Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/12/186

Bruxelles, den 14. marts 2012

Statsstøtte: Kommissionen holder høring om filmstøtte - ofte stillede spørgsmål (opdateret: 15. maj 2012)

(Se også IP/12/245)

Hvad er formålet med den høring, der indledes i dag?

Kriterierne for vurdering af, om nationale, regionale og lokale støtteordninger for film og audiovisuelle værker er forenelige med EU's statsstøtteregler, udløber den 31. december 2012. Disse kriterier blev fastsat i Kommissionens meddelelse om biograffilm fra 2001 (se IP/01/1326). Anvendelsen af disse kriterier er blevet forlænget tre gange, senest i 2009 (se IP/09/138).

I juni 2011 indledte Kommissionen på basis af et oplæg (se IP/11/757 og MEMO/11/428) en første offentlig høringsrunde som et første skridt hen imod gennemførelsen af en revision af statsstøttereglerne. Det udkast til meddelelse, som offentliggøres i dag, er baseret på de forslag, som er fremsat i oplægget, og de bidrag, der er modtaget under den første offentlige høringsrunde.

Under denne anden høringsrunde indkalder Kommissionen bemærkninger til det nye udkast til meddelelse. Fristen for fremsættelse af bemærkninger er den 14. juni 2012. Kommissionen forventer efter at have set nærmere på de modtagne bemærkninger at vedtage en revideret meddelelse i andet halvår af 2012.

Hvad medførte Kommissionens meddelelse om biograffilm fra 2001?

EU's statsstøtteregler bevarer et indre marked, hvor virksomheder fra alle EU-lande kan konkurrere og drive handel på lige vilkår, uden at medlemsstaterne selektivt begunstiger visse virksomheder, som derved stilles bedre end konkurrenterne i EU. Økonomisk støtte, der ydes af stater eller statslige organer, og som truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller industrier, er generelt forbudt i henhold til EU-retten.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUF-traktaten) giver i nogle få tilfælde mulighed for at fravige dette princip, herunder i tilfælde af statsstøtte til fremme af kulturen. En sådan støtte kan i visse tilfælde betragtes som forenelig med det indre marked, jf. EUF-traktatens artikel 107, stk. 3, litra d), og meddelelsen om biograffilm fra 2001.

Hvad forstås ved territoriale udgiftsforpligtelser i EU-retten?

En territorial udgiftsforpligtelse betyder, at de varer, tjenesteydelser og personer, som vælges af støttemodtageren, skal have oprindelse i et bestemt område, og kan derfor påvirke samhandelen og konkurrencevilkårene i EU i et omfang, der strider mod de fælles interesser som følge af krænkelsen af retten til fri bevægelighed i det indre marked. Dette fremgår af punkt 42 i udkastet til meddelelse: "støtteordninger må ikke … i urimelig grad hindre støttemodtagernes frihed til at erhverve varer og tjenesteydelser hvor som helst i det indre marked". Støttebetingelser, som er baseret på det sted, hvor varerne forbruges eller tjenesteydelserne anvendes, uanset oprindelse, betragtes dog ikke som territoriale udgiftsforpligtelser.

Hvis en medlemsstat f.eks. bestemmer, at støtten kun kan ydes til produktionsvirksomhed i denne medlemsstat, er der ikke tale om en overtrædelse af traktatens grundprincipper (og heller ikke om en territorial udgiftsforpligtelse), fordi producenterne stadig frit kan købe de pågældende varer og tjenesteydelser overalt i EØS (og ikke blot hos virksomheder i den pågældende medlemsstat).

Konkrete eksempler:

1) En regional filmstøtteordning kræver, at alle støttede film mindst skal tælle 10 dages filmproduktionsvirksomhed i regionen. Producenten kan imidlertid frit anvende varer, tjenesteydelser og personer overalt i EØS i produktionen. Der er ikke tale om en territorial udgiftsforpligtelse, fordi der ikke er nogen begrænsning med hensyn til oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, som indgår i produktionen.

