Navigation path

Left navigation

Additional tools

Den flerårige finansielle ramme (FFR): spørgsmål og svar

European Commission - MEMO/11/468   29/06/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/468

Bruxelles, den 29. juni 2011

Den flerårige finansielle ramme (FFR): spørgsmål og svar

Denne meddelelse har til formål at besvare en række spørgsmål vedrørende de vigtigste aspekter af de forslag til en flerårig finansiel ramme, som Kommissionen har fremsat. I denne meddelelse behandles 1) de vigtigste aspekter af baggrunden for fastlæggelsen af den flerårige finansielle ramme, og hvordan den skal fungere, 2) de væsentligste fornyelser i Kommissionens forslag til politikker og 3) nye idéer til, hvordan det fremtidige budget skal finansieres.

1. Definition, historisk baggrund og procedurer

Hvad er en flerårig finansiel ramme (FFR)?

I den flerårige finansielle ramme (FFR) fastsættes det, hvor mange midler der skal anvendes på EU’s politiske prioriteringer i et tidsrum på mindst fem år. I artikel 312 i Lissabontraktaten fastsættes det, at FFR fastlægges i en forordning, som Rådet skal vedtage med enstemmighed, efter at Europa-Parlamentet har godkendt den (Europa-Parlamentet skal vedtage eller forkaste hele pakken, det kan ikke fremsætte ændringsforslag). I den finansielle ramme fastsættes de maksimale beløb (lofter) for EU’s udgifter som helhed og for de vigtigste udgiftskategorier (udgiftsområder). FFR er ikke så detaljeret som årsbudgettet.

Hvorfor har vi brug for en flerårig finansiel ramme?

Ved at fastsætte udgiftsgrænser for hvert udgiftsområde er FFR med til at indføre budgetdisciplin og sikre en velordnet udvikling i EU’s udgifter inden for rammerne af dets egne indtægter og i overensstemmelse med EU’s politiske mål. Desuden er dette system med til at sikre midler af en forudsigelig størrelse til EU’s langsigtede prioriteringer, hvilket skaber større sikkerhed for modtagerne af EU-støtte, f.eks. små og mellemstore virksomheder, dårligt stillede regioner, studerende, forskere og organisationer i civilsamfundet.

FFR udgør hjørnestenen i den årlige budgetprocedure. FFR er i høj grad med til at gøre det lettere at nå en aftale om årsbudgettet mellem Europa-Parlamentet og Rådet, som er EU's to budgetmyndigheder. Samtidig sikrer FFR kontinuitet med hensyn til at nå de prioriterede mål, der er fastsat til gavn for EU. Den finansielle ramme omfatter desuden alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure.

Har vi altid haft en flerårig finansiel ramme?

EU har siden 1988 anvendt flerårige finansielle rammer, som har dækket tidsrum på 5-7 år.

  • Den første finansielle ramme, den såkaldte Delors-pakke I, omfattede årene 1988-1992, og der blev heri fokuseret på etableringen af det indre marked og konsolideringen af det flerårige rammeprogram for forskning og udvikling.

  • I den anden finansielle ramme fra 1993-1999, Delors-pakke II, prioriterede EU social‑ og samhørighedspolitikken og indførelsen af euroen.

  • "Agenda 2000” omfattede tidsrummet 2000-2006, og heri blev der fokuseret på udvidelsen af EU.

  • Endelig blev bæredygtig vækst og konkurrenceevne med henblik på at skabe flere job prioriteret i FFR for 2007-2013.

Den næste FFR vil omfatte EU’s prioriteringer for årene 2014-2020.

Hvordan påvirker Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 FFR for 2014-2020?

Forud for Lissabontraktatens ikrafttræden var FFR resultatet af en interinstitutionel aftale. Artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gør desuden den flerårige finansielle ramme retligt bindende ved at fastlægge "de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger". Desuden skal Rådet i henhold til den nye traktat vedtage FFR med enstemmighed, efter at Europa-Parlamentet har godkendt den.

