Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO Transport 2050: Hovedudfordringerne, nøgleforanstaltningerne

Commission Européenne - MEMO/11/197   28/03/2011

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/11/197

Bruxelles, den 28. marts 2011

MEMO Transport 2050: Hovedudfordringerne, nøgleforanstaltningerne

Derfor er det vigtigt

Transport er afgørende for vores økonomi og vores samfund. Der skal være mobilitet, hvis vi skal opnå vækst og jobskabelse. I transportindustrien er der ansat omkring 10 millioner mennesker, og den tegner sig for omkring 5 % af bruttonationalproduktet (BNP). Nøglen til europæiske virksomheders evne til at konkurrere inden for verdensøkonomien ligger i effektive transportsystemer. Logistik, såsom transport og oplagring, står for 10-15 % af omkostningerne i et slutprodukt for europæiske virksomheder. Det har stor betydning for folks livskvalitet, hvordan kvaliteten af transportydelserne er. 13,2 % af den enkeltes husholdningsbudget går i gennemsnit til transport af varer og tjenesteydelser.

Hovedudfordringerne

Mobiliteten vil stige. Men europæisk transport står ved en korsvej. Vores transportsystem står over for store udfordringer:

  • Der vil blive mere knaphed på olie i de kommende årtier, og olien kommer i stigende grad fra ustabile dele af verden. Oliepriserne forventes at stige til mere end det dobbelte fra niveauet i 2005 til 2050 (59 USD/tønde i 2005). De seneste begivenheder viser, hvor ekstremt volatile oliepriserne er.

  • Transport er blevet mere energieffektiv, men energibehovet afhænger stadig af olie for 96 %'s vedkommende.

  • Trafikoverbelastning koster hvert år Europa omkring 1 % af bruttonationalproduktet (BNP).

  • Det er nødvendigt med en kraftig reduktion af verdens drivhusgasemissioner, så temperaturstigningen som følge af klimaforandringen kan begrænses til 2 ºC. Overordnet set skal EU senest i 2050 have reduceret emissionerne med 80-95 % under niveauerne i 1990 for at kunne nå dette mål.

  • Trafikoverbelastningen, både på veje og i luften, giver anledning til stor bekymring. Godstransporten forventes at stige i forhold til 2005 med omkring 40 % i 2030 og med lidt over 80 % i 2050. Passagertrafikken forventes at stige lidt mindre end godstransporten, med 34 % i 2030 og 51 % i 2050.

  • Infrastrukturen er meget forskellig i den østlige og den vestlige del af EU. I de nye medlemsstater er der for øjeblikket kun omkring 4 800 km motorveje og ingen specialbyggede højhastighedsjernbaner, og de konventionelle jernbaner er ofte i dårlig stand.

  • EU's transportsektor står over for stigende konkurrence på verdens transportmarkeder, der er i rivende udvikling.

Der kan fås et overblik over transport i: Transport 2050: 50 fakta og tal.

Transport 2050: Hovedforanstaltningerne

Strategien i Transport 2050-køreplanen for et fælles transportområde er at få indført dybtgående strukturelle ændringer af transportsektoren.

Der vil i de kommende år (2011-2014) blive arbejdet med nøgleforanstaltninger som:

  • En grundig gennemgang af reguleringsrammen for jernbaner (jernbanepakken 2012/2013). Kernen i Transport 2050-køreplanen er behovet for en ændring af jernbanesektoren, så den bliver mere attraktiv og kan indtage en langt større del af markedet for passager- og godstransport over mellemlange afstande (>300 km) inden 2050. Samtidig skal der ske en tredobling af længden af det nuværende højhastighedsnet inden 2030. Alt dette vil kræve større ændringer af reguleringsrammen for jernbaner, herunder en åbning af markedet for indenlandske passagertjenester; indførelse af forvaltningsstrukturer for banegodskorridorer; en strukturel adskillelse af infrastrukturforvaltere og tjenesteudbydere; samt forbedringer af reguleringsmiljøet, så jernbaner bliver mere attraktive at investere i for den private sektor. Kommissionen vil forelægge en ambitiøs pakke af lovgivningsinitiativer for jernbanesektoren i 2012-2013.

