Navigation path

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar: Bekæmpelse af tobaksbrugen i EU

European Commission - MEMO/11/349   27/05/2011

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/349

Bruxelles, den 27. maj 2011

Spørgsmål og svar: Bekæmpelse af tobaksbrugen i EU

Hvilke konsekvenser har tobaksbrugen på EU-borgernes helbred?

Det anslås, at omkring 650 000 EU-borgere dør for tidligt hvert år som følge af tobaksrygning.

Ikkerygere indgår også i dette tal. Ifølge et forsigtigt skøn døde omkring 80 000 voksne, heraf næsten 20 000 ikke-rygere, i EU-15 i 2002 af sygdomme, der skyldes tobaksrygning hjemme og på arbejdspladsen.

Henimod 13 mio. mennesker i de 27 EU-lande lider af en eller flere af de sygdomme, der er grupperet i nedenstående hovedkategorier, som kædes sammen med rygning1. Det drejer sig om:

1. Bronkitis og andre luftvejsinfektioner

2. Kroniske obstruktive lungesygdomme

3. Slagtilfælde, hjerteanfald, blodpropper (især i benene) og andre hjerte-kar-sygdomme

4. Astma

5. Lungekræft

6. Andre kræftformer, f.eks. bugspytkirtel-, spiserørs- og mavekræft.

Hvem gør hvad i bekæmpelsen af tobaksforbruget i EU?

EU og EU-landene samarbejder om at bekæmpe tobaksforbruget.

En af hjørnestenene i tobaksbekæmpelsen er EU-lovgivningen om tobaksvarer og tobaksreklamer. Formålet med disse regler er at forene målsætningerne for det indre marked med behovet for at sikre et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden i hele EU. Det er Europa-Kommissionens opgave at overvåge, at lovene gennemføres, og at fremsætte forslag om nødvendige ændringer af reglerne.

Ifølge direktivet om tobaksvarer (2001) skal alle tobaksvarer, der sælges i EU, være forsynet med to advarsler. Den ene obligatoriske advarsel skal være enten "Rygning dræber" eller "Rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser". Den anden advarsel tages fra en liste på 14 advarsler, der bl.a. omfatter sætningen "Rygning forårsager dødelig lungekræft". Direktivet indeholder også et forbud mod vildledende udtryk som f.eks. "light", "mild" og "lavt tjæreindhold", og producenterne forpligtes til at oplyse EU-landenes myndigheder om de ingredienser, de bruger. Direktivet indeholder desuden et forbud mod tobak, der indtages oralt, og der er fastsat maksimalgrænser for indholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter.

Direktivet om reklame for tobaksvarer (2003) indeholder et forbud mod, at der på tværs af grænserne gøres reklame for tobaksvarer i aviser, blade, radio og på internettet. Direktivet indeholder også et forbud mod sponsorering af arrangementer, der foregår i flere EU-lande. Desuden blev der allerede i 1989 indført et forbud mod, at tobaksvirksomheder reklamerer for tobak i fjernsynet og sponsorerer fjernsynsudsendelser.

De enkelte EU-lande har til gengæld ansvaret for at vedtage passende regler og tilbud, når det gælder andre elementer i bekæmpelsen af tobaksforbruget, f.eks. forebyggelse, rygestop og røgfrie miljøer. På disse områder er det EU's opgave at støtte, supplere og koordinere landenes indsats. EU har udstedt følgende henstillinger til medlemslandene:

Rådets henstilling om forebyggelse af rygning (2003), der er en opfordring til EU-landene om at bekæmpe alle former for tobaksreklamer og salg af tobak til mindreårige samt gennemføre oplysningskampagner og forbedre sundhedsundervisningen.

Rådets henstilling om røgfri miljøer (2009), der er en opfordring til EU-landene om at vedtage og gennemføre love om beskyttelse af borgerne mod at blive udsat for tobaksrøg i lukkede lokaler med offentlig adgang, på arbejdspladsen og i den offentlige transport. Det henstilles desuden, at der indføres rygeforbud med ledsageforanstaltninger, dvs. at børn skal beskyttes, at der skal gives tilbud om rygestop, og at der skal være anbragt synlige advarsler med billeder på cigaretpakningerne.

