Navigation path

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar om forordningen om fødevareinformation

European Commission - MEMO/11/481   06/07/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/481

Bruxelles, den 6. juli 2011

Spørgsmål og svar om forordningen om fødevareinformation

Hvordan ved en teenager, der er allergisk over for peanuts, hvad han kan spise, når han er ude med vennerne? Hvordan ved en kvinde, der gerne vil spise mindre salt, hvilken snack der er bedst at vælge? Hvordan ved forbrugere, hvor det kød de lige har købt kommer fra? Hvordan kan du være sikker på at få samme fødevareoplysninger som i en forretning, når du køber madvarer på nettet eller via postordre? Og kan du finde og forstå de relevante oplysninger på fødevareetiketterne?

Det er spørgsmål, vi støder på i egen person eller gennem familiemedlemmer, venner eller bekendte hver eneste dag. EU har netop vedtaget en EU, der skal prøve at give svarene og løsningerne gennem en række nye bestemmelser om fødevaremærkning. Når loven træder i kraft, skal der f.eks. informeres om visse stoffer, der kan forårsage allergier eller intolerans, såsom peanuts eller mælk, på både færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer, herunder dem, der sælges på restauranter og caféer. Færdigpakkede fødevarer skal fremhæve de vigtigste allergifremkaldende stoffer i listen over ingredienser. Loven kræver desuden, at visse næringsoplysninger angives på størstedelen af forarbejdede fødevarer. Færdigpakket kød fra svin, får, geder og fjerkræ skal forsynes med information om, hvor det kommer fra. Forbrugere, der køber deres fødevarer over internettet eller via andre former for fjernsalg, skal oplyses om vigtige fødevareinformationer, inden de afgiver deres bestilling. Når loven træder i kraft, vil forbrugerne desuden kunne læse oplysningerne på mærkningen uden at være nødt til at bruge forstørrelsesglas.

Hvorfor skal lovgivningen om fødevaremærkning ændres?

Den nuværende lovgivning om generel fødevaremærkning går helt tilbage til 1978, og reglerne om næringsdeklarationer blev vedtaget i 1990. Forbrugernes krav og markedsføringspraksis har ændret sig væsentligt siden da. EU's forbrugere vil informeres bedre, når de køber fødevarer, og have etiketter, der er enkle, lette at læse og forstå, og som ikke er vildledende. Efter at have været undervejs i over 3 år vil den nye lovgivning nu hjælpe dem med at træffe kvalificerede valg om den mad, de køber, og måske bidrage til bedre livsstilsvalg.

Hvad betyder de nye regler for mig?

Den nye lovgivning fastlægger generelle principper for mærkning af fødevarer. Den indeholder nye regler om oplysningernes læselighed. Den skærper desuden de regler, der skal forhindre vildledende praksis. Den vil derfor hjælpe dig med at træffe bedre valg, der svarer til dine behov. Det gør den på forskellige praktiske måder. Nogle af de yderligere informationskrav angår f.eks. stoffer, der kan forårsage allergier eller intolerans. Der stilles også nye krav om oplysning af næringsstofindholdet af fødevarer. Nye regler for mærkning af kød vil sikre forbrugerne information om, hvor fersk kød fra svin, får, geder og fjerkræ kommer fra. Industrielt fremstillet nanomateriale skal også anføres på ingredienslisten.

Hvorfor give information, hvis det alligevel er for småt til at læse?

Dette har i høj grad været et almindeligt problem. Og det er netop et af de vigtigste spørgsmål, den nye lovgivning omhandler. Loven kræver, at obligatoriske oplysninger printes med en vis minimumsstørrelse, og frivillige oplysninger (f.eks. slogans eller påstande) må ikke fremstilles på en måde, der kan påvirke fremstillingen af de obligatoriske oplysninger. Der vil senere blive fastsat yderligere regler om læselighed.

Jeg vil gerne spise sundt. Kan de nye regler hjælpe mig med det?

Ja. Forarbejdede fødevarer skal forsynes med oplysninger om visse vigtige ernæringsegenskaber, såsom energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, sukker, protein og salt. Det vil give dig mulighed for at sammenligne fødevarer, inden du køber dem, så du kan sammensætte en kost, der svarer til dine personlige behov. Det bliver også muligt at angive oplysninger om udvalgte næringsstoffer på emballagens forside, hvilket vil gøre det lettere for dig at sammenligne produkter, når du handler ind. Disse nye regler er et vigtigt skridt fremad, og Kommissionen vil gøre status over udviklingen efter en vis periode.

Hvordan tages der hensyn til informationsbehovene hos personer med allergi?

Den nye lovgivning skærper de eksisterende informationskrav for visse stoffer, der kan forårsage allergiske reaktioner eller intolerans, så forbrugere med allergi informeres og beskyttes, når de spiser færdigpakkede og ikke-færdigpakkede fødevarer, og når de spiser ude. Fødevarevirksomheder skal stille sådanne oplysninger til rådighed for alle fødevarer, og de nationale myndigheder skal kunne bestemme, hvordan oplysninger skal gives.

