Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

En fælles europæisk købelov på frivillig basis: Ofte stillede spørgsmål

Commission Européenne - MEMO/11/680   11/10/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/680

Bruxelles, den 11. oktober 2011

En fælles europæisk købelov på frivillig basis: Ofte stillede spørgsmål

Hvad drejer den fælles europæiske købelov sig om?

Forbrugerne og virksomhederne - især de mindre virksomheder - udnytter ikke fuldt ud de muligheder, som et indre marked med 500 millioner mennesker frembyder. På nuværende tidspunkt siger 44 % af europæerne, at de ikke køber noget i udlandet, fordi de er usikre på, hvilke rettigheder de har1. En ny Eurobarometer-undersøgelse, der offentliggøres i dag, viser, at 55 % af eksportvirksomhederne mener, at de aftaleretlige forskelle udgør en af de største hindringer for salg til forbrugerne på tværs af landegrænserne2.

Den fælles europæiske købelov tager sigte på at fjerne disse hindringer. Den vil åbne markederne for virksomhederne og give forbrugerne større valgmuligheder og beskyttelse. Den vil lette samhandelen ved at tilbyde et sæt fælles regler for grænseoverskridende aftaler i alle 27 EU-lande. Hvis virksomhederne udbyder deres produkter i overensstemmelse med den fælles europæiske købelov, får online-forbrugere mulighed for med et enkelt museklik at vælge en brugervenlig europæisk aftale, som giver dem en betydelig beskyttelse.

Hvilke problemer støder virksomhederne på, når de sælger til andre medlemsstater?

Kun 9,3 % af de virksomheder, der beskæftiger sig med varehandel, sælger deres produkter på tværs af EU-landenes grænser3. Det forholder sig nemlig sådan, at virksomheder, som ønsker at gennemføre transaktioner på tværs af grænserne, skal rette sig efter op til 26 forskellige nationale regelsæt, oversætte dem og hyre advokater, hvilket medfører omkostninger på gennemsnitlig 10 000 EUR for hvert ekstra eksportmarked. Tilpasning af deres websteder kan indebære omkostninger på yderligere 3 000 EUR i gennemsnit.

Dette er et problem både for virksomheder, der sælger til forbrugere på tværs af landegrænserne, og for virksomheder, der driver forretninger med andre virksomheder.

Små og mellemstore virksomheder (SMV) – der udgør 99 % af alle virksomheder i EU – rammes uforholdsmæssigt hårdt, fordi de ikke selv har den ekspertise på bl.a. det juridiske område, der er nødvendig for at arbejde med forskellige nationale aftaleretlige systemer. Omkostningerne ved salg på flere udenlandske markeder er særlig høje i forhold til SMV’s omsætning.

Transaktionsomkostningerne ved eksport til én anden medlemsstat kan andrage op til 7 % af en mikrovirksomheds årsomsætning. Ved eksport til fire medlemsstater kan disse omkostninger stige til 26 % af dens årsomsætning. Virksomheder, der på grund af aftaleretlige forhindringer afholder sig fra at foretage grænseoverskridende transaktioner, mister mindst 26 mia. EUR i EU-samhandel om året. Det betyder mistet handel og beskæftigelse og er dermed en direkte omkostning for EU's økonomi.

Hvad angår transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, har 55 % af de virksomheder, som sælger eller er interesserede i at sælge til forbrugere uden for deres nationale markeder, udtalt, at en række aftaleretlige forhindringer har holdt dem tilbage4.

De vigtigste aftaleretlige forhindringer (opstillet efter betydning af virksomhederne) for transaktioner mellem virksomheder og forbrugere består i:

  • at sætte sig ind i den udenlandske aftaleret: 40 %

  • at overholde forskellige forbrugerbeskyttelsesregler i udlandet: 38 %

  • at indhente juridisk rådgivning om udenlandsk aftaleret: 35 %

  • at løse aftalemæssige konflikter på tværs af grænserne: 34%.

Hvad angår transaktioner mellem virksomheder indbyrdes, har 49 % af de virksomheder, som sælger eller er interesserede i at sælge til forbrugere uden for deres nationale markeder, udtalt, at en række aftaleretlige forhindringer har holdt dem tilbage5.

