Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Connecting Europe: Det nye EU-hovedtransportnet

Commission Européenne - MEMO/11/706   19/10/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/706

Bruxelles, den 19. oktober 2011

Connecting Europe: Det nye EU-hovedtransportnet

Kommissionen vedtog i dag et forslag om at omdanne det eksisterende kludetæppe af veje, jernbaner, lufthavne og kanaler i Europa til et fælles transportnet (TEN-T). Det nye hovednet vil fjerne flaskehalse, højne infrastrukturens kvalitet og ensartetgøre transportdriften på tværs af grænserne til fordel for passagererne og virksomhederne i hele Europa. Det vil forbedre forbindelserne mellem de forskellige transportformer og yde sit bidrag til EU's klimamålsætninger ved at reducere CO2-emissionerne fra transporten.

Kommissionens næstformand med ansvar for transport, Siim Kallas, udtalte: "Transporten er af fundamental betydning for en effektivt fungerende EU-økonomi, men der er vitale transportforbindelser, der ikke findes på nuværende tidspunkt. Europas jernbaner må benytte syv forskellige sporvidder, og kun 20 af vores største lufthavne og 35 af vores største havne er direkte forbundet til jernbanenettet. Uden gode transportforbindelser vil Europa ikke kunne opleve vækst eller velstand."

Den nye politik er resultatet af en toårig høringsproces og etablerer et hovedtransportnet, som skal være etableret senest i 2030 som rygraden i transporten på det indre marked. De finansieringsforslag, der offentliggøres i dag (for perioden 2014-2020), fokuserer også snævert på EU-finansieringen af dette hovedtransportnet, som vil råde bod på manglende transportforbindelser på tværs af grænserne, fjerne flaskehalse og gøre nettet mere intelligent.

Det nye hoved-TEN-T-net vil blive suppleret af et samlet vejnet på regionalt og nationalt plan med direkte forbindelse til hovednettet. Dette finansieres hovedsagelig af medlemsstaterne, dog med visse finansieringsmuligheder fra EU's transportmidler og regionale midler, herunder nye innovative finansielle instrumenter. Formålet er at sikre, at langt størstedelen af Europas borgere og virksomheder gradvis og senest i 2050 højst vil befinde sig 30 minutter i rejsetid fra feedernettet.

Set under et vil der med det nye transportnet blive opnået:

  • en sikrere og mindre overbelastet transport

  • nemmere og kortere rejsetid

De 31,7 mia. EUR, der tildeles til transporten under Connecting Europe-faciliteten under den flerårige finansielle ramme, vil i realiteten fungere som startkapital med henblik på at stimulere yderligere investeringer fra medlemsstaternes side til færdiggørelse af grænseoverskridende forbindelser, som ellers ikke ville være blevet etableret. For hver 1 mio. EUR, der bruges på EU-plan, vil der blive udløst investeringer på 5 mio. EUR fra medlemsstaternes regeringer og 20 mio. EUR fra den private sektor.

Der vedlægges kort, der viser hoved-TEN-T-nettet i 2030, samt de større trafikkorridorer, der vil blive gennemført i finansieringsperioden 2014-2020.

Baggrund

Den nye politik opstiller et meget mindre og snævrere defineret transportnet for Europa. Formålet hermed er at målrette finansieringen mod et mindre antal projekter, hvor der kan opnås reel EU-merværdi. Medlemsstaterne vil også stå over for strengere krav i form af fælles specifikationer, som skal fungere på tværs af grænserne, og en retlig forpligtelse til at færdiggøre projektet.

TEN-T-nettet består af to lag: et hovedtransportnet, som skal stå færdigt senest i 2030, og et samlet transportnet, som skal stå færdigt senest i 2050. Det samlede transportnet skal dække hele EU og give adgang til alle regioner. Prioriteten i hovednettet er at etablere de primære transportforbindelser og knudepunkter i TEN-T, som skal være fuldt funktionsdygtige i 2030. Begge lag omfatter alle transportformer: vej, jernbane, luftfart, indre vandveje og havtransport samt omladnings- og omstigningsanlæg, der integrerer de forskellige transportformer (intermodale platforme).

I TEN-T-retningslinjerne fastsættes der fælles krav til TEN-T-infrastrukturen – med strengere krav til hovednettet. Dette skal sikre en smidig transportdrift igennem nettet. Politikken slår også til lyd for, at der indføres trafikstyringssystemer, som skal bane vejen for en optimal brug af infrastrukturen og øge effektiviteten med henblik på at nedbringe CO2-emissionerne.

