Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/819

Bruxelles, den 23. november 2011

Et Kreativt Europa: Ofte stillede spørgsmål

(se også IP/11/1399)

Hvad går Et Kreativt Europa-programmet ud på?

Programmet Et Kreativt Europa vil fremme europæisk film og de kulturelle og kreative sektorer, så de kan øge deres bidrag til vækst og beskæftigelse. Med et foreslået budget på 1,8 mia. EUR for perioden 2014-2020 vil programmet støtte titusinder af kunstnere, kulturarbejdere og kulturelle organisationer inden for scenekunst, billedkunst, forlagsvirksomhed, film, tv, musik, tværfaglige kunstarter, kulturarv og computerspilindustrien, således at de kan være aktive i hele Europa for at nå ud til nye publikumsgrupper og udvikle de kvalifikationer, der er behov for i den digitale tidsalder. Ved at hjælpe europæiske kulturelle værker til at nå ud til nye publikumsgrupper i andre lande bidrager det nye program også til at beskytte og fremme Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed.

Hvorfor har EU brug for programmet Et Kreativt Europa?

Kultur spiller en væsentlig rolle i de 27 EU-landes økonomi. EU's undersøgelser har vist, at de kulturelle og kreative industrier tegner sig for ca. 4,5 % af EU's BNP og 3,8 % af beskæftigelsen (8,5 millioner arbejdspladser, og mange flere, hvis der tages hensyn til den afsmittende virkning i andre sektorer). Forskning viser sektorernes imponerende vækstpotentiale: Mellem 2000 og 2007 steg beskæftigelsen i denne sektor med gennemsnitligt 3,5 % om året, sammenlignet med 1 % i EU-27-landenes samlede økonomi. Beskæftigelsen i USA og Kina i disse sektorer steg også markant, med næsten 2 % i gennemsnit om året. EU er førende på verdensplan inden for eksport af produkter fra den kreative industri. For at bevare denne stilling må vi investere i sektorernes evne til at arbejde på tværs af grænserne.

Et Kreativt Europa imødekommer dette behov med en mere strategisk tilgang og sigter mod at målrette investeringer på områder, hvor gennemslagskraften vil være størst.

Et Kreativt Europa tager hensyn til de udfordringer, som globaliseringen medfører, navnlig indvirkningen af de digitale teknologier, som ændrer kunstnernes måde at skabe kulturelle værker på og formidlingen og udbredelsen heraf, samt nye indtægtsstrømme og forretningsmodeller. Men denne udvikling skaber også muligheder for europæiske kulturelle og kreative industrier, og programmet søger at hjælpe dem med at udnytte disse muligheder, således at de får gavn af det digitale skift, og skabe flere muligheder for en international karriere og beskæftigelsesmuligheder.

Hvorfor foreslår Kommissionen at samle de eksisterende Kultur-, Media- og Media Mundus-programmer i et enkelt program?

Disse sektorer står over for de samme udfordringer, nemlig markedsopsplitning som følge af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, globaliseringen og det digitale skift samt alvorlige vanskeligheder med at få adgang til banklån.

De har også samme behov med hensyn til at beskytte og fremme kulturel og sproglig mangfoldighed og styrke deres konkurrenceevne for at bidrage til skabe vækst og arbejdspladser.

Kommissionen anerkender imidlertid, at strukturen i disse sektorer også er forskelligartet. Den foreslår derfor et overordnet rammeprogram, men med separate delprogrammer for at give den rigtige støtte.

Hvad er forskellen mellem Et Kreativt Europa og de nuværende Media- og Kultur-programmer? Vil disse navne forsvinde?

Et Kreativt Europa vil kombinere de nuværende særskilte støtteordningen til kultursektoren og av-sektoren i Europa i en "one-stop-shop", som er åben for alle kulturelle og kreative industrier.

Programmet vil imidlertid fortsætte med at imødekomme de særlige behov i den audiovisuelle industri og andre kulturelle og kreative sektorer gennem dets særlige delprogrammer Kultur og Media. Disse vil bygge videre på succesen fra de nuværende programmer Kultur og Media.

Desuden etableres der med programmet en ny finansieringsgarantifacilitet, som vil give mindre operatører adgang til op til 1 mia. EUR i banklån.

Hvad er programmets målsætninger?

Kommissionen anslår, at der i perioden 2014-2020 vil blive ydet støtte til mindst 8 000 kulturelle organisationer og 300 000 kunstnere og kulturarbejdere og deres værker, så de kan formidle dem på tværs af grænserne og opnå den erfaring, som kan hjælpe dem med at skabe en international karriere. Programmet vil også støtte oversættelse af mere end 5 500 bøger og andre litterære værker.

Delprogrammet Media vil støtte den globale distribution af mere end 1 000 europæiske film via traditionelle og digitale platforme. Det vil også yde støtte til branchefolk i av-sektoren for at hjælpe dem med at få adgang til og arbejde på de internationale markeder, og fremme udviklingen af film og andre audiovisuelle værker med et potentiale for grænseoverskridende udbredelse.