Hvorfor bør den finansielle ramme senest vedtages i 2012?

Det tager 12-18 måneder at enes om retsgrundlagene for alle flerårige programmer og projekter, som skal finansieres inden for rammerne af FFR, på områder så som forskning, uddannelse, samhørighed, udviklingsstøtte og naboskabspolitik. For at disse programmer kan blive iværksat i januar 2014 bør der opnås politisk enighed om loftet for FFR senest halvandet år før den finansielle ramme træder i kraft. Desuden skal den politiske aftale omsættes til en rådsforordning, som kræver Europa-Parlamentets godkendelse.

Hvad sker der, hvis der ikke opnås enighed?

Hvis der ikke er opnået enighed inden udgangen af 2013, vil lofterne for 2013 blive udvidet til også at omfatte 2014 plus en tilpasning til inflationen på 2 %. Traktaten indeholder desuden bestemmelser om forlængelse af "andre bestemmelser", der svarer til det sidste år i den finansielle ramme. Det betyder, at alle bestemmelser vedrørende tilpasninger og ændringer af den finansielle ramme og instrumenter uden for den finansielle ramme skal forlænges.

Uanset om der opnås enighed om den næste FFR eller ej, vil der være en finansramme for 2014, og budgettet vil således kunne vedtages i overensstemmelse med traktaten.

Hvis der ikke opnås enighed om en finansiel ramme for 2014-2020, vil det i væsentlig grad gøre det mere besværligt at få vedtaget nye programmer. I mangel af nye retsgrundlag, herunder de vejledende finansieringsrammer, vil der ikke kunne indgås forpligtelser for de flerårige udgiftsprogrammer, hvis retsgrundlag udløber i 2013.

Hvis vedtagelsen af den nye FFR forsinkes, vil budgettet for 2014 således sandsynligvis kun omfatte betalinger til landbruget og betalinger til udestående forpligtelser. Det vil med andre ord betyde, at borgere, der nyder godt af EU-støtte såsom forskere, studerende og organisationer i civilsamfundet vil blive ramt hårdt.

2. Nyheder på FFR's udgiftsside

Hvad er nyt i forhold til den fælles landbrugspolitik?

Kommissionen foreslår, at der bevilges 36,2 % af FFR til den fælles landbrugspolitik sammenlignet med 39,4 % i den tidligere budgetramme (41,5 % i 2013).

De to grundpiller i den fælles landbrugspolitiks struktur vil blive bevaret. De vigtigste ændringer, Kommissionen har foreslået, er som følger:

  • At gøre de direkte betalinger grønnere: for at sikre, at den fælles landbrugs­politik hjælper med til, at EU når sine miljømæssige mål og mål på området for klimaindsats, vil 30 % af den direkte støtte være betinget af, at der er tale om "grønne" tiltag. Det betyder, at alle landmænd skal forpligte sig til anvende en miljøvenlig praksis, som vil blive defineret i lovgivningen, og som kan kontrolleres. Virkningerne heraf vil være, at landbrugssektoren i betydelig grad går i en mere bæredygtig retning, hvor landmændene får betaling for at levere offentlige goder til deres medborgere.

  • Konvergens, hvad angår betalinger: omfanget af den direkte støtte pr. hektar vil gradvis blive tilpasset (idet der tages tage hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau og råvareomkostninger) med henblik på en mere ligelig fordeling af de direkte betalinger.

  • Bevillingerne til udvikling af landdistrikterne vil blive revurderet på grundlag af mere objektive kriterier og i højere grad målrettet mod målene for politikken. Det vil sikre en mere fair behandling af landmænd, der udfører de samme aktiviteter. For at undgå en reduktion af landmændenes indkomst foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne, hvis de ønsker det, får lov til at opretholde det nuværende nominale finansieringsniveau gennem overførsler fra den anden søjle til den første.