Etableringen af hovedtransportnettet vil ske ved brug af korridormetoden. Ti korridorer vil danne grundlaget for en koordineret udbygning af infrastrukturen inden for hovednettet. Korridorerne omfatter mindst tre transportformer, tre medlemsstater og to grænseoverskridende strækninger, hvorfor de forudsætter samarbejde mellem de implicerede medlemsstater og med de relevante interesserede parter, f.eks. infrastrukturforvalterne og –brugerne. Europæiske koordinatorer er formand for såkaldte "korridorplatforme", hvori alle de interesserede parter deltager – de vil derved være et vigtigt redskab til at garantere koordinering, samarbejde og gennemsigtighed.

See http://ec.europa.eu/transport/index_en.htm for core network maps, national maps, projects lists.

Nøgletal og fakta/hyppigt stillede spørgsmål

  • Transporten er af fundamental betydning for en effektiv europæisk økonomi.

  • Godstransporten ventes at stige med 80 % inden 2050. Og passagertransporten med mere end 50 %.

  • Forudsætningen for vækst er samhandel. Og forudsætningen for samhandel er transport. Områder af Europa uden gode transportforbindelser vil ikke opnå velstand.

Det nye hovedtransportnet - tallene

Hovedtransportnettet vil betyde, at:

  • 83 større europæiske havne forbindes med jernbane- og vejforbindelser

  • 37 større lufthavne forbindes med jernbaneforbindelser til storbyer

  • 15 000 km jernbanelinje opgraderes til højhastighedslinje

  • 35 større grænseoverskridende projekter iværksættes for at nedbringe flaskehalse.

Dette vil blive den økonomiske livsnerve i det indre marked og muliggøre reel fri bevægelighed for varer og mennesker i hele EU.

Det nye hovedtransportnet - finansieringen

Det anslås, at den første finansieringsfase af hovednettet for 2014-2020 vil koste 250 mia. EUR, se vedhæftede projektliste. Hovedtransportnettet skal stå færdigt i 2030.

Connecting Europa-faciliteten stiller 31,7 mia. EUR til rådighed til transportinfrastruktur i den næste finansieringsperiode for 2012-2020. 80 % af disse penge vil blive benyttet til at støtte:

  • hovednetprojekter omfattende prioriterede projekter langs de ti gennemførelses­korridorer på hovednettet. Der vil også blive stillet finansiering til rådighed til et mindre antal andre projekter på strækninger med stor europæisk merværdi på hovednettet

  • finansiering til horisontale projekter, som er it-relaterede, f.eks. finansiering til SESAR (den teknologiske dimension af lufttrafikstyringen i det fælles europæiske luftrum) eller ERTMS (det europæiske jernbanetrafik­styringssystem), som skal benyttes i alle de større transportkorridorer. Dette er en særligt højt prioriteret opgave, da en anden nyskabelse ved det nye hovednet er, at der vil blive strappere krav til transportsystemerne om at "følge trop", dvs. investere i at opfylde de gældende EU-standarder, f.eks. hvad angår fælles jernbanesignalsystemer.

Den resterende finansiering vil kunne stilles til rådighed til ad hoc-projekter, inklusive projekter under det samlede transportnet.

Hvordan kan jeg se, hvilke transportprojekter der vil blive finansieret i mit land?

Grundprincippet er, at alle lande får fordel af adgang til et velfungerende europæisk hovedtransportnet, der muliggør fri bevægelighed for mennesker og varer. Alle lande i Europa vil blive forbundet til dette net.

Listen over projekter, som er blevet udvalgt som prioriterede projekter til EU-finansiering i den næste finansieringsperiode (2014-2020), kan ses i bilaget til Connecting Europe-forordningen - se bilaget til dette MEMO.. (link).

Disse projekter kan komme i betragtning til EU-transportfinansiering i perioden 2014-2020, fordi:

  • de opfylder kriterierne i metoden for hovednettet (se nedenfor for nærmere oplysninger om metoden og kriterierne)

  • de har stor EU-merværdi

  • de er modne til gennemførelse i perioden 2014-2020.

Det vil være op til medlemsstaterne at indgive detaljerede forslag til Kommissionen, og på det grundlag vil der blive tildelt finansiering. Dette bør ske fra begyndelsen af 2014. EU-finansieringens nøjagtige størrelse vil afhænge af de nærmere oplysninger i de nationale forslag. Samlet vil EU-bidraget til et større transportinfrastruktur­udbygningsprojekt normalt ligge på omkring 20 % af investeringsomkostningerne gennem en 7-årig budgetperiode. Støtten til enkeltundersøgelser kan være på op til 50 % og til undersøgelser og bygge- og anlægsarbejde ved grænseoverskridende projekter på op til 40 %. Resten af finansieringen kommer fra medlemsstaterne, de regionale myndigheder og eventuelt private investorer.

