Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/469

Bruxelles, den 29. juni 2011

Valuta for pengene: EU-budgettets merværdi for dig

EU's budget har stor merværdi for de 500 millioner indbyggere, der bor i EU. Budgettet er ikke stort (ca. 1 % af EU's bruttonationalindkomst), men giver konkrete resultater på områder, hvor finansiering på EU-plan giver større investeringsafkast. Dette MEMO illustrerer med en række eksempler, hvordan EU-budgettet har gjort en forskel.

Indholdsfortegnelse

1. ØGET VÆKST OG BESKÆFTIGELSE 2

Europas infrastruktur: energi 2

Europas infrastruktur: transport 4

Europas infrastruktur: telekommunikation og ikt 6

Investering i menneskelige ressourcer: forskning 7

Investering i menneskelige ressourcer: støtte til beskæftigelse og sociale formål 9

Investering i menneskelige ressourcer: uddannelse 11

Investering i EU's regioner: samhørighedspolitik 12

2. ET MERE SIKKERT EUROPA FOR BORGERNE 14

Sikre grænser 14

Sikre fødevarer: landbrug, fiskeri og sundhed 17

Klima og miljø 19

Større sikkerhed for borgerne 21

3. ET EU, DER TÆLLER MERE I VERDEN 22

Handel 22

Udvidelse og naboskabspolitik 23

Udenrigspolitik 24

Udviklingspolitik 26

Humanitær bistand og krisestyring 27

4. EU-ANSATTE GIVER VALUTA FOR PENGENE 28

  • Øget vækst og beskæftigelse

Har du nogen sinde tænkt over, hvorfor højhastighedstogene pludselig er nødt til at sætte farten ned fra 200 km/t til 90 km/t, blot fordi de krydser en grænse i EU? Hvorfor visse gasleveringer ikke kan sendes i begge retninger, og hvorfor borgere og virksomheder må undvære opvarmning under en gaskrise? Eller hvorfor det stadig ikke er let at studere i udlandet eller at få anerkendt sit eksamensbevis i en anden medlemsstat? EU-budgettet kan bidrage til at finde løsninger, og det kan mindske de kløfter og afvikle de flaskehalse, der stadig findes. Det kan sætte skub i væksten og beskæftigelsen ved at forbinde Europa, og ved at investere i Europas menneskelige ressourcer og i Europas regioner.

Europas infrastruktur: energi

Etablering af en energiinfrastruktur i EU er et centralt element i Europa 2020-strategien og målet for et ressourcestærkt Europa. Hvis det indre marked for energi, forsyningssikkerhed og transport af vedvarende energi skal udvikles, er det meget vigtigt, at nettet bliver dækkende, og at vi får fjernet kløfter, flaskehalse og energienklaver. Både borgere og virksomheder skal være forsynede med gas og el hele tiden og til fornuftige priser. Andelen af EU-midler er som regel forholdsvis beskeden, men den fungerer som løftestang for andre offentlige og private investeringer. I forbindelse med den europæiske økonomiske genopretningsplan (EERP) fra 2009 skønnede man, at virkningen ville blive tidoblet.

Fordobling af eltransmissionskapaciteten mellem Frankrig og Spanien: EU har betalt en tredjedel af de samlede investeringsudgifter på 700 mio. EUR, der er brugt på at opnå noget nær en fordobling af kapaciteten i den eksisterende forbindelse på op til 2 800 MW. Spanien og Frankrig alene ville ikke kunnet have nået til enighed om investeringen. De fandt simpelthen projektet for dyrt, i forhold til hvad de ville få ud af det. EU trådte til, fordi mange andre lande ville kunne få gavn af det. Eftersom investeringen forbedrer Spaniens forbindelser til resten af Europa, vil private og virksomheder i Tyskland, Belgien, Storbritannien og Italien fremover kunne få leveret el fra vedvarende energikilder (sol- og vindenergi) i Spanien. Det betyder, at der vil blive brugt mere vedvarende energi i Europa, hvilket er godt for klimaet. Det betyder også, at forbrugere og virksomheder vil kunne få el fra vedvarende energikilder til en rimelig pris, fordi solenergi kan fremstilles billigere i Spanien end i Nordeuropa, alene fordi der er flere solskinstimer. Uden denne forbindelse ville Spanien ikke kunne eksportere al sin sol- og vindenergi.

Levering af gas i begge retninger: EU er med til at finansiere moderniseringen af Baumgarten gashandelsplads i Østrig og installeringen af kompressorer, der skal gøre det muligt at lede gas fra Tyskland via Østrig til Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Kroatien. Ved at yde 50 % af den samlede investering på 13,4 mio. EUR vil EU øge forsyningssikkerheden i Slovakiet, Ungarn, Slovenien og Kroatien inden 2012. I tilfælde af en gaskrise kan Tyskland træde til og levere gas til disse lande. Dette var ikke muligt under krisen i 2009 mellem Rusland og Ukraine, fordi de eksisterende gasledninger kun kunne lede gas fra øst til vest og ikke i modsat retning. Uden EU ville moderniseringen slet ikke have fundet sted, fordi Østrig ikke havde noget incitament til at investere alene til fordel for kunder i andre lande.

Nye gasledninger fra Algeriet til Italien: EU finansierer 3 % (120 mio. EUR) af de nye gasledninger, som ikke blot vil forbinde Algeriets gasforsyning med Italien, men også vil øge forsyningssikkerheden for bl.a. Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovenien.

Den første elforbindelse mellem Irland og Storbritannien: Med EU-støtte på 110 mio. EUR var det muligt at få et lån på 300 mio. EUR i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og gunstige lånevilkår i andre banker. EU-støtten var en form for blåstempling af projektet og understregede den politiske betydning af at forbinde EU's energienklaver til det øvrige europæiske elnet. Irland har kapacitet til at genere betydelige elmængder fra vedvarende energikilder. Overskuddet kan eksporteres til Storbritannien via forbindelsen. Projektet, som afsluttes ultimo 2012, ville ikke være blevet gennemført uden EU-støtte.

Estlink-2-elforbindelsen mellem Finland og Estland: I marts 2010 ydede Kommissionen 100 mio. EUR i støtte til Estlink-2-ledningen med en kapacitet på 650 megawatt mellem Estland og Finland, som forventes at være driftsklar i 2014. Estlink-2-forbindelsen er den hidtil største investering i det estiske elnet til en samlet udgift på 320 mio. EUR. Projektet gennemføres i fællesskab af den estiske og den finske eltransmissionsoperatør. Det vil bidrage betydeligt til en større integration af de baltiske og nordiske energimarkeder ved at tredoble transmissionskapaciteten mellem de to lande. Det vil også øge energisikkerheden i de baltiske lande.

Europas infrastruktur: transport

Formålet med EU's transportpolitik er at få etableret en transportinfrastruktur, der understøtter det indre marked, at sikre varers og personers fri bevægelighed og at støtte væksten, beskæftigelsen og EU's konkurrencedygtighed. Tidligere blev transportsystemerne i Europa primært fastlagt ud fra en national synsvinkel. Det betød, at transportforbindelserne ved grænserne eller langs vigtige korridorer ofte var ringe eller ikke-eksisterende. Dårlig transportinfrastruktur hæmmer den økonomiske vækst. Hver million, der bruges af TEN-T-fonden på europæisk niveau, genererer derimod yderligere investeringer på 5 millioner fra medlemsstaternes regeringer, og hver million genererer 20 millioner fra den private sektor. Man mener, at det vil have meget stor betydning for den økonomiske vækst og kunne skabe op til 2,9 millioner job, hvis det lykkes at fjerne 20-25 større flaskehalse og skabe et europæisk hovedtransportnet i perioden 2014-2020. Interoperabilitet er allerede i dag en stor udfordring. Udstyret i de enkelte medlemsstater (sporvidde, certificeringssystemer, elsystemer, signalsystemer osv.) passer ganske enkelt ikke sammen. Flypiloter skal kontakte forskellige flyveledere i hvert land, de flyver henover. Sådanne tekniske hindringer medfører dobbeltarbejde og forsinkelser. Det koster penge og er ineffektivt. Siden 1970'erne har den europæiske transportpolitik forsøgt at skabe hovedforbindelser og fjerne de mange flaskehalse og hindringer, som står i vejen for varers og personers fri bevægelighed. Det har givet meget positive resultater.

Liberaliseringen af EU's luftfart har ændret flytrafikken voldsomt. Lavprisflyselskaberne ville ikke være opstået, hvis ikke det var for den indsats, EU gjorde for at åbne markederne i 1990'erne. Der er nu 20 lavprisselskaber i EU, hvilket svarer til 40,2 % af det indre EU-marked. I 1990 var der ingen. Takket være en liberalisering af luftfarten har millioner af forbrugere fået adgang til både flere ruter og langt billigere billetter. Liberaliseringen har øget antallet af flypassagerer og ruter dramatisk. Antallet af rutefly er steget fra 135 til 152, og antallet af ruter inden for EU er steget med 140 % fra 1 680 til 4 000 mellem 1992 og 2010. Samtidig er konkurrence blevet hårdere: Antallet af ruter, der betjenes af mere end to selskaber, er steget med 415 % fra 93 til 479 (kilde: Official Airline Guide). Antallet af passagerer, der flyver inden for EU, er steget fra 367 millioner i 2000 til 480 millioner i 2009.

Etablering og modernisering af infrastruktur: Der er brugt EU-midler til delvis at finansiere – og sætte skub i medlemsstaternes investeringer i – både nye forbindelser og en modernisering af eksisterende afsnit af vigtige transportkorridorer. De nye efterspurgte forbindelser ville formodentlig ikke være blevet anlagt af en enkelt medlemsstat alene, da de kræver europæisk støtte og koordinering nogle gange mellem flere medlemsstater.

Malmø – København: Øresundsbroen er den længste kombinerede vej- og jernbanebro i Europa. Den åbnede for trafik den 1. juli 2000. Projektet kostede 2,7 mia. EUR, og budgettet blev ikke overskredet. EU-budgettet bidrog med 127 mio. EUR. Togtrafikken har udviklet sig hurtigt med en vækst på 230 % siden 2001, og der var 11,2 millioner passagerer i 2009. I samme år krydsede 7 millioner køretøjer Øresundsbroen. Takket være denne forbindelse driver et stigende antal virksomheder forretninger på den anden side af sundet. De bedste eksempler på samarbejde er Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Den faste øresundsforbindelse viser, i hvilken grad infrastrukturen er afgørende for det indre marked.