  • Loft over størrelsen af de direkte betalinger ved at begrænse den grundlæg­gende direkte indkomststøtte, som store landbrugsbedrifter kan få, samtidig med at der tages hensyn til større bedrifters stordriftsfordele og den direkte beskæftigelse, disse bedrifter skaber. Kommissionen foreslår, at besparelserne genbruges i budgetbevillingen til udvikling af landdistrikter og bevares inden for de nationale finansieringsrammer for de medlemsstater, som midlerne stammer fra.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 281,8 mia. EUR til første søjle i den fælles landbrugspolitik og 89,9 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne i tidsrummet 2014-2020. Disse midler vil blive suppleret af yderligere 15,2 mia. EUR.

Hvad er nyt i forhold til samhørighedspolitikken?

Kommissionen foreslår, at der bevilges 36,7 % af FFR til samhørighedspolitikken sammenlignet med 35 % i den tidligere budgetramme.

De vigtigste ændringer, Kommissionen har foreslået, er som følger:

  • I forslaget er det planlagt af oprette en kategori af overgangsregioner, hvis BNP er på mellem 75 % og 90 % af den gennemsnitlige BNP i EU. Denne nye kategori skal supplere de to eksisterende kategorier (konvergensregioner og konkurrencedygtige regioner). Disse "overgangsregioner" bør beholde to tredjedele af deres tidligere bevillinger i den næste FFR-periode. Det er først og fremmest de fattigste regioner og medlemsstater i EU, der vil blive hjulpet, således at de kan indhente de mere velstående medlemsstater.

  • Indførelse af konditionalitet i samhørighedspolitikken: Der vil blive taget udgangspunkt i resultater og incitamenter til at gennemføre de reformer, der er nødvendige for at sikre en effektiv anvendelse af de finansielle ressourcer. Derudover vil 5 % af samhørighedsbudgettet for hver medlemsstat blive afsat til en resultatreserve og i henhold til en midtvejsevaluering blive tildelt de medlemsstater, hvis programmer har bidraget mest til fremskridtene og nået de milepæle, der er aftalt i aftalerne om udviklings‑ og investeringspartnerskaber.

  • Kommissionen foreslår, at der skabes en fælles strategisk ramme for alle strukturfonde for derved at omsætte målene i Europa 2020-strategien til investeringsprioriteringer. Rent praktisk foreslår Kommissionen, at der indgås partnerskabsaftaler med hver medlemsstat. I disse aftaler fastsættes partnernes forpligtelser på nationalt og regionalt plan for anvendelsen af de bevilgede midler til gennemførelse af Europa 2020-strategien.

  • Den Europæiske Socialfond (ESF) vil fortsat spille en vigtig rolle i forbindelse med bekæmpelse af arbejdsløshed og den store fattigdom og være med til at sikre virkeliggørelsen af de overordnede mål i Europa 2020-strategien. ESF udgør 25 % af det budget, der er afsat til samhørighedspolitik, dvs. 84 mia. EUR.

Kommissionen foreslår, at der afsættes 376 mia. EUR til samhørighedspolitikkens instrumenter generelt (herunder til faciliteten for netforbindelser i Europa - se nedenfor).

Hvad er nyt med hensyn til infrastrukturen på og sammenkoblingen af det indre marked?

Kommissionen foreslår, at der oprettes en facilitet for netforbindelser i Europa for derved at fremme udviklingen i infrastruktur på områderne transport, energi og IKT på tværs af EU til gavn for alle. Erfaringerne har vist, at medlemsstaterne i deres nationale budgetter aldrig prioriterer investeringer på tværs af grænserne mellem flere lande højt nok til at sikre det indre marked den infrastruktur, der er behov for. EU-budgettet kan sikre finansieringen af tværeuropæiske projekter, der forbinder den centrale del af EU med randområderne.