Der er et solidt grundlag at bygge videre på: Med støtte fra bl.a. Media-programmet steg andelen af europæiske film blandt alle nyligt udkomne film i europæiske biografer fra 36 % i 1989 til 54 % i 2009. Europa Cinemas-netværket, der omfatter over 2 000 skærme i hovedsagelig uafhængige biografer, bidrager til at sikre et bredt udvalg af film til biografpublikum i 475 byer. Deres film solgte for 59 mio. EUR i biografbilletter i 2009 i forhold til 30 mio. EUR i 2000.

Hvilke udfordringer skal programmet tage op?

De kulturelle og kreative industrier får i øjeblikket ikke nok ud af det indre marked. En af de vanskeligheder, sektoren står over for, er sprog. Den Europæiske Union har 23 officielle sprog, tre alfabeter og ca. 60 officielt anerkendte regionale sprog og mindretalssprog. Denne mangfoldighed er en del af Europas rige historie, men den afholder forfattere fra at nå ud til læsere i andre lande, biografgængere og teatergæster hindres i at se udenlandske værker, og musikere har svært ved at nå ud til nye lyttere. En Eurobarometer-undersøgelse (2007) har vist, at kun et mindretal af EU-borgerne ser tv eller film på fremmedsprog, og at kun 7 % læser bøger på et fremmedsprog.

Med et større fokus på støtte til opbygning af nye publikumsgrupper og sektorernes kapacitet til at interagere mere direkte med publikum, f.eks. gennem mediekendskabsinitiativer eller nye interaktive onlineredskaber kan offentligheden få kendskab til mange flere udenlandske værker. Kommissionen skønner, at over 100 millioner mennesker direkte eller indirekte vil få glæde af projekter, der støttes af programmet Et Kreativt Europa.

Hvordan forvaltes Et Kreativt Europa?

Et Kreativt Europa vil tage form af en enklere, letgenkendelig og tilgængelig portal for europæiske kulturelle og kreative fagfolk, uanset deres kunstneriske fag, og programmet tilbyder støtte til internationale aktiviteter i EU og resten af verden. Det nuværende forvaltningssystem gennem Forvaltningsorganet for Undervisning, Kultur og Audiovisuelle Medier vil fortsætte.

Kan enkeltpersoner ansøge om støtte?

Et Kreativt Europa vil ikke blive åbnet for ansøgninger fra enkeltpersoner. Men ca. 300 000 individuelle kunstnere og kulturarbejdere samt uddannelsesinstitutioner vil indgå i projekter, som indsendes af kulturelle organisationer. Dette er en langt mere omkostningseffektiv metode til at opnå resultater og varige virkninger.

Hvilke lande kan ansøge om støtte?

Et Kreativt Europa vil være åben for medlemsstaterne, samt landene i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz), EU-tiltrædelses- og -kandidatlandene, potentielle kandidatlande og nabolandene. Andre lande kan inddrages i specifikke aktioner.

I øjeblikket deltager EU's medlemsstater, EFTA-landene, Kroatien, Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina Kulturprogrammet.

EU-medlemsstaterne, Kroatien, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz kan deltage i Media-programmet.

Hvad sker der med Media Mundus?

Media Mundus, altså det nuværende program, som støtter samarbejde mellem europæiske og internationale fagfolk og international distribution af europæiske film, vil blive integreret i delprogrammet Media under Et Kreativt Europa.

Et Kreativt Europa vil omfatte et tværsektorielt delprogram. Hvad betyder det?

Dette delprogram består af to dele: En finansiel garantifacilitet, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond, som skal gøre det lettere for små aktører at få adgang til banklån, og tilskud til undersøgelser, analyser og bedre dataindsamling for at forbedre evidensbaseret udformning af politikker.

Er det ikke mere effektivt at yde direkte tilskud til modtagerne i stedet for at stille garanti for en del af deres banklån?

En garantifacilitet har en stor multiplikatorvirkning og tiltrækker ekstra midler fra investorer på grund af risikodeling med EU. Dette ses allerede i den nuværende produktionsgarantifond under Mediaprogrammet, hvor EU's bidrag på 2 mio. EUR allerede har genereret lån til filmproducenter til en værdi af 18 mio. EUR.

Hvorfor oprettes der en særlig garantifond for de kulturelle og kreative sektorer? Kan rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation eller finansieringsfaciliteten for risikodeling inden for forskning ikke dække disse sektorer?

I de eksisterende initiativer er der ikke taget hensyn til de yderligere hindringer, som kulturelle og kreative SMV 'er støder på med hensyn til adgang til finansiering:

  • De fleste af deres aktiver – f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder – er immaterielle.

  • Kreative produkter sættes generelt ikke i masseproduktion Hver film, bog, opera, computerspil kan betragtes som en unik model.

  • Efterspørgslen efter finansielle tjenesteydelser fra kulturelle og kreative SMV'er er ofte ikke stor nok til, at bankerne finder dem forretningsmæssigt attraktive og udvikle den ekspertise, der er nødvendig for at forstå deres risikoprofil korrekt.

På grund af disse spørgsmål har andre europæiske finansielle instrumenter ikke kunnet støtte disse sektorer, og der er derfor behov for et specifikt finansielt instrument.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website