Højhastighedstogforbindelsen Paris – Bruxelles – Köln – Amsterdam – London: Den første europæiske højhastighedstogforbindelse mellem Paris-Bruxelles-Köln-Amsterdam-London blev færdig i 2007. Den sænkede transporttiden betydeligt mellem de fem lande og var for passagererne et reelt alternativ til at rejse med fly eller køre i bil. Rejsetiden blev mere end halveret (dvs. fra over 3 timer til 1 time og 22 minutter mellem Paris og Bruxelles, og fra over 5 timer til 1 time og 50 minutter mellem London og Bruxelles.) I mange tilfælde har de nye højhastighedsforbindelser helt overtaget de traditionelle flyruter. Projektet har betydet et stort skift i transportform fra fly og bil til tog. Antallet af passagerer med Eurostar og Thalys steg f.eks. fra 6,5 millioner i 1995 til 15,3 millioner i 2009. Flyselskaber tilbyder ikke længere fly mellem Paris og Bruxelles, da det er hurtigere at tage toget. Der blev ydet 720 mio. EUR fra EU's TEN-T-program, mens EIB lånte 1,8 mia. EUR til et projekt af en samlet værdi på 17,3 mia. EUR.

Det fælles europæiske luftrum

Luftrummet og lufthavnene i Europa risikerer at blive mættet. Medmindre der investeres betydeligt til fordel for det europæiske lufttrafikstyringssystem (det fælles europæiske luftrum) vil lufthavnene blive overbelastede. Det betyder helt konkret, at der i 2030 vil være 19 lufthavne, hvis kapacitet udnyttes fuldt ud 8 timer i døgnet året rundt, og som berøres af 50 % af alle flyvninger, enten ved afgang eller ankomst eller begge dele. I 2007 blev kapaciteten kun udnyttet helt eller næsten helt i 5 lufthavne, som blev berørt af 17 % af flyvningerne. Europa ville i så fald ikke alene skulle afvise en stor potentiel efterspørgsel, men ville også blive sårbar over for almindelige forsinkelser eller aflysninger i en hidtil uset grad. Hvis der ikke gribes ind, vil trængselsomkostningerne stige med ca. 50 % i 2050. Det største problem er, at lufttrafikstyringssystemet er stærkt forældet; den grundlæggende teknologi er helt tilbage fra 1950'erne. Løsningen er europæisk og hedder SESAR. Det er et fælles initiativ mellem Europa-Kommissionen, Eurocontrol og luftfartsektoren, som har til formål a) at tredoble luftrummets kapacitet, b) at forbedre sikkerheden med en faktor 10, c) at mindske miljøskaderne med 10 %, d) at mindske lufttrafikstyringsudgifterne med 50 % og e) at nedsætte flyvetiden for passagerer med 10 % og antallet af aflyste fly med 50 %.

http://www.youtube.com/watch?v=k-2G_vxso9g

Elbiler udvikles og lanceres på markedet. Der er dog behov for fælles standarder for opladningspunkter i EU – ellers vil man krydse grænsen mellem Frankrig og Tyskland uden mulighed for opladning. Arbejdet er startet. 42 partnere, som repræsenterer industrien, energisektoren, elbilproducenter, kommuner samt universiteter og forskningsinstitutioner er gået sammen om at udvikle og foreslå en alment godkendt og brugervenlig model for opladningsinfrastrukturen. Projektet "Green eMotion" har et budget på 41,8 mio. EUR og vil få støtte fra Europa-Kommissionen på 24,2 mio. EUR. Green eMotion skal skabe forbindelse mellem igangværende regionale og nationale el-initiativer inden for transport, og ved at udnytte resultaterne bedre og sammenligne de forskellige teknologiske løsninger vil man kunne fremme de bedste løsninger for det europæiske marked.

Europas infrastruktur: telekommunikation og ikt

Lavere priser og større udvalg af kvalitetsydelser: EU's forbrugere og erhvervsliv nyder i dag godt af et større udvalg af gode telefonydelser, der er faldet betydeligt i pris. Dette er en direkte følge af, at EU har liberaliseret markedet for telekommunikation og dermed har skabt større konkurrence. Det er i dag muligt at vælge mellem forskellige teleoperatører og skifte udbyder fra den ene dag til den anden uden at skulle skifte telefonnummer. Prisen for national fastnettelefoni er således faldet med mere end 60 % siden 1998. Mobiltelefonipriserne faldt med næsten 30 % fra 2006 til 2010.

Roaming: Takket være Kommissionens forslag til lovgivning om indførelser af prislofter er prisen på roaming ved mobilopkald inden for EU faldet med 73 % siden 2005. Disse lofter er blevet sænket yderligere hvert år, og den sidste reduktion skete den 1. juli 2011. Privatforbrugere og forretningsfolk står heller ikke længere med uventet store regninger for at hente data over mobilnettet - månedlige regninger for at hente data er i dag begrænset til 50 EUR, medmindre kunden udtrykkeligt ønsker andet. Kommissionen stræber efter at sikre, at forskellen mellem roamingtakster og nationale telefontakster skal være nær nul inden 2015. I juli 2011 vil Kommissionen derfor foreslå nye roamingregler, som skal gælde fra den 1. juli 2012.

Det digitale indre marked: Europa-Kommissionen arbejder sammen med medlemsstaterne på at indføre et digitalt indre marked. De europæiske internetbaserede virksomheder kan kun trives i et miljø uden grænser, men i øjeblikket er Europa noget af en broget forsamling af nationale onlinemarkeder. De europæiske forbrugere kan derfor ikke nyde fordelene ved et digitalt indre marked. 60 % af forsøg på internethandel i andre lande går i vasken. Kun 8 % af dem i EU, der handler online, køber varer fra et andet land. Ofte kan forbrugere ikke lovligt hente musik fra et andet EU-land. Hvis vi i Europa ikke får gennemført det digitale indre marked, risikerer vi at miste vores konkurrencefordel i løbet af de næste 10 år. Derfor forsøger Kommissionen at modvirke opsplitningen og styrke det indre marked.

Superhurtige internetforbindelser: Superhurtige internetforbindelser, som er forholdsvis udbredt og rimelig i pris, er den saltvandsindsprøjtning, som det digitale Europa har brug for for at skabe vækst og velstand. EU's målsætning er, at alle europæere senest i 2013 skal have basal bredbåndsadgang til internettet, og at 1) alle europæere i 2020 har adgang til meget hurtigere internetforbindelser på over 30 Mbps, og 2) at mindst 50 % af de europæiske husstande har en internetforbindelse på over 100 Mbps i 2020.

Mobiltelefoner og bredbånd 3G og 4G: Med støtte fra EU har den europæiske industri fået placeret sig blandt de førende i verden inden for mobilteknologi, trådløs teknologi og standarder herfor. Den europæiske 3G-standard benyttes i over 600 millioner mobiltelefoner i verden. En EU-investering på 120 mio. EUR, der blev foretaget for 10‑15 år siden, har i dag gjort det muligt at skabe et blomstrende produkt til en værdi af 250 mia. EUR og et marked for tjenester til 3G-telekommunikationsudstyr. Med EU-støtte har forskere udviklet det første koncept for en 4G-baseret mobilnetværksinfrastruktur. 4G er den seneste trådløse teknologi, som giver en mobilinternethastighed, der er 10 gange hurtigere end det nuværende 3G-mobilnet. 4G vil give den hastighed, der skal til for at dække den næsten umættelige efterspørgsel på båndbredde i de næste 100 år, og vil samtidig fremme den økonomiske vækst. Det forventes, at 500 millioner brugere vil nyde godt af 4G-kommunikationsnet i 2016. Ifølge markedsanalytikere vil operatører på verdensplan investere op mod 6 mia. EUR i 4G-udstyr inden 2013.

Investering i menneskelige ressourcer: forskning

Visse former for forskning er meget dyr og skal ske i stor skala for at give brugbare resultater. Det er meget vigtigt at få mest muligt for pengene. Ved at lade noget forskningssamarbejde foregå på EU-plan og samle færdigheder og viden kan man undgå dobbeltarbejde og skabe en større merværdi end ved at lade forskningen foregå på rent nationalt plan. Én euro fra EU's rammeprogram fører til en stigning i den industrielle merværdi på 7-14 EUR. Den langsigtede makroøkonomiske virkning af det nuværende 7. rammeprogram (ca. 8 mia. om året) er 900 000 job, heraf 300 000 inden for forskning, en stigning i BNP på 0,96 procent, en stigning i eksporten på 1,7 procent og et fald i importen på 0,88 procent.

Kun ved at samle ressourcerne, både ved at trække på midler fra EU-programmer og koordinere de nationale midler bedre, kan EU opnå den kritiske masse inden for videnskab og forskning, der skal til for at gøre sig gældende, når de store problemer, som Europa og resten af verden står over for, skal løses både på kort og længere sigt. Disse problemer er bl.a. klimaforandringer, energi- og fødevaresikkerhed, effektiv udnyttelse af ressourcer, sundhed og en aldrende befolkning.

Gode løsninger på disse problemer vil ikke blot umiddelbart forbedre tilværelsen for Europas mange borgere - det vil også give Europa en konkurrencefordel inden for fremtidens industrier og de produkter og tjenester, som andre lande med samme problemer ønsker at købe. Det betyder, at der skabes vedvarende job af høj kvalitet i Europa.

Det europæiske initiativ for grønne biler er ved at gøre indførelsen af elbiler i større stil i Europa til en forretningsmæssig realitet. Initiativet, som samler 51 forskningsprojekter, har fået store producenter af bilkomponenter som Siemens og førende bilproducenter (Volkswagen og Renault) til at finde fælles fodslag. Initiativet dækker spørgsmål som europæiske standarder, eldistributionsnet, intelligente informations- og kommunikationsteknologier, hurtigtopladende batterier med længere levetid samt lettere og mere robuste bilkomponenter. Efterhånden som der bliver mindre olie, og presset på bilproducenterne til at fremstille mere miljøvenlige biler stiger, har mange lande sat sig ambitiøse mål om at lancere elbiler: Kina stiler efter 50 % af salget af nye biler i 2020. Verdensmarkedet vil blive kæmpestort, og Europa er nødt til at gøre sig gældende; elbilteknologien har potentiale til at skabe hidtil usete jobmuligheder og vækst. De samlede investeringer i initiativet for grønne biler beløber sig til 5 mia. EUR, hvoraf 4 mia. EUR kommer fra EIB og 1 mia. fra EU's forskningsprogram. Europa kan kun blive blandt de førende i denne nye sektor ved at samarbejde, fastlægge fælles standarder og nå til enighed om at udvikle kompatible og komplementære teknologier.

EU-midlerne fremmer private investeringer. Som eksempel kan nævnes EU's risikodelingsfacilitet (RSFF), som støtter store, risikofyldte teknologiprojekter med potentielt store økonomiske og sociale fordele. Denne facilitet afføder andre lån, som er 12 gange så store som EU's bidrag, og andre investeringer i forskning, udvikling og innovation, som er 30 gange højere end EU's bidrag.

Som følge af Det Fælles Forskningscenters målrettede forskning, som beløb sig til ca. 1. mio. EUR, blev testudgifterne til BSE (kogalskab) reduceret, og det direkte EU-tilskud pr. test kunne sættes ned fra 20 EUR til 7 EUR, hvilket gav samlede besparelser på EU-budgettet på ca. 250 mio. EUR i perioden 2002-2006.

For at fremme forskning i neurodegenerative sygdomme, navnlig Alzheimers, blev der i 2009 lanceret et pilotprojekt i et forsøg på at samle nationale forskningsprogrammer og –midler med deltagelse af 23 lande. En bedre koordinering af forskningsarbejdet i EU vil forbedre Europas muligheder for at løse de sociale problemer, der er forbundet med disse sygdomme.