Hvordan får jeg de relevante oplysninger, hvis jeg køber mine varer på internettet eller via et katalog?

Den nye lovgivning kræver udtrykkeligt, at de fleste obligatoriske oplysninger, der er anført på etiketten, skal gøres tilgængelige inden købet og fremgå af det materiale, der bruges til salget (websted eller katalog), eller andre egnede midler, når fødevarer sælges via fjernsalg. Dette krav tager fuld højde for alle måder, forbrugerne får fødevarer på.

Vil jeg blive bedre informeret om mine fødevarers oprindelse med de nye regler?

Oprindelsesmærkning bliver obligatorisk for fersk kød fra får, geder, fjerkræ og svin. De nye regler fastholder generelt den nuværende tilgang, nemlig at mærkning med en fødevares oprindelsesland eller herkomststed er frivillig, medmindre undladelse heraf vil kunne vildlede forbrugerne. Denne mærkning vil være gældende efter vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne, der skal fastlægge, hvordan oplysningerne skal fremgå, herunder om oprindelsen skal henvise til medlemslandet eller EU og til hvilket stadie eller stadier i dyrets liv (fødselssted, opdrætningssted, slagtested). Gennemførelsesbestemmelserne vil blive indført inden for to år.

På samme tid fastlægges der visse kriterier for producenter, der frivilligt ønsker at give oplysninger om deres produkters oprindelse. I det tilfælde skal oprindelseslandet i henhold til internationale standarder (dvs. Verdenshandelsorganisationen og Codex Alimentarius) bestemmes i henhold til EU's toldkodeks. Hovedingrediensernes oprindelsesland eller herkomststed skal også angives, hvis de kommer fra et andet sted end det færdige produkt. For eksempel kunne smør, der er kærnet i Belgien med dansk mælk, mærkes "fremstillet i Belgien af dansk mælk". Disse regler skal beskytte forbrugerne mod vildledende oprindelsesangivelser og sikre lige vilkår for fødevarevirksomhederne.

Hvordan kan jeg være sikker på, at mine fødevarer er "ægte" og ikke "forfalskede"?

Forfalskning af fødevarer og drikkevarer er et stort problem. Produkter kan forfalskes på mange måder, som f.eks. ved at fortynde dem eller erstatte dem med ringere ingredienser eller at angive en falsk oprindelse på produktet.

De nye regler skal sikre, at der gives relevante oplysninger, når en fødevare ikke er præcist, hvad den forekommer at være, så forbrugerne ikke vildledes af en særlig præsentationsform eller et særligt udseende. Når visse ingredienser, der normalt forventes at være til stede i en fødevare, er blevet erstattet af andre, skal erstatningerne angives tydeligt på emballagen og ikke bare i ingredienslisten. Kødprodukter og fiskerivarer skal tydeligt angive, om der er tilsat vand eller proteiner af anden animalsk oprindelse. Hvis sådanne fødevarer derudover giver indtryk af at være fremstillet af ét helt stykke kød eller fisk, selvom de består af forskellige stykker, der er sat sammen, skal de mærkes med "formet kød" eller "formet fisk".

Hvad angår fødevarer, der antyder eller angiver falsk oprindelsessted, fastsætter de nye regler en række kriterier, der skal sikre, at frivillige oprindelsesangivelser ikke vildleder forbrugerne. Virksomheder, der angiver oprindelsessted, skal give yderligere oplysninger, så forbrugerne ved, hvor den karakteriserende ingrediens rent faktisk kommer fra og ikke bare, hvilket land produktet blev forarbejdet i sidst.

Hvorfor er vin og alle alkoholholdige drikkevarer ikke omfattet? Det hjælper ikke med at beskytte børn og unge mod alkopops og andre alkoholholdige drikke.

Alkoholholdige drikkevarer er ikke undtaget fra lovgivningens anvendelsesområde. De er kun midlertidigt undtaget fra kravene om angivelse af ingrediensliste og næringsdeklaration. Inden for tre år efter de nye regler er trådt i kraft, vil Kommissionen dog se nøje på dette spørgsmål og om nødvendigt foreslå ændringer til reglerne.

Hvad mangler at blive gjort?

Kommissionen vil udarbejde specifikke regler om den obligatoriske mærkning af kød og præcisere, hvordan de nye regler om frivillig oprindelsesmærkning skal anvendes. Det forventer den at gøre inden for de næste to år.

Hvornår vil denne lov træde i kraft?

De nye mærkningskrav vil træde i kraft tre år efter den formelle vedtagelse af lovgivningen. Hvad angår næringsdeklarationen, vil kravet om at angive næringsoplysninger først gælde fem år efter den formelle vedtagelse, men den skal udfærdiges i henhold til de nye regler efter 3 år.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website