativ vedrøre "x"? Ville det blive godkendt?

  • Kan borgere foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?

  • Kan tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU underskrive et europæisk borgerinitiativ?

II. Spørgsmål og svar vedrørende forordningen: Hvordan fungerer det europæiske borgerinitiativ?

  • Hvem kan fremsætte et forslag til initiativ?

  • Kan organisationer stå bag et borgerinitiativ?

  • Gælder der regler om finansieringsgennemsigtighed?

  • Vil initiativtagerne modtage nogen form for EU-midler?

  • Hvordan får borgerne kendskab til igangværende initiativer?

  • Hvordan vil Kommissionen kontrollere, at de grupper, der fremsætter et initiativ, er saglige?

  • Hvordan vil Kommissionen forhindre, at ekstremister bruger redskabet til at udbrede deres synspunkter?

  • Åbner kriterierne for at afvise utilstedelige eller uunderbyggede initiativer ikke op for censur fra Kommissionens side?

  • Hvilke krav skal være opfyldt for at få registreret et forslag til initiativ?

  • Hvilket sprog skal initiativtagerne henvende sig på, når de anmoder om at få registreret et forslag til initiativ?

  • Oversætter Kommissionen initiativforslagene?

  • Hvordan kan initiativtagere sikre sig, at deres forslag falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser?

  • Hvorfor kræves det, at underskriverne af et initiativ kommer fra en fjerdedel af medlemsstaterne? Hvorfor ikke bare fra én?

  • Hvorfor anvende en multiplikator for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet som tærskel for minimumsantallet af støttetilkendegivelser pr. medlemsstat?

  • Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der indsamles i medlemsstater, hvor minimumstærsklen ikke nås?

  • Hvilken alder skal borgere have for at kunne underskrive et initiativ?

  • Skal borgerne være stemmeberettigede for at kunne underskrive et initiativ?

  • Hvis en borger er statsborger i én medlemsstat og bor i en anden, i hvilken medlemsstat vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?

  • Har unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ? I hvilken medlemsstat vil deres støttetilkendegivelse i givet fald blive medregnet?

  • Er det muligt at underskrive et europæisk borgerinitiativ via internettet?

  • Hvordan kan borgerne være sikre på, at det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?

  • Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, være sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?

  • Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelser?

  • Hvordan forholder Kommissionen sig til initiativer, der opfylder betingelserne?

  • Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Hvilke klagemuligheder har borgerne?

  • Er det muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Er det muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?

  • Hvorfor skulle medlemsstaterne bruge et år på at gennemføre det europæiske borgerinitiativ?

  • Gør forordningen ikke det europæiske borgerinitiativ alt for bureaukratisk?

  • Mange europæiske borgerinitiativer risikerer at blive afvist, fordi de mangler hjemmel eller ikke er i overensstemmelse med "EU's værdier". Vil en høj afvisningsprocent ikke kunne skade borgerinitiativets og sågar Kommissionens omdømme?

  • Er det hele ikke bare et PR-stunt? Det vil ikke gøre nogen reel forskel.

I. Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

1. Hvad står der i Lissabontraktaten om det europæiske borgerinitiativ?

Det europæiske borgerinitiativ blev indført med Lissabontraktaten. Det fremgår af traktaten, at "et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne" (artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union).

Det fremgår også, at de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant initiativ, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra, fastlægges i en forordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Europa-Kommissionen. Kommissionen vedtog sit forslag den 31. marts 2010. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog forordningen den 16. februar 2011. Efter anmodning fra medlemsstaterne fandt den først anvendelse fra 1. april 2012 (se spørgsmål 27).

2. Hvornår bliver det muligt at fremsætte de første borgerinitiativer?

Fra søndag den 1. april. Det er fra den dato, at Kommissionen kan godkende anmodninger om registrering af forslag til initiativer. Det er den vigtige første fase, inden borgerne kan begynde at indsamle støttetilkendegivelser.

3. Hvad sker der i tilfælde som det nylige andragende fra Greenpeace? Kan andragendet indbringes nu, hvor forordningen om borgerinitiativer finder anvendelse?