Det er meget vigtigt, at man i EU samler de forskningsmidler og -viden, man har, hvis EU skal blive en værdig konkurrent til USA og Japan, som begge har langt flere indbyggere og dermed flere offentlige og private forsknings- og innovationsmidler end nogen af EU's enkelte medlemsstater. Nye økonomier har også meldt sig på banen, og de vil snart kunne være med. Selv om EU's investeringer i forskning reelt steg med 50 % fra 1995-2008, steg den i USA med 60 % og med 75 % i de fire mest videnintensive lande i Asien (Japan, Sydkorea, Singapore og Taiwan). Inventeringerne steg endnu mere, nemlig med 145 %, i BRIS-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Sydafrika), og i Kina med 855 %. Med den hastighed vil Kina i 2014 bruge mere på forskning og udvikling end EU.

Investering i menneskelige ressourcer: støtte til beskæftigelse og sociale formål

Den Europæiske Socialfond (socialfonden) berører ca. 10 millioner europæere hvert år og hjælper hvert år 2 millioner borgere med at finde et job. En ud af fire, som fik job mellem 2000 og 2008, fik det efter at have uddannet sig takket være midler fra socialfonden. Med EU-støtte foretager medlemsstaterne nye investeringer i menneskelige ressourcer, som de ellers ikke ville have gjort. Ved at bruge flere penge i lande, der har færre midler, hjælper socialfonden medlemsstaterne til at investere mere i menneskelige ressourcer, hvilket er afgørende, hvis de skal op på niveau med de bedste. Polen vil i perioden 2007-2013 modtage 250 EUR fra socialfonden pr. indbygger, hvorimod Danmark vil få 50 EUR. Siden 2000 har medlemsstaterne fået 80 mia. EUR i støtte fra socialfonden, hvilket udgør ca. 10 % af EU's samlede budget. Dette følges op med over 40 mia. EUR i form af nationale og private midler. I perioden 2000-20081 ydede socialfonden støtte til ca. 76 millioner mennesker og 1,7 millioner organisationer. Unge tegner sig for næsten en fjerdedel af de 10 millioner, som får midler fra socialfonden hvert år, idet der skal sættes gang i beskæftigelsen af unge, i iværksætteriet og i unges mobilitet. Dette skal forhindre, at unge forlader skolen tidligt, og øge deres færdigheder. (I 2009 fik unge 3,1 mio. EUR ud af 11 mio. EUR).

Siden Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (globaliseringsfonden) blev lanceret i 2006 har den behandlet 77 ansøgninger fra 19 lande til et beløb af 353 mio. EUR, som dækker udannelse og hjælp til at finde beskæftigelse til næsten 75 000 europæere, som mistede deres job. Globaliseringsfonden yder støtte til foranstaltninger, som rækker videre end de forpligtelser en virksomhed har som følge af omfattende nedskæringer, og i 2009 fandt over 40 % af dem, som blev uddannet ved hjælp af midler fra globaliseringsfonden, beskæftigelse.

Med den nye mikrofinansieringsfacilitet Progress er EU løftestang for yderligere finansiering fra internationale finansieringsinstitutioner. Dermed udvides mikrofinansieringen til risikogrupper og sætter skub i iværksætteriet, den sociale økonomi og mikrovirksomheder i hele EU. Frem til udgangen af 2013 beløber EU's bidrag til mikrofinansieringsfaciliteten sig til 100 mio. EUR (2010-2013). Kommissionen skønner, at EU's bidrag kunne øges til 500 EUR i mikrokreditter, hvis andre internationale finansieringsinstitutioner, såsom Den Europæiske Investeringsfond, også bidrager.

Som reaktion på den økonomiske krise var udbetalingen af ekstra forskud på EU-midler den saltvandsindsprøjtning på 6,25 mia. EUR i 2009 (1,76 mia. til socialfonden og 4,5 mia. til globaliseringsfonden), som gjorde det muligt hurtigt at give flere penge til medlemsstaternes prioriterede projekter, hvorved der kunne ydes hjælp til SMV og de mest sårbare grupper.

I Tyskland gjorde et program, som delvis blev finansieret af socialfonden, det muligt for korttidsbeskæftigede at erhverve nye kvalifikationer.

MG Rover (Storbritannien)

Ved hjælp af den støttepakke, der blev tilbudt af Better West Midlands-projektet i England, ydes støtte, der er skræddersyet til både arbejdsgivere og de enkelte ansatte. Den omfatter rådgivning og støtte til den enkelte og giver adgang til uddannelse. Støtte fra socialfonden har betydet, at der ydes en bredere vifte af støtte og uddannelse til de ansatte, som er blevet eller forventes at blive afskediget, mens de stadig er i beskæftigelse. Formålet er at øge deres chancer for at finde beskæftigelse med det samme. Projektet skal hjælpe 14 500 ansatte i virksomheder i både fremstillingssektoren og andre sektorer i West Midlands.

Globaliseringsfonden hjælper over 300 arbejdere i Tyskland

I juni 2007 anmodede Tyskland om støtte fra globaliseringsfonden, efter at 3 303 ansatte mistede deres job, som følge af at den taiwanske mobiltelefonproducent BenQ trak al finansiel støtte tilbage fra sine to datterselskaber i Tyskland, hvilket betød, at de gik konkurs. Datterselskaberne lå i München (Bayern), Kamp-Lintfort og Bochholt (Nordrhein-Westfalen). 2 528 af de afskedigede besluttede at lade sig registrere i et "overførselsselskab" (transfergesellschaft) for at nyde godt af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. Globaliseringsfonden betød, at perioden kunne forlænges fra 12 til 17 måneder, og at kvaliteten af støtteforanstaltningerne blev bedre. Resultatet blev, at 1 879 (74 %) af dem, som havde nydt godt af globaliseringsfondens midler, blev reintegreret på arbejdsmarkedet.

Investering i menneskelige ressourcer: uddannelse

EU investerer på et år i alt 2,5 mia. EUR i uddannelse, ungdom, kultur, film og mobilitet for forskere, dvs. 1,8 % af EU's samlede budget. Denne forholdsvise lille andel af budgettet leverer gode resultater og betydelig merværdi for medlemsstaterne, som ikke har tilsvarende støtteordninger. Det er mere effektivt at tilrettelægge udvekslingsprogrammer for studerende og samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne (dvs. universiteter, skoler m.v.) på tværs af grænser på EU-niveau end ved en masse bilaterale initiativer. Penge, der bruges som led i EU-programmer, tiltrækker yderligere offentlige og private midler og bidrager til at sætte mange gode projekter i gang. Det har vist sig, at EU-støtte kan give meget store afkast.

Gennem programmet for livslang læring vil EU mellem 2007 og 2013 investere ca. 7 mia. EUR i udvekslingsprogrammer og projekter på tværs af grænser. Hvert år kan ca. 300 000 europæiske studerende og lærere uddanne sig i udlandet, og ca. 20 000 uddannelsesinstitutioner kan deltage i samarbejdsprojekter på tværs af grænser. Programmet er også med til at mindske kløften mellem studie- og arbejdsliv, primært ved hjælp af praktikpladser i virksomheder. Siden 1987 har 2,5 millioner studerende navnlig gennem Erasmus modtaget støtte til at læse eller udfylde en praktikplads i udlandet. Undersøgelser viser, at Erasmusstuderende er mere tilpasningsvillige og motiverede, og at erfaringen øger deres muligheder på arbejdsmarkedet. Erasmusprogrammet har samtidig været med til at bane vejen for mere sammenlignelige universitetsprogrammer og for at få studieophold i udlandet anerkendt (den såkaldte Bolognaproces). Programmets budget udnyttes fuldt ud hvert år, og ca. 50 % af anmodningerne må afvises.

Ved hjælp af Marie Curie-aktionerne giver EU hvert år 8 000 forskere mulighed for at arbejde i udlandet og fremme partnerskaber mellem forskning og erhvervsliv. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi er det første forsøg nogen sinde på at styrke samspillet mellem vidensamfundets tre elementer uddannelse, forskning og innovation på EU-plan. Teknologiinstituttet vil i stigende grad gøre noget ved innovationskløften, idet det vil styrke EU's konkurrencedygtighed og skabe job.

Kultur: Den kulturelle og kreative sektor tegner sig for 4,5 % af EU's BNP og for 3,8 % af beskæftigelsen, hvilket er mere end mange andre centrale sektorer. Støtte fra Media-programmet til filmdistribution forbedrer industriens konkurrencedygtighed og hjælper små virksomheder, hvilket skaber jobmuligheder. Det skønnes, at Media-støtten i filmsektoren genererer 13 EUR i indtægter pr. 1 EUR, der investeres.

Uddannelsesophold i virksomheder (praktikplads)

Uddannelsesophold eller praktikpladser i virksomheder og organisationer er det tiltag under Eramus-delen af programmet for livslang læring, der er vokset hurtigst. I 2009-2010 blev der ydet støtte til over 35 000 uddannelsesophold i udlandet, hvilket svarer til en årlig stigning på over 17 %. Tilskud giver studerende mulighed for at tilbringe en periode på 3-12 måneder i et praktikophold i udlandet. Et ophold i en virksomhed gør, at den studerende bedre kan opfylde kravene på arbejdsmarkedet, det udvikler vedkommendes færdigheder og øger samarbejdet mellem institutionerne for højere uddannelse og virksomhederne.

Investering i EU's regioner: samhørighedspolitik

Samhørighedspolitik skal bidrage til at bringe de dårligere stillede regioner og lande op på niveau med resten og til at knytte dem tættere til det indre marked. Det er en langsigtet investeringspolitik, som også kommer resten af Europa til nytte ved generelt at skabe vækst og beskæftigelse.

Eksporten inden for EU er f.eks. steget betydeligt til regioner, som får støtte fra Samhørighedsfonden. Der er en helt klar forbindelse mellem samhørighedspolitik og vækst i EU. Undersøgelser har vist, at BNP i EU-25 overordnet set var 0,7 % højere i 2009 takket være samhørighedspolitiske investeringer i perioden 2000-2006. Den forventedes i 2020 at stige til 4 %. I EU-15 alene vurderes den samlede nettoeffekt på BNP at være på 3,3 % i 2020. Det betyder med andre ord, at regionale investeringer er lig europæisk udvikling. Vækst i en måske lidt dårligere stillet region fører til køb af varer og tjenesteydelser fra en anden rigere region. Det sætter gang i det indre marked, som tegner sig for 60-80 % af medlemsstaternes eksport, hvilket er væsentligt mere end eksporten til tredjelande som Kina, Indien og USA.

Samhørighedspolitikken for perioden 2000-2006 gav et afkast på 2,1 EUR for hver 1 EUR, der blev investeret. I 2020 forventes afkastet at være 4,2 EUR pr. 1 EUR, der investeres. Samhørighedspolitikken har også bidraget til at øge beskæftigelsen. Ifølge prognoser for 2009 var antallet af beskæftigede 5,6 millioner højere som følge af politikken i 2000-2006, eller et gennemsnit på 560 000 mere end et år uden samhørighedspolitik.