Faciliteten vil blive forvaltet centralt og finansieret via en ny budgetsektion. Samfinansieringssatserne på EU-budgettet vil blive højere, når investeringerne foretages i "konvergensregioner", end når de foretages i "konkurrencedygtige regioner". Lokale og regionale infrastrukturer vil blive tilkoblet prioriterede EU-infrastrukturer, således at alle borgere i EU forbindes, og de kan (sam)finansieres af strukturfondene (Samhørighedsfonden og/eller EFRU afhængig af situationen i den enkelte medlemsstat eller region).

Faciliteten for netforbindelser i Europa vil give mulighed for at anvende innovative finansieringsredskaber til at fremskynde og sikre større investeringer, end der ville kunne opnås via offentlige investeringer alene. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med EIB og andre offentlige investeringsbanker for at kombinere finansieringen af disse projekter. Den vil navnlig fremme anvendelsen af EU-projektobligationer som et middel til at fremme virkeliggørelsen af disse vigtige projekter1.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 40 mia. EUR til dette prioriterede område, som skal suppleres af yderligere 10 mia. EUR, der skal øremærkes til tilknyttede investeringer på transportområdet inden for rammerne af Samhørighedsfonden. Dette beløb omfatter 9,1 mia. EUR til energisektoren, 31,6 mia. EUR til transport­sektoren (inklusive 10 mia. EUR inden for Samhørighedsfonden) og 9,1 mia. EUR til IKT.

Hvad er nyt i forhold til forskningspolitikken?

Oprettelsen af en fælles strategisk ramme for forskning og udvikling (skal benævnes Horizon 2020) betyder, at de tre eksisterende forsknings‑ og innovationsinstrumenter (det syvende rammeprogram, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi) vil blive samlet. Den vil være tæt knyttet til vigtige politisk prioriterede sektorer såsom sundhed, fødevaresikkerhed og bioøkonomi, energi og klimaændringer. Det Europæiske Teknologiske Institut vil blive en del af Horizon 2020-programmet og vil spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at samle de tre sider af videntrekanten, nemlig uddannelse, innovation og forskning, gennem såkaldte "Knowledge and Innovation Communities".

Hvad angår finansieringen, vil innovative finansielle instrumenter være med til at fremme de private investeringer. Partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor samt partnerskaber mellem to offentlige instanser vil blive fremmet. Finansieringsordningerne vil blive standardiseret og forenklet. På samme måde vil der blive fastsat et enkelt sæt regler for deltagelse, revision, støttestrukturer, formidling af resultater og tilbagebetalingsordninger på tværs af alle finansierings­ordninger.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 80 mia. EUR i tidsrummet 2014-2020 til den fælles strategiske ramme for forskning og innovation. Disse midler vil blive suppleret af omfattende støttebeløb fra strukturfondene (60 mia. i tidsrummet 2007-2013).

Hvad er nyt med hensyn til miljøpolitikken og politikken for klima­indsatsen?

Prioriteringerne for miljøpolitikken og klimaindsatsen vil blive integreret i alle EU's større finansieringsinstrumenter, bl.a. samhørighed, landbrug, hav‑ og fiskeripolitik, forskning og innovation samt programmerne for ekstern støtte. Kommissionen har til hensigt at øge andelen til klimarelaterede udgifter med mindst 20 % med bidrag fra forskellige politikområder, efter at den har foretaget en konsekvens­analyse. Denne strategi vil optimere synergien mellem miljøpolitikker og andre områder i erkendelse af, at den samme indsats kan og bør forfølge en række mål, der supplerer hinanden. Denne strategi vil også være med til at undgå, at der iværksættes en lang række forskellige programmer og mindske den administrative byrde.

Herudover foreslår Kommissionen et særligt miljøprogram, som skal efterfølge det nuværende LIFE+-program. Kommissionen finder, at det fremtidige program også bør forvaltes centralt, men forvaltningsopgaverne kan i vidt omfang uddelegeres til et eksisterende gennemførelsesorgan såsom Forvaltningsorganet for Konkurrence­evne og Innovation. Kommissionen foreslår, at der bevilges 3,2 mia. EUR i tidsrummet 2014-2020 til LIFE+-programmet (0,8 mia. EUR til klima og 2,4 mia. til miljø).

