Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Reformen af den fælles landbrugspolitik - de vigtigste punkter forklaret

Commission Européenne - MEMO/11/685   12/10/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/685

Bruxelles, den 12. oktober 2011

Reformen af den fælles landbrugspolitik - de vigtigste punkter forklaret

Kommissionen har i dag offentliggjort forslag til fire grundforordninger om den fælles landbrugspolitik, som skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet. Der er tale om en forordning om direkte betalinger, en om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter, en om udvikling af landdistrikter og en horisontal forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Dertil kommer 3 mindre forordninger om overgangsbestemmelser til de nye regler. Pakken indeholder desuden en begrundelse til forslaget, et resumé til borgerne og bilag, der vedrører de forskellige aspekter af konsekvensanalysen.

Hovedpunkterne i forslagene kan opsummeres således:

  • Direkte betalinger

Grundbetalingsordningen: Der vil fra 2013 blive indført en ny "grundbetalingsordning" til erstatning for de forskellige ordninger, der findes under enkeltbetalingsordningen i de 15 "gamle" medlemsstater (der giver mulighed for at anvende historiske referencer, betalinger pr. hektar eller en "hybrid"-kombination af disse to), og under den forenklede arealbetalingsordning (SAPS), der anvendes i de fleste af de 12 "nye" medlemsstater. Der findes en beskrivelse af de ordninger, der gælder i hver medlemsstat, på følgende websted: http://ec.europa.eu/agriculture/markets/sfp/pdf/ms_en.pdf. Den nye grundbetalingsordning vil ligesom de gældende ordninger være omfattet af reglerne om "krydsoverensstemmelse", dvs. krav om, at landbrugerne skal overholde bestemte normer på miljø- og dyrevelfærdsområdet plus diverse andre normer. Disse krav er dog blevet forenklet (se nedenstående). Formålet er at udligne mest muligt de forskelle i støtteniveauet mellem de enkelte landbrugere, mellem de enkelte regioner (dvs. internt) og mellem de enkelte medlemsstater (dvs. eksternt), som anvendelsen af de gældende regler er årsag til. Alle medlemsstater vil fra begyndelsen af 2019 skulle gå over til en fast betaling pr. hektar på nationalt eller regionalt plan. Der vil i tråd med det forslag, som Kommissionen har fremsat i forbindelse med den flerårige finansielle ramme, ske en indbyrdes tilnærmelse af de nationale bevillingsrammer for direkte betalinger, således at de, der modtager mindre end 90 % af EU-gennemsnittet for betalinger pr. hektar, kommer til at modtage mere. Forskellen mellem de beløb, der er afsat på nuværende tidspunkt, og 90 % af EU-gennemsnittet, reduceres med en tredjedel. Hvis en medlemsstat f.eks. i øjeblikket modtager et gennemsnitligt beløb pr. hektar, som udgør 75 % af gennemsnittet for EU som helhed, dvs. 15 % lavere end 90 %, vil beløbet gradvis blive sat op til 80 %. Spørgsmålet om "fuldstændig konvergens" i form af en ligelig fordeling af den direkte støtte i hele EU vil Kommissionen tage op i anledning af udarbejdelsen af de finansielle overslag for tiden efter 2020.

Større hensyn til miljøet: Foruden grundbetalingen vil hver bedrift modtage en betaling pr. hektar for at dyrke landbrug efter bestemte metoder, der er til gavn for klimaet og miljøet. Medlemsstaterne kommer til at anvende 30 % af den nationale finansieringsramme til disse betalinger. Denne ordning er obligatorisk og vil ikke være omfattet af krav om fastsættelse af støttelofter.

Der vil blive ydet støtte til tre forskellige aktiviteter, nemlig:

  • bevarelse af permanente græsarealer

  • diversificering af afgrøder (den enkelte landbruger skal dyrke mindst 3 forskellige afgrøder på sin dyrkbare jord; ingen af disse tre afgrøder må optage mere end 70 % af jorden, og den tredje afgrøde skal mindst optage 5 % af den dyrkbare jord)

  • opretholdelse af et "økologisk fokusområde", som skal udgøre mindst 7 % af landbrugsarealet (eksklusive de permanente græsarealer) - dvs. dyrkningsfri bræmmer langs marker og floder, levende hegn, træer, braklagt jord, landskabselementer, biotoper og skovklædte områder.