Hvad hvis jeg ikke ligger på hovedtransportnettet? Hvad er det samlede transportnet? Hvem finansierer det, og hvordan fungerer det?

På regionalt og nationalt plan vil det såkaldte samlede transportnet skabe forbindelse til hovedtransportnettet. Det samlede transportnet er en integreret del af TEN-T-politikken. Det finansieres primært af medlemsstaterne selv, dog med en vis finansiering til rådighed under transportpolitikken og selvfølgelig regional­politikken.

Dette er et konkret udslag af nærhedsprincippet. Det er vores intention, at langt størstedelen af Europas borgere og virksomheder gradvis og senest i 2050 højst vil befinde sig 30 minutter i rejsetid fra dette feedernet.

De nye TEN-T-retningslinjer går meget videre end før i henseende til at fastsætte krav, også vedrørende det samlede transportnet, således at store dele af det samlede transportnet med tiden, frem til 2050, vil følge trop i forhold til hovednettet i form af fuldt interoperable og effektive standarder for jernbaner, elbiler osv.

Hvilke skrappere krav gælder der for hovedtransportnettet?

Der er to vigtige sæt af krav til projekter, der modtager finansiering på hovednettet: a) tekniske krav, som skal opfyldes, og b) de nye lovkrav om at færdiggøre projekterne.

De tekniske krav:

Det giver god mening, især når der er tale om et hovednet, at de tekniske krav skal være interoperable over hele nettet. F.eks. indebærer det, at ERTMS (det europæiske jernbanetrafikstyringssystem) og de grundlæggende ITS-systemer, der styrer togene, skal benyttes overalt. Tilsvarende skal sikkerhedsstandarderne i form af tunnelsikkerhedskrav og vejsikkerhedskrav gælde over hele nettet, og teknologien til ITS (intelligente transportsystemer) skal udvikles sideløbende hermed. Hvis der desuden i fremtiden skal bygges ladestationer til elbiler på infrastrukturen, er det logisk, at de skal opfylde fælles standarder, så bilerne kan benyttes over hele nettet.

Lovkravene:

Der er et nyt skrapt lovkrav i TEN-T-retningslinjerne om, at medlemsstater, der har projekter på hovednettet, der modtager finansiering, skal færdiggøre projekterne. Dette lovkrav om at færdiggøre projekterne gælder frem til 2030, som er det år, hvor hovednettet skal stå færdigt. Dette lovkrav bør være et klart incitament for medlemsstaterne til at holde deres transportprojekter på rette kurs.

Hvordan skaffer vi de 250 mia. EUR, der er nødvendige til hovedtransportnettet?

De 31,7 mia. EUR, der tildeles til transporten under Connecting Europe-faciliteten under den flerårige finansielle ramme, vil i realiteten fungere som startkapital med henblik på at stimulere yderligere investeringer fra medlemsstaternes side til færdiggørelse af de vanskelige grænseoverskridende forbindelser, som ellers ikke ville være blevet etableret.

Der er en meget kraftig løftestangseffekt fra TEN-T-finansieringen. Erfaringerne fra de senere år viser, at for hver 1 mio. EUR, der bruges på EU-plan, vil der blive udløst investeringer på 5 mio. EUR fra medlemsstaternes regeringer og 20 mio. EUR fra den private sektor.

Som supplement til denne finansiering er der nu mulighed for at tilvejebringe ny finansiering fra den private sektor via innovative finansielle instrumenter som projektobligationer.

Hvordan virker samfinansieringen? Hvor mange penge kommer fra medlemsstaterne og hvor mange fra EU?

Transportinfrastruktur kræver enorme investeringer, og hovedparten heraf vil altid komme fra medlemsstaterne. EU's rolle i forbindelse med investeringer og koordinering er at tilføre merværdi i form af at fjerne vanskelige flaskehalse og etablere transportforbindelser, hvor der ikke findes nogen, samt støtte etableringen af et ægte europæisk transportnet.

Den normale samfinansieringssats til TEN-T-projekter på hovednettet vil være på:

  • op til 50 % EU-samfinansiering til undersøgelser

  • op til 20 % til bygge- og anlægsarbejder (f.eks. sonderende undersøgelser til større tunnelarbejder)

  • der er visse muligheder for at forhøje samfinansieringen til grænse­overskridende projekter til jernbaneforbindelser og forbindelser til de indre vandveje (op til 40 %)

  • til visse ITS-projekter, f.eks. ERTMS, kan der ydes en samfinansiering på op til 50 % i støtte til de medlemsstater, der indfører systemet.

Hvordan er projekterne til hovedtransportnettet blevet udvalgt?

Prioriteten var at omlægge EU's transportfinansiering, så der blev skabt et ægte europæisk transportnet, og altså ikke blot at løse flaskehalsproblemer i spredt fægtning.