Hvilke lande har allerede indført rygeforbud?

Hidtil har 15 EU-lande vedtaget love, som i meget vidt omfang beskytter borgerne mod tobaksrøg.

Der er indført et totalt rygeforbud på alle offentlige steder og arbejdspladser, også caféer og restauranter, i Irland, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Spanien og Ungarn. Der er vedtaget love om rygeforbud i Italien, Sverige, Malta, Letland, Finland, Slovenien, Frankrig, Nederlandene, Cypern og Polen, hvor det dog er tilladt at have lukkede rygelokaler.

I de øvrige EU-lande indeholder lovene om rygeforbud en række undtagelser, der gælder for visse offentlige steder som f.eks. caféer og restauranter.

Gældende lovgivning om beskyttelse af borgerne mod tobaksrøg, opført efter EU-land, kan ses her:

http://ec.europa.eu/health/tobacco/law/free_environments/index_en.htm

.For at borgernes sundhed kan blive beskyttet bedst muligt, er det nødvendigt at håndhæve lovene ordentligt. Hvis EU-landenes myndigheder ikke håndhæver reglerne effektivt, vil selv det strengeste rygeforbud ikke beskytte borgerne mod at blive udsat for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser og offentlige områder.

Flere lande har siden sidste års internationale røgfrie dag strammet indsatsen for at give deres borgere røgfri miljøer. For eksempel vedtog Ungarn i april 2011 et omfattende rygeforbud. Det bliver fra januar 2012 forbudt at ryge på alle offentlige områder og arbejdspladser, herunder hoteller, restauranter og caféer og i offentlige transportmidler. Visse udendørs områder, bl.a. busstoppesteder og legepladser, bliver også omfattet af forbuddet, der gælder i en radius af fem meter. Et andet eksempel er Spanien, hvor en ny lov trådte i kraft i januar 2011. Med den nye lov udvides rygeforbuddet til at gælde alle offentlige områder, altså bl.a. caféer, restauranter, diskoteker, forlystelsessteder og busterminaler og banegårde. Rygning er også forbudt på legepladser og udendørs arealer uden for hospitaler og skoler, dog ikke voksenundervisningslokaler. Efter en vel tilrettelagt folkeafstemning i Bayern i juli 2010 er der her indført et totalt rygeforbud i alle caféer og restauranter.

I Finland trådte den første nationale lov, der sigter mod at standse alt forbrug af tobaksvarer, i kraft i september 2010. Ifølge de nye regler er det forbudt at have tobaksvarer stående fremme i butikkerne, cigaretautomater er blevet forbudt, og rygeforbuddet gælder nu også udendørs faciliteter og hotelværelser.

Er der nogen beviser for, at et rygeforbud virker?

Det er bevist, at rygeforbud har positive sundhedsvirkninger, fordi forbruget falder, og fordi folk ikke bliver udsat for tobaksrøg. Det varer måske 20-30 år, inden vi har dannet os et fuldt billede, men der er opløftende nyt fra de røgfrie lande, hvor det meldes, at luftkvaliteten indendøre er forbedret betragteligt, efter at rygeforbuddet trådte i kraft. Partikelkoncentrationen er nemlig reduceret med hhv. 83 % og 86 % i irskei og skotskeii pubber. Den bedre luftkvalitet har betydet et væsentligt fald i antallet af hjerteanfald: 11 % færre i Irlandiii og Italieniv, 17 % færre i Skotlandv og et endnu større fald visse steder i USA.

Talrige undersøgelser har også vist, at rygeforbud har medført et betydeligt fald i forekomsten af luftvejssygdomme hos de ansatte på hoteller, restauranter og caféervi. Der meldes endvidere om, at rygeforbuddet har nedsat tobaksforbruget og har fået rygerne til at holde op med at ryge.

Hvilke nye skridt vil EU tage i bekæmpelsen af tobaksforbruget?

Kommissionen overvejer for øjeblikket at fremsætte et forslag i 2012 om ændring af direktivet om tobaksvarer fra 2001. Efter en offentlig høring sidste år, og efter at de forskellige muligheder for ændringer er gennemgået ved hjælp af en konsekvensanalyse, vil direktivet kunne strammes op og tilpasses dels de forpligtelser, der på internationalt plan er indgået med hensyn til bekæmpelse af tobaksforbruget, dels de nyeste tendenser inden for tobaksvarer, dels den videnskabelige udvikling. Man er i gang med at gennemgå en række mulige foranstaltninger, heriblandt:

  • Lovgivning om nye røgfrie tobaks- og nikotinprodukter.

  • Bedre forbrugeroplysning, f.eks. større advarsler med billeder på begge sider af pakningen, standardiseret emballage og en deklaration af de skadelige stoffer.

  • Lovgivning om ingredienserne i tobaksvarer, særlig dem, der gør tobaksvaren mere attraktiv og afhængighedsskabende, og som virker tiltrækkende på især unge, f.eks. vanilje og frugtaromaer.

  • Ændring af reglerne om salg af tobaksvarer.

Bakker Kommissionen op om oplysningskampagner om tobakkens farer?

Ja, Europa-Kommissionen vil bl.a. hjælpe EU-borgerne til at forstå, hvad tobakken gør ved deres helbred. Derfor har Kommissionen siden 2005 finansieret EU-dækkende oplysningskampagner.

Kampagnen "HELP", der løb fra 2005 til 2010, havde som mål at forebygge rygning blandt unge.

I de kommende uger igangsætter Kommissionen en ny kampagne "Eksrygere er ikke til at stoppe". Formålet med kampagnen er at få unge i aldersgruppen 25‑34 år til at holde op med at ryge. Der er faktisk tale om ca. 145 mio. EU-borgere. I den nye kampagne lægges der ikke længere vægt på farerne ved rygning, men i stedet sættes der fokus på fordelene ved at kvitte smøgerne. Som rollemodeller har man tænkt sig at pege på eksrygere og deres bedrifter efter rygestoppet.

Hvilken rolle spiller EU i den internationale bekæmpelse af tobaksforbrug?

EU spiller en aktiv rolle i bekæmpelsen af tobaksforbruget på verdensplan og var en bærende kraft bag WHO's rammekonvention om bekæmpelse af tobaksrygning, der trådte i kraft den 27. februar 2005. Konventionen er WHO's første bindende verdensomspændende traktat på sundhedsområdet. Hidtil har 172 tilsluttet sig konventionen, heriblandt EU og 26 EU-landevii.

Rammekonventionen indeholder internationale regler for bekæmpelse af tobaksbrug. Der er bestemmelser om emballage og mærkning, salgsfremme og sponsorering, beskyttelse mod at blive udsat for tobaksrøg, deklaration af indholdet i tobakken, ulovlig handel, prisfastsættelse og afgifter samt støtte til avlere af økonomisk levedygtige alternativer til tobak.

1 :

Kilde: ASPECT-undersøgelsen: http://ec.europa.eu/health/ph_determinants/life_style/Tobacco/Documents/tobacco_fr_en.pdf

i :

Secondhand smoke exposure and risk following the Irish smoking ban: an assessment of salivary nicotine concentrations in hotel workers and air nicotine levels in bars, M Mulcahy et al. Tob Control 2005;14:384-388 doi:10.1136/tc.2005.011635

ii :

Secondhand smoke levels in Scottish pubs: the effect of smoke-free legislation, Semple et al. Tob Control 2007;16:127-132 doi:10.1136/tc.2006.018119

iii :

http://www.independent.ie/national-news/fall-in-heart-attacks-as-smoking-ban-takes-full-effect-1071344.html

iv :

Effect of the Italian Smoking Ban on Population Rates of Acute Coronary Events, G Cesaroni et al. Offentliggjort den 11. februar 2008, doi:10.1161/CIRCULATIONAHA.107.72988

v :

International review of the health and economic impact of the regulation of smoking in public places, A Ludbrook et al. (2005) Edinburgh. NHS Health Scotland

vi :

Nærmere oplysninger om undersøgelserne findes i et dokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er et ledsagedokument til forslaget til Rådets henstilling om røgfri miljøer, KONSEKVENSANALYSE {KOM(2009) 328 endelig} {SEK(2009) 894}.

vii :

Alle medlemsstater undtagen Tjekkiet.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website