  • NB: Økologiske producenter er ikke omfattet af yderligere krav, eftersom det allerede er dokumenteret, at denne form for landbrug er til gavn for miljøet.

Områder med naturbetingede begrænsninger: Medlemsstaterne eller regionerne kan yde ekstra betalinger til områder med naturbetingede begrænsninger (som defineret i reglerne om landdistriktsudvikling) på op til 5 % af den nationale bevillingsramme. Denne støtte er fakultativ og har ingen indflydelse på de muligheder for støtte til ugunstigt stillede områder, der findes inden for rammerne af programmerne for udvikling af landdistrikterne. NB: Definitionen af "ugunstigt stillede områder" er efter kritik fra Revisionsretten blevet ændret for at tage hensyn til objektive kriterier.

Unge landbrugere: Grundbetalingen til nye unge landbrugere (under 40 år) bør suppleres med yderligere 25 % i de første fem år efter etableringen. Denne støtte må højst svare til den støtte, der udbetales til en gennemsnitlig bedrift i den pågældende medlemsstat. I de medlemsstater, hvor bedrifterne er små, går grænsen ved 25 hektar. Medlemsstaterne må anvende op til 2 % af den nationale bevillingsramme til denne form for støtte.

Mindre landbrugere: Landbrugere, der ansøger om støtte i 2014, kan senest den 15. oktober 2014 vælge at deltage i ordningen for mindre landbrugere og således modtage en årlig betaling på mellem 500 og 1 000 EUR, som medlemsstaten fastsætter uafhængigt af bedriftens størrelse. (Betalingens størrelse vil enten være knyttet til gennemsnitsbetalingen pr. støttemodtager eller til den nationale gennemsnitsbetaling pr. hektar for 3 hektar). Dette er en enorm forenkling for de berørte landbrugere og nationale forvaltninger. De landbrugere, der deltager i denne ordning, vil være omfattet af mindre strenge krydsoverensstemmelseskrav og være undtaget fra kravene om at anvende mere miljø- og klimavenlige landbrugsmetoder. (Det fremgår af konsekvensanalysen, at ca. en tredjedel af de bedrifter, der ansøger om støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, har et landbrugsareal på 3 hektar eller derunder, men at de kun tegner sig for 3 % af EU's samlede landbrugsareal). De samlede udgifter under ordningen for unge landbrugere må ikke overstige 10 % af den nationale bevillingsramme, og betalingerne vil om nødvendigt blive justeret i overensstemmelse hermed. Mindre landbrugere har også mulighed for at få støtte under programmerne for udvikling af landdistrikter i form af rådgivning, der tager sigte på økonomisk udvikling, og der kan ydes omstruktureringsstøtte i regioner med mange mindre landbrugere.

"Koblede" betalinger: For at modvirke de potentielt negative virkninger af omfordelingen af de direkte betalinger på nationalt plan og tage hensyn til de gældende forhold har medlemsstaterne mulighed for i begrænset omfang at yde "koblede" betalinger, dvs. en betaling, der er knyttet til et bestemt produkt. Disse betalinger vil være begrænset til 5 % af den nationale bevillingsramme, hvis medlemsstaten allerede nu yder 0-5 % af støtten som koblet støtte, eller op til 10 %, hvis den koblede støtte på nuværende tidspunkt er højere end 5 %. Kommissionen kan give tilladelse til højere støtteniveauer, hvis de pågældende medlemsstater kan dokumentere, at det er berettiget.

Overførsel af midler mellem søjlerne: Medlemsstaterne vil få mulighed for at overføre op til 10 % af deres nationale bevillingsramme for direkte betalinger (første søjle) til bevillingerne for udvikling af landdistrikter. De medlemsstater, der modtager mindre end 90 % af gennemsnittet for EU for direkte betalinger, vil derimod kunne overføre op til 5 % af deres landdistriktsudviklingsmidler til deres nationale bevillingsramme under første søjle.

Krydsoverensstemmelse: Enhver betaling, der ydes via den nationale bevillingsramme for direkte betalinger, vil fortsat være betinget af, at landbrugerne overholder en række grundlæggende krav vedrørende miljø og dyrevelfærd samt en række dyre- og plantesundhedsnormer. Af forenklingshensyn er antallet af lovgivningsbestemte forvaltningskrav blevet reduceret fra 18 til 13, og reglerne om god landbrugs- og miljøpraksis er reduceret fra 15 til 8 - bl.a. er de elementer, der ikke er relevante for landbrugerne, udeladt. Det foreslås også, at vandrammedirektivet og direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider indarbejdes i krydsoverensstemmelsesreglerne, så snart det kan konstateres, at de er gennemført korrekt i alle medlemsstaterne, og de krav, som landbrugerne skal opfylde, er blevet tydeligt klarlagt.