De vigtigste aftaleretlige forhindringer (opstillet efter betydning af virksomhederne) for transaktioner mellem virksomheder og forbrugere består i:

  • at sætte sig ind i den udenlandske aftaleret: 35 %

  • at løse aftalemæssige konflikter på tværs af grænserne: 32 %

  • at indhente juridisk rådgivning om udenlandsk aftaleret: 31 %

  • at blive enige om, hvilken aftaleret der skal anvendes: 30 %.

Hvilke problemer støder forbrugerne på, når de foretager indkøb på tværs af grænserne?

Kun 7 % af forbrugerne foretager onlineindkøb i en anden medlemsstat, mens 33 % foretager indkøb via internettet i deres hjemland6.

På nuværende tidspunkt oplever forbrugere, der ønsker at foretage onlineindkøb i et andet europæisk land, at virksomhederne afslår at sælge eller levere varerne. Dette sker for 3 millioner forbrugere i Europa hvert år. Det skyldes, at handelshindringerne i andre EU-medlemsstater afholder virksomhederne fra at betjene kunder overalt i EU.

44 % af forbrugerne siger, at de afholder sig fra at købe varer i andre EU-lande, fordi de er usikre på, hvilke rettigheder de har7.

Hvordan vil en fælles europæisk købelov komme forbrugerne til gode?

Det samme høje beskyttelsesniveau vil gælde for forbrugernes rettigheder i alle medlemsstater. Forbrugerne vil kunne forlade sig på den fælles europæiske købelov som et kvalitetsmærke. De får f.eks. mulighed for frit at vælge, hvilke retsmidler de vil bruge i tilfælde, hvor de har fået leveret en defekt vare. Det betyder, at de f.eks. kan bringe aftalen til ophør, kræve varen byttet eller repareret eller forlange et prisnedslag. I dag er det langt de færreste forbrugere i EU, der har et sådant valg. Disse retsmidler vil også kunne anvendes, når forbrugerne har købt produkter med digitalt indhold, såsom musik, film, software eller applikationer, der downloades fra internettet. Disse produkter vil være omfattet, uanset om de lagres på et fysisk medium, såsom en CD eller en DVD, eller ej.

Dette høje forbrugerbeskyttelsesniveau vil give forbrugerne den tillid, der skal til, for at de vil købe varer i andre EU-lande.

Da den fælles europæiske købelov vil gøre det billigere for virksomhederne at sælge på tværs af grænserne, vil den få virksomhederne til at eksportere til flere udenlandske markeder. Herved får forbrugerne adgang til flere og bedre tilbud til en billigere pris. Forbrugere, der foretager onlineindkøb, skulle så ikke længere få meddelelser som "dette produkt sælges ikke i Deres land" på grund af forskellene i de nationale aftaleretlige regler. Ifølge skøn er næsten halvdelen (44 %) af de forbrugere, der foretager onlineindkøb, usikre på, hvilke rettigheder de har. Disse forbrugere kunne tilsammen spare 380 mio. EUR, hvis de foretog mindst et grænseoverskridende onlinekøb.

De gennemsnitlige prisforskelle på forbrugsvarer i EU-landene andrager ca. 24 %8. Forbrugerne i mindre EU-lande, som f.eks. Malta, Cypern, Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien9, er særlig forfordelt på grund af højere priser. Ved en "mystery shopper"-undersøgelse, der blev foretaget for nylig af onlineudbuddet af populære forbrugsvarer, viste det sig, at forbrugerne i mindst 50 % af tilfældene kunne købe varerne mindst 10 % billigere i andre EU-lande10. Især vil forbrugerne i Portugal, Italien, Slovenien, Spanien, Danmark, Rumænien, Letland, Grækenland, Estland, Finland, Ungarn, Cypern og Malta kunne opnå bedre priser ved at handle i andre EU-lande11.

Den samme "mystery shopper"-undersøgelse viste også, at produktudvalget er mere begrænset i ca. halvdelen af EU-landene. Ved de fleste søgninger (Cypern (98 % af tilfældene), Malta (98 %), Luxembourg (80 %), Litauen (76 %), Letland (72 %), Irland (71 %), Belgien (65 %), Estland (61 %), Portugal (59 %), Finland (58 %), Slovenien (54 %), Rumænien (51 %) og Grækenland (51 %))12 efter varer ud af en kurv på 100 populære forbrugsvarer, kunne varerne ikke fås online i hjemlandet.

Hvad bliver konsekvenserne for virksomhederne?

Mens det bliver billigere for alle virksomheder at sælge på tværs af grænserne, vil det især gavne små og mellemstore virksomheder – de får råd til at ekspandere til nye markeder. Omkostningerne ved grænseoverskridende e-handel vil falde, når virksomhederne ikke længere skal indrette deres websteder efter lovgivningen i de enkelte EU-lande, hvor de sælger deres produkter. Dette vil fremme e-handelssektoren og i almindelighed være til gavn for små og mellemstore virksomheder, der udgør 99 % af virksomhederne i EU.

Generelt tilkendegav 71 % og 70 % af virksomhederne, at det var sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville benytte en fælles EU-aftaleret ved grænseoverskridende salg til henholdsvis forbrugere13 og andre virksomheder14.

Ifølge de Eurobarometer-undersøgelser, som Kommissionen har offentliggjort i dag, har virksomhederne tilkendegivet, at de ved en fælles europæisk aftaleret vil eksportere mere: ca. halvdelen udtalte, at de ville udvide deres aktiviteter til at omfatte yderligere mindst tre lande (50 % for salg til forbrugere og 48 % for salg til virksomheder).

Desuden vil den fælles europæiske købelov give virksomhederne retlig sikkerhed, idet de kan forlade sig på et enkelt regelsæt, som gælder i alle 27 medlemsstater for salgsaftaler med både forbrugere og andre virksomheder.

Skal den fælles europæiske købelov erstatte de nationale aftaleretlige regler?

Nej. Den fælles europæiske købelov bliver en valgmulighed i lighed med de nationale aftaleretlige regler. Udbyderne kan, hvis de ønsker det, benytte et regelsæt, der er det samme i alle 27 medlemsstater. De, der ikke ønsker at benytte den fælles europæiske købelov, kan blot fortsætte med at anvende deres nationale regler. Forbrugerne skal altid have klar information, og de skal give deres udtrykkelige samtykke til, at der anvendes en aftale baseret på den fælles europæiske købelov.

Hvad med aftalefriheden? Hvordan overholdes den?

Aftalefrihedsprincippet overholdes, da begge parter skal være enige om aftalens anvendelse. Ingen er forpligtet til at anvende den. Den fælles europæiske købelov, der er ét enkelt sæt aftaleregler, er blot en anden ordning, som parterne kan anvende frivilligt i grænseoverskridende transaktioner. Den fælles europæiske købelov vil ikke medføre omkostninger for virksomheder, som ikke ønsker at anvende den. Virksomhederne vil kun beslutte at anvende den, hvis de økonomiske fordele derved opvejer omkostningerne.

Hvordan skal den fælles europæiske købelov fungere i praksis?

Eksempel 1

En lille virksomhed i den nordlige del af Portugal, Bísaro-Salsicharia Tradicional, sælger lokale svinekødsprodukter. Den sælger for øjeblikket produkterne til virksomheder og forbrugere i seks andre medlemsstater. Denne eksport tegner sig for 8 % af virksomhedens årsomsætning. De udenlandske virksomheder, som den handler med, instisterer altid på, at deres egen nationale lovgivning skal gælde for aftalen. Virksomheden ønsker at komme ind på det nederlandske marked, men holder sig tilbage på grund af forskellene i aftale- og forbrugereglerne i forhold til portugisk ret. Den har hidtil investeret ca. 5 % af sin omsætning i ekspansion til udenlandske markeder. Virksomheden mener, at en EU-dækkende aftaleret vil forenkle og lette transaktionerne. Ved brug af en fælles europæisk købelov forventer den at kunne eksportere til flere lande og forøge sin årsomsætning med op til 15 %.

Eksempel 2

En mellemstor polsk virksomhed, Laboratorium Kosmetyczne Dr Irena Eris, som handler med kosmetik, mener, at forskellene i aftaleretten medfører betydelige omkostninger og udgør en væsentlig hindring for dens salg til Rumænien. Virksomheden berøres især af forskellene i reglerne for detailhandleres forsinkede betalinger. Den fælles europæiske købelov, som foreligger på alle EU-sprog, tilbyder et komplet sæt regler for forsinket betaling (rentesats, betalingsfrist, skadeserstatning osv.). Den polske virksomhed kan anvende den ved alle sine aftaler med virksomheder i Rumænien eller i et hvilket som helst andet EU-land uden at skulle tage de nationale regler i betragtning.

