Navigation path

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar om taskforcen for Grækenland og dennes anden kvartalsrapport

European Commission - MEMO/12/184   15/03/2012

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/12/184

Bruxelles, den 15. marts 2012

Spørgsmål og svar om taskforcen for Grækenland og dennes anden kvartalsrapport

Se også: IP/12/242

1. Hvilken opgave har taskforcen for Grækenland?

Kommissionens taskforce for Grækenland blev nedsat og udformet med henblik på at hjælpe de græske myndigheder med at gennemføre reformer og skabe vækst i de kommende år i overensstemmelse med de programmer, der er opnået enighed om mellem Grækenland, EU og IMF.

Efter at Kommissionens formand José Manuel Barroso på anmodning fra den græske regering nedsatte taskforcen i juli sidste år, og efter at den startede sit arbejde i september 2011, har den løftet to store opgaver:

  • 1) kortlægning og koordinering af den tekniske bistand fra medlemsstaterne, som Grækenland har brug for til at gennemføre EU/IMF/ECB-tilpasningsprogrammet. Nu da denne vurdering er færdiggjort, skal behovene sættes op imod den ekspertviden, som mange medlemsstater og andre såsom IMF tilbyder på en lang række områder som skatteopkrævning, matrikelregister, modernisering af sundhedssystemet, reformering af forvaltningen og opbygning af forvaltningskapacitet, privatiseringsprocesser og et bedre erhvervsklima

  • 2) fremskyndelse af absorptionen af EU-midler, så der sættes gang i projekter, der styrker vækst og skaber arbejdspladser. Den vigtigste opgave har været at omfordele de tilgængelige EU-midler på omkring 181 vækstfremmende projekter. Det næste trin vil fokusere på at kanalisere de tilgængelige midler over i disse projekter.

2. Hvilke områder dækker taskforcen?

Taskforcen for Grækenland arbejder på følgende ni områder i overensstemmelse med det økonomiske tilpasningsprogram og det aftalememorandum, der blev vedtaget af Grækenland, EU, ECB og IMF efter drøftelser med de græske myndigheder og medlemsstaterne. Derfor et det mest hastende og vigtigste at gennemføre reformer på disse områder med henblik på at hjælpe Grækenlands fremtidige udvikling.

  • Samhørighedspolitiske programmer, miljø og transport

  • Budget og skatteanliggender

  • Finanssektoren/adgang til kapital

  • Erhvervsklima (offentlige kontrakter og konkurrence)

  • Forvaltningsreformer/e-forvaltning

  • Arbejdsmarkedet

  • Den offentlige sundhed

  • Retlige og indre anliggender

  • Privatisering og færdiggørelse af offentlige bygge- og anlægsarbejder.

3. Der er opnået meget få resultater indtil nu. Er dette endnu en bureaukratisk struktur?

I løbet af de seneste seks måneder

  • har taskforcens første opgave været at kortlægge de mange igangværende projekter, der får støtte fra EU, men som er stoppet på grund af manglende finansiering fra de græske myndigheder. Der er også blevet udarbejdet en liste over de vigtigste vækstfremmende projekter, og omfordelingen af en betydelig del af EU-midlerne til disse projekter er godt i gang

  • har taskforcens anden vigtige opgave været at oprette et fornuftigt samarbejde med de græske myndigheder og gode arbejdsrelationer. Dette har ført til, at de græske myndigheder har formuleret et klart sæt af anmodninger om teknisk bistand. I mellemtiden er det lykkedes taskforcen at matche disse behov med medlemsstaternes tekniske bistand på nøgleområderne.

4. Men hvad har taskforcen konkret opnået indtil nu?

For det første bliver EU-midlerne – der er en af de få kilder til vækstfinansiering i Grækenland lige nu – bedre målrettet og anvendt.