2) En national filmstøtteordning kræver, at der i forbindelse med alle støttede film bruges 50 % af det samlede filmproduktionsbudget på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder i denne medlemsstat. Der er tale om en territorial udgiftsforpligtelse, fordi der er en territorial begrænsning med hensyn til oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, som indgår i produktionen.

Hvorfor foreslår Kommissionen at ændre det territoriale udgiftskriterium i meddelelsen?

Ifølge det indre markeds grundlæggende principper, som sikrer fri bevægelighed for varer, arbejdstagere, tjenesteydelser og kapital, må støtteordninger ikke i urimelig grad hindre støttemodtagernes frihed til at erhverve varer og tjenesteydelser hvor som helst i det indre marked.

Det territoriale udgiftskriterium i den eksisterende meddelelse gør det muligt for medlemsstaterne at kræve, at op til 80 % af det samlede produktionsbudget for en støttet film eller tv-produktion bruges på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder i den medlemsstat, som tilbyder støtten, selv om den procentdel af budgettet, som der ydes støtte til, er meget mere begrænset.

Selv om en medlemsstat f.eks. kun tilbyder et forholdsvis lille tilskud på 300 000 EUR til en filmproduktion til 3 mio. EUR, betyder det, at medlemsstaten som en betingelse for støtten kan kræve, at 2,4 mio. EUR af produktionsbudgettet bruges på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder i denne medlemsstat. Kun 0,6 mio. EUR af produktionsbudgettet vil dermed kunne bruges på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder uden for denne medlemsstat.

Forskellige afgørelser afsagt af Domstolen siden 2001, som f.eks. afgørelsen i Laboratoires Fournier-sagen, viser, at Domstolen sandsynligvis vil betragte en sådan begrænsning med hensyn til varernes og tjenesteydelsernes oprindelse som uforholdsmæssig. Det blev derfor i oplægget foreslået at begrænse de maksimale territoriale udgiftsforpligtelser til 100 % af støttebeløbet i stedet for de nuværende 80 % af produktionsbudgettet. Der blev givet udtryk for meget forskellige holdninger under den offentlige høring, lige fra støtte til de eksisterende regler til anbefaling af et totalt forbud mod territoriale udgiftsforpligtelser i filmstøtteordninger.

Hvilke territoriale udgiftsforpligtelser gives der mulighed for i udkastet til meddelelse?

For at der kan opbygges filmrelateret ekspertise i EU, foreslår Kommissionen i udkastet til meddelelse en særlig undtagelse: at film kan udelukkes fra en filmstøtteordning alene af den grund, at der ikke vil blive brugt mindst 100 % af støttebeløbet lokalt (støtteberettigelseskriterium). Det vil være en territorial udgiftsforpligtelse, som normalt ikke er tilladt i henhold til EU-retten på grund af de begrænsninger af den frie bevægelighed, som dette ville kunne føre til. I udkastet foreslås det imidlertid, at denne undtagelse fra de generelle principper skal være afpasset i betragtning af filmproduktions meget mobile karakter.

Dette vil ikke forhindre en udvælgelseskomité i at yde støtte til en film, som efter dens opfattelse er den mest berettigede blandt de projektforslag, der modtages. I praksis bruges der i forbindelse med filmproduktioner, som støttes under en filmstøtteordning, ofte generelt en større del af det samlede budget i området end støttebeløbet.

Eftersom der synes at have været nogle misforståelser, skal det bemærkes, at såvel det territoriale kriterium i meddelelsen fra 2001 som det foreslåede territoriale kriterium i udkastet til meddelelse giver medlemsstaterne mulighed for (ikke en forpligtelse til) at pålægge territoriale udgiftsforpligtelser i forbindelse med filmproduktion.

Konkrete eksempler:

3) Hvis støtteintensiteten i eksempel 2 ovenfor (en national filmstøtteordning, som kræver, at der bruges 50 % af det samlede filmproduktionsbudget på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder i denne medlemsstat) f.eks. er 50 % af produktionsbudgettet, giver udkastet til meddelelse mulighed for under ordningen at kræve, at op til 100 % af støttebeløbet (dvs. op til 50 % af produktionsbudgettet) bruges på varer og tjenesteydelser, som leveres af lokale virksomheder. Ordningen opfylder derfor det territoriale udgiftskriterium i udkastet til meddelelse, selv om den omfatter en territorial udgiftsforpligtelse, og Kommissionen ville erklære den forenelig med det indre marked.