"Støttelofter": Den støtte, som den enkelte bedrift kan modtage fra grundbetalingsordningen, er begrænset til 300 000 EUR om året. Den del af støtten, der ligger mellem 250 000 og 300 000 EUR, reduceres med 70 %, og den del, der ligger mellem 200 000 og 250 000 EUR, reduceres med 40 % og den del, der ligger mellem 150 000 og 200 000 EUR, reduceres med 20 %. Af hensyn til beskæftigelsen kan bedriften dog trække udgifterne til løn i det foregående år (også skatter og socialsikringsbidrag) fra, før disse reduktioner foretages. NB: De midler, der "spares" ved hjælp af denne mekanisme, bliver i den pågældende medlemsstat og overføres til bevillingerne for udvikling af landdistrikter, hvor de anvendes til finansiering af tilskud til landbrugerne til innovation og investeringer og til oprettelse af operationelle grupper inden for rammerne af det europæiske innovationspartnerskab.

"Aktive landbrugere": For at lukke en række juridiske smuthuller foreslår Kommissionen, at definitionen af "aktive landbrugere" strammes op. For at hindre, at der ydes betalinger til ansøgere, som ikke udfører nogen reel eller håndgribelig landbrugsaktivitet, indeholder den foreslåede definition en regel om, at der ikke vil blive ydet betalinger til ansøgere, hvis det beløb, der er modtaget årligt i form af direkte betalinger, udgør under 5 % af de samlede indtægter fra alle ikke-landbrugsaktiviteter i det seneste regnskabsår, eller hvis deres landbrugsarealer holdes overvejende naturligt i en stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og de på disse arealer ikke udøver de minimumsaktiviteter, der er fastsat af medlemsstaterne. Denne regel gælder ikke for landbrugere, der i det foregående år har modtaget mindre end 5 000 i direkte betalinger.

Støtteberettigede hektar – Ifølge de nye regler, fastlægges 2014 som det nye referenceår for landbrugsarealer, men der vil blive fastsat nogle betingelser om modtagelse af støtte under ordningen for direkte betalinger i 2011 for at hindre spekulation.

  • Mekanismer til forvaltning af markedet

De gældende ordninger for offentlig intervention og støtte til privat oplagring er anerkendte sikkerhedsmekanismer, der bistår producenterne på tidspunkter, hvor der er vanskeligheder på markedet, f.eks. som følge af en fødevarekrise. De vil dog blive justeret, så de kan reagere hurtigere og mere effektivt. Der er indført en ny beskyttelsesklausul for alle sektorer, som giver Kommissionen mulighed for at træffe nødforanstaltninger som reaktion på generelle markedsforstyrrelser. Et eksempel herpå er de foranstaltninger, der blev truffet under E. coli-krisen i maj-juli 2011. Disse foranstaltninger vil blive finansieret via den krisereservefond, der er omhandlet i den flerårige finansielle ramme.

Nu, hvor det allerede ligger fast, at mælkekvoterne og vinplantningsrettighederne skal afskaffes, har Kommissionen også planer om at afskaffe den sidste kvoteordning, nemlig den for sukker. Sukkerkvoteordningen bør ophøre pr. 30. september 2015. I betragtning af, at de fleste udviklingslande har ubegrænset toldfri adgang til EU-markedet, mens EU's eksport er omfattet af WTO-reglerne (så længe, der findes kvoter), er en afskaffelse af kvoteordningen den eneste mulighed, der er for at give sektoren langsigtede perspektiver, navnlig i lyset af de forventede produktivitetsforbedringer. I tiden efter afskaffelsen af kvoterne, vil der kunne ydes støtte til privat oplagring af hvidt sukker, og der bør fastsættes standardbestemmelser for aftalerne mellem sukkerfabrikkerne og producenterne.

Ordningerne for skolefrugt og skolemælk forlænges. De nuværende forslag indeholder ligeledes aspekter fra de forslag, der blev fremsat i december 2010 om mejeriprodukter (obligatoriske skriftlige kontrakter og styrkelse af forhandlingspositionen i fødevarekæden) og om handelsnormer – hvor begrebet "produktionssted" blev indført.

Kommissionen ønsker en bedre organisation af de forskellige sektorer for at styrke landbrugernes forhandlingsposition i fødevarekæden. Reglerne om anerkendelse af producentorganisationer og brancheorganisationer er nu udvidet til at omfatte alle sektorer, idet der også er mulighed for at etablere sådanne producentorganisationer med landdistriktsudviklingsmidler (se nedenfor). For at opnå forenkling er en række mindre betydningsfulde ordninger blevet afskaffet (f.eks. støtten til anvendelse af mælkepulver i foder og den koblede støtte til silkeorm)!

  • Udvikling af landdistrikter

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) vil indgå i den nye fælles strategiske ramme (offentliggjort den 6. oktober [se IP/11/1159]), som også omfatter Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Formålet er at realisere målene for Europa 2020-strategien (bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst). Som for de øvrige fonde skal der – for at gøre fonden mere resultatorienteret - fastsættes mål for samtlige landdistriktsudviklingsprogrammer for de 6 prioriterede områder, der er nævnt nedenfor. Cirka 5 % af midlerne vil blive holdt tilbage i en såkaldt "resultatreserve" og bliver først frigivet, når det kan dokumenteres, at der er gjort fremskridt hen imod realiseringen af disse mål.

Det grundlæggende koncept i den nuværende, vellykkede landdistriktsudviklingsmodel med flerårige programmer, der udarbejdes og samfinansieres af medlemsstaterne (eller regionerne), bibeholdes uforandret. I stedet for 3 akser, der er knyttet til økonomiske, miljømæssige og sociale temaer med minimumskrav til udgifter for hver akse, kommer den nye programmeringsperiode til at omfatte de 6 nedenstående prioriteter. Medlemsstaterne skal stadig anvende 25 % af deres bevillingsramme til udvikling af landdistrikterne til foranstaltninger vedrørende arealforvaltning og bekæmpelse af klimaforandringer.

  • fremme overførsel af viden og innovation

  • styrke konkurrenceevnen

  • fremme fødevarekædens organisation og risikostyring

  • genoprette, bevare og forbedre økosystemerne

  • fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi

  • fremme social inklusion og økonomisk udvikling i landdistrikterne, bekæmpe fattigdom.

For at realisere de kvantificerbare mål, der fastsættes for disse prioriteter skal medlemsstaterne/regionerne under hensyntagen til deres specifikke behov i deres landdistriktsudviklingsprogrammer udforme kombinationer af foranstaltninger, der hentes fra en forenklet liste over individuelle foranstaltninger.

Budgetmæssigt vil fordelingen af midlerne til de nationale bevillingsrammer for udvikling af landdistrikterne blive ændret en smule for at tage hensyn til mere objektive kriterier, som Kommissionen beføjes til at fastsætte på et senere tidspunkt. EU's bidragssats vil være på 85 % i de mindre udviklede regioner, de fjerntliggende regioner og de mindre øer i Det Ægæiske Hav og på 50 % i de øvrige regioner for de fleste udgifters vedkommende, men kan være højere, hvis der er tale om innovation og overførsel af viden, samarbejde, etablering af producentorganisationer, etablering af unge landbrugere og Leader-projekter.

I den nye programmeringsperiode vil medlemsstaterne også have mulighed for at udarbejde delprogrammer, der tager sigte på at støtte unge landbrugere, mindre landbrugere, bjergområder og korte forsyningskæder.

Nøgletemaer i den forenklede liste over landdistriktsudviklings-projekter

  • Innovation: Dette nøgletema (og mere specifikt det planlagte europæiskeinnovationspartnerskab om landbrugets produktivitet og bæredygtighed)omfatter flere foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som f.eks. "videnoverførsel" og "samarbejde". Det har til formål at fremme udviklingen afen ressourceeffektiv, produktiv, klimavenlig og modstandsdygtig land- ogskovbrugssektor (herunder landdistrikterne generelt) med lave emissioner. Dette bør opnås ved hjælp af øget samarbejde mellem landbruget ogforskningssektoren for at fremskynde overførsel af teknologi til landbruget.