  • Taskforcen og de græske myndigheder omfordeler en betydelig del af de 20,4 mia. EUR, som Grækenland får under EU's samhørighedspolitikker. Der gøres en særlig indsats for at fremskynde 181 vækstfremmende projekter, der er blevet udvalgt med omhu. Nogle vigtige eksempler: 5 motorvejskoncessioner (1 400 km og 30 000 mulige arbejdspladser) og støtte til små og store virksomheder.

  • Grækenland har forbedret absorptionen af EU-midler og når nu op på 35 % (over gennemsnittet i EU, hvad angår dette punkt i programmeringsperioden), mens tallet for betalingsanmodninger ligger på mere end 98 % af aftalememorandummets fastsatte årlige mål for 2011.

For det andet har medlemsstaterne, Kommissionen og IMF i de seneste seks måneder givet teknisk bistand i hidtil uset omfang. Der forventes mere i løbet af året. Denne konkrete ekspertviden hjælper med at modernisere den græske økonomi og den offentlige forvaltning. Der er mange positive resultater, som den yderligere tekniske bistand kan bygge videre på:

  • Der er allerede indkrævet for 946 mio. EUR skatterestancer, hvilket skal ses i forhold til det oprindelige mål på 400 mio. EUR.

  • Puklen af skattesager, der stadig behandles i retssystemet, er blevet reduceret med 15 % på 4 måneder (skal reduceres med 80 % inden udgangen af 2012).

  • Frankrig og Tyskland bidrager til en stor reform af de centrale og lokale forvaltninger: oprettelse af en interministeriel koordination inden maj 2012, evaluering af tjenestemændenes kompetencer siden januar, ikt og de horisontale strukturer for menneskelige ressourcer i ministerierne siden februar.

  • Liberaliseringen af adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv blev vedtaget i februar med hjælp fra taskforcen.

5. Indsætter I en skyggeregering i Grækenland?

Dette er noget vås. Taskforcen for Grækenland har ingen gennemførelsesbeføjelser og kan ikke påtvinge den græske regering love eller økonomiske beslutninger. Den er der for at hjælpe Grækenland med at gennemføre de reformer, som Grækenland har aftalt med Kommissionen, ECB og IMF, og som er blevet vedtaget i det græske parlament. Vi arbejder for Grækenland og sammen med grækerne!

6. Hvordan samarbejder taskforcen med trojkaen EU/IMF/ECB?

Kommissionens taskforce kompletterer det arbejder, som trojkaen udfører. Trojkaen har arbejdet sammen med de græske myndigheder for at kortlægge de vigtigste strukturelle reformer, der skal gennemføres i Grækenland, og efterfølgende med at kontrollere gennemførelsen af reformerne hvert kvartal.

Kommissionens taskforce har til opgave at hjælpe Grækenland med at gennemføre disse reformer ved at trække på medlemsstaternes tekniske bistand og strømline anvendelsen af EU-midlerne. Taskforcens rapport omhandler de konkrete fremskridt, der er gjort på disse to områder.

Kommissionens ansatte i trojkaen og i taskforcen rapporterer til Kommissionens næstformand Olli Rehn, så sammenhængen sikres.

7. Hvor mange arbejder i taskforcen?

Taskforcen er baseret i Bruxelles og er permanent tilstede i Athen. Der er omkring 45 ansatte (heraf er 15 i Athen). De fleste er tjenestemænd i Kommissionen. Taskforcen ledes af Horst Reichenbach, der er særlig rådgiver for Kommissionens formand. Koordineringen af den tekniske bistand foretages på koordineringsmøder på højt niveau, der holdes regelmæssigt i Bruxelles (seneste møde var 6. marts).

Der er også et antal udstationerede eksperter fra Frankrig (2), Det Forenede Kongerige (2), Tyskland (2), Nederlandene (2), Belgien og Tjekkiet. Yderligere ansættelser er under forberedelse (Østrig, Sverige). Andre medlemsstater har udtrykt deres interesse i at sende eksperter. På dette trin er udstationeringerne af ét års varighed.

