Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/32

Bruxelles, den 19. januar 2011

Spørgsmål og Svar: Patientrettigheder i Forbindelse med Grænseoverskridende Sundhedsydelser

En ældre tysk mand med sukkersyge tager sine recepter med på en rejse til Italien, men vil apoteket acceptere dem? En polsk kvinde vil gerne have en hofteoperation i det land, hvor hendes børnebørn bor og arbejder, men hvordan ordner hun det fra Polen? En portugisisk mand ønsker af blive opereret for grå stær hos en specialist i Spanien, men kan han få godtgjort udgifterne til operationen? Dette er bare et par eksempler på spørgsmål, hvor man som patient kan have brug for at vide, hvilke regler der gælder, og hvilke rettigheder man har, i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser.

EU har netop vedtaget et nyt direktiv, som præciserer patienters ret til sikker behandling af god kvalitet på tværs af grænserne i EU og til at få udgifterne til behandlingen godtgjort. Patienter, der tager til et andet EU-land for at få medicinsk behandling, vil blive behandlet på lige fod med borgerne i det land, hvor de får behandlingen. Det nye EU-direktiv vil være til gavn for patienterne på mange andre måder. Det vil gøre det nemmere for sundhedsmyndighederne i EU-landene at have et tæt samarbejde og udveksle information om kvaliteten af sundhedsydelserne og sikkerhedsstandarderne for dem. Det vil også være en hjælp for patienter, der har brug for specialiseret behandling, f.eks. patienter, der ønsker en diagnose eller behandling for en sjælden sygdom. Det har desuden til formål at fremme oprettelsen af "europæiske netværk af referencecentre", som specialiserede ekspertisecentre, der allerede er anerkendt i Europa, får mulighed for at være med i. Sundhedseksperter i hele EU vil kunne dele bedste praksis inden for sundhedsydelser og fastsætte høje standarder for sundhedsydelsesniveauet.

Hvilket omfang får dette?

De fleste patienter foretrækker at blive behandlet i deres eget land. Derfor udgør efterspørgslen efter grænseoverskridende sundhedsydelser kun omkring 1 % af de offentlige sundhedsudgifter, hvilket i øjeblikket svarer til ca. 10 mia. EUR. I dette skøn indgår grænseoverskridende sundhedsydelser, som patienterne ikke har planlagt på forhånd (f.eks. akut behandling). Det betyder, at under 1 % af udgifterne vedrører patienter, der har planlagt at tage til udlandet for at blive behandlet, f.eks. for at få foretaget hofte- eller knæoperationer eller for at blive opereret for grå stær.

Hvordan med den gældende lovgivning på dette område (forordningerne om social sikring)?

Alle, der får brug for behandling (herunder akut), når de midlertidigt opholder sig i udlandet, vil fortsat være omfattet af det system, der er indført ved de gældende forordninger, og få den nødvendige behandling.

Hvad angår planlagt behandling kan en patient allerede anmode om forhåndstilladelse. Denne kan ikke nægtes, hvis vedkommende ikke kan behandles inden for en frist, der er medicinsk forsvarlig.

Hvorfor er der så brug for nye regler?

Det nye direktiv berører ikke de fordele, som borgerne allerede har i kraft af de gældende forordninger om social sikring. Selv om de gældende regler – som har fokus på aftaler om social sikring, og ikke patientrettigheder – har været gældende siden 1971, var der stadig behov for en præcisering af EU-borgernes ret til at modtage sundhedsydelser i et andet EU-land.

Et af de af de vigtigste resultater af det nye direktiv er, at patienter i forbindelse med behandling, der kræver hospitalsindlæggelse, selv vil kunne vælge sundhedstjenesteyder.

I forbindelse med behandling, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, vil patienterne kunne blive behandlet uden forhåndstilladelse eller formaliteter og anmode om at få udgifterne refunderet i deres hjemland. Direktivet omfatter ikke kun offentlige, men også private sundhedstjenesteydere.

Både hvad angår behandling, der kræver hospitalsindlæggelse, og behandling, der ikke gør det, vil patienterne have adgang til oplysninger om kvaliteten og sikkerheden af den behandling, de vil få.