Er der noget nyt på uddannelsesområdet?

Der er planlagt en forenkling af den nuværende struktur, således at der bliver ét hovedprogram for at undgå opsplitning, overlapning og/eller en lang række programmer, der ikke har den nødvendige kritiske masse til at have vedvarende virkninger. Det nye Uddannelse i Europa-program har tre prioriterede områder: For det første skal der via programmet ydes støtte til tværnational læringsmobilitet. Det vil være af afgørende betydning, at der er strenge kvalitetsbetingelser for mobiliteten, og at de vigtigste politiske mål koncentreres på de områder, hvor den kritiske masse kan sikres, og hvor de supplerer andre EU-programmer, for derved at sikre en stor merværdi på EU-plan. For det andet skal det være med til at skabe samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdslivet for at fremme en modernisering af uddannelserne, innovationen og iværksætterkulturen. For det tredje skal det sikre politisk støtte til at samle dokumentation for effektiviteten af investeringer i uddannelse og hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre effektive politikker.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 15,2 mia. EUR til almen og faglig uddannelse. Disse midler vil blive suppleret af omfattende støttebeløb fra strukturfondene (72,5 mia. i tidsrummet 2007-2013).

Hvad skal der ske på området indvandring og indre anliggender?

Kommissionen foreslår, at antallet af programmer reduceres til to: migrations‑ og asylfonden og en fond for intern sikkerhed. Begge fonde vil få en ekstern dimension, der sikrer den fortsatte finansiering, idet finansieringen starter i EU og fortsætter i tredjelande (f.eks. hvad angår programmer for genbosættelse af flygtninge, tilbagetagelse og regional beskyttelse). Det vil forenkle udgiftsinstrumenterne og sikre en gnidningsløs overgang til et område uden indre grænser, som EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, der er indrejst lovligt og har lovligt ophold, kan rejse ind i, færdes, bo og arbejde i.

Kommissionen har desuden planlagt at gå væk fra den årlige programmering og over mod en flerårig programmering, hvorved arbejdsbyrden for Kommissionen, medlemsstaterne og de endelige støttemodtagere mindskes.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 8,2 mia. EUR i tidsrummet 2014-2020 til området indre anliggender.

Hvordan er situationen med hensyn til udvidelse, naboskab og forbindelser udadtil?

Der foreslås flere vigtige ændringer:

  • Der foreslås et enkelt integreret førtiltrædelsesinstrument, der skal fungere som finansiel søjle for udvidelsesstrategien og omfatte alle aspekter af intern politik og tematiske spørgsmål. Det skal gennemføres ved hjælp af nationale programmer med mange støttemodtagere i samråd med støttemodtagerne og skal også afspejle strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

  • Det europæiske naboskabsinstrument (ENI) skal være det finansielle instrument, ved hjælp af hvilket størstedelen af EU's bistand til nabolande skal ydes. Det skal understøtte naboskabspolitikken og de bilaterale partnerskaber (bl.a. bilaterale associeringsaftaler). Ud over ENI vil partnerlandene også nyde godt af andre instrumenter såsom Det Europæiske Initiativ for Demokrati og Menneskerettigheder eller instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område og bruges i krisesituationer (humanitær bistand, makro­økonomisk bistand og stabilitetsinstrument). Naboskabsinvesterings­faciliteten, hvortil der via ENI fortsat vil blive ydet støtte, kommer også til at udgøre et fleksibelt og effektivt finansielt redskab til støtte for investeringer i partnerlande inden for transport‑ og energiforbindelser, miljø og klimaændringer samt økonomisk udvikling.