4) En lokal filmstøtteordning kræver som betingelse for støtten, at mindst 200 % af støttebeløbet bruges på varer og tjenesteydelser, som leveres af virksomheder i lokalområdet. Som i eksempel 3 er der tale om en territorial udgiftsforpligtelse, fordi der er en begrænsning med hensyn til oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, som indgår i produktionen. I modsætning til eksempel 3 vil Kommissionen dog ikke kunne godkende den lokale filmstøtteordning, medmindre medlemsstaten begrænser den territoriale udgiftsforpligtelse for at bringe den i overensstemmelse med det territoriale kriterium om "100 % af støttebeløbet" i udkastet.

Hvordan kan disse regler finde anvendelse på ordninger som f.eks. skattelettelser til filmindustrien?

I udkastet til meddelelse fastsættes der specifikke regler for støtteordninger for audiovisuelle værker, hvor støttebeløbet beregnes på grundlag af produktionsudgifterne i et bestemt område, som f.eks. skattelettelser til filmindustrien.

Det krav, som foreslås i udkastet (at i sådanne ordninger skal alle produktionsudgifter inden for EØS være støtteberettigede), afspejler Domstolens afgørelse i Laboratoires Fournier-sagen. Hvad angår alle støtteordninger for film- og tv-produktion, fremgår det desuden af udkastet, at medlemsstaten stadig kan kræve, at op til 100 % af støttebeløbet bruges på varer og tjenesteydelser med oprindelse i dens område.

Det skal bemærkes, at ifølge de generelle beskatningsprincipper er medlemsstaterne ikke forpligtede til at give skattelettelser i forbindelse med udgifter, som ikke er direkte knyttet til aktiviteter, der genererer skattepligtige indtægter på deres område.

Konkrete eksempler:

5) Skattelettelser til filmindustrien, hvor de støtteberettigede udgifter defineres som modtagerens udgifter til forproduktion, selve filmindspilningen og efterproduktion i forbindelse med varer og tjenesteydelser, som bruges i medlemsstaten. Dette er i overensstemmelse med de generelle beskatningsprincipper og princippet om fri bevægelighed, eftersom der ikke er nogen begrænsninger med hensyn til disse varers og tjenesteydelsers oprindelse

6) En filmstøtteordning, hvor støttebeløbet står i et rimeligt forhold til produktionsudgifterne i forbindelse med varer og tjenesteydelser med oprindelse i EØS, kan kræve, at al produktionsvirksomhed finder sted på dens område, og at 100 % af støttebeløbet bruges på varer og tjenesteydelser med oprindelse i dette område.

Hvad med konkurrencen mellem medlemsstater om at tiltrække store filmproduktioner?

Nogle af de aktører, som deltog i den første høring, fremførte, at Europa vil miste store produktioner, hvis Kommissionen forbyder medlemsstaterne at anvende statsstøtte til at tiltrække sådanne produktioner. Som dette viser, er der tydeligvis international konkurrence om at tiltrække store produktioner, herunder mellem flere amerikanske delstater, Canada, EU-medlemsstaterne og flere andre lande i verden. En række EU-medlemsstater har ved anmeldelsen af deres filmstøtteordninger på uafhængig og fortrolig vis gjort Kommissionens tjenestegrene opmærksom på, at de er ved at styrke deres ordning eller indføre en ny ordning for fortsat at kunne klare sig i konkurrencen med visse andre medlemsstater.

I udkastet til meddelelse foreslås det, at produktionsudgifterne inden for EØS, og ikke kun i den støtteydende medlemsstat, bør være støtteberettigede under ordninger, hvor støttebeløbet beregnes på grundlag af produktionsudgifterne i forbindelse med varer og tjenesteydelser med oprindelse i et bestemt område. Film, der optages i flere medlemsstater, vil derved kunne blive omfattet af flere statsstøtteordninger. Europæiske produktionssteder vil således fortsat være attraktive for producenter, mens risikoen for, at konkurrencevilkårene fordrejes inden for det indre marked, vil være væsentligt mindre.

