Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/710

Bruxelles, den 19. oktober 2011

Kommissionens energiinfrastrukturpakke

Hvad skal vi med nye rørledninger og el-net?

Energiinfrastruktur, dvs. rørledninger og el-net, spiller en afgørende rolle, hvis vi skal nå alle vore klima- og energimål.

Hvis andelen af vedvarende energi skal øges til 20 % af det endelige energiforbrug i 2020, er vi nødt til at sikre, at den energi, der produceres af vindmølleparker og solcelleanlæg, når frem til forbrugeren. Det kræver et mere integreret og stærkere el-net end det, vi har nu.

Hvis vi skal spare 20 % af vores skønnede energiforbrug i 2020 ved hjælp af teknologi, har vi brug for intelligente målere og intelligente net, som hjælper forbrugeren med at styre el-forbruget helt nøjagtigt og med at spare penge og energi ved at ændre vaner.

Hvis vi vil have sikre gasforsyninger - også i en krisesituation - er det nødvendigt at diversificere forsyningskilderne, og der er brug for nye rørledninger, som transporterer gassen direkte fra nye regioner til Europa.

Det er en forudsætning for et fungerende indre marked med konkurrence og rimelige og konkurrencedygtige priser, at der er indbyrdes netforbindelser mellem medlemsstaterne, så energiselskaberne kan udbyde deres produkter i alle medlemsstater.

Hvor store investeringer er der brug for i EU?

Over de næste ti år skal der bruges ca. 200 mia. EUR til konstruktion af gasrørledninger og el-net. Nærmere bestemt: 140 mia. EUR til el-højspændingstransmissionssystemer, lagerkapacitet og applikationer til intelligente el-net, 70 mia. EUR til gasrørledninger, lagerkapacitet, terminaler til flydende naturgas og dobbeltrettet infrastruktur (så gassen kan transporteres i begge retninger) og 2,5 mia. EUR til CO2-transportinfrastruktur.

Det betyder, at de nuværende investeringer skal øges væsentligt. Set i forhold til tidsrummet 2000-2010 vil der være tale om en stigning på 30 % for investeringer i gassektoren og en stigning på 100 % i el-sektoren.

Hvorfor er det nødvendigt, at EU griber ind?

Det anslås, at de investeringer, der er nødvendige, for at 2020-målene kan nås, enten ikke vil blive foretaget eller ikke foretaget i tide. Det er der to hovedårsager til:

1. Det tager for lang tid at opnå en byggetilladelse. I øjeblikket kan det tage mere end 10 år at få lov til at bygge en luftledning.

2. De krævede investeringer er ikke nødvendigvis en god forretning. Nogle el-ledninger og gasrørledninger er måske ikke en god forretning, fordi markedet alene ikke kan gøre investeringerne rentable. Det gør en forskel, om man planlægger en gasrørledning for en region, hvor det årlige gasforbrug er på ca. 10 mia. m3, som det er tilfældet for de tre baltiske lande og Finland, eller for et land som Tyskland, hvor det årlige gasforbrug er på ca. 80 mia. m3. Disse lande bør dog kobles til det europæiske energimarked alligevel for at fremme konkurrencen og rimelige forbrugerpriser og for at sikre, at alternative gasleverandører kan levere forsyninger i tilfælde af en gasleveringskrise.

I nogle tilfælde er der to lande involveret; et land, som har udgifterne, og et andet, som har fordelene. Det er f.eks. tilfældet, når der installeres kompressorer, som gør, at gassen kan pumpes i begge retninger for at hjælpe et naboland i tilfælde af en gasleveringskrise, eller hvis der bygges el-ledninger i ét land for at kunne videresende overskydende el fra vindmøller i et andet land.

Hvad er det nye?

Kommissionen foreslår at udvælge en række projekter af "fælles interesse", som har en central rolle, når det gælder at nå EU's klima- og energimål. Projekter, som udpeges til at få denne betegnelse, har to fordele:

  • de er underlagt en særlig tilladelsesprocedure, som er enklere, hurtigere og mere gennemsigtig end de sædvanlige procedurer: Hver medlemsstat udpeger en enkelt kompetent myndighed - en "one stop shop" – som får ansvaret for at gennemføre og afslutte hele tilladelsesprocessen. Hele tilladelsesproceduren må højst vare 3 år

  • de kan modtage EU-støtte, enten i form af tilskud, projektobligationer eller garantistillelser. For perioden 2014–2020 er der afsat 9,1 mia. EUR til energiinfrastruktur under "Connecting Europe-faciliteten".

Har EU tidligere finansieret energiinfrastruktur?

Det er allerførste gang, at EU samfinansierer anlæggelsen af energiinfrastruktur i stor målestok via sit almindelige budget. Inden for den foregående finansielle ramme (2007-2013) har EU først og fremmest finansieret gennemførlighedsundersøgelser til et samlet beløb på 155 mio. EUR. 3,85 mia. EUR blev investeret i energiprojekter som led i det europæiske genopretningsprogram for energiområdet, der blev indført i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise. Disse beløb var engangsbeløb.

Efter hvilke kriterier udvælges projekter af fælles interesse?

Projekterne skal være levedygtige - økonomisk, samfundsmæssigt og miljømæssigt - og involvere mindst to medlemsstater. Der vil være yderligere sektorspecifikke kriterier, som sikrer, at projekterne navnlig styrker forsyningssikkerheden, muliggør markedsintegration, fremmer konkurrence, sikrer fleksibilitet i energisystemet og tillader transport af el fra vedvarende energikilder til forbrugscentre og oplagringssteder.

Hvordan udvælges projekter af fælles interesse?