  • Et kernenet af strategisk infrastruktur er vigtigt, hvis der skal kunne skabes et virkeligt fælles europæisk transportområde. Kommissionen vil fremsætte nye forslag til et europæisk "multimodalt" europæisk kernenet i 2011 (offentliggørelse af retningslinjerne for transeuropæiske net (TEN-T), planer og finansieringsforslag). EU vil yde støtte gennem en enkelt ramme, så pengene til TEN-T, Samhørighedsfonden og strukturfondene udnyttes bedst muligt. Med betinget støtte vil der kunne fokuseres på EU-prioriteter og vedtagelse af nye teknologier (opladnings-/tankstationer til nye køretøjer, ny teknologi til trafikforvaltning).

  • For at kunne skabe et fuldt fungerende multimodalt transportsystem er det nødvendigt at fjerne flaskehalse og barrierer inden for andre vigtige dele af nettet, såsom en lufthavnspakke for at forbedre effektivitet og kapacitet i lufthavne (2011), en meddelelse om transport ad indre vandveje (2011) for at fjerne barrierer og forbedre effektiviteten på indre vandveje samt E-Maritime initiativet (2011) vedrørende papirløst og intelligent skibsfart, der skal virke som drivkraft og være med til at skabe et egentligt "Blue Belt"-område uden barrierer for skibsfarten. Kommissionen vil også fjerne restriktioner for vejcabotage (2012-2013).

  • At skabe et fair finansielt miljø: en ny tilgang til transportafgifter. Transportafgifterne skal ændres, så det i højere grad følger princippet om "forureneren betaler" og "brugeren betaler". I nøgleforanstaltningen for de kommende år vil der indgå:

  • Offentliggørelse af retningslinjer for anvendelse af infrastrukturomkostninger for personbiler (2012). Derefter et forslag om fastsættelse af en ramme for internalisering af omkostninger for alle landevejskøretøjer (undtagen dem, der er omfattet af Eurovignette-ordningen) for at få dækket infrastrukturomkostningerne samt de samfundsmæssige omkostninger ved trafikoverbelastning, CO2 (hvis det ikke er omfattet af brændstofafgift), lokal forurening, støj og ulykker. Det står medlemsstaterne frit for, om de vil anvende disse afgifter, men hvis de beslutter at gøre det, vil kunne ske det inden for en fælles EU-ramme.

  • Indførelse af internalisering af eksterne omkostninger inden for andre transportformer.

  • At sikre stabil finansiering til transport, anvende princippet om øremærkning af indtægter fra transportbrugere til udvikling af et integreret og effektivt net (dvs. at en andel af afgifterne fra transport skal geninvesteres i transport for at give de nødvendige midler til en transportinfrastruktur af høj kvalitet).

  • Gradvis at tillade europæiske elektroniske vejafgiftssystemer (f.eks. vil der være en europæisk elektronisk vejafgiftstjeneste for lastbiler tilgængelig fra oktober 2012 og to år senere for alle former for køretøjer) og sikre, at lastbilchauffører kan betale forskellige vejafgifter for brugen af motorveje elektronisk gennem en enkelt tjenesteudbyder for hele Europa. Det vil kunne erstatte de mange forskellige systemer, som for øjeblikket bruges i de 21 medlemsstater, som anvender vejafgifter. Princippet er det samme som for mobiltelefoner – afgifterne går tilbage til den nationale operatør/de nationale myndigheder, uanset hvor man er fra i Europa. Og med et elektronisk system vil det være let at justere afgifterne efter forskellige vilkår (myldretid, mere forurenende køretøjer).

  • En strategisk transportteknologiplan for EU (2011). Forskning og en effektiv indførelse af nye teknologier vil være afgørende for at kunne nedbringe transportemissionerne i EU ligesom i resten af verden, i byer, mellem byer og ved langdistancetransport. I 2011 vil den strategiske transportteknologiplan være et vigtigt initiativ, hvor indsatsen inden for forskning og udvikling på transportområdet i Europa vil blive omlagt/komme i nyt fokus.

  • Der vil blive lagt vægt på at producere rene, sikre, støjsvage køretøjer til alle transportformer, såvel vejkøretøjer som skibe, pramme, rullende materiel og luftfartøjer. Nøgleområderne vil være følgende: alternative brændstoffer, nye materialer, nye fremdriftssystemer og it- og trafikforvaltningsværktøjer til at forvalte og integrere komplekse transportsystemer. Af den strategiske transportteknologiplan vil det fremgå, hvad vi ønsker at koