Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/565

Bruxelles, den 22. august 2011

Hvad har EU gjort for at støtte den libyske befolkning?

Efter en konflikt, der har varet over seks måneder, skete der afgørende nyt i Libyen i weekenden 20.-21. august, da oprørsstyrkerne indtog Tripoli. Europa-Kommissionen har intenst forberedt sig på dette øjeblik – og på de udfordringer, der venter – siden begyndelsen af den Libyske opstand. Nedenstående følger en oversigt over de største milepæle i Kommissionens indsats for at støtte den libyske befolkning og det større middelhavsområde i disse tider med omfattende forandringer.

En afgørende humanitær bistand

EU som helhed har ydet over 150 mio. EUR i humanitær bistand under den libyske krise, hvoraf 80 mio. EUR kommer fra Kommissionen. Kommissionens humanitære bistand er gået til: støtte til de, der er flygtet fra Libyen; repatriering af over 31 700 tredjelandsborgere, der havde arbejdet i Libyen, fra nabolandene til deres oprindelsesland; hjælp til flygtninge, der ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland og til libyere, der flygter fra Libyen; evakuering ad sø- eller luftvejen af omkring 5 800 europæiske borgere, hvor der er blevet anmodet om et bidrag på 10 574 084 EUR fra otte deltagende stater samt finansiering og oplagring af nødhjælpslagre med henblik på at yde nødhjælp i Libyen. Adskillige kommissærer besøgte Libyen og grænseområderne i marts, herunder Štefan Füle (Udvidelse og naboskabspolitik), Cecilia Malmström (Indre anliggender) og Kristalina Georgieva (Internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring).

Se Oversigt over den humanitære bistand til Libyen

Et partnerskab for demokrati og fælles velstand

Forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 11. marts præsenterede Europa-Kommissionen og Den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik den 8. marts en meddelelse om et "Partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige middelhavsområde".

Kommissionen foreslog et samarbejde, der skal bygge på tre grundpiller: i) målrettet støtte til demokratiske forandringer og institutionsopbygning, med særlig fokus på menneskerettigheder, forfatningsreform, reform af retsvæsenet og korruptionsbekæmpelse, ii) et tæt partnerskab med befolkningerne, med særlig vægt på støtte til civilsamfundet og øgede muligheder for mellemfolkelige kontakter, ikke mindst mellem unge, og iii) fremme af økonomisk vækst, udvikling og jobskabelse, især gennem støtte til små og mellemstore virksomheder. I den sammenhæng sagde Kommissionen, at den ville omlægge de omfattende bistandsprogrammer, som i deres nuværende form stiller 4 mia. EUR til rådighed for vore sydlige naboer i perioden 2011-13.

Se Europa-Kommissionen iværksætter ambitiøst partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde

En ny og ambitiøs naboskabspolitik for EU

Catherine Ashton, EU's Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik, og Štefan Füle, kommissæren for Udvidelse og naboskabspolitik, præsenterede den 25. marts en ny og ambitiøs naboskabspolitik for EU, der bekræfter EU's målrettede og styrkede engagement i sine nabolande. Forslaget sigter på at styrke de individuelle og regionale forhold mellem EU og landene i EU's nærområde gennem et princip om "flere midler for flere reformer", så der stilles endnu flere midler til rådighed, men med større gensidig ansvarlighed.

Oven i de 5,7 mia. EUR, der allerede er bevilget for 2011-2013, er der blevet overført 1,24 mia. EUR i yderligere finansiering fra andre eksisterende ressourcer, og de vil nu blive stillet til rådighed for at støtte naboskabspolitikken. Derudover gav Det Europæiske Råd sin tilslutning til den Højtstående Repræsentants forslag om at øge Den Europæiske Investeringsbanks udlån til de sydlige Middelhavslande med 1 mia. EUR i samme periode. Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling har bakket op om hendes ønske om at udvide deres operationer til Mellemøsten og Nordafrika, i første omgang til Egypten. Det er deres forventning, at det årlige låneomfang kan komme op på ca. 2,5 mia. EUR om året inden 2013.

Se En ny og ambitiøs naboskabspolitik for EU

Et EU-kontor i Benghazi

Den 22. maj åbnede Catherine Ashton et nyt EU-kontor i den østlige libyske by Benghazi med henblik på at befordre EU-bistanden bedre i samarbejde med medlemsstaterne og andre internationale organisationer. Under besøget mødtes Den Højtstående Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik også med Mahmoud Jibril, der er formand for det nationale overgangsråd, som EU har anerkendt som en vigtig politisk forhandlingspartner i Libyen.

Se Catherine Ashton åbner EU-kontoret i Benghazi (engelsk/fransk/tysk version)

Drøftelser og engagementer med det nationale overgangsråd

Kommissionens formand José Manuel Barroso mødtes også med formanden for det nationale overgangsråd Mahmoud Jibril den 13. juli. Som formanden for Kommissionen sagde på det tidspunkt, så skulle overgangsrådet ses som en ægte politisk bevægelse, der klart engagerede sig til at arbejde for national forsoning og en politisk overgangsproces med bred deltagelse - en overgang, som vi allerede er begyndt at støtte med midler i tæt samarbejde med vores internationale parter (FN, Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga). Og som Kommissionens formand også understregede, så skal overgangsprocessen ledes af det libyske folk. EU er klar til at give ekspertviden og støtte, når det angår:

  • Organisationen og overvågningen af frie og retfærdige valg.

  • Oprettelsen af en effektiv administration og et effektivt retligt system

  • Udviklingen af civilsamfundet og frie medier

  • Reform af sikkerhedssektoren

  • Udarbejdelsen af sunde økonomiske politikker til skabelse af vækst, udvikling og arbejdspladser

Sanktioner mod Gaddafi-regimet

For oplysninger om sanktionsbeslutninger mod Libyen henvises til:

EEAS news regarding Libya


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site