Efter den seneste nedgang og i de lande, som kæmper med gældskrisen, spiller samhørighedspolitikken en vigtig rolle for den økonomiske og sociale genopretning. Den skal sætte skub i investeringer i sektorer med vækstpotentiale, såsom energieffektivitet, og hjælpe mennesker til at blive uddannet og forbedre deres mulighed for at finde et job.

Udgifter til samhørighed gavner mange medlemsstater

I 2009 foretog Polen, som var den største modtager af støtte fra samhørighedsfonden i den nuværende programmeringsperiode, en undersøgelse2 af de fordele, som EU15 har af samhørighedspolitikken i Polen. Det fremgik af en undersøgelse af de kontrakter, som virksomheder fra EU15 vandt, at ca. 8 % af de samlede kontrakter i Polen gik til EU15-virksomheder, hvoraf tyske virksomheder udgjorde langt den største gruppe. Disse virksomheder vandt typisk de større polske projekter.

Lahti Clean-tech-klyngen (Finland)

EU's deltagelse i dette projekt virkede som en katalysator: den ansporede til innovation og udvikling af miljøteknologi ved at samle små og store virksomheder, uddannelsesorganisationer og regionale myndigheder. Klyngen tilbyder tjenester, som gør det lettere for de 200 deltagende virksomheder at netværke og nå ud til det internationale marked.

Lahti Science og Business Park, som koordinerer klyngen, er blevet det førende miljøteknologicenter i Finland. Mellem 2005 og 2007 blev omkring 20 clean-tech-virksomheder og –organisationer flyttet til regionen. EU-budgettet bidrog med 1,5 mio. EUR til projektet. Erhvervsudviklingen og tjenesteudbuddet har tiltrukket investeringer på mere end 30 mio. EUR og skabt ca. 170 nye job i regionen.

Ny tilgang til vedvarende energi i Güssing (Østrig)

Güssing (en lille by i den sydøstlige del af Østrig) er blevet en model for den fremadskuende politik for vedvarende energi på lokalt niveau, som kan drive den økonomiske udvikling af en hel region fremad. Ved at bruge træ fra lokale skove i biomasseanlæg producerer byen mere el end den forbruger, og den kan forsyne hele regionen. Der er oprettet over 50 selskaber alene i sektoren for vedvarende energi, og Güssing har siden 1995 reduceret sit CO2-udslip med 100 %.

Adgangen til billig opvarmning (30 % billigere) har betydet, at der er skabt over 1 000 nye job i og omkring på byen, herunder 100 i en ny kontorbygning på en industrigrund, hvor energicentret "Europäisches Zentrum für Erneuerbares Energie" holder til. Der er oprettet et netværk af regionale, nationale og internationale partnere, som skal gøre det lettere at udveksle erfaringer med vedvarende energikilder.

EU-budgettet bidrog med 461 000 mio. EUR til projektet.

  • Et mere sikkert Europa for borgerne

Europæere står hver dag over for tusindvis af små og store problemer, som går på tværs af grænser. Det er EU's opgave at skabe et område, hvor retsstaten og borgernes rettigheder respekteres, således at hverdagen for borgerne gøres lettere. Ved de ydre grænser har de seneste begivenheder i det sydlige Middelhavsområde vist, at Europa ikke bare skal yde ubetinget støtte til overgangen til demokrati i den arabiske verden, men at der også er behov for mere samarbejde og solidaritet, hvis vi skal kunne modtage de titusinde indvandrere, der kommer hertil. Miljøproblemer stopper heller ikke ved grænsen og kan bedst løses ved en europæisk indsats og europæisk støtte. Det er lettere at opnå en grønnere økonomi, hvis EU-foranstaltninger og EU-støtte benyttes til at sætte gang i investeringerne i grøn innovation, ressourceeffektivitet og klimaforanstaltninger. Vi vil også gerne have et bredt udvalg af fødevarer i hele EU. Det forudsætter EU-ordninger og EU-regler om fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse og dyrevelfærd. Det er også lettere at sikre, at farlige produkter ikke kommer ind i EU, hvis der er et samarbejde om toldkontrol.

Sikre grænser

EU-pilotprojekt om flytning af flygtninge fra Malta til andre EU-lande: Som led i Den Europæiske Flygtningefond har Kommissionen finansieret to projekter, hvor flygtninge flyttes fra Malta til andre EU-lande: der er et pilotprojekt, hvor Frankrig deltager, til et beløb på 770 000 EUR, og et andet "Eurema" (European Relocation Malta) til et beløb på næsten 2 mio. EUR. Eurema ledes af de maltesiske myndigheder med deltagelse af ti medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Portugal, Luxembourg, Ungarn, Polen, Slovenien, Slovakiet og Rumænien), som har tilbudt at modtage næsten 260 flygtninge, som er strandet i Malta. FN's Højkommissariat for Flygtninge og Den Internationale Organisation for Migration deltager også i projektet. EU-midlerne dækkede udgifterne og gjorde det muligt for medlemsstaterne at aftage flygtningene, give dem en bedre fremtid og samtidig lette det særligt store indvandrepres, som Malta lider under grundet sin geografiske placering.

Agenturer som Europol og Frontex hjælper medlemsstaterne med det praktiske samarbejde, f.eks. bekæmpelse af organiseret kriminalitet og kontrol af EU's ydre grænser, eller med at sørge for, at EU-området uden indre grænser er sikkert. De fælles undersøgelseshold, hvis etablering Europol har koordineret (et budget på 83 mio. EUR i 2011), har ført til vellykkede operationer med afsløring af internationale kriminelle grupper, der sælger narkotika eller forfalsker penge. I 2008 blev der konfiskeret ca. 77 ton kokain, hvilket næsten er en fordobling af den mængde, der blev konfiskeret i 2003 i Europa. Markedet er europæisk, og det er derfor Europa, der må gribe ind.

Etableringen af Schengenområdet betyder, at én medlemsstat kontrollerer sin del af de ydre grænser på vegne af alle de andre. EU bliver nødt til at kunne hjælpe de medlemsstater, som har store vanskeligheder på grund af deres geografiske placering og de mønstre, der ses i migrationsstrømmene. Det er Frontex's opgave (et budget på 78 mio. EUR i 2011), og agenturet får flere og flere anmodninger fra medlemsstaterne. I juni 2011 var der derfor enighed om at styrke Frontex.

Hurtige grænseindsatshold i Grækenland. I løbet af operationen, som varede fra den 2. november 2010 til den 2. marts 2011, hjalp ca. 200 erfarne politifolk fra 26 medlemsstater deres græske kollegaer med at kontrollere grænseområderne og identificere de pågrebne ulovlige indvandrere. Under ledelse af Frontex har anvendelsen af hurtige indsatshold også hjulpet de græske myndigheder med at indhente oplysninger om migrationsruter og netværk, som udnytter de ulovlige indvandreres situation. I oktober før operationen blev i alt 7 607 personer pågrebet ved den græsk-tyrkiske grænse. I løbet af de 4 måneder, som operationen varede, blev 11 800 indvandrere pågrebet, og antallet af ulovlige indrejser faldt med mere end 70 %.

Den fælles operation Hera, som Frontex koordinerede, er Europas hidtil største eftersøgnings- og redningsaktion. Med operationen undgik man utallige dødsfald, idet den forhindrede ulovlige indvandrere i at påbegynde en livsfarlig rejse fra Vestafrika (Senegal, Mauretanien og Kap Verde) til De Kanariske Øer over åbent hav i små både, der slet ikke var egnede til formålet. Efterfølgende Hera-operationer fik næsten lukket ruten fra Vestafrika (som i 2006 toppede med næsten 32 000 indrejsende til De Kanariske Øer). Det er dog ikke let at optrevle smugler- og handelsnetværk. Organiseret kriminalitet handler om profit, og metoderne bliver mere og mere sofistikerede. Siden Hera-operationen er ruterne for menneskesmugling systematisk blevet omlagt fra det centrale Middelhavsområde til det Østlige Middelhavsområde ved den græsk-tyrkiske grænse.

Toldvæsenet: Efter ulykken i Fukushima i Japan i marts 2011 var mange europæere nervøse for, om mad og andre varer fra Japan var radioaktive. Toldmyndighederne i Europa var de første til at sikre, at grænserne for stråling blev overholdt, og at ingen bestrålede varer kom ind i EU.

EU's toldunion har eksisteret i over 40 år og har tilført en merværdi, der går langt ud over den fælles toldpolitik. Toldunionen opkræver ikke bare told og landbrugsafgifter til medlemsstaterne og EU-budgettet (over 20 mia. EUR om året). Den støtter også medlemsstaterne i deres arbejde med at opkræve moms, punktafgifter og andre indtægter, og sikrer, at eksporten kontrolleres for at undgå uberettigede moms- og afgiftsrefusioner. Endelig kontrollerer og gennemfører den andre EU-politikker såsom transport-, landbrugs-, sundheds- og miljøforanstaltninger. Toldunionen er også blandt de første til at sikre forsyningskæden, bekæmpe smugling og svig samt håndhæve de intellektuelle ejendomsrettigheder ved grænsen.

Hvis de 27 medlemsstater skulle opnå de samme resultater med hensyn til bekæmpelse af svig, sikring af handelslettelser og en ensartet anvendelse af lovgivningen ville det koste dem 4 gange så meget, som det koster Kommissionen at løse opgaven. Kort sagt bidrager hver 1 EUR, som Kommissionen bruger, til at reducere medlemsstaternes udgifter med mindst 4 EUR.

Med et budget på 324 mio. EUR i perioden 2008-2013 er toldprogrammet et centralt værktøj for EU, som betyder, at toldunionen fungerer som én enhed i stedet for en blanding af 27 forskellige administrationer. Programmet betyder bl.a., at de nationale administrationer kan håndtere 7 tolderklæringer pr. sekund - i alt 211 millioner om året - uden problemer for import og eksport.

Det EU-omspændende sikre it-net, som forbinder alle told- og skattemyndigheder, koster 11 mio. EUR om året. Derved sparer medlemsstaterne hvert år 35 mio. EUR, idet de ellers skulle have etableret bilaterale forbindelser.

Det centrale it-system "Taric", som giver online-adgang til alle EU-toldsatser og handelsforanstaltninger, er et andet eksempel på de stordriftsfordele, der kan opnås på EU-plan. Kommissionen har siden 2007 brugt 3,7 mio. EUR på at udvikle systemet. Hvis alle medlemsstater skulle have udviklet deres eget system, ville det koste 80 mio. EUR, dvs. 20 gange så meget!

Et andet eksempel på toldområdet er de økonomiske operatørers system, som lager oplysninger om 2,5 millioner juridiske enheder, der er registreret i de 27 EU-medlemsstater, og som er i kontakt med toldadministrationer. Ved at have ét system sparer erhvervslivet tid og penge, fordi de ikke længere skal registreres i hver eneste medlemsstat, hvor de driver virksomhed. Det kostede Kommissionen 5 mio. EUR at udvikle systemet, mens medlemsstaterne ville skulle bruge 25 mio. EUR på at udvikle det hver især.