  • Kommissionen foreslår, at EU ikke fortsætter finansieringen af programmer i industrialiserede lande og lande med vækstøkonomier, men i stedet opretter et nyt partnerskabsinstrument for at støtte det offentlige diplomati, fælles strategier og fremme handel og konvergens på lovgivningsområdet i de tilfælde, hvor finansieringen vil bidrage til at styrke EU's partnerskaber rundt om i verden. Det afspejler de internationale forandringer, der nu er på vej.

  • Det foreslås desuden, at der oprettes et tværafrikansk instrument til støtte for gennemførelsen af en fælles afrikansk-europæisk strategi, hvor der fokuseres på den tydelige merværdi, som tværregionale og tværkontinentale aktiviteter giver. Det skal være fleksibelt nok til at omfatte bidrag fra EU-medlemsstaterne, afrikanske stater, finansielle institutioner og den private sektor.

Kommissionen foreslår, at der bevilges 70 mia. EUR i tidsrummet 2014-2020 til traditionelle eksterne instrumenter. Dette beløb suppleres af midler uden for budgettet og FFR til Den Europæiske Udviklingsfond (29,9 mia. EUR).

3. Finansiering og egne indtægter

Hvor kommer pengene fra?

EU har tre typer ”egne indtægter” til at finansiere sine udgifter:

  • traditionelle egne indtægter (sukkerafgifter og landbrugs‑ og toldafgifter)

  • momsbaserede egne indtægter (en andel af den nationale moms, medlems­staterne opkræver på nationalt plan)

  • BNI-baserede egne indtægter ("nationale bidrag" baseret på hver medlemsstats BNI).

I 2011 vil 76 % af indtægterne på EU-budgettet komme fra BNI-baserede indtægter, 12 % fra told‑ og sukkerafgifter og 11 % fra momsbaserede indtægter. Den resterende 1 % kommer fra de skatter, som EU-personalet betaler, samt fra forskellige andre kilder såsom bøder til virksomheder, der har overtrådt konkurrenceregler eller andre regler, og uudnyttede beløb fra tidligere år.

Hvorfor fremsættes der forslag om nye egne indtægter?

Fordi det nuværende system har en række ulemper. Det er ugennemsigtigt og kompleks. De fleste medlemsstater finder, at det ikke er fair – navnlig hvad angår korrektioner, som den britiske rabat er det mest velkendte eksempel på, men hvad langt færre ved, er, at Tyskland, Nederlandene, Østrig og Sverige har en række undtagelser, når det drejer sig om at finansiere den britiske rabat (en "rabat på rabatten"!). De samme lande nyder godt af en lavere sats for deres momsbaserede bidrag, og Nederlandene og Sverige har desuden lavere satser for deres BNI-baserede bidrag. Den nuværende finansiering hviler i alt for høj grad på nationale bidrag. Mange lande opfatter dette som poster, hvor der bør spares, og hvor de har ret til at få penge tilbage. Med undtagelse af tolden, der kommer fra toldunionen, har de eksisterende indtægter endvidere ingen direkte forbindelse til EU-politikkerne.

Vores mål med dette forslag er derfor at mindske de nationale bidrag og derved bidrage til budgetkonsolideringsindsatsen i medlemsstaterne, at skabe en forbin­delse mellem EU's politiske mål og EU-finansieringen og at skabe et mere gennem­sigtigt og fair system. Det drejer sig ikke om at øge EU-budgettet.

Er finansieringen af EU-budgettet blev ændret tidligere?

Der er siden 1970 blevet vedtaget seks afgørelser om egne indtægter. Strukturen på finansieringssiden har i tidens løb udviklet sig betydeligt. Reformer på udgiftssiden er generelt blevet ledsaget af reformer af den måde, hvorpå EU finansieres. Bidragene på grundlag medlemsstaterne bruttonationalindkomst (BNI), dvs. proportionelt med hver medlemsstats velstand, har fået stadig større betydning og udgør nu tre fjerdedele af budgettet. Og hver gang er der i tidens løb blevet indført en lang række komplekse korrektioner og særordninger, både på budgettets indtægtsside og på dets udgiftsside.