  • Viden – "et videnbaseret landbrug": Et styrket bedriftsrådgivningssystem (som også er knyttet til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, tilmiljømæssige udfordringer og økonomisk udvikling og uddannelse).

  • Omstrukturering/investeringer/modernisering: Der kan stadig ydes støtte tilsådanne projekter.

  • Unge landbrugere – En kombination af foranstaltninger, som kan omfatte etableringsstøtte (på op til 70 000 EUR), udannelsestiltag og bedriftsrådgivning

  • Mindre landbrugere: Etableringsstøtte på op til 15 000 EUR pr. bedrift.

  • Værktøjer til risikostyring: Forsikringer og gensidige fonde – forsikringer afafgrøder mod tab som følge af ugunstige vejrforhold og dyresygdomme [som der allerede kan ydes støtte til i henhold til artikel 68 i de gældendebestemmelser under første søjle] vil blive udvidet til at omfatteindkomststabilisering, som giver mulighed for en udbetaling på op til 70 % aftabene fra en gensidig fond, hvis indkomsten falder med 30 %. For hver 1,00EUR, som landbrugerne bidrager med, bidrager Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med yderligere 0,65 EUR.

  • Producentorganisationer/sammenslutninger af producentorganisationer: Der kan ydes støtte til oprettelse af organisationer på grundlag af enforretningsplan. Støtten kan kun ydes til sammenslutninger, der falder ind underdefinitionen af SMV.

  • Betalinger for miljø- og klimavenligt landbrug: Større fleksibilitet i forbindelse med kontrakter, fælles kontrakter, der er knyttet til krav om tilstrækkelig uddannelse/oplysning.

  • Økologisk landbrug: Ny særskilt foranstaltning, der skal øge synligheden.

  • Områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger: Ny afgrænsning af områder med naturbetingede begrænsninger, som er baseret på 8 biofysiske kriterier. Medlemsstaterne har af miljøbeskyttelseshensyn fortsat mulighed for at udpege op til 10 % af deres landbrugsområde som område med særlige begrænsninger.

  • Bjergområder: I bjergområder og landbrugsarealer nord for den 62. breddegrad kan der nu ydes støtte på op til 300 EUR pr. hektar (en forhøjelse fra 250 EUR pr. hektar).

  • Samarbejde: Mulighederne for at støtte teknisk, miljømæssigt og kommercielt samarbejde er øget (f.eks. pilotprojekter, fælles miljøtiltag, korte forsyningskæder, udvikling af de lokale markeder).

  • Basale tjenesteydelser og renovering af landsbyer – Investeringer i bredbåndsinfrastruktur og vedvarende energi, også i stor skala.

  • Leader: Der er tale om et "Leader-opstartsæt", som skal bistå med oprettelsen af Leader-grupper og -strategier. Der skal være større muligheder for at kombinere denne foranstaltning med andre midler i de lokale områder, f.eks. samarbejde mellem byer og landdistrikter. NB: Samtlige FSR-fonde (EFRU, ESF, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og

  • ELFUL) anvender nu Leader som et fælles værktøj for samfundsstyret lokaludvikling.

  • Yderligere elementer

Overvågning og evaluering af den fælles landbrugspolitik: Kommissionen forelægger senest inden udgangen af 2017 og derefter hvert fjerde år en rapport om resultaterne af den fælles landbrugspolitik målt i forhold til de 3 vigtigste målsætninger, nemlig holdbar fødevareproduktion, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og balanceret områdeudvikling,

Forenkling af kontrollen: Kravene til kontrol er blevet lempet i regioner, hvor tidligere kontroller har vist gode resultater, dvs. at reglerne overholdes, som de skal. I de regioner, hvor der er problemer, skal kontrollen imidlertid skærpes.

Inden udgangen af året vil der blive forelagt et særskilt forslag vedrørende støtteordningen for de socialt dårligst stillede (for perioden efter 2013) og et, der skal sikre fuldstændig gennemsigtighed i de direkte betalinger og andre former for støtte inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Der skal i forbindelse hermed tages hensyn til Domstolens dom fra oktober 2010, hvori den udtaler, at de gældende bestemmelser ikke overholder reglerne om beskyttelse af fysiske personers persondata.

Der findes dokumenter og oplysninger om forslaget til reformen af den fælles landbrugspolitik på følgende websted: http://ec.europa.eu/agriculture/cap-post-2013/legal-proposals/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site