Sikre fødevarer: landbrug, fiskeri og sundhed

Fødevaresikkerhed er et strategisk anliggende for EU og enhver nation, og et stort flertal er borgerne i EU mener, at det er et anliggende af vital betydning. 70 % af de offentlige midler til landbrug og udvikling af landdistrikter i Europa dækkes af EU-budgettet, hvilket må siges at være en væsentlig del af budgettet.

Der er en lang række mål med politikken. I EU dækker landdistrikter 77 % af området (47 % er landbrugsland og 30 % er skov), og de huser ca. halvdelen af EU's befolkning. 13,7 millioner landmænd brødføder 500 millioner europæere. De dyrker landskabet og spiller en vigtig rolle for miljøet, beskyttelse af biodiversiteten og bekæmpelsen af klimaændringer, således at landdistrikterne forbliver aktive. De høje krav til forbrugerbeskyttelse sikrer, at borgerne kan sætte gode fødevarer på bordet.

Den fælles landbrugspolitik har ikke et stort budget, selv om dens andel af EU-budgettet er forholdsvis høj:

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik udgør mindre end 1 % af alle medlemsstaters samlede offentlige udgifter. Til sammenligning bruger EU og medlemsstaterne 3 gange så meget på forsvar og næsten 5 gange så meget på forskning, som ikke er harmoniseret.

De samlede udgifter for EU er på ca. 55 mia. pr. år, hvilket pr. indbygger svarer til 110 EUR om året, 2,20 EUR om ugen eller blot 30 cent om dagen.

Da landbruget er den eneste sektor, som hovedsageligt finansieres af EU-budgettet, erstatter EU's udgifter hertil stort set udgifterne på nationalt plan, hvilket ikke gælder de øvrige politikområder. Det forklarer, hvorfor det udgør en stor andel af EU-budgettet. Det udgjorde 40 % af det samlede EU-budget i år, men denne andel er faldet konstant fra 71 % i 1984 (hvor der kun var 10 medlemsstater). Den forventes at udgøre 39 % i 2013 (med 27 medlemsstater). Denne udvikling vil fortsætte efter 2013.

Hvis der ikke var en fælles politik ville 27 forskellige nationale politikker blive dyrere og mindre effektive og resultere i forskellige interventionsniveauer og en høj risiko for konkurrenceforvridninger. Ved hjælp af reformer er det europæiske landbrug blevet langt mere markedsorienteret uden offentlige lagre og fødevarer, der går til spilde.

Der er også en reform på vej af den fælles fiskeripolitik. Unionen har enekompetence på det område, der dækker bevarelsen af levende marine ressourcer, og delt kompetence på de øvrige områder. På området havpolitik og fiskeri er tanken med pilotprojekterne Marsuno og BluemassMed, at de skal bane vejen for en mere effektiv og omkostningseffektiv farvandsovervågning i hele EU. Myndighederne i 6 kystmedlemsstater deltager i BluemassMed-projektet i Middelhavsområdet. Marsuno-projektet omfatter myndighederne i 9 medlemsstater, som grænser op til Nordsøen, samt Norge. BluemassMed og Marsuno er dermed et væsentligt bidrag til en løsning på, hvordan man kan undgå dyrt dobbeltarbejde i forbindelse med dataindsamling ved at give myndighederne mulighed for at kommunikere hensigtsmæssigt med hinanden. BluemassMed, som koordineres af Frankrig, koster 10,2 mio. EUR, hvoraf EU yder 3,6 mio. EUR. Marsuno, som koordineres af Sverige, koster 3,05 mio. EUR, hvoraf EU yder 1,9 mio. EUR.

Sygdomme, som rammer dyr eller planter, og overførsel af smitte til fødevarekæden stopper ikke ved grænsen. EU deltager med ca. 300 mio. EUR om året i finansieringen af årlige eller flerårlige programmer til bekæmpelse og udryddelse af en række sygdomme. EU sikrer fødevaresikkerheden ved hjælp af lovgivning og andre foranstaltninger, som alle er en del af en bred indsats for at holde fødevarerne sikre i hele forløbet, dvs. fra jord til bord. På trods af at der opstår nye sygdomme såsom bluetongue bliver sundhedstilstanden i EU hele tiden bedre, også i de nye medlemsstater, hvilket har en positiv indvirkning på det indre marked for levende dyr og fødevarer af animalsk oprindelse, på EU's eksportmuligheder og på forbrugernes tillid. Støtte på EU-plan er vigtigt, fordi den enkelte medlemsstat generelt har omkostningerne, selv om følgerne går på tværs af grænser. På plantesundhedsområdet kan medlemsstaterne også modtage støtte fra EU til udgifter vedrørende bekæmpelse og indeslutning af skadegørere på planter. En storstilet bekæmpelse fra medlemsstaternes side i tilfælde af udbrud er meget vanskelig uden EU-støtte, da én medlemsstat skal bære store omkostninger til foranstaltninger, som i vidt omfang kommer andre medlemsstater og EU i det hele taget til gode.

Klassisk svinepest er et eksempel på en udbredt sygdom, der rammer svin og vildsvin, og som i 1990'erne brød voldsomt ud i flere medlemsstater. I Nederlandene var de direkte og indirekte tab som følge af udbruddet i 1997-1998 ca. 2 mia. EUR. Siden midten af 1990'erne har EU allokeret ca. 218 mio. EUR til hastebekæmpelse og overvågning. Sygdomssituationen er stærkt forbedret, og der har ikke været nogen udbrud i de sidste 10 år. Sygdommen er således næsten udryddet i hele EU, og situationen også er langt bedre i de nye medlemsstater. Hvis man regner på omkostningerne alene i Nederlandene, betyder det, at hver 1 EUR, som er brugt på EU-plan, har ført til en potentiel besparelse på 9 EUR eller mere, hvis omkostningerne i andre medlemsstater også medregnes. Som følge af Det Fælles Forskningscenters målrettede forskning til ca. 1 mio. EUR faldt udgifterne til test for kogalskab (BSE) betydeligt. Europa-Kommissionens direkte støtte pr. test faldt fra 20 EUR til 7 EUR, hvilket gav en samlet besparelse på ca. 250 mio. EUR fra 2002 til 2006.

Klima og miljø

De fleste miljøproblemer, herunder klimaforandringer, stopper ikke ved grænsen og kan ikke løses af medlemsstaterne hver især. Medlemsstaterne skal sammen indgå partnerskaber med interesserede parter for at løse disse problemer, som, hvis de ikke løses, kan komme til at koste EU dyrt.

EU's klimaforanstaltninger omfatter ikke bare de første og mest ambitiøse retligt bindende tilsagn om emissionsreduktioner og mål for, hvor meget vedvarende energi skal udgøre, men også verdens første og største emissionshandelsordning. Ingen ville hævde, at et belgisk eller et dansk nationalt CO2-marked ville give mening eller bidrage til at reducere emissionerne nævneværdigt, og det ville da slet ikke kunne overbevise EU's internationale partnere om at følge trop. Kun hvis vi i Europa står sammen, vil vi kunne sætte effektivt ind over for klimaforandringer og skabe positive konsekvenser i form af mere bæredygtig vækst og jobskabelse. EU's klimaforanstaltninger nedsætter også energiudgifterne: i 2010 betalte Europa ca. 50 mia. EUR mere til olieimport end i 2009. Det er næsten en tredjedel af, hvad alle EU-medlemsstater til sammen bruger på forskning og udvikling. Hvis EU kunne gøre sig mindre afhængig af fossile brændstoffer og udnytte den vedvarende energi bedre, ville man undgå at skulle betale formuer i udlandet, hver gang oliepriserne stiger. De penge, der spares, kunne i stedet investeres i forskning, uddannelse eller andre foranstaltninger, der skaber vækst og beskæftigelse.

En målrettet og rettidig indsats fra EU's side på klima- og energiområdet ville netto skabe 1,5 millioner ekstra job i 2020, f.eks. til at installere nyt udstyr i bygninger og skabe intelligente elnet i Europa. Uden en kollektiv indsats forventes importen af fossilt brændstof at blive dobbelt så stor inden 2050. Hvis der derimod gøres en indsats, regner man med at kunne halvere den import, vi har i dag. De gennemsnitlige udgifter til brændstof ville falde 175-320 mia. EUR om året.

Kommissionen har med Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi oprettet en fond med risikovillig kapital, som skal fremme private investeringer i energieffektivitet og projekter om vedvarende energi i udviklingslandene og de nye økonomier. EU-budgettet bidrog med 80 mio. EUR fra 2007-2010, og man regner med, at der vil blive rejst 300 mio. EUR i private investeringer. EU-midler til teknologisk udvikling og hurtig udnyttelse (f.eks. med CO2-opsamling og –lagring) har den fordel, at det spreder risikoen ved innovative forsøgsprojekter, hvor ny teknologi afprøves. Ved at sprede risikoen og lade medlemsstaterne nyde godt af resultaterne på nationalt plan bidrager EU-budgettet til at minimere klimaændringerne ved hjælp af ny teknologi.

EU's miljøprogram Life+ skaber partnerskaber, som det ellers ville være vanskeligt at skabe, fordi det ved at sammenlægge ressourcer og erfaringer sikrer en mere effektiv intervention end medlemsstaternes individuelle foranstaltninger. Programmet råder over et samlet beløb på 2,2 mia. EUR, dvs. ca. 300 mio. EUR om året), herunder til klimaforanstaltninger. Selv om programmet er forholdsvis lille, har de enkelte projekter haft en uforholdsmæssig stor virkning.

Mange miljøfordele: Et østrigsk Life-projekt kaldet Donauufer er et godt eksempel på, hvilke mangeartede fordele miljøstøtte kan give på europæisk plan. Det var et mindre projekt, der gik ud på at genskabe de naturlige flodbredder og flodsletter langs en 3 km lang strækning af Donau, men dets resultater har været vidtrækkende. Udover de lokale forbedringer i form af bevarelsen af udryddelsestruede fisk, planter og fugle, som f.eks. havørnen, har sænkningen af strømmes fart og frilægningen af flodslettens bifloder mindsket risikoen for oversvømmelse i den nærtliggende by Hainburg og i Bratislava (Slovakiet) længere nede ad floden. Utallige eksperter har besøgt stedet, som nu tjener som model for lignende initiativer langs Donau og andre steder. Det kostede kun 1,7 mio. EUR, hvoraf EU bidrog med 0,7 mio. EU.