8. Eurogruppen opfordrede i sidste måned Kommissionen til at øge taskforcen. Hvilke planer har Kommissionen?

Da det andet økonomiske tilpasningsprogram for Grækenland lægger endnu mere vægt på at styrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne end det første tilpasningsprogram, vil taskforcens arbejde blive endnu vigtigere.

Kommissionen vil i tæt samarbejde med de græske myndigheder snarligt træffe beslutning om, hvordan den kan øge sin støttekapacitet på stedet.

9. Hvad handler teknisk bistand om?

Den tekniske bistand sikrer ekspertviden på vigtige områder, når denne ekspertviden ikke findes i Grækenland, eller hvis Grækenland ingen praktiske erfaringer har på området. Mange medlemsstater har indvilliget i at udsende nationale eksperter for en kortere eller undertiden længere periode for at støtte de tekniske bistandsprojekter. IMF bidrager også med ekspertviden. Taskforcens opgave er at koordinere denne ekspertviden og sikre, at den svarer til de konkrete behov. I flere tilfælde yder taskforcen selv denne ekspertviden – undertiden sammen med andre af Kommissionens tjenestegrene.

10. Hvem betaler for den tekniske bistand?

Disse eksperter, der normalt kun opholder sig et par dage i Grækenland, bliver betalt af deres medlemsstat. Kommissionen dækker kun udgifterne til tjenesterejser.

11. Hvordan fungerer den tekniske bistand konkret?

Den tekniske bistand er hovedsagelig samlet i henhold til konkrete politiområder (budget og skatteanliggender; finanssektoren; samhørighedsfonde og landbrug; erhvervsklima, offentlige kontrakter og konkurrence; arbejdsmarkedet; offentlig sundhed og retlige og indre anliggender; forvaltningsreformer, e-forvaltning og statistik; civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter).

Når en anmodning accepteres, hjælper taskforcen med at fastlægge et arbejdsprogram med klare mål og delmål, som er aftalt med de græske myndigheder. Taskforcen hjælper også de græske myndigheder med at finde frem til de kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre arbejdsprogrammet for den tekniske bistand (relevant ekspertviden fra andre medlemsstater eller europæiske eller internationale organisationer).

Den tekniske bistand kan ydes på følgende måder:

  • kortfristede ekspertmissioner eller workshopper, hvor ansatte i de nationale forvaltninger forklarer de løsninger, de anvender, til deres græske kolleger. Dette giver de græske myndigheder mulighed for at finde den løsning, der passer bedre til deres behov

  • en mere vedvarende støtte fra særlige medlemsstater eller organisationer, der sidder inde med specialiseret knowhow. Dette kan omfatte en længerevarende hjælp fra eksperter eller samarbejde med de græske myndigheder med hensyn til at finde tekniske løsninger på områder som ikt.

  • I nogle tilfælde kan en medlemsstat, der har opnået gode resultater på et område, indtage rollen som "områdeleder". Områdelederen kan blive inddraget på et tidligt tidspunkt i projektet og også i udarbejdelsen af køreplanen. I disse tilfælde hjælper taskforcen for Grækenland med at få det igangværende samarbejde mellem de græske myndigheder, områdelederen og andre, der yder teknisk bistand, til at forløbe bedre.

Den tekniske bistand og efterspørgslen afstemmes på koordineringsmøder på højt niveau, der finder sted hvert kvartal, og som taskforcen for Grækenland organiserer. Møderne inddrager de græske myndigheder, (mulige) ydere af teknisk bistand og Europa-Kommissionens tjenestegrene. Forud for disse møder bliver medlemsstaterne eller andre internationale organisationer anmodet om at udtrykke deres interesse i at yde teknisk bistand i forbindelse med specifikke projekter.

12. Kan I give konkrete eksempler på den tekniske bistand, som medlemsstaterne yder?

Taskforcen for Grækenland har iværksat projekter efter aftale med den græske forvaltning. Indtil nu er der nået enighed om konkrete arbejdsopgaver på områder som:

  • Skatteforvaltning med en fælles handlingsplan fra IMF og EU (DG TAXUD og taskforcen for Grækenland), der allerede støttes af en række medlemsstater (Østrig, Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien og Sverige).