Resultatet af disse ændringer er, at budgetforhandlingerne i de senere år har været stærkt påvirket af medlemsstaternes fokusering på nettopositioner (debatten om "noget for noget"), hvilket har betydet, at man har foretrukket instrumenter med finansieringsrammer, der på forhånd var geografisk øremærkede, frem for instrumenter med størst EU-merværdi.

Hvem træffer afgørelse om de egne indtægter?

Rådet vedtager en afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. For at denne afgørelse kan træde i kraft skal den ratificeres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser (artikel 311).

Hvor skal de nye egne indtægter komme fra?

De vigtigste ændringer, Kommissionen har foreslået, er som følger:

  • Forenkling af medlemsstaternes bidrag ved fra 2014 at afskaffe den komplicerede ordning for momsbaserede egne indtægter. Det vil gøre bidrags­systemet enklere og mere gennemsigtigt.

  • Indførelse af to nye typer egne indtægter: en afgift på finansielle transaktioner og en moderniseret momsordning. Det vil lette budgetkonsolideringen i medlems­staterne ved at reducere medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet og sætte ny gang i udviklingen af det indre marked på områderne moms og beskatning af den finansielle sektor.

  • Reform af korrektionsmekanismerne ved at erstatte alle eksisterende korrek­tioner med et enkelt og gennemsigtigt system med faste beløb i forhold til medlemsstaternes velstand.

Kommissionens nuværende forslag udnytter fuldt ud de muligheder, Lissabon­traktaten giver for at oprette nye kategorier af egne indtægter eller at afskaffe eksisterende kategorier. I rapporten om den måde, hvorpå ordningen med egne indtægter fungerer, redegøres der for, hvordan hvert af disse forslag knytter an til og supplerer de øvrige.

Hvorfor afskaffe de momsbaserede egne indtægter?

Kommissionen foreslår, at den komplicerede ordning for momsbaserede egne indtægter afskaffes. I forhold til de BNI-baserede egne indtægter giver den nuværende momsbaserede indtægt ingen større merværdi. De momsbaserede egne indtægter er indført for at nå frem til et sammenligneligt afgiftsgrundlag baseret på en matematisk beregning og går altså ikke direkte fra borgeren til EU. Endvidere er der et loft over de momsbaserede egne indtægter i forhold til BNI, og de er således delvis sammenlignelige med de BNI-baserede indtægter. De momsbaserede egne indtægter som sådan bidrager til at gøre EU-budgettets finansiering kompleks og ugennemsigtig.

Hvorfor vælge en EU-beskatning af den finansielle sektor og en EU-moms?

Analysen af de forskellige muligheder for egne indtægter har ført til et omfattende teknisk arbejde. Følgende hovedelementer blev fremhævet:

  • EU-beskatning af finanssektoren: Det vil give ekstra råderum for de nationale regeringer og bidrage til den generelle budgetkonsolideringsindsats. En sådan skat findes på nationalt plan i nogle medlemsstater, men en indsats på EU-plan vil kunne vise sig at være mere effektiv og vil kunne spille en rolle, når det drejer sig om at mindske den eksisterende opsplitning på det indre marked. Kommis­sionen vil fremsætte forslag hertil efter sommer.

  • Moderniseret moms: Det vil skabe en reel forbindelse mellem den nationale moms og EU-momsen og fremme en yderligere harmonisering af de nationale momssystemer. Det vil tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede omkostninger til administration og overholdelse til følge for de nationale administrationer og virksomhederne. Det indgår som en del af et nyere, bredere initiativ fra december 2010, som Kommissionen lancerede sammen med offentliggørelsen af grønbogen om den fremtidige moms, som har til formål at mindske omfanget af skatte‑ og afgiftsmotiverede forvridninger på det indre marked. Ved at gøre skattegrundlaget bredere, mindske omfanget af svig, forbedre forvaltningen af skatter og afgifter og mindske omkostningerne til overholdelse kan det administrative samarbejde i forbindelse med en bred momsreform give betydelige resultater og skabe nye indtægter for medlemsstaterne og EU.