Andragender som det seneste fra Greenpeace kan ikke betragtes som et borgerinitiativ. Eftersom det i traktaten præciseres, at de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, fastsættes ved en forordning, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, kan initiativer, der fremsættes før, forordningen finder anvendelse, ikke betragtes som "borgerinitiativer", da reglerne og procedurerne endnu ikke var trådt i kraft. Underskrifter, der er indsamlet før datoen for forordningens ikrafttræden, kan ikke anvendes på et senere tidspunkt. Det fremgår af forordningen, at støttetilkendegivelser først kan indsamles efter Kommissionens registrering af forslaget til initiativ.

4. Hvad bidrager det europæiske borgerinitiativ med?

Det fremgår klart af Lissabontraktaten, at Unionens funktionsmåde fortsat bygger på det "repræsentative demokrati", og at de europæiske borgere fortsat er repræsenteret direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet.

Det europæiske borgerinitiativ fremmer imidlertid den offentlige debat, idet borgerne får mulighed for at deltage mere aktivt i Unionens demokratiske liv via dette nye redskab, som bygger på "deltagelsesdemokratiet".

Selv om Kommissionen bevarer sin initiativret og derfor ikke vil være forpligtet til at fremsætte et forslag i henhold til et borgerinitiativ, skal den nøje undersøge alle initiativer, der falder inden for rammerne af dens beføjelser, og vurdere, om et nyt politisk forslag vil være relevant.

Kommissionen mener derfor, at dette nye instrument bliver et meget positivt bidrag, ikke kun til det europæiske demokrati, men også i EU's politiske beslutningsproces.

5. Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?

Retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet – en ret, som også fandtes i de tidligere traktater – er væsentlig forskellig fra det nye borgerinitiativ, som indføres med Lissabontraktaten. Andragender kan indgives af unionsborgere og af fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, enten individuelt eller sammen med andre borgere eller personer, og skal vedrøre spørgsmål, der falder ind under EU's beføjelsesområde, og som berører den pågældende direkte (f.eks. en klage). Andragender vedrører derfor ikke nødvendigvis nye politikforslag. Andragender sendes til Europa-Parlamentet i dets egenskab af borgernes direkte repræsentant på EU-plan.

Med borgerinitiativet derimod får mindst én million borgere mulighed for direkte at opfordre Kommissionen til at foreslå nye politiske initiativer.

6. Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemsstaterne?

Borgerinitiativer er allerede udbredt i de fleste medlemsstater, enten på nationalt, regionalt eller lokalt plan. Nationale borgerinitiativer findes i f.eks. Italien, Letland, Litauen, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Ungarn og Østrig. Der er indført regionale borgerinitiativer i bl.a. Nederlandene, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig og lokale borgerinitiativer i bl.a. Belgien, Italien, Luxembourg, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland og Ungarn. Borgerinitiativer er også et kendt fænomen uden for EU (f.eks. i Schweiz og USA). Initiativernes rækkevidde er meget forskellig, og de er generelt underlagt forskellige procedurer.

7. Kan et europæisk borgerinitiativ vedrøre "x"? Ville det blive godkendt?

Dette er ikke det rette forum til at give en juridisk analyse af ethvert forslag, som man kunne forestille sig her og nu. Kriterierne er ret klare: Et initiativ bliver registreret, medmindre det falder åbenbart uden for Kommissionens beføjelser, er åbenbart utilstedeligt eller uunderbygget eller strider åbenbart imod EU's værdier.

8. Kan borgere foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?

Nej. I henhold til traktaten, og som det også fremgår af forordningen, kan borgerinitiativer kun vedrøre forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

9. Kan tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU underskrive et europæisk borgerinitiativ?

Nej. I henhold til traktaten kan tredjelandsstatsborgere ikke underskrive et europæisk borgerinitiativ. Det fremgår klart af traktaten, at kun borgere, som er statsborgere i en EU-medlemsstat, kan underskrive et initiativ.

II. Spørgsmål og svar vedrørende forordningen: Hvordan fungerer det europæiske borgerinitiativ?

1. Hvem kan fremsætte et forslag til initiativ?

Borgerinitiativer skal fremsættes af borgerkomitéer bestående af mindst syv borgere, som er bosiddende i mindst syv forskellige medlemsstater. Medlemmerne af en borgerkomité skal være unionsborgere og have den alder, der giver stemmeret ved valg til Europa-Parlamentet (valgretsalderen ved dette valg er 18 år i alle medlemsstater, undtagen Østrig, hvor den er 16). De skal udpege en repræsentant og en stedfortræder, som under hele proceduren har mandat til at tale og handle på borgerkomitéens vegne. Medlemmer af Europa-Parlamentet medregnes ikke i det minimumsantal, der kræves for at danne en borgerkomité.