Slam kan forvandles til guld i hele EU: Spildevandsrensning spiller en vigtig rolle i EU's miljølovgivning, eftersom vand er en fælles ressource. Et af produkterne fra spildevandsrensningsprocessen er spildevandsslam: Hvert år producerer Europa 9 mio. ton spildevandsslam, som indeholder nok energi til at kunne dække 1,7 millioner husstandes el- og opvarmningsbehov. Miljømæssigt er slam dog et kontroversielt anliggende, og der er behov for at vinde offentlighedens tillid. Som led i et Life-projekt kaldet "MAD but Better" blev der udviklet en fuldstændig rensningsproces, som let kan tilpasses en række tilknyttede affaldshåndteringsindustrier, og den er blevet katalysator for bedre spildevandsrensning. Projektets teknologi er nu blevet standardslambehandlingen for hele Storbritanniens vandindustri. I august 2007 var der i Storbritannien bygget fire anlæg til enzymatisk hydrolyse og bestilt yderligere fem. I 12 EU-medlemsstater og 26 lande i resten af verden er der nu interesse for at bygge samme slags rensningsanlæg. En af fordelene er den lave pris: udgifterne til at skille sig af med slammet reduceres yderligere til 210 EUR pr. ton tørt, fast slam, hvilket er standardudgiften til deponering. Ved denne teknik sparer landmændene også ca. 175 EUR pr. ha, som de ellers skulle have brugt på kunstgødning.

Det europæiske jordovervågningsprogram (GMES) kan bidrage med ca. 6,9 mia. EUR, dvs. 0,2 % af EU's årlige BNP, til industrien. Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i Europa, Amerika, Asien og Afrika sammenholdt med stigende behov for sikkerhed har øget interessen for bedre overvågningssystemer. GMES skal samle relevante data, f.eks. vedrørende miljøforurening, oversvømmelser, flygtningebevægelser, skovbrande eller jordskælv, som kan hjælpe de politiske beslutningstagere. GMES har et stort potentiale for virksomheder på tjenestemarkedet, som vil kunne gøre brug af de data, der gratis stilles til rådighed. I perioden 2006-2030 vil de potentielle fordele ved GMES samlet set svare til 0,2 % af EU's nuværende årlige BNP. Fordelene ved en fuld udnyttelse af alle GMES-tjenesterne svarer til 130 mia. EUR (2005-priser), dvs. ca. 6,9 mia. om året.

Større sikkerhed for borgerne

Der skal skabes et EU-område for ret, rettigheder og retfærdighed. Europa-Kommissionens forslag på retsområdet sigter på at finde praktiske løsninger på de grænseoverskridende problemer, som borgere og erhvervsliv kommer ud for. Borgerne skal kunne bo, rejse og arbejde i en anden medlemsstat under betryggende forhold, og de skal kunne have tillid til, at deres rettigheder beskyttes, uanset hvor i EU de måtte befinde sig. Erhvervslivet skal kunne udnytte det indre markeds muligheder fuldt ud. Blot 0,1 % af EU's budget anvendes på retsområdet. Ikke desto mindre medfører mange af initiativerne på området omkostningsbesparelser og stimulerer væksten.

Databeskyttelse

Den hastige teknologiske udvikling har sammen med globaliseringen ændret verden grundlæggende. Kommissionens mål er, at databeskyttelsesreglerne skal udformes, så de kan anvendes til at tackle den nye globaliserede og højteknologiske tidsalders udfordringer. En stærk, konsekvent og homogen EU-ramme for databeskyttelse vil forstærke databeskyttelsens "indre markedsdimension". Nye regler vil lette de administrative byrder, der hviler på virksomhederne (eksempelvis med hensyn til indberetninger, som anslås at skabe omkostninger på 80 mio. EUR om året) og skabe ens vilkår for virksomheder, der ligger inde med personoplysninger og opererer i flere forskellige medlemsstater.

Direktivet om forbrugerrettigheder

Direktivet om forbrugerrettigheder vil indebære konkrete fordele for både forbrugere og erhvervsliv. Det kan være vanskeligt for borgere og erhvervsliv at få overblik over de gældende regler og dermed udnytte det indre marked fuldt ud. Forslaget øger forbrugerbeskyttelsen ved at fjerne skjulte gebyrer og omkostninger på internettet. Erhvervslivet vil nyde godt af, at der vil gælde et enkelt sæt af grundlæggende regler i EU for fjernsalg og salg uden for virksomheden. Derved skabes der lige vilkår, og transaktionsomkostningerne ved grænseoverskridende handel, navnlig ved internetsalg, nedbringes. Et sæt standardvilkår for forbrugeraftaler vil kunne mindske overholdelsesomkostningerne betydeligt - med op til 97 % for virksomheder, der er aktive i hele EU.

Integration af romaer

Europas 10-12 millioner romaer oplever fortsat diskrimination, udstødelse og tilsidesættelse af deres rettigheder. Den socioøkonomiske integration af romaerne er i de europæiske samfunds interesse, ikke mindst fordi den kan indebære betydelige økonomiske fordele. Romaerne udgør en stigende andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder med en gennemsnitsalder på 25 år sammenlignet med EU-gennemsnittet på 40 år. Hver femte person, der kommer ind på arbejdsmarkedet i Bulgarien og Rumænien, er roma. Undersøgelser foretaget af Verdensbanken peger på, at en fuldstændig integration af romaerne vil være ca. 0,5 mia. EUR værd om året for økonomien i visse lande, idet produktiviteten vil stige, udgifterne til velfærdsydelser falde og skatteindtægterne stige. Det er derfor, Europa-Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til at fastlægge nationale strategier for integrationen af romaerne.

Kvinder på arbejdsmarkedet

Skønt kvinder udgør næsten halvdelen af arbejdsstyrken og 60 % af de nyuddannede akademikere i EU, er de stadig underrepræsenterede på ledelsesplan, især på topposterne. Kommissionens mål er at anvende denne uudnyttede talentmasse til at nå vore økonomiske og sociale mål. Det er godt for erhvervslivet med flere kvinder på topposter, ikke mindst fordi kvinder som forbrugere træffer ca. 80 % af alle købsbeslutninger. En undersøgelse fra Goldman Sachs har vist, at reel ligestilling mellem kønnene vil kunne øge eurozonens bruttonationalprodukt med op til 13 %.

  • Et EU, der tæller mere i verden

Er dit eget land tilstrækkeligt stort eller betydningsfuldt til at påvirke globaliseringen eller forsvare dine interesser og værdier på verdensplan? I en tid, hvor verdensordenen ændrer sig hastigt, og hvor vækstøkonomier som Kinas, Indiens og Brasiliens i stigende grad gør sig gældende, må Europa stå sammen og være en aktiv partner, hvis vi vil have indflydelse på verdensplan. Europa må samle sine ressourcer og agere i fællesskab for at kunne trække sin del af læsset på verdensscenen og forsvare sine interesser og værdier, f.eks. gennem den fælles handelspolitik, forberedelse af kandidatlandenes tiltrædelse, investeringer i naboområderne og hjælp til nødlidende.

Handel

EU er verdens største handelsblok. EU's handel udgør samlet set (eksport og import af varer, tjenester og direkte udenlandske investeringer) omkring 3,5 billioner EUR på årsbasis (2010). EU's handelspolitik skaber vækst og job i virksomheder i EU ved at gøre det lettere for dem at operere over hele verden. Gennem handelspolitikken knyttes EU til de vigtigste globale vækstkilder og ‑regioner. Over 35 millioner job i EU er direkte afhængige af vores handel med resten af verden. EU's handelspolitik de kommende fem år har til formål at få vores økonomi til at vokse med ca. 150 mia. EUR. Forøget handel betyder, at forbrugerne opnår et større udbud af varer til lavere priser. Det sparer den gennemsnitlige forbruger for skønsmæssigt ca. 600 EUR om året.

En fælles handelspolitik (der omfatter handel med varer, tjenesteydelser og investeringer i udlandet) på EU-plan fungerer, fordi Den Europæiske Unions 27 medlemsstater er fælles om det indre marked og om en ydre grænse. Med andre ord udgør EU én samlet handelsblok i forhold til omverdenen. Såvel over for Verdenshandelsorganisationen, i hvis regi internationale handelsregler aftales og håndhæves, som over for enkeltstående handelspartnere, herunder når der forhandles om vigtige handelsaftaler, taler EU's medlemsstater med én stemme, nemlig EU's handelskommissærs.

Vækstøkonomier står for en stadig større del af verdens vækst. I 2015 vil 90 % af den globale vækst blive genereret uden for Europa, heraf en tredjedel fra Kina alene. Udviklingslandene og vækstlandene vil formentlig producere næsten 60 % af verdens BNP i 2030 mod under 50 % i dag. På trods af vækstøkonomiernes stigende betydning har EU fastholdt sin andel af verdenshandelen på 17,5 % i det forløbne årti.

EU's frihandelsaftale med Sydkorea træder i kraft den 1. juli. Den markerer en milepæl i handelsrelationerne mellem EU og Sydkorea. Fra dag ét betyder frihandelsaftalen en besparelse på 850 mio. EUR for EU's eksportører. Der er tale om den mest ambitiøse frihandelsaftale, EU nogensinde har indgået, og den første med et asiatisk land. Det forventes, at den nye handel med varer og tjenesteydelser, som frihandelsaftalen skaber, er 19,1 mia. EUR værd for EU, og at den bilaterale handel mellem EU og Sydkorea i de kommende 20 år vil blive dobbelt så stor, som den ville have været uden aftalen.

Udvidelse og naboskabspolitik

EU er bedst i stand til at bistå (potentielle) kandidatlande med at forberede deres tiltrædelse og nabolande med at tilpasse deres økonomier til EU's regler og standarder. Finansiel støtte til en tættere integration med vores naboer kan hjælpe EU med at nå sine egne mål på en række områder af central betydning for EU's velstand og sikkerhed, for den økonomiske genopretning og for en bæredygtig vækst, bl.a. inden for energi, netværksinfrastrukturer, miljøbeskyttelse og klimaforandringer.

Udvidelsespolitikken giver håndgribelige resultater i form af vækst og jobskabelse over hele EU, både i de gamle og i de nye medlemsstater. Udvidelsen er noget, både de nuværende og potentielle nye medlemsstater kan drage nytte af.

Siden udvidelserne i 2004 og 2007 (med 12 lande) er der eksempelvis skabt næsten 150 000 nye job i Østrig. Næsten halvdelen af Østrigs eksport går nu til de nye medlemsstater. Østrigs direkte investeringer i de central- og østeuropæiske lande udgør næsten 50 % af Østrigs samlede direkte investeringer i udlandet.

Udsigten til EU-medlemskab tilskynder i høj grad til politiske og økonomiske reformer i EU's nærmeste nabolande. Reformer, der styrker retsstaten, herunder reform af retssystemet, og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, gavner ikke blot de berørte lande, men også borgere og økonomiske aktører i Den Europæiske Union. Reformerne befæster fred, stabilitet og demokrati i Europa og sparer EU for udgifter til kriseforebyggelse, forstærket grænsekontrol og bekæmpelse af illegal immigration.

Den europæiske naboskabspolitik blev udviklet i 2004 for at øge både EU's og nabolandenes velstand, stabilitet og sikkerhed. Der opbygges et avanceret partnerskab, der med støtte til reformer og modernisering på grundlag af de erfaringer, der er gjort i EU, rækker ud over klassisk udenrigspolitik. Naboskabspolitikken omfatter en lang række områder som transport, energi, forskning og migration.