Hvor mange indtægter forventes der fra disse nye egne indtægter?

Det vurderes, at de nye egne indtægter i 2020 kan beløbe sig til næsten halvdelen af indtægterne på EU-budgettet, mens andelen af de BNI-baserede bidrag vil falde til ca. en tredjedel (fra over tre fjerdedele på nuværende tidspunkt). Medlemsstaternes nationale bidrag vil falde tilsvarende i forhold til deres respektive BNI (dvs. i forhold til deres relative velstand).

Hvilke korrektionsmekanismer finder der?

På Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984 blev der afstukket en række vigtige vejledende principper for at sikre et fair EU-budget. Det Europæiske Råd anførte navnlig, at "udgiftspolitikken i det lange løb er det vigtigste middel til at løse spørgsmålet om uligevægten på budgettet". Det fastslog dog, at "enhver medlemsstat, der i forhold til sin relative velstand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid vil kunne opnå en justering". Disse principper er blevet bekræftet og anvendt på ensartet vis i de på hinanden følgende afgørelser om egne indtægter.

Der er siden da blevet tilføjet forskellige komplekse korrektionsmekanismer, bl.a.:

  • En korrektion til fordel for Det Forenede Kongerige (den britiske rabat).

  • Forholdsmæssig tilpasning af Tysklands, Nederlandenes, Østrigs og Sveriges bidrag til finansieringen af den britiske rabat ("rabat på rabatten").

  • Medlemsstaternes tilbageholdelse af 25 % som "opkrævningsomkostninger" af de traditionelle egne indtægter (navnlig toldafgifter), hvilket udgør en skjult korrektion til fordel for et begrænset antal medlemsstater.

  • En midlertidig reduktion af de momsbaserede bidrag fra Tyskland, Neder­landene, Østrig og Sverige.

  • En midlertidig reduktion af de BNI-baserede bidrag fra Tyskland, Nederlandene og Sverige.

Hvad vil der ske med den britiske rabat?

Kommissionen foreslår, at den nuværende mekanisme ændres til en ordning med en fast bruttotreduktion af betalingerne af de BNI-baserede egne indtægter. Et system med faste beløb vil være gennemsigtigt og let at forstå og derved lettere at gennemskue for offentligheden og parlamenterne. Det vil være fair, idet de store bidragsydere til EU-budgettet behandles i overensstemmelse med deres økono­miske velstand, og der sikres en afbalanceret finansiering af korrektionerne. Da der er tale om en forudsigelig reduktion, vil det ikke eventuelt have en kontraproduktiv virkning.

Analysen bag dette forslag er som følger: Indførelsen af den britiske korrektion i 1984 skete på grundlag af en klart urimelig situation, idet Det Forenede Kongerige havde en alt for stor budgetmæssige byrde at bære i forhold til dets relative velstand. Denne situation har imidlertid ændret sig. Det Forenede Kongerige er nu en af de mest velstående EU-medlemsstater, der fuldt ud er i stand til at bidrage til solidariteten med de fattigere medlemmer af EU. Det Forenede Kongeriges budgetmæssige byrde er nu mere i overensstemmelse med nogle af de andre nettobidragsydere som følge af, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik gradvis er kommet til at udgøre en mindre andel af EU-budgettet. Denne tendens forventes at fortsætte under den næste finansielle ramme. Også den andel af budgettet, der udgøres af de eksisterende momsbaserede egne indtægter, er gradvis blevet mindre, og Kommissionen vil foreslå helt at afskaffe de momsbaserede egne indtægter efter 2013. Med afskaffelsen af de nuværende momsbaserede egne indtægter vil vigtige data for beregningen af den britiske korrektion ikke længere være til rådighed.

1 :

For yderligere oplysninger henvises til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommis­sionens tjenestegrene, SEK(2011) 868.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website