2. Kan organisationer stå bag et borgerinitiativ?

Organisationer kan ikke fremsætte forslag til borgerinitiativer. Organisationer kan dog fremme eller støtte forslag til initiativer, forudsat at de gør det i fuld åbenhed.

3. Gælder der regler om finansieringsgennemsigtighed?

Af hensyn til åbenheden og det demokratiske ansvar pålægges initiativtagerne under hele proceduren at give regelmæssige ajourførte oplysninger om de organisationer, der støtter initiativet, og om, hvordan initiativet finansieres. Det sker af hensyn til borgere, som overvejer at underskrive initiativet. Det er desuden i tråd med Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ.

4. Vil initiativtagerne modtage nogen form for EU-midler?

Der er ikke afsat EU-midler til dette formål.

5. Hvordan får borgerne kendskab til igangværende initiativer?

Alle igangværende initiativer registreres og offentliggøres på Kommissionens websted. Det er på den måde muligt at holde sig ajour med igangværende initiativer, og det giver et kommunikationsredskab, som samtidig sikrer åbenhed.

6. Hvordan vil Kommissionen kontrollere, at de grupper, der fremsætter et initiativ, er saglige?

I henhold til forordningen registreres forslag til initiativer, der tydeligvis ikke er saglige (f.eks. forslag, som er uunderbyggede, utilstedelige eller af chikanøs karakter), ikke. Da initiativtageren skal være en borgerkomité, forventes antallet af usaglige forslag dog at blive begrænset.

7. Hvordan vil Kommissionen forhindre, at ekstremister bruger redskabet til at udbrede deres synspunkter?

I henhold til forordningen skal Kommissionen afvise at registrere forslag til borgerinitiativer, der er åbenbart i strid med EU's værdier, for på den måde at forhindre, at ekstremistiske synspunkter får omtale på Kommissionens websted.

8. Åbner kriterierne for at afvise utilstedelige eller uunderbyggede initiativer ikke op for censur fra Kommissionens side?

Nej. Initiativerne vil skulle være åbenbart utilstedelige eller uunderbyggede. Det betyder, at der ikke må være megen tvivl om deres utilstedelige eller uunderbyggede karakter. Initiativtagerne vil under alle omstændigheder have mulighed for at indbringe sagen for EU-Domstolen eller indgive en klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis de er uenige i afgørelsen (se spørgsmål 25).

9. Hvilke krav skal være opfyldt for at få registreret et forslag til initiativ?

Initiativtagerne skal anmode om registrering af deres forslag hos Kommissionen. De skal på et af EU's officielle sprog indgive følgende oplysninger til et onlineregister, som Kommissionen stiller til rådighed:

  • titlen på forslaget til borgerinitiativ

  • emneområdet

  • en beskrivelse af formålene med det forslag, som Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger på grundlag af

  • de traktatbestemmelser, som initiativtagerne anser for relevante for det foreslåede tiltag

  • fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato for de syv medlemmer af borgerkomitéen med specifik angivelse af repræsentanten og dennes stedfortræder samt disses e-mail-adresser

  • alle finansierings- og støttekilder.

Initiativtagerne har også mulighed for at indgive mere detaljerede oplysninger i et bilag, bl.a. et udkast til retsakt.

Kommissionen vil på grundlag af disse oplysninger registrere forslaget til initiativ, forudsat at betingelserne i forordningen er opfyldt, navnlig det forhold, at forslaget til initiativ ikke falder åbenbart uden for rammerne af Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne.

10. Hvilket sprog skal initiativtagerne henvende sig på, når de anmoder om at få registreret et forslag til initiativ?

Initiativtagerne kan anmode om registrering på ethvert officielt EU-sprog.

