Navigation path

Left navigation

Additional tools

Statsstøtte: Kommissionen holder høring om filmstøtte - ofte stillede spørgsmål

European Commission - MEMO/11/428   20/06/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/428

Bruxelles, den 20. juni 2011

Statsstøtte: Kommissionen holder høring om filmstøtte - ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med den høring, der indledes i dag?

Kriterierne for vurdering af, om nationale, regionale og lokale støtteordninger for film og anden audiovisuel produktion er forenelige med EU's statsstøtteregler, udløber den 31. december 2012. Disse kriterier blev fastsat i Kommissionens meddelelse om biograffilm fra 2001 (se IP/01/1326). Anvendelsen af disse kriterier er blevet forlænget tre gange, senest i 2009 (se IP/09/138)

I forbindelse med forlængelsen af kriterierne i 2009 pegede Kommissionen på en række tendenser, som bør overvejes yderligere i forbindelse med en revision af statsstøttereglerne. Disse tendenser omfatter territoriale udgiftsforpligtelser i henhold til filmstøtteordninger, støtte til andet end film- og tv-produktion (f.eks. filmdistribution og digital produktion) og konkurrence blandt visse medlemsstater om at tiltrække investeringer fra store - navnlig amerikanske – filmselskaber.

Det oplæg, som offentliggøres i dag, er et første skridt hen imod at gennemføre en revision af statsstøttereglerne inden slutningen af 2012.

Hvad medførte Kommissionens meddelelse om biograffilm fra 2001?

EU's statsstøtteregler bevarer et indre marked, hvor virksomheder fra alle EU-lande kan konkurrere og drive handel på lige vilkår, uden at medlemsstaterne har mulighed for selektivt at begunstige visse virksomheder, som derved stilles bedre end konkurrenterne i EU. Økonomisk støtte fra stater eller statslige organer til bestemte virksomheder eller industrier er generelt forbudt i henhold til EU-retten.

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) giver i nogle få tilfælde mulighed for at fravige dette princip, herunder i tilfælde af statsstøtte til fremme af kulturen. En sådan støtte kan i visse tilfælde betragtes som forenelig med det indre marked, jf. artikel 107, stk. 3, litra d), i TEUF, og meddelelsen om biograffilm fra 2001.

På hvilke betingelser kan film og anden audiovisuel produktion modtage statsstøtte?

Nationale ordninger må ikke medføre forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og skal opfylde princippet om fri bevægelighed i det indre marked. Disse ordninger skal på nuværende tidspunkt i henhold til meddelelsen om biograffilm fra 2001 også opfylde følgende specifikke kriterier:

  • støtten skal gå til et kulturelt produkt og ikke til specifikke aktiviteter i forbindelse med filmproduktion (f.eks. efterproduktion)

  • visse lofter vedrørende territoriale udgiftsforpligtelser og støtteintensitet skal overholdes.

Hvorfor holdes der høring om disse kriterier nu?

Der er gået 10 år, siden Kommissionen vedtog disse kriterier. Der er i denne periode både sket betydelige teknologiske fremskridt og ændringer i forbrugernes adfærd. I det oplæg, der offentliggøres i dag, ses der derfor ikke kun nærmere på, om disse kriterier er de mest egnede, men også på, om filmstøtte bør omfatte andre aktiviteter end blot produktion.

Sætter Kommissionen spørgsmålstegn ved behovet for statsstøtte til film og anden audiovisuel produktion?

Nej. Siden handlingsplanen for statsstøtte fra 2005 er ny statsstøttelovgivning struktureret på en sådan måde, at der først redegøres for formålet med en sådan støtte og dernæst kravene om, at støtten skal være nødvendig, rimelig og veltilrettelagt. Det er grunden til, at et af de første spørgsmål, der rejses i oplægget, er "Hvorfor finansierer vi film?" Dette spørgsmål sætter ikke spørgsmålstegn ved princippet om offentlig støtte til film, men har til formål at indsamle synspunkter om, hvad det fælles europæiske formål med en sådan støtte bør være, før der gøres forsøg på at fastsætte statsstøtteregler for denne vigtige sektor.

Tendensen til kapløb mellem visse medlemsstater om at tiltrække store filmproduktioner blev påpeget af Kommissionen i 2009 og er fortsat siden da. Et af målene i traktatens bestemmelser om statsstøtte er imidlertid netop at undgå støttekapløb.

Store amerikanske filmselskaber er de eneste vindere i et sådant kapløb, mens de nationale filmindustrier i Europa er de største tabere. Meddelelsen om biograffilm fra 2001 blev imidlertid skræddersyet til europæiske filmstøtteordninger med primært fokus på at støtte kulturen på nationalt og europæisk plan. Kommissionen er derfor ved at undersøge denne tilsyneladende modsætning.