  • Styring af de offentlige finanser, især kontrol med udgifterne

  • Forvaltningsmæssige reformer (med Frankrig som områdeleder, hvad angår centralniveauet og Tyskland som områdeleder, hvad angår regionalniveauet).

  • Tyskland har også accepteret at være områdeleder, hvad angår sundhedssektoren, hvor der stadig skal træffes beslutninger om det konkrete arbejde.

  • Der drøftes adskillige arbejdsopgaver med hensyn til erhvervsklima, hvor taskforcen for Grækenland selv i mange tilfælde vil påtage sig rollen som områdeleder.

Koordineringen foretages på koordineringsmøder på højt niveau, som taskforcen for Grækenland organiserer. Møderne inddrager de græske myndigheder, (mulige) ydere af teknisk bistand og Europa-Kommissionens tjenestegrene. Forud for disse møder bliver medlemsstaterne eller andre internationale organisationer anmodet om at udtrykke deres interesse i at yde teknisk bistand i forbindelse med specifikke projekter.

Taskforcens kvartalsrapporter indeholder en sammenfatning af den anvendte ekspertviden og en evaluering af de konkrete fremskridt i Grækenland.

13. Hvor mange penge får Grækenland fra EU? Og anvender Grækenland disse penge godt?

EU har under strukturfondene bevilliget 20 mia. EUR til Grækenland for perioden 2007-2013, hvoraf næsten 8 mia. EUR allerede er blevet udbetalt. Hvad angår resten af programmeringsperioden vil omkring 12 mia. EUR forblive ubrugt, selv om de i mange tilfælde allerede var afsat til projekter.

Disse penge – eller en del af dem – kan anvendes til at styrke Grækenlands vækstpotentiale gennem målrettede projekter, der særligt består i at støtte små og mellemstore virksomheder, bekæmpe arbejdsløsheden og udvikle vigtig infrastruktur. Sammen med de græske myndigheder er der udarbejdet en liste over 181 særlig vigtige projekter, der blev offentliggjort i november 2011. 56 % af de til rådighed stående midler i programmeringsperioden vil gå til disse projekter, som de græske forvaltningsmyndigheder og Kommissionen vil følge nøje og støtte intensivt.

Endelig er det vigtigt at bemærke de gode resultater, som Grækenland har opnået, hvad angår kapacitet til at absorbere midlerne. Ved udgangen af 2011 har Grækenland absorberet 35 % af EU-midlerne på 20,4 mia. EUR, hvilket er højere end EU-gennemsnittet på 33,5 %. Disse gode resultater kan konstateres med hensyn til regionalfondene (39,6 % for Grækenland og 34,6 % for EU) og Samhørighedsfonden (29,2 % for Grækenland og 28,5 % for EU). Hvad angår Socialfonden har Grækenland absorberet 24,4 %, mens EU-gennemsnittet er på 27 %.

14. Hvad står der i den anden rapport?

I rapporten beskrives det, hvordan taskforcen for Grækenland organiserer og koordinerer den tekniske bistand og kortlægger andre områder, hvor der i fremtiden kan blive behov for teknisk bistand.

I rapporten drages konklusionerne fra de første seks måneders arbejde i taskforcen for Grækenland. Et vigtigt kapitel i rapporten omhandler anvendelsen af midler fra samhørighedspolitikken til at støtte skabelsen af vækst og arbejdspladser. I kapitlet om fremskyndelsen af samhørighedsprojekter er der beskrevet en række positive udviklinger og kommende udfordringer. Det beskrives, hvordan udviklingen er positiv med hensyn til de 181 udvalgte projekter, og der er en opdatering af situationen for de politisk og økonomisk set vigtige motorvejskoncessioner. I rapporten præsenteres også det fremtidige risikodelingsinstrument.