Naboskabsregionen var pioner i anvendelsen af innovative finansielle instrumenter gennem skabelsen af naboskabsinvesteringsfaciliteten. Faciliteten er et blandingsinstrument, som anvendes til gennem EU-budgettet at tilvejebringe lån fra internationale finansielle institutioner til støtte for naboskabspolitikkens mål og EU's regionale initiativer (Middelhavsunionen, det østlige partnerskab og Sortehavssynergien). Siden naboskabsinvesteringsfaciliteten blev oprettet i 2008, er der bevilget næsten 308 mio. EUR til den (245 mio. EUR fra EU's budget og 62,5 mio. EUR fra medlemsstaterne), og 39 projekter har tilsammen modtaget ca. 277 mio. EUR i bistand gennem den. Dermed har faciliteten bidraget til at tilvejebringe lån fra europæiske finansieringsinstitutioner på mere end 5 mia. EUR til samlede investeringsomkostninger på over 10 mia. EUR. Naboskabsfaciliteten har vist sig at være et effektivt redskab til at mobilisere yderlige støtte til naboskabslande i øst og syd, og den har ligeledes bidraget til bistandskoordineringen i naboskabsregionen.

Udenrigspolitik

Den Europæiske Union er en global økonomisk og politisk aktør med regionale og globale sikkerhedsinteresser og ‑forpligtelser. EU er aktivt engageret i at beskytte menneskerettighederne, fremme ordentlige arbejdsforhold og andre universelle værdier samt i at overholde konventionerne på miljøområdet og det sociale område. EU beskæftiger sig i stigende grad med konfliktforebyggelse, krisestyring og fredsskabelse gennem EU-ledede krisestyringsmissioner. Desuden har EU forpligtet sig til at støtte det multilaterale system og til at reformere det. For EU er udenrigspolitik derfor et vigtigt indsatsområde, som med Lissabontraktatens nye institutionelle rammer er blevet styrket. Med sin verdensomspændende tilstedeværelse ude i felten, sin bredtfavnende ekspertise, sin overnationale karakter, sin koordinerende funktion og sine stordriftsfordele har EU en komparativ fordel.

EU har indgået langt flere internationale aftaler med partnere og organisationer i hele verden end den enkelte medlemsstat. Det giver medlemsstaterne indflydelse på næsten alle udenrigspolitiske områder. De 27 medlemsstater handler inden for rammerne af fælles politikker og strategier, men det er alene EU, der har tilstrækkelig tyngde til at tage de globale udfordringer op, såsom at bekæmpe fattigdom, håndtere klimaændringer, styre migrationen og skabe stabilitet. Som global aktør har EU en troværdighed og en upartiskhed på områderne menneskerettigheder, valgobservation, forvaltning og kriseløsning, som de enkelte medlemsstater ikke kommer på højde med, og EU's humanitære bistand er upartisk. EU indtager også en særstilling med sit langsigtede og faste engagement i udviklingsbistand og anerkendte resultater med hensyn til støtte af de hårdest ramte befolkninger rundt om i verden.

EU's merværdi på det udenrigspolitiske område illustreres af de følgende eksempler fra forskellige områder. De fleste understreger EU's evne til at mobilisere de afgørende finansielle og politiske midler, der er ensbetydende med markant indflydelse i en givet situation. Den enkelte medlemsstat er næppe i stand til at opnå den samme indflydelse.

Overgang til demokrati

Siden krisen i Nordafrika brød ud, har EU mobiliseret betydelige politiske og økonomiske midler til støtte for vore naboers overgang til demokrati. En sådan proces fordrer naturligvis betydelige midler. Lad os se nærmere på det tunesiske eksempel: Siden årets begyndelse er der stillet 60 mio. EUR til rådighed til at afbøde de humanitære følger af den libyske krise i Tunesien og Egypten. EU forbereder sig også på at støtte valgprocessen i Tunesien og arbejder på at justere samarbejdet med Tunesien, som bevilges yderligere 140 mio. EUR i perioden 2011-2013. Også andre instrumenter er taget i anvendelse for at nå det tunesiske civilsamfund og støtte overgangen til demokrati. Desuden drøfter EU i øjeblikket en mulig tilpasning af naboskabspolitikken. Merværdien af EU's udenrigspolitik fremkommer ved, at EU hurtigt kan mobilisere betydelige politiske og finansielle midler kombineret med en veldefineret fælles ramme for intervention.

Sikkerhed

I lyset af den hastige forværring af situationen i Vest-Sahel, en region hvor sikkerhed og udvikling er tæt forbundet, har EU mobiliseret betydelige økonomiske og politiske midler med henblik på at imødegå de problemer, som potentielt kan få ødelæggende konsekvenser. EU's igangværende og programsatte indsats for at nå strategiens sikkerheds- og udviklingsmål beløber sig til ca. 450 mio. EUR, der hovedsagelig stammer fra Den Europæiske Udviklingsfond og i mindre grad fra stabilitetsinstrumentet. Strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel skal sikre en mere fyldestgørende og koordineret EU-indsats og mobilisere yderligere finansielle og politiske midler.

Kriser

I kølvandet på det jordskælv, der ramte Haiti i januar 2010, enedes EU og medlemsstaterne om i fællesskab at støtte genopbygningsbestræbelserne. EU og medlemsstaterne gav ved donorkonferencen om genopbygning af Haiti i marts 2010 i New York et fælles EU-tilsagn om 1,234 mia. EUR. Heraf kommer de 522 mio. EUR fra EU. Et sådant fælles tilsagn har utvivlsomt tydeliggjort EU's relevans som den vigtigste internatonale donor i genopbygningsprocessen. Medlemsstaterne og EU foretog tillige en fælles programmering, som resulterede i en ajourføring af den fælles strategi. Den dækker perioden 2011-2013. Den fælles programmering understreger målet om en mere koordineret og effektiv intervention fra EU og medlemsstaternes side.

Udviklingspolitik

EU og EU's medlemsstater yder over halvdelen af verdens udviklingsbistand (56 %). EU har forpligtet sig til at opfylde millenniumudviklingsmålene rettidigt, dvs. ved udgangen af 2015.

I den nuværende økonomiske situation giver det bedre mening end nogensinde at forbedre koordineringen af udviklingshjælpen, således at virkningen maksimeres, mens dobbeltarbejde og pengespild undgås. Ved at handle gennem EU kan medlemsstaterne faktisk spare penge. Ifølge en konsulentundersøgelse fra HTSPE ("The Benefits of a European Approach" (fordelene ved en EU-tilgang), 2009) kan der potentielt spares 3-6 mia. EUR om året.

Det er også billigere at arbejde sammen med EU. EU's administrative omkostninger – der på grundlag af tal fra 2009 anslås til 5,4 % – er lavere end de administrative omkostninger hos de vigtigste ydere af bilateral bistand. De gældende administrative regler har til formål at sikre, at EU-skatteydernes penge anvendes fornuftigt. Der anvendes således stringente og målbare kriterier. Det handler om gennemsigtighed og god forvaltning.

Hertil kommer, at udviklingsbistand er en investering for alle borgere i EU. Takket være udviklingssamarbejdet kan visse problemer løses proaktivt, og det sparer penge. Ved at investere i udviklingslandene tager vi fat på problemer på områder som migration, klimaændringer, fødevaresikkerhed, piratvirksomhed, seksuel vold m.m. Det er ofte langt billigere at udrydde årsagerne til fattigdommen end at symptombehandle på et senere tidspunkt.

Fredsfaciliteten for Afrika er et mønstereksempel på, hvordan EU kan tage initiativer på et område, men samtidig inddrage medlemsstaterne. De fleste medlemsstater er ikke aktive på området, men gennem EU har de mulighed for enkelt og hurtigt at yde deres bidrag. Siden 2004 har EU anvendt 740 mio. EUR til at forebygge konflikter og fremme stabilitet efter konflikter.

Fødevarefaciliteten er et andet eksempel på et projekt, som kun EU har tilstrækkelig tyngde til at iværksætte. Fødevarefaciliteten blev oprettet i december 2008 som en hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene og har stillet yderligere 1 mia. EUR til rådighed for projekter og programmer i 50 mållande i perioden 2009-2011. Til dato har ca. 50 millioner mennesker fået hjælp fra faciliteten. Det understreger, at EU formår at reagere på en verdensomspændende fødevaresikkerhedskrise i et omfang og på et kvalitativt niveau, som medlemsstaterne ikke vil kunne leve op til.

Sårbarheds-FLEX-mekanismen, som Den Europæiske Union søsatte i 2009, har i udviklingslande hjulpet mellem 40 millioner og 80 millioner mennesker, der var truet af dyb fattigdom som følge af den globale økonomiske krise. Ud af de 500 mio. EUR, der blev bevilget til mekanismen i 2009 og 2010, er de 434 mio. EUR blevet udbetalt. 17 af de fattigste lande i Afrika og Vestindien har nydt godt af den.

Humanitær bistand og krisestyring

Humanitær bistand og civilbeskyttelse er det første skridt, som Den Europæiske Union tager i forbindelse med kriser og nødsituationer. Relevansen af den indsats, som EU gennem Kommissionen gør på dette område, understreges af den øgede forekomst, intensitet og kompleksitet af de humanitære kriser, naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i verden. På globalt plan er antallet af naturkatastrofer femdoblet mellem 1979 og 2010. Alene i 2010 forekom der 950 naturkatastrofer i verden (hvoraf de fem var megakatastrofer), og flere hundrede millioner mennesker blev ramt. Europa er også i risikozonen. Det bliver således stadig mere almindeligt med oversvømmelser og brande, jordskælv og ekstreme vejrforhold. I 2010 blev de økonomiske omkostninger ved de humanitære kriser anslået til ca. 100 mia. EUR. Problemet vil sandsynligvis forværres i fremtiden. Det forventes således, at antallet af mennesker, der rammes af klimakatastrofer, fra 2015 vil stige med 375 mio. om året. Når Den Europæiske Union står sammen om at tage disse stadig vigtigere udfordringer op ved at yde humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand, bliver aktionerne mere effektive, rentable og relevante, end hvis medlemsstaterne hver for sig skulle kæmpe med at håndtere følgerne af kriserne i Europa og omverdenen.

EU er verdens største humanitære bistandsyder med rundt regnet 50 % af den officielle humanitære bistand. Kommissionen er verdens andenstørste humanitære bistandsyder. Alene størrelsen af EU's budget for humanitær bistand betyder, at ellers spredte initiativer giver maksimal nytteværdi, samtidig med at en sund arbejdsdeling fremmes. Et eksempel på en sådan nytteværdi ses på området "glemte kriser" – katastrofer og konflikter, som ikke skaber overskrifter, men til gengæld ofre med behov for international bistand. Eksempelvis medvirkede Europa-Kommissionen til at skabe international opmærksomhed om krisen i Sahel-regionen (Burkina Faso, Chad, Mali, Mauretanien og Niger). Regionen lider under konstant manglende regn, politisk ustabilitet, høje fødevarepriser og epidemier, som svækker en række samfund, som i forvejen har store problemer, uden at krisen påkalder sig synderlig opmærksomhed fra omverdenen.