Derudover foreslås der i udkastet følgende degressive støtteintensiteter for støttede film, som ikke er europæiske værker:

Del af produktionsbudgettet

Maksimal støtteintensitet

Under 10 mio. EUR

50,00 %

10-20 mio. EUR

30,00 %

Over 20 mio. EUR

10,00 %

I forbindelse med f.eks. en film med et produktionsbudget på 100 mio. EUR, som ikke er et europæisk værk ifølge den definition, der foreslås i bilaget til udkastet, ville det maksimale kumulerede støttebeløb være 5 mio. EUR (50 %) for budgettets første 10 mio. EUR plus 3 mio. EUR (30 %) for budgettets næste 10 mio. EUR plus 8 mio. EUR (10 %) for budgettets resterende 80 mio. EUR – dvs. 16 mio. EUR i alt.

Er punkt 42, tredje led i overensstemmelse med direktivet om udstationering af arbejdstagere?

Dette led ("… må støtteordninger f.eks. ikke: … kræve, at udenlandske selskabers arbejdstagere, der medvirker i filmproduktion, skal opfylde nationale standarder for arbejdskraft") har samme ordlyd som meddelelsen fra 2001. Det bør dog henvise til direktivet om udstationering af arbejdstagere, som er nærmere beskrevet på følgende websted: Europa-Kommissionens GD for Beskæftigelse.

Hvad vil der ske med film, som har oprindelse i lande med mere end et officielt sprog, jf. punkt 44(2) i udkastet?

Udkastet burde have henvist til et officielt sprog i medlemsstater eller regioner, ikke medlemsstaternes nationalsprog.

Hvordan skal støtteintensiteten for manuskriptskrivning og udvikling i punkt 44(3) finde anvendelse?

Det foreslås, at manuskriptskrivning og udvikling skal kunne modtage offentlig støtte på op til 100 %. Hvis et projekt munder ud i en filmproduktion, skal de udgifter, som er forbundet med erhvervelsen af manuskriptet eller det udviklede projekt, medtages i produktionsbudgettet, og andelen af den offentlige støtte skal indgå i beregningen af støtteintensiteten.

Hvis en manuskriptforfatter f.eks. modtager 10 000 EUR i offentlig støtte (80 % af udgifterne) til at skrive et manuskript, og en producent efterfølgende erhverver manuskriptet for 5 000 EUR, vil disse udgifter til manuskriptet på 5 000 EUR blive medtaget i produktionsbudgettet. Eftersom manuskriptet har modtaget 80 % i offentlig støtte, bør filmen ved beregningen af støtteintensiteten anses for at have modtaget 4 000 EUR (dvs. 80 % af anskaffelsesprisen på 5 000 EUR) i støtte.

Hvordan forventes den foreslåede støtteintensitet for distribution og markedsføring i punkt 44(4) at ville fungere?

Hvis en film med et produktionsbudget på 20 mio. EUR modtager en samlet støtte på 10 mio. EUR (fra alle statslige kilder), er støtteintensiteten 50 %. Med forslaget i punkt 44(4) vil en distributør med et filmdistributionsbudget på f.eks. 20 000 EUR kunne forvente at modtage 50 % af dette beløb i støtte.

Hvis filmen var blevet produceret i et tredjeland og ikke havde fået nogen produktionsstøtte fra EU, ville den (måske) have modtaget 50 % i produktionsstøtte og burde derfor kunne forvente at modtage 10 000 EUR i distributionsstøtte (50 % af 20 000 EUR), jf. punkt 44(4).

Henviser punkt 44(5) i udkastet til meddelelse til distributions- eller produktionsstøtte?

Punkt 44(5) henviser til produktionsstøtte, hvis der er tale om et ikke-europæisk værk. Punktet bør optræde efter punkt 44(2) og ikke efter punkt 44(4) som i det offentliggjorte udkast.