Udvælgelsen foregår i to trin:

1. Regionalt niveau: Projektiværksætteren forelægger sit projektforslag for den relevante regionale gruppe. Den pågældende gruppe, som består af medlemsstater, reguleringsinstanser, transmissionssystemoperatører og projektiværksættere, udarbejder en liste med forslag.

2. EU-niveau: Det er Kommissionen, som træffer den endelige beslutning om en liste med projekter af fælles interesse for hele EU. Den første liste vedtages den 31. juli 2013 og ajourføres hvert andet år.

Hvor meget støtte kan et projekt modtage?

EU samfinansierer op til 50 % af omkostningerne til undersøgelser og anlægsarbejder og i ekstraordinære tilfælde op til 80 % for projekter, som er af afgørende betydning for regional eller EU-dækkende forsyningssikkerhed eller ‑solidaritet, kræver innovative løsninger eller har tværsektorielle synergivirkninger.

Vil alle projekter af fælles interesse automatisk få EU-støtte?

Nej. Når de er udpeget som projekter af fælles interesse, kan de ansøge om EU-støtte. For at kunne modtage tilskud til anlægsarbejder, skal det dokumenteres, at de ikke er kommercielt levedygtige. At blive udvalgt som et "projekt af fælles interesse" garanterer ikke EU-støtte. Projektet vil dog drage fordel af den hurtige tilladelsesprocedure og den særlige regulering, der påtænkes anvendt for denne type projekter.

Er der nogen eksempler på fremtidige projekter, som kan støttes?

EU kunne støtte

  • et offshorenet i de nordlige havområder, som transporterer el fra havvindmølleparker til forbrugerne i storbyerne

  • innovative projekter inden for lagring af elektricitet

  • komplekse gasrørledningsprojekter, som muliggør transport af gas til EU fra nye forsyningskilder, f.eks. regionen omkring Det Kaspiske Hav

  • kompressorer, som giver mulighed for at pumpe gas i begge retninger. Det giver landene mulighed for at hjælpe hinanden i tilfælde af en gasleveringskrise.

Hvilke nye finansieringsinstrumenter er disponible til energiinfrastrukturprojekter?

Instrumenterne vil navnlig omfatte kapitalinstrumenter (f.eks. investeringsfonde) og risikofordelingsinstrumenter (f.eks. lån og garantistillelser og især projektobligationer), som har en større multiplikatorvirkning end tilskud. Ved at kombinere en række støtteformer vil det være muligt at tilpasse den finansielle bistand til det enkelte projekts behov. Risikodelingsinstrumenter vil sandsynligvis være egnede til større projektfinansieringsinvesteringer med en lang række andelshavere, f.eks. store gasrørledninger. Stærkt innovative projekter med en betydelig teknologisk risiko, navnlig inden for offshoretransmission, kan få brug for støtte i form af tilskud for at blive iværksat.

Hvordan forbedres tilladelsesproceduren helt præcist?

Det kan tage mere end ti år at færdiggøre energiinfrastrukturprojekter, navnlig i el-sektoren. Det skyldes først og fremmest lange og indviklede procedurer for udstedelse af tilladelser, som kan tage op til 2/3 af den samlede tid. Europæiske projekter af fælles interesse vil nyde godt af en hurtigere tilladelsesprocedure, som ikke må overskride 3 år. Desuden vil projektiværksættere ikke skulle henvende sig til en lang række myndigheder for at få tilladelser, men kun en enkelt national kompetent myndighed, som samordner tilladelsesprocessen og træffer en samlet beslutning.

Den foreslåede procedure giver administrative besparelser for et givet projekt i Europa på ca. 30 % for projektiværksætteren og ca. 45 % for myndighederne.

Hvis tilladelserne udstedes inden for 3 år, betyder det så, at borgerne ikke bliver hørt?

De nye regler giver borgerne bedre muligheder for at engagere sig i et projekt og blive hørt. Ifølge forordningen skal borgerne inddrages på et meget tidligt tidspunkt i tilladelsesproceduren. Forordningen fastlægger, at det skal ske, FØR projektiværksætteren formelt ansøger om tilladelsen. På denne måde kan borgernes holdninger inddrages allerede i projektets planlægningsfase. I mange medlemsstater er det i øjeblikket praksis, at den offentlige høring finder sted, EFTER at ansøgningen er indgivet til myndigheden.

Vil EU's miljøstandarder blive respekteret, herunder navnlig beskyttelsen af Natura 2000-områder?

Miljøstandarderne og navnlig standarderne i Natura 2000-direktivet overholdes fuldt ud, herunder især kravet om at udføre passende konsekvensanalyser og om at begrænse påvirkningen af beskyttede levesteder mest muligt. Det nye system vil desuden bidrage til at forbedre kvaliteten af analyserne, idet en bedre inddragelse af offentligheden og interessenterne betyder, at man kan identificere og tage højde for miljøhensyn på et tidligere tidspunkt i processen.

For så vidt angår bevarelsen af biodiversiteten og miljøet, vil de nuværende standarder fortsat være gældende. Hvis der er et afgørende projekt, som er nødt til at blive bygget, selv om det har en negativ virkning på en lokalitet, sikres det, at den mindst skadelige linjeføring får tilladelsen, at der ikke er nogen alternative ruter, og at de nødvendige kompensationsforanstaltninger træffes, som det er fastsat i Natura 2000-direktivet.

Hvad er fristen for vedtagelsen af forordningen og tilhørende indkaldelse af forslag?

Forordningen bør vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2012, så den kan træde i kraft i begyndelsen af 2013. Det vil give tilstrækkelig tid til at opstille den første EU-liste over projekter af fælles interesse med sigte på en eventuel finansiering af dem via Connecting Europe-faciliteten, som træder i kraft i 2014.

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/energy/infrastructure/strategy/2020_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site