11. Oversætter Kommissionen initiativforslagene?

Nej. Det bliver initiativtagernes ansvar at oversætte deres forslag til initiativ til de ønskede sprog. Efter bekræftelsen af registreringen på ét officielt sprog kan initiativtagerne anmode om, at forslaget opføres i registret på andre officielle EU-sprog. Inden Kommissionen opfører forslagene i registret, kontrollerer den, at der ikke er åbenbart væsentlige uoverensstemmelser med den originale versions titel, emne og formål.

12. Hvordan kan initiativtagere sikre sig, at deres forslag falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser?

Kommissionen har lagt oplysninger om sine beføjelser ud på webstedet for det europæiske borgerinitiativ. Disse oplysninger burde give alle potentielle initiativtagere mulighed for at finde ud af, om der er en bestemmelse i traktaten, som giver Kommissionen beføjelser på det pågældende område.

13. Hvorfor kræves det, at underskriverne af et initiativ kommer fra en fjerdedel af medlemsstaterne? Hvorfor ikke bare fra én?

Det var nødvendigt at fastsætte et minimum af medlemsstater, hvorfra borgerne skal komme, for at sikre, at et borgerinitiativ repræsenterer en egentlig europæisk interesse, og for at afspejle traktatens bestemmelse om, at borgerne skal komme fra "et betydeligt antal medlemsstater".

Det antal, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om, var en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i øjeblikket vil sige syv, selv efter Kroatiens tiltrædelse.

14. Hvorfor anvende en multiplikator for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet som tærskel for minimumsantallet af støttetilkendegivelser pr. medlemsstat?

Kommissionen foreslog i sin grønbog at fastsætte tærsklen til 0,2 % af befolkningen i hver medlemsstat. Mange af høringsdeltagerne syntes dog, at 0,2 % af befolkningen var en unødigt høj tærskel til sikring af, at et forslag repræsenterer en europæisk interesse. Andre mente ikke, at en sådan procentsats ville være rimelig. Det er eksempelvis meget lettere at indsamle støttetilkendegivelser fra 1 000 borgere (svarende til 0,2 % af befolkningen) i Luxembourg end fra 160 000 borgere i Tyskland, hvilket gør det lettere at få medregnet små medlemsstater end store.

Den valgte fremgangsmåde afspejler således begge problemstillinger. I forordningen er der fastsat en fast tærskel for hver medlemsstat, som er degressivt proportional med befolkningstallet i det enkelte land, kombineret med en minimumstærskel og et loft.

For at sikre, at disse tærskler bygger på objektive kriterier, er de baseret på en multiplikator for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat. Den valgte multiplikator var 750 for på den ene side at afspejle mange interessenters ønske om en tærskel på under 0,2 % af befolkningen og på den anden side for at tage hensyn til, at tærsklen i små medlemsstater ikke bør være for lav.

Fremgangsmåden indebærer således, at der kræves et forholdsmæssigt lavere antal underskrivere i store lande og et forholdsmæssigt højere antal i små lande.

Minimumsantallet af underskrivere pr. medlemsstat findes i forordningens bilag I.

15. Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der indsamles i medlemsstater, hvor minimumstærsklen ikke nås?

Disse støttetilkendegivelser vil naturligvis tælle med i det samlede antal underskrifter, men de pågældende medlemsstater medregnes ikke i den påkrævede fjerdedel af medlemsstaterne.

16. Hvilken alder skal borgere have for at kunne underskrive et initiativ?

Alle unionsborgere, der har opnået den alder, der giver stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet, kan støtte et initiativ. Det betyder minimum 18 år i alle medlemsstater, undtagen Østrig (16 år).

17. Skal borgerne være stemmeberettigede for at kunne underskrive et initiativ?

Nej. Unionsborgere skal blot have den alder, der giver stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet.

18. Hvis en borger er statsborger i én medlemsstat og bor i en anden, i hvilken medlemsstat vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?

Det afhænger af de oplysninger, som personen indgiver, og dermed af den medlemsstat, som skal kontrollere vedkommendes støttetilkendegivelse. Hvis personen angiver de nødvendige oplysninger i henhold til vedkommendes bopælsland, vil personen blive medregnet i bopælslandet. Hvis personen angiver de nødvendige oplysninger i henhold til vedkommendes nationalitet, vil personen blive medregnet i den medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger. For eksempel kan en østrigsk statsborger, der bor i Estland, enten udfylde den formular, der skal kontrolleres i Estland, og som derfor medregnes i Estland, ved at angive sit fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og fødested samt nationalitet ELLER udfylde den formular, der skal kontrolleres og medregnes i Østrig, ved at angive førnævnte oplysninger samt et personnummer, der accepteres i Østrig, jf. listen i forordningens bilag III, del C (pas- eller identitetskortnummer).