Direktivet har også til formål at løse en række andre praktiske problemer: Hvor kan jeg finde ud af, hvilke kvalitetsstandarder et bestemt sygehus bruger? Hvor stor en del af udgifterne kan jeg få godtgjort? EU-Domstolen har bekræftet1, at retten til grænseoverskridende sundhedsydelser allerede fremgår af traktaten. Med det netop vedtagne direktiv bliver dette imidlertid præciseret i EU-lovgivningen, og der skabes et sammenhængende og ensartet regelsæt for alle borgere i EU.

Skal jeg have tilladelse fra mit hjemlands myndigheder, før jeg tager til udlandet for at blive behandlet?

De nationale myndigheder kan indføre et system med forhåndstilladelse i tre tilfælde:

1) for sundhedsydelser, der indebærer hospitalsindlæggelse mindst én nat

2) for stærkt specialiserede og omkostningstunge sundhedsydelser

3) i alvorlige og særlige tilfælde i relation til kvaliteten eller sikkerheden af de sundhedsydelser, der leveres i udlandet. I disse tre tilfælde kan patienterne komme ud for at skulle anmode om forhåndstilladelse hos den myndighed i deres hjemland, der er ansvarlig for godtgørelse af udgifterne.

Kan denne tilladelse nægtes?

De nationale myndigheder kan nægte at give forhåndstilladelse, hvis den pågældende behandling eller sundhedstjenesteyder kan udgøre en risiko for patienten. Hvis sundhedsydelsen kan leveres hjemme inden for en rimelig frist, kan tilladelsen også nægtes, men medlemsstaterne skal i så fald forklare, hvorfor en sådan beslutning er nødvendig.

Hvad nu hvis jeg ikke får tilladelse?

Patienter har ret til at klage over en administrativ afgørelse vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser, som vedrører dem selv.

Hvor stor en del af udgifterne til behandling i udlandet får jeg godtgjort?

Man får som patient godtgjort det samme beløb, som man ville få i sit eget land for samme type sundhedsydelser. EU-lande, hvor sundhedsydelser er gratis, skal oplyse patienterne om deres godtgørelsessatser.

Kan jeg få sundhedsydelser i udlandet, hvis mit eget land ikke kan tilbyde den pågældende behandling?

Ja, hvis et EU-land ikke kan tilbyde en bestemt behandling, kan dets sundhedsmyndigheder ikke nægte at give en patient, der ønsker at blive behandlet i et andet EU-land, en sådan tilladelse. Udgifterne til behandlingen godtgøres dog kun i det omfang, behandlingen falder ind under den vifte af sundhedsydelser, som findes i patientens eget EU-land.

Normalt er denne vifte af offentlige sundhedsydelser defineret ret bredt, men hvis der findes mere præcise lister (f.eks. detaljerede faktureringskoder), er det disse, der skal anvendes ved godtgørelsen af udgifter til grænseoverskridende sundhedsydelser.

Skal jeg selv lægge ud for behandlingen i et andet EU-land?

Ja, normalt er det patienten selv, der lægger ud og derefter får sine udgifter godtgjort så hurtigt som muligt af de nationale myndigheder. I henhold til direktivet kan EU-landene vælge at bekræfte godtgørelsens størrelse skriftligt på forhånd på grundlag af et overslag fra patientens side.

Hvor kan jeg finde flere oplysninger om min ret til grænseoverskridende sundhedsydelser?

Efter det nye direktiv skal der i hvert EU-land oprettes et kontaktpunkt, som skal oplyse om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Disse kontaktpunkter vil udveksle information indbyrdes og kunne give patienterne praktisk information om betingelserne og niveauerne for godtgørelsen, behandlingstilbuddene, sundhedstjenesteyderne, klageprocedurerne osv. Patienterne får på denne måde en bedre idé om kvaliteten og sikkerheden af de sundhedsydelser, der tilbydes i udlandet, og kan således bedre træffe en kvalificeret beslutning om de grænseoverskridende sundhedsydelser.

Kan jeg få overført min journal og andre medicinske oplysninger til det EU-land, hvor jeg skal behandles?