Er idéen om, at alle filmstøtteordninger skal være baseret på fælles EU-kriterier, ikke uforenelig med idéen om kulturel mangfoldighed, som fremmes af EU?

I oplægget foreslås ikke, at alle filmstøtteordninger skal være baseret på fælles EU-kriterier. Det understreges derimod, at det er nødvendigt at respektere nærhedsprincippet, i henhold til hvilket enhver beslutning bør træffes på det mest hensigtsmæssige niveau.

Alle sådanne ordninger er dog i henhold til traktaten underlagt de samme regler om statsstøtte. Det er svært at opnå denne balance, men Kommissionen håber, at høringssvarene vil hjælpe den med at identificere de mest egnede, brede, fælles kriterier.

Hvorfor kan filmstøtte overhovedet betragtes som statsstøtte, hvis størstedelen af de offentligt finansierede europæiske film ikke vises uden for de nationale grænser, har en lille markedsandel og derfor ikke eller kun i meget begrænset omfang påvirker samhandelen og konkurrencen mellem medlemsstaterne?

De intensive markedsføringsaktiviteter på internationale filmmarkeder som f.eks. Cannes Film Market viser, at europæiske film handles internationalt og kæmper om opmærksomheden. Betingelserne for, at offentlig støtte kan betragtes som statsstøtte, er derfor opfyldt, eftersom sådanne film ofte modtager over 200 000 EUR i støtte og kan påvirke samhandelen og fordreje konkurrencevilkårene. Dette gælder især offentlig støtte til store internationale filmproduktioner.

Det skal også bemærkes, at der i de tilgængelige oplysninger om visninger på tværs af grænserne og markedsandele kun tages højde for biografbesøg. Som iagttaget i oplægget ser borgerne ikke længere kun film i biografer. Hjemmevideo, betalings-tv, gratis tv, internettet og andre platforme gør det nu i kombination med det indre marked lettere at få adgang til film, der er produceret i andre EU-medlemsstater.

Blander oplægget ikke to meget forskellige spørgsmål, der kræver forskellige tilgange og løsninger sammen, nemlig film med et virkeligt europæisk (endog nationalt) "kulturintensivt" indhold og store filmproduktioner?

Oplægget nøjes med at gøre opmærksom på en mulig modsætning mellem disse to forskellige tilgange, der anlægges af medlemsstaterne. Kommissionen vil gennemgå høringssvarene, før den foreslår en egnet metode til vurdering af de to typer støtte, der hver har sine fordele.

Vil en udvidelse af anvendelsesområdet for meddelelsen om biograffilm gøre det vanskeligere at yde offentlig støtte til film og anden audiovisuel produktion?

Nej. Kommissionen skal vurdere foreneligheden af enhver form for offentlig støtte, der udgør statsstøtte i henhold til traktatens bestemmelser. Det faktum, at Kommissionen har vedtaget en meddelelse eller retningslinjer, øger retssikkerheden på området og gør det lettere at udforme filmstøtteordninger.

Selv om de gældende regler i meddelelsen om biograffilm fra 2001 kun omfatter støtte til produktion, modtager Kommissionen stadig flere forslag fra medlemsstaterne om støtte til andre aktiviteter som f.eks. filmdistribution.

Dette giver anledning til retsusikkerhed for medlemsstaterne og pålægger både medlemsstaterne og Kommissionen en yderligere administrativ byrde. Det faktum, at en kommende meddelelse om biograffilm vil omfatte størstedelen af filmstøtteordningerne, bør derfor kunne reducere både den administrative byrde, der er forbundet med anmeldelsen af denne støtte, og den tid, som Kommissionen bruger på at vurdere støtten.

Hvorfor overvejer Kommissionen at revidere det territoriale kriterium?

EU's indre marked bygger på det grundlæggende princip om fri bevægelighed for varer, kapital, personer og tjenesteydelser. Territoriale betingelser om, at filmproducenter skal anvende en vis andel af det samlede filmbudget (eller den ydede støtte) i den medlemsstat, der yder støtten, kan udgøre en begrænsning af denne frie bevægelighed. En sådan begrænsning skal være berettiget og være afpasset de særlige forhold, som gør sig gældende for europæisk filmproduktion, i overensstemmelse med principperne i EU-retten. Kommissionen har derfor til hensigt at tage kriterierne for dens vurdering op til fornyet gennemgang for at tage højde for den seneste markedsudvikling og de særlige forhold, som gør sig gældende ved fremme af kultur.

Hvad er tidsplanen for Kommissionens revision?

En foreløbig tidsplan findes på webstedet for den offentlige høring. Den vil blive opdateret med jævne mellemrum:

  • Oktober 2011: Offentliggørelse af høringssvarene

  • December 2011 - februar 2012: Offentlig høring om forslaget til meddelelse

  • April 2012: Offentliggørelse af høringssvarene

  • Andet halvår af 2012: Vedtagelse af en meddelelse om film

(Se også IP/11/757)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website