Borgerne kan under alle omstændigheder kun underskrive et initiativ én gang.

19. Har unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ? I hvilken medlemsstat vil deres støttetilkendegivelse i givet fald blive medregnet?

Hvorvidt unionsborgere med bopæl uden for EU kan underskrive et initiativ vil afhænge af, hvilken medlemsstat de er statsborgere i. Nogle medlemsstater har ikke mulighed for at kontrollere støttetilkendegivelser fra statsborgere, som bor uden for EU. Kommissionens oprindelige forslag gav alle unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ. I betragtning af de nye krav, som medlemsstaterne har fremsat, vil nogle borgere dog givetvis ikke have denne mulighed. De borgere, som har denne mulighed, medregnes i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.

20. Er det muligt at underskrive et europæisk borgerinitiativ via internettet?

Borgerne kan underskrive et initiativ via internettet. Det kræver dog, at initiativtagerne har oprettet et onlineindsamlingssystem, der opfylder de tekniske og sikkerhedsmæssige krav i forordningen. Kommissionen har udarbejdet tekniske standarder og stillet gratis open source-software til rådighed for at hjælpe initiativtagerne med at opbygge deres system.

21. Hvordan kan borgerne være sikre på, at det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?

Inden initiativtagerne påbegynder onlineindsamlingen, skal de anmode om godkendelse af deres onlineindsamlingssystem hos den kompetente nationale myndighed, hvor oplysningerne lagres (også når de anvender den open source-software, som Kommissionen stiller til rådighed). De nationale myndigheder kontrollerer, at onlineindsamlingssystemets sikkerhedsmæssige og tekniske specifikationer opfylder minimumskravene i forordningen. Det vil sikre, at det er sikkert at underskrive et initiativ.

22. Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, være sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?

Forordningen sikrer, at alle relevante aktører – initiativtagerne, medlemsstaterne og Kommissionen – sørger for fuld databeskyttelse. Beskyttelsen omfatter både tilrettelæggelsen og opfølgningen af et borgerinitiativ. Gældende databeskyttelseslovgivning finder anvendelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse med et borgerinitiativ. Initiativtagerne vil som registeransvarlige kunne drages til ansvar for skader, som de forårsager, i overensstemmelse med gældende national lovgivning og kunne pålægges passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

23. Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelser?

Borgerne skal i deres støttetilkendegivelse angive de oplysninger, der kræves af den medlemsstat, som de kommer fra (enten deres bopælsland eller den medlemsstat, hvor de er statsborgere). Det kan være fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og i en række medlemsstater også personnummer. Visse medlemsstater kræver ikke alle disse oplysninger (f.eks. fuld adresse, fødested og fødselsdato). De nærmere krav til oplysninger findes i de to formularmodeller til støttetilkendegivelse i forordningens bilag III (del A og B). Med hensyn til de medlemsstater, der kræver et personnummer, findes listen over de dokumenter/numre, som de hver især accepterer, i bilag III, del C.

Initiativtagerne skal bruge forskellige formularer, alt efter hvilket medlemsland underskriverne kommer fra. Det vil sige, at alle underskrivere på en given formular skal komme fra det samme medlemsland. Initiativtagerne skal derefter sende støttetilkendegivelserne til den nationale myndighed i den pågældende medlemsstat. De nationale myndigheder vil derefter foretage en passende kontrol for at bekræfte antallet af gyldige indsamlede støttetilkendegivelser. Der kan til det formål foretages en stikprøvekontrol.

24. Hvordan forholder Kommissionen sig til initiativer, der opfylder betingelserne?

I henhold til bestemmelserne har Kommissionen op til tre måneder til at undersøge et borgerinitiativ, som har opbakning fra det nødvendige antal underskrivere. Inden Kommissionen fastsætter sine konklusioner i en meddelelse, mødes den med initiativtagerne på et passende niveau, så de i detaljer kan redegøre for deres forslag. Initiativtagerne får også lejlighed til at fremlægge initiativet ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet.

25. Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Hvilke klagemuligheder har borgerne?

Borgerinitiativer er dagsordenssættende og påvirker ikke Kommissionens initiativret. Hele Kommissionen, som kollegium, har dog pligt til at foretage en saglig vurdering af borgerinitiativerne. Hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ, skal den på en klar måde redegøre for årsagen hertil. Kommissionens politiske analyse af initiativets indhold kan ikke lægges til grund for en klage.

Beslutningen vedrørende registreringen af initiativforslagene, som er baseret på et retligt grundlag, kan derimod anfægtes. Når Kommissionen afviser at registrere et borgerinitiativ, underretter den initiativtagerne om årsagen hertil og om alle deres retlige og udenretlige klagemuligheder.

26. Er det muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Er det muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?

Forordningen indeholder ingen bestemmelser om, hvor mange gange det samme borgerinitiativ eller ensartede initiativer kan fremsættes. Den forhindrer heller ikke, at der fremsættes modstridende initiativer.

27. Hvorfor skulle medlemsstaterne bruge et år på at gennemføre det europæiske borgerinitiativ?

Mange medlemsstater var nødt til at tilpasse deres nationale lovgivning for at kunne kontrollere støttetilkendegivelserne og/eller sikre, at initiativtagere kan pålægges passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

28. Gør forordningen ikke det europæiske borgerinitiativ alt for bureaukratisk?

Borgerinitiativer er ikke underlagt unødige bureaukratiske regler. De fastsatte bestemmelser sikrer den rette balance mellem behovet for et pålideligt instrument og behovet for et brugervenligt instrument.

Kommissionen har desuden udarbejdet en omfattende og brugervenlig vejledning, som gør det lettere at forstå procedurens forskellige faser. Den kan hentes på webstedet. Kontaktpunktet, Europe Direct, vil med støtte fra Kommissionens tjenestegrene også besvare henvendelser fra borgerne.

29. Mange europæiske borgerinitiativer risikerer at blive afvist, fordi de mangler hjemmel eller ikke er i overensstemmelse med "EU's værdier". Vil en høj afvisningsprocent ikke kunne skade borgerinitiativets og sågar Kommissionens omdømme?

Kommissionen tror, at de fleste af de foreslåede initiativer vil blive godkendt. Mulighederne for at afvise et europæisk borgerinitiativ er ret begrænsede og kriterierne herfor meget klare. Initiativet skal således falde åbenbart uden for Kommissionens beføjelser, være åbenbart utilstedeligt eller uunderbygget eller være åbenbart i strid med EU's værdier. Det europæiske borgerinitiativ er et nyskabende instrument, der bygger på deltagelsesdemokratiet, og der kan som med ethvert nyt system være behov for en indkøringsperiode, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med en højere afvisningsprocent. Kommissionen er tværtimod overbevist om, at personerne bag et europæisk borgerinitiativ vil tage processen meget alvorlig og sætte sig ind i ovennævnte kriterier, inden de anmoder om registrering. Det er derfor ikke sandsynligt, at det europæiske borgerinitiativs eller Kommissionens omdømme vil lide skade.

30. Er det hele ikke bare et PR-stunt? Det vil ikke gøre nogen reel forskel.

En million underskrifter fra mindst syv medlemsstater vil bestemt gøre en forskel. Så længe et initiativ opfylder de få kriterier og bakkes op af det krævede antal underskrifter, bliver der ikke tale om, at det fejes ind under gulvtæppet. Kommissionen mødes med initiativtagerne på et passende niveau, så de i detaljer kan redegøre for initiativet. Initiativtagerne får også lejlighed til at fremlægge initiativet ved en offentlig høring i Europa-Parlamentet. Hele Kommissionens beslutningsapparat sættes i gang for at udarbejde en meddelelse, som vedtages af hele kommissærkollegiet, og som beskriver, hvordan Kommissionen agter at følge op på initiativet. Selv hvis initiativet i sidste ende ikke fører til ny lovgivning, vil spørgsmålet have fået stor opmærksomhed i hele Europa, i Europa-Kommissionen og i Europa-Parlamentet.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website