Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/12/12

Strasbourg, den 17. januar 2012

Traktatbrud: Hyppigt stillede spørgsmål

Hvilke forskellige faser består en traktatbrudssag af?

Artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver Kommissionen beføjelse til som traktaternes vogter at anlægge sag mod en medlemsstat, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til EU-retten.

Traktatbrudssagen indledes ved, at der sendes en anmodning om oplysninger (en "åbningsskrivelse") til den berørte medlemsstat, som skal svare inden en fastsat frist, sædvanligvis to måneder.

Hvis Kommissionen ikke er tilfreds med oplysningerne og konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til EU-retten, kan Kommissionen sende en formel anmodning til medlemsstaten om at overholde EU-retten (en "begrundet udtalelse"), hvori medlemsstaten opfordres til at meddele Kommissionen de foranstaltninger, den har truffet for at overholde sine forpligtelser inden en fastsat frist, sædvanligvis to måneder.

Hvis medlemsstaten ikke sikrer, at EU-retten overholdes, kan Kommissionen beslutte at anlægge sag mod medlemsstaten ved Domstolen. I ca. 95 % af traktatbruds­sagerne træffer medlemsstaterne imidlertid de nødvendige foranstaltninger for at overholde deres forpligtelser i henhold til EU-retten, inden sagen indbringes for Domstolen. Hvis medlemsstaten taber sagen ved Domstolen, skal den træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dommen.

I det specifikke tilfælde, hvor medlemsstater ikke har gennemført direktiver inden for den frist, der er fastsat af EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet, kan Kommissionen anmode Domstolen om at idømme den pågældende medlemsstat en økonomisk sanktion første gang, Domstolen træffer afgørelse i sagen. Der er fastsat bestemmelse om denne mulighed, der blev indført med Lissabontraktaten, i artikel 260, stk. 3, i TEUF.

Hvad sker der, hvis en medlemsstat ikke efterkommer Domstolens dom?

Hvis medlemsstaten trods Domstolens første afgørelse stadig undlader at handle, kan Kommissionen indlede en ny traktatbrudssag i henhold til artikel 260 i TEUF med kun én skriftlig advarsel, inden medlemsstaten indstævnes for Domstolen igen.

Hvis Kommissionen på ny indbringer sagen mod medlemsstaten for Domstolen, kan den foreslå Domstolen at pålægge medlemsstaten økonomiske sanktioner på grundlag af traktatbruddets varighed og grovhed og medlemsstatens størrelse. Der findes to typer økonomiske sanktioner:

  • Et fast beløb, der fastsættes på grundlag af, hvor lang tid der er gået, siden den første dom blev afsagt

  • og tvangsbøder for hver dag, der går fra Domstolens anden afgørelse, til traktatbruddet ophører.

Hvem træffer endelig beslutning om økonomiske sanktioner?

Kommissionen fremsætter forslag til økonomiske sanktioner, og Domstolen kan ændre beløbene i sin dom.

Hvilken rolle spiller Kommissionen?

Kommissionen er traktaternes vogter. Det er dens rolle og pligt at sikre beskyttelsen af almenvellet. Proceduren er reguleret af traktaten (de enkelte skridt, frister). Dette kan indebære, at der anlægges sag mod medlemsstaterne ved EU-Domstolen.

Beslutningen om at indlede en traktatbrudssag mod en medlemsstat træffes af kollegiet. Beslutningen baseres på en præcis og upartisk retlig analyse af dokumenter og oplysninger fra parterne og eventuelle klager. Det er Kommissionens tjenestegrene, der foretager analysen.

Kommissionens beslutninger vedrørende traktatbrudssager samles en gang om måneden under en fælles sagsbehandling, der omfatter sager inden for de forskellige politikker. Beslutningerne offentliggøres.

Nuværende statistiske oplysninger om traktatbrudssager generelt:

http://ec.europa.eu/eu_law/infringements/infringements_da.htm


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website