Eksempel 3

En bulgarsk statsborger, Kalin, beslutter at købe en e-bogslæser til sin kone i fødselsdagsgave. Han går hen i en lokal elektronikforretning, men finder kun tre modeller af e-bogslæsere. Den billigste koster omkring 100 EUR, og de to andre koster hver omkring 250 EUR. Kalin ønsker at vide, om der findes andre valgmuligheder. En ven gør ham opmærksom på to velkendte onlinebutikker. Kalin er forbavset over det store udvalg og vælger at købe en bestemt model, som koster 160 EUR. Men da han når til det sted, hvor han skal angive sit bopælsland, gør webstedet det klart, at Bulgarien ikke er på listen over lande, som virksomheden sælger til.

Kalin prøver en anden onlinevirksomhed og finder en anden model e-bogslæser, endda til en bedre pris. Igen støder han på det samme problem: virksomheden tillader ikke salg af produktet fra sit websted i Det Forenede Kongerige, og Kalin henvises til et websted, som giver ham mulighed for at købe det i USA.

Det lykkes omsider Kalin at købe e-bogslæseren, men han undrer sig stadig over, hvorfor det var lettere at købe det produkt, han søgte, i USA end i Europa.

Eksempel 4

En tysk biavler, som fremstiller og sælger honning, har købt en maskine fra en fransk virksomhed. Maskinen viser sig at være defekt. Den franske leverandør indvilliger i at reparere maskinen, men nægter at betale for at få maskinen transporteret fra Tyskland til Frankrig. Den tyske virksomhed ønsker at få afklaret, hvem der skal betale, og om aftalen kan opsiges, men det kræver en dyr juridisk rådgivning. Den fælles europæiske købelov indeholder et klart og fuldstændigt sæt regler for de to parters rettigheder og forpligtelser i det tilfælde, hvor det viser sig, at produktet er defekt. I den fælles europæiske købelov fastslås det således klart, at transportomkostningerne skal afholdes af sælgeren.

Eksempel 5

En virksomhed med hovedsæde i Polen ønsker at ekspandere, men har haft problemer på grund af forskellene i de aftaleretlige regler i Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Det er især de forskelligartede regler for levering, der gør det vanskeligt at udarbejde aftaler, som er gyldige på alle de fire markeder samtidig. Den fælles europæiske købelov, der foreligger på alle EU-sprog, tilbyder ét klart regelsæt, som virksomheden kan anvende ved alle sine grænseoverskridende aftaler, herunder leveringssted, -frist og -måde, sælgerens forpligtelser i forbindelse med transporten af varerne, parternes forpligtelser og rettigheder i tilfælde af for tidlig levering eller levering af forkert mængde.

Hvad er næste skridt?

Forslaget går nu videre til Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union til vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og med kvalificeret flertal. Når forordningen er vedtaget, træder den i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 (om det indre marked) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

1 :

Flash Eurobarometer 299a, " Attitudes towards cross-border trade and consumer protection", s. 10.

2 :

Flash Eurobarometer 321, European contract law, consumer transactions, s. 20.

3 :

Eurostat database DS-056329-1: handel fordelt efter aktivitet og virksomhedsstørrelse, 2007.

4 :

Flash Eurobarometer 321, European contract law, consumer transactions, s. 20.

5 :

Flash Eurobarometer 320, European contract law, B2B, s. 16.

6 :

Flash Eurobarometer 299a, " Consumer attitudes towards cross-border trade and consumer protection", s. 15.

7 :

Flash Eurobarometer 299a, " Attitudes towards cross-border trade and consumer protection", s. 10.

8 :

Eurostat, Statistics in focus, 50/2009.

9 :

Eurostat report (Borchert 2009), comparison of price levels of 2,500 consumer goods.

10 :

YouGov Psychonomics, Mystery Shopping Evaluation of Cross-border E-commerce in the EU, October 2009, s. 40.

11 :

YouGov Psychonomics, Mystery Shopping Evaluation of Cross-border E-commerce in the EU, October 2009, s. 40.

12 :

YouGov Psychonomics, Mystery Shopping Evaluation of Cross-border E-commerce in the EU, October 2009, s. 38.

13 :

Flash Eurobarometer 321, European contract law, consumer transactions, s. 32.

14 :

Flash Eurobarometer 320, European contract law, B2B, s. 29.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site