Til dette formål blev der udarbejdet en ny metode efter omfattende høringer af medlemsstaterne og interesserede parter. Målet var at skabe et europæisk transportnet, som forbinder de større socioøkonomiske centre og adgangs­forbindelserne til tredjelande (havne, lufthavne og forbindelser over land), og etablere den infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte det indre marked, konkurrenceevnen og den økonomiske udvikling.

Metoden bygger på en række skridt. For det første udvælgelse af vigtige knudepunkter, som opfylder visse statistiske kriterier, f.eks. hovedstæder og andre større socioøkonomiske centre, større havne (efter mængde og territoriale kriterier) samt større lufthavne (mængde og territoriale kriterier) og adgangsforbindelser til tredjelande. For det andet sammenkobling af disse knudepunkter med landtransport­former, nemlig jernbaner, indre vandveje og veje (hvoraf nogle findes i forvejen, nogle udgør flaskehalse, og nogle ikke findes). For det tredje detaljeret analyse af de større trafikstrømme, både af passagerer og gods. Dette er afgørende for at definere, hvilke strækninger på hovednettet der skal prioriteres, og fastlå, på hvilke prioriterede strækninger infrastrukturen skal opgraderes eller færdigbygges, eller på hvilke strækninger der er behov for fjerne flaskehalse.

På dette grundlag blev der defineret et strategisk hovedtransportnet, der etablerer forbindelse mellem strategisk vigtige knudepunkter og multimodale ruter og tager hensyn til de større trafikstrømme.

Alle projekter på hovednettet har prioritet med henblik på EU-samfinansiering. I finansieringsperioden 2014-2020 lægges der særlig vægt på at finansiere grænseoverskridende projekter med den største EU-merværdi.

Hvad er korridorer, og hvorfor har vi brug for korridorer?

Tidligere erfaringer viser, at det er meget vanskeligt at gennemføre grænse­overskridende og andre transportprojekter i forskellige medlemsstater på en koordineret måde. Faktisk er det meget nemt at etablere forskellige systemer og forbindelser og derved skabe flaskehalse.

En væsentlig nyskabelse i de nye TEN-T-retningslinjer er indførelsen af ti gennemførelseskorridorer på hovednettet. De skal bidrage til at sikre hovednettets udbygning. Hver korridor skal omfatte tre transportformer, tre medlemsstater og to grænseoverskridende strækninger.

Der vil blive oprettet "korridorplatforme" med det formål at samle alle relevante interesserede parter og medlemsstater. Korridorplatformen er en styringsstruktur, som skal udarbejde og gennemføre "korridorudviklingsplaner", således at arbejdet langs korridoren i forskellige medlemsstater og i forskellige stadier af arbejdet kan koordineres effektivt. Europæiske koordinatorer er formand for korridorplatformene for de ti korridorer på hovednettet.

Hvordan opfylder de nye TEN-T-projekter grønne målsætninger?

TEN-T er et væsentligt redskab i transportpolitikken med henblik på at opfylde de overordnede mål om at nedbringe emissionerne fra transporten med 60 % senest i 2050 (se hvidbogen om transport 2050, der blev udsendt tidligere i år). TEN-T-nettet er grundlæggende et multimodalt transportnet, som tager sigte på at flytte en væsentlig del af passager- og godstrafikken fra vej- til jernbanetransporten og andre transportformer. Alle TEN-T-projekter skal gennemgå en streng miljøvirknings­vurdering, inden de kan komme i betragtning til EU-finansiering. For at opnå det skal de opfylde alle krav vedrørende planlægning og bæredygtighed, der er fastsat i EU's miljølovgivning.

Baggrund for TEN-T-politikken: Formålet med TEN-T-transportpolitikken er at etablere den transportinfrastruktur og de transportforbindelser, der understøtter det indre marked, sikrer varers og personers frie bevægelighed og støtter væksten, beskæftigelsen og EU's konkurrenceevne. Tidligere blev transportsystemerne i Europa i det væsentlige udviklet ud fra en national tankegang. Det betød, at transportforbindelserne ved grænserne eller langs vigtige korridorer ofte var ringe eller ikke-eksisterende. Dårlig transportinfrastruktur hæmmer den økonomiske vækst. Siden 1980'erne har TEN-T-politikken kanaliseret EU-finansiering til udbygning af centrale europæiske infrastrukturprojekter. Dette har på mange måder været en stor succes (se link). Imidlertid er der i den aktuelle vanskelige økonomiske periode behov for at omlægge EU's transportfinansiering, så den flyttes derhen, hvor den giver størst mulig merværdi, og etablerer et velfungerende europæisk hovedtransportnet.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site