Under adgang til kapital/den finansielle sektor er der i rapporten en oversigt over de betydelige midler, der er til rådighed for små og mellemstore virksomheder. Den fortsatte indsats for at løse de græske bankers likviditetsproblem er omhandlet, og der er en beskrivelse af kommende nye instrumenter, der vil kunne lette de små og mellemstore virksomheders adgang til kapital.

I den anden store del af rapporten er der en beskrivelse af den tekniske bistand til støtte af strukturreformerne, som det ifølge det økonomiske tilpasningsprogram er nødvendigt at gennemføre for at skabe vækst i fremtiden og genrejse konkurrenceevnen.

I afsnittet om budget og skatteanliggender beskrives de fremskridt, der er gjort, blandt andet med hensyn til inddrivelse af skatterestancer. Der er også en kortlægning af de områder, hvor det er nødvendigt at gøre yderligere fremskridt, såsom inddrivelse af skat fra rige skatteydere. Der er en beskrivelse af indsatsen for at gennemføre en omfattende handlingsplan for skatteforvaltningen, der får stor hjælp fra medlemsstaterne, IMF og Kommissionens tjenestegrene. Der er en beskrivelse af indsatsen mod hvidvaskning af penge, hvor det er tvingende nødvendigt med bedre koordinering mellem de forskellige aktører i Grækenland. Der er også behov for yderligere fremskridt med hensyn til styringen af de offentlige finanser, især hvad angår kontrol med udgifterne.

I afsnittet om reformering af den offentlige forvaltning og e-forvaltning konstateres det i rapporten, at der er gjort solide fremskridt. Den græske regering har nedsat en styregruppe, der står under statsministeren. De franske myndigheder, der leder arbejdet om en reform af centralforvaltningen, yder teknisk bistand i væsentligt omfang. De parallelle reformer af de decentraliserede, regionale og lokale forvaltninger skrider også fremad med tysk hjælp.

Hvad angår strukturreformerne for at forbedre erhvervsklimaet skrider det forberedende arbejde frem, hvad angår teknisk bistand på områder som eksporthjælp, en grundig gennemgang af reglerne og forvaltningen vedrørende offentlige kontrakter, lovregulerede erhverv og lovforenkling. Der afventes stadig en endelig accept fra de græske myndigheder af en række tekniske bistandsprojekter.

Den offentlige sundhed er et andet område, hvor det er konstateret, at der er stort behov for teknisk bistand, og at der er mange mulige ydere af teknisk bistand. Den tekniske bistand vil fokusere på medicinpriser, bedre forvaltning af brugen af sundhedstjenester og –produkter og plejemiljøet. Vedrørende dette sidste punkt vil der blive ydet teknisk bistand til oprettelsen af en integreret sygekasse.

Der er ligeledes sket fremskridt med hensyn til reform af retssystemet. Et indledende analysearbejde med de græske myndigheder og mulige ydere af teknisk bistand har gjort det muligt at fastlægge og delvist iværksætte den tekniske bistand på områder som fremskyndelse af retssager, puklen af skattesager og udenretslig bilæggelse af tvister.

På områder som migration, asyl og grænser er der allerede iværksat konkrete tiltag, men i forbindelse med noget af den tekniske bistand, der er nødvendig for eksempelvis at gennemføre den græske handlingsplan fra 2010 om migration og asyl, foreligger der ikke tilbud om teknisk bistand.

For alle disse områder er bidraget fra yderne af den tekniske bistand beskrevet i rapporten, og det omfatter de ofte vigtige bidrag fra Kommissionens tjenestegrene. I et bilag til rapporten beskrives også situationen med hensyn til de tekniske bistandsprojekter og de medlemsstater og organisationer, der er involveret.

Yderligere oplysninger:

Den anden kvartalsrapport findes her:

http://ec.europa.eu/commission_2010-2014/president/taskforce-greece/index_en.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website