Det overstiger ofte den enkelte medlemsstats formåen eller er særdeles ressourcekrævende at håndtere stadig mere komplekse kriser som kriserne i Haiti, Japan og Libyen. Den Europæiske Union råder derimod over tilstrækkelige midler, erfaring og ekspertise i form af fælles ressourcer og kapaciteter i medlemsstaterne til at håndtere kriserne effektivt og omkostningseffektivt. Eksempelvis kan nævnes bistanden til Japan i kølvandet på den tredobbelte katastrofe i marts 2011, hvor der gennem civilbeskyttelsesordningen koordineredes bistand (alt fra tæpper til vand og strålingsmåleinstrumenter), og hvor Kommissionen supplerede medlemsstaternes civilbeskyttelsesbistand med humanitær bistand til de evakuerede. Et andet eksempel er Libyen. Kommissionen sørgede allerede i den første uge af urolighederne for både finansiel og praktisk støtte til transport med henblik på en øjeblikkelig evakuering af 5 800 EU-borgere. Operationen udførtes med medlemsstaternes fly og skibe. Europa-Kommissionen koordinerede den og bidrog til finansieringen. Samme uge afsendte den humanitære team til Libyens grænse til Egypten og Tunesien, hvor tusindvis var strandet i forsøget på at krydse grænsen på flugt fra volden. Kommissionen var den første internationale humanitære bistandsyder, som var permanent til stede i Libyen. Indtil FN ankom den 9. april, var det EU's humanitære eksperter i Benghazi, der koordinerede den internationale bistand i det østlige Libyen.

  • EU-ansatte giver valuta for pengene

Den størst mulige nytteværdi opnås ikke blot på grund af den måde, EU's politikker og programmer forberedes og gennemføres, men også takket være de højt kvalificerede medarbejdere ved EU-institutionerne, som udarbejder og overvåger EU-retsakter, koordinerer medlemsstaternes indsats, forbereder fusions-, kartel- og antitrustafgørelser, sikrer, at EU kan arbejde på 23 sprog, og forvalter EU's støtteprogrammer. I det følgende gives nogle eksempler på nytteværdien af Europa-Kommissionens medarbejdere.

Medarbejderne i Generaldirektoraterne for Økonomi og Finansielle Anliggender samt det Indre Marked spiller en afgørende rolle for imødegåelsen af den værste finansielle krise i flere årtier og dens konsekvenser, ikke mindst for euroen. Europa-Kommissionen er gået i spidsen for at finde frem til en fælles og samlet EU-reaktion på krisen. Den pakke med seks forslag, som Europa-Kommissionen fremlagde i september 2010, vil eksempelvis betyde en gennemgribende ændring af koordineringen og overvågningen af de økonomiske politikker, der føres i EU.

Medarbejderne i Generaldirektoratet for det Indre Marked og Tjenesteydelser har udarbejdet forslag til EU's nye finansielle tilsynssystem. De nye tilsynsmyndigheder har påbegyndt arbejdet i år. De letter og koordinerer de nationale tilsyns indsats. Indsatsen på EU-niveau giver en stor effektivitetsforbedring i sammenligning med den tidligere spredte indsats. Antallet af medarbejdere ved tilsynsmyndighederne ligger i 2011 på ca. 150 og vil efter planen vokse til 300 efter fire år. Dermed er der færre medarbejdere end i de fleste nationale tilsyn (f.eks. har den britiske Financial Supervisory Authority ca. 3 300 ansatte), men dog tilstrækkeligt mange til at varetage arbejdsopgaverne.

Medarbejderne i Generaldirektoratet for Det Indre Marked og Tjenesteydelser har endvidere udarbejdet de EU-regler, som har medført åbne og konkurrenceorienterede offentlige indkøb. Det har givet besparelser i størrelsesordenen 20 mia. EUR. Det overstiger langt de omkostninger, som de forskriftsmæssige rammer har afstedkommet, og som anslås til 5 mia. EUR.

Roaming: Takket være lovgivning om prislofter udarbejdet af Kommissionens medarbejdere er prisen på roaming ved mobilopkald i EU faldet med 73 % siden 2005.

De forfærdelige ulykker, der tilstødte tankskibene "Erika" og "Prestige", ansporede EU til radikale reformer af de eksisterende ordninger og vedtagelse af nye regler og standarder, der skal forhindre ulykker til søs. Også i dette tilfælde var det Kommissionens medarbejdere, der udarbejdede forslagene til de retsakter, der skal forhindre nye utilsigtede olieudslip.

Kinahelpdesken for intellektuelle ejendomsrettigheder for SMV'er, som er delvis finansieret af Kommission, yder gratis support til små og mellemstore virksomheder i EU. Målet er at beskytte og håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder i Kina eller med relation til Kina.

Medarbejdere i Generaldirektoratet for Konkurrence gennemfører Den Europæiske Unions konkurrencepolitik, som direkte og indirekte sparer forbrugere og erhvervsliv for udgifter på mange milliarder euro. I alle tilfælde er der tale om sager, der har betydelige virkninger på tværs af grænserne, og som derfor bedre håndteres på EU-niveau end på nationalt niveau. Kommissionen traf i 2010 14 antitrust- og kartelafgørelse og pålagde bøder for 2 873 676 433 EUR. De indkomne bøder nedbringer det beløb, som medlemsstaterne skal bidrage med til EU's budget. Det vurderes, at forbrugernes gevinst ved Kommissionens kartelafgørelser alene beløb sig til mindst 7,2 mia. EUR (og måske er beløbet helt oppe på 10,8 mia. EUR). På fusionsområdet traf Kommissionen i 2010 274 afgørelser. I 16 tilfælde indeholdt afgørelsen krav om, at parterne på den ene eller anden måde skulle ændre den planlagte fusion. Det vurderes, at forbrugernes gevinst i 2010 ved Kommissionens fusionsafgørelser alene beløb sig til mindst 4,2 mia. EUR (og måske er beløbet helt oppe på 6,3 mia. EUR). Siden vedtagelsen af fusionsforordningen i 1989 har Europa-Kommissionen behandlet 4 500 fusionssager. Ud fra den forsigtige antagelse, at en gennemsnitlig fusion berører fire medlemsstater, er besparelsen 18 000 nationale procedurer over 20 år. I 2010 traf Kommissionen 435 afgørelser om statsstøtte. Mange af dem udgjorde en vigtig del af EU's reaktion på den finansielle og økonomiske krise.

Det var medarbejderne i Generaldirektoratet for Retlige Anliggender, der forberedte Europa-Kommissionen indsats for, at domme anerkendes i hele EU. I december 2010 foreslog Europa-Kommissionen at afskaffe den komplicerede og bekostelige "eksekvaturprocedure" for anerkendelse og fuldbyrdelse af domme i civil- og handelsretlige sager på tværs af medlemsstaterne. Den reform, som Kommissionen foreslår, vil skabe fri bevægelighed for retsafgørelser. Med opgivelsen af eksekvaturproceduren vil enhver dom i enhver medlemsstat anerkendes i enhver anden medlemsstat. Selv en ukompliceret eksekvaturprocedure koster gennemsnitligt virksomheder og enkeltpersoner i EU omkring 2 000 EUR (fra 1 000 EUR i Bulgarien til 3 800 i Italien). I mere indviklede sager kan omkostningerne løbe op i 12 700 EUR. Proceduren indebærer også unødvendigt besvær, idet de mellemliggende retsforhandlinger kan tage op til 12 måneder. Med Lissabontraktaten anerkendes domme i civil- og handelsretlige sager fuldt i alle 27 medlemsstater.

I det indre marked kan skatteregler hindre erhvervslivet i at agere effektivt. På baggrund af en række forslag, som Kommissionens medarbejdere havde udarbejdet, vedtog Rådet den 13. juli 2010 et direktiv, der sikrer, at skattemyndighederne nu godtager elektroniske fakturaer, der er udstedt i andre medlemsstater. Hidtil har forskelle i de nationale regler om elektroniske fakturaer hindret noget sådant. Kommissionen anslår, at fjernelsen af hindringerne for elektronisk fakturering i momsreglerne kan spare virksomhederne for udgifter på op til 18 mia. EUR.

Hovedopgaven for medarbejderne i Generaldirektoratet for Handel er at føre forhandlinger om både multilaterale og bilaterale handelsaftaler for at give europæiske virksomheder adgang til nye markeder. EU's handelsforhandlere fra Generaldirektoratet for Handel tager hvert år på ca. 2 200 tjenesterejser for at skabe adgang til markeder og forbedre de regelsæt for handel, som gælder for erhvervslivet. I alt har Generaldirektoratet for Handel knap 750 medarbejdere i Bruxelles og rundt omkring i verden. Det er beskedent i sammenligning med handelsministerierne i USA, Canada og Japan. Én enkelt handelspolitik betyder, at intet land længere skal igennem 27 separate og opslidende handelsforhandlinger. Intet land skal længere have 27 adskilte handelsforhandlingsteam, der skal rejse til drøftelser i 27 forskellige hovedstæder. Én enkelt EU-handelspolitik er derfor både effektiv og giver størst mulig valuta for pengene. En anden af opgaverne for Kommissionens handelsmedarbejdere er at sikre, at vore handelspartnere overholder spillets regler (EU's og Verdenshandelsorganisationens). De anlægger sager for erhvervslivet i EU, når erhvervslivet ikke selv gør det, og pålægger importører, der ikke overholder det indre markeds regler, straftold. Desuden er generaldirektoratet på mange måder erhvervslivet i EU behjælpeligt med at sikre, at det får mest muligt ud af EU's handelspolitik, f.eks. gennem en online database om markedsadgang for eksportører, en eksporthelpdesk for udviklingslande samt dygtige markedsadgangsteam i EU og i lande rundt om i verden, som arbejder på at afskaffe de handelshindringer, som virksomheder i EU oplever.

Kommissionens over 100 eksperter i humanitær bistand udgør EU's øjne og ører i felten. I krise- og katastrofesituationer vurderer de de humanitære behov og sørger for, at de umiddelbare behov bliver opfyldt. De udgør et aktiv, som den enkelte medlemsstat ikke kan råde over. Eksperterne forsyner regelmæssigt Kommissionen og medlemsstaterne med pålidelige førstehåndsoplysninger om de humanitære behov (f.eks. i situationsrapporter). De varetager også koordinationsopgaver i forhold til vores humanitære partnere ude i felten. På den måde undgås dobbeltarbejde og mangler. Endelig overvåger EU's humanitære eksperter gennemførelsen af EU-finansierede projekter. Det bringer dem i første linje i Europa-Kommissionens konsekvente system af kontrol- og revisionsforanstaltninger.

1 :

Oplysningerne i dette afsnit stammer fra de efterfølgende vurderinger af socialfonden samt fra de data, som medlemsstaterne har givet i de årlige rapporter om gennemførelse.

2 :

Instytut Badan Strukturnalnych, "Assessment of the benefits drawn by EU15 countries as a result of Cohesion Policy Implementation in Poland (2009)".


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website