Hjemlandet skal sikre, at sundhedstjenesteyderen i det land, hvor behandlingen skal finde sted, kan få adgang til patientens skriftlige eller elektroniske journaler i overensstemmelse med direktiverne om databeskyttelse. Et udvidet samarbejde inden for e-sundhed mellem EU-landene skal sikre, at disse data i fuldt omfang kan læses og forstås. It-systemerne inden for sundhed vil med andre ord kunne "tale med hinanden". Dette kan være en stor fordel ikke blot for patienternes sikkerhed, men også for sundhedssystemernes bæredygtighed.

Hvad skal jeg gøre, hvis der går noget galt under behandlingen i udlandet?

Det nye direktiv fastsætter ansvarsfordelingen mellem det land, hvor behandlingen finder sted, og det land, som godtgør udgifterne, hvad angår klagemuligheder og retsmidler. De nationale kontaktpunkter giver patienterne de nødvendige oplysninger herom.

Hvordan kan jeg være sikker på, at der bliver fulgt ordentligt op på den behandling, jeg har fået i udlandet, når jeg vender hjem?

En hel række bestemmelser skal sikre kontinuiteten i behandlingen. Det land, hvor behandlingen finder sted, skal sikre, at patienterne har adgang til deres skriftlige eller elektroniske journal i forbindelse med den behandling, de har modtaget. Hjemlandet skal sørge for, at den medicinske opfølgning er af samme kvalitet, uanset hvor i EU behandlingen fandt sted.

Vil min recept blive anerkendt i et andet EU-land?

En recept udstedt i et andet EU-land vil blive anerkendt i patientens bopælsland og omvendt. Dermed sikrer man, at de sundhedsydelser, der er leveret i at andet EU-land, følges ordentligt op, når patienten vender hjem. Patienten har ret til at få den ordinerede medicin, hvis den er godkendt til salg og fås i det land, hvor vedkommende ønsker at få den udleveret.

I princippet skal recepter allerede nu anerkendes overalt i EU. Det bliver de imidlertid ikke altid i praksis. Det nye direktiv giver apotekerne de nødvendige værktøjer til at forstå recepter fra andre lande (f.eks. til bedre at identificere den ordinerede medicin og den pågældende læge og patient).

Hvad er fordelene ved netværket for sundhedsteknologivurdering?

Netværket af nationale myndigheder eller organer med ansvar for sundhedsteknologivurdering danner grundlag for et permanent EU-samarbejde på dette område. Merværdien ved netværket for sundhedsteknologivurdering ligger i, at det kan hjælpe beslutningstagerne til at træffe de rigtige beslutninger om sundhedsinvesteringer og -udgifter. Formålet med samarbejdet inden for netværket for sundhedsteknologivurdering er at give objektive og pålidelige oplysninger om effekten og effektiviteten af sundhedsteknologier. Dette er et konkret tiltag, der yderligere bidrager til, at sundhedsmyndighederne kan træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag.

Hvad skal der mere gøres?

På nationalt plan opretter EU-landene mindst ét nationalt kontaktpunkt, der giver patienterne alle de nødvendige oplysninger. De vil sikre, at deres referencecentre deltager i det europæiske netværk af referencecentre.

De skal også sikre, at de administrative procedurer for anvendelsen af grænseoverskridende sundhedsydelser og for godtgørelse af udgifter er på plads, herunder klageprocedurer og ordninger til beregning af omkostninger.

Kommissionen vil oprette netværk til fremme af EU-samarbejdet om sundhedsteknologivurdering og e-sundhed. Den vil arbejde for at gøre anerkendelse af recepter på tværs af grænserne mere enkel.

Hvornår træder direktivet i kraft?

EU-landene har 30 måneder til at gennemføre disse bestemmelser i national ret.

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/health/cross_border_care/policy/index_en.htm

1 :

Kohll og Decker (1998); Ferlini (2000); Geraets-Smits og Peerbooms (2001); Vanbraekel (2001); Inizan (2003); Müller Fauré og Van Riet (2003); Leichtle (2004); Watts (2006); Stamatelaki (2007); Elchinov (2010).


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website