Tager udkastets punkt 44(6) sigte på at udelukke støtte til efterproduktion og selve filmindspilningen?

Nej. Denne sætning i udkastet søger at afklare den tilsvarende sætning i meddelelsen fra 2001.

Formålet hermed er, at støtten ikke må være forbeholdt enkelte dele af produktionens værdikæde. Manuskriptskrivning og udvikling er udelukket herfra.

F.eks. bør en medlemsstat ikke tilbyde producenterne yderligere incitamenter udelukkende til efterproduktionsarbejde i den pågældende medlemsstat. Der ville i så fald være tale om indirekte støtte til efterproduktionssektoren i medlemsstaten. Støtten skal ydes til produktionsaktiviteter som helhed.

Hvordan forholder det sig med film, der er produceret som led i koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande, og som ikke opfylder definitionen på et "europæisk værk" i bilaget?

Definitionen i udkastet til meddelelse er baseret på definitionen af en europæisk film i MEDIA-programmet fra 2007. I forbindelse med statsstøtte kan det være hensigtsmæssigt at udvide denne definition til at omfatte film, der er produceret som led i koproduktionsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande.

Denne definition er udelukkende medtaget som et forslag til, hvordan ovennævnte konkurrence mellem medlemsstaterne om at tiltrække store internationale produktioner kan begrænses. En anden definition af et europæisk værk, som kunne være hensigtsmæssig, er den definition, som gives i direktivet om audiovisuelle medietjenester. Andre forslag til, hvordan konkurrencen mellem medlemsstaterne kan begrænses, og som ikke nødvendigvis kræver, at der skelnes mellem europæiske og ikke-europæiske værker, vil være velkomne.

Hvordan forholder det sig med statsstøtte til transmedia/cross media og spil?

Eftersom transmedia- eller cross media-projekter er uløseligt forbundet med filmproduktion, anses filmproduktionsdelen i udkastet for at være et audiovisuelt værk.

Flertallet af de aktører, som deltog i den offentlige høring om oplægget, var imod, at meddelelsen udvides til at omfatte spil. Spil har andre karakteristika med hensyn til produktion, distribution, markedsføring og forbrug end film.

Kommissionen har ikke en kritisk masse af beslutninger om statsstøtte til spil og har derfor ikke tilstrækkelig erfaring til at kunne fastsætte fælles vurderings- og undtagelseskriterier for denne type støtte. Det er derfor endnu for tidligt at medtage spilsektoren i denne meddelelse.

Enhver statsstøtteforanstaltning til fordel for spil vil dog fortsat blive behandlet fra sag til sag.

Hvorfor sætter Kommissionen spørgsmålstegn ved traditionelle udgivelsesvinduer?

Flere af de aktører, som deltog i den første offentlige høring, rejste spørgsmålet om specifikke "udgivelsesvinduer", der indføres under støtteordninger som betingelse for støtte. Producenter og distributører fremførte, at strategier for markedsføring og udgivelse af film bør overlades til markedet, eftersom de varierer fra et audiovisuelt værk til et andet. En undersøgelse om multiterritoriale licensrettigheder, som er blevet gennemført på Kommissionens vegne, indeholder en liste over de medlemsstater, som har indført sådanne betingelser.

Obligatoriske udgivelsesvinduer som betingelse for støtte kan påvirke de audiovisuelle værkers synlighed og udbredelse og dermed støttens effektivitet, når det gælder om at sikre det europæiske publikum et mere kulturelt mangfoldigt udbud af audiovisuelle værker. I udkastet til meddelelse henstilles det derfor, at medlemsstaterne ikke indfører unødvendige begrænsninger for distributionen og markedsføringen af et audiovisuelt værk som betingelse for at yde støtte.

Hvad er tidsplanen for Kommissionens revision?

En foreløbig tidsplan findes på webstedet for den offentlige høring. Den vil blive opdateret med jævne mellemrum:

  • Marts 2012 - juni 2012: Offentlig høring om udkastet til meddelelse

  • Juni 2012: Offentliggørelse af høringssvarene

  • Andet halvår af 2012: Vedtagelse af en ny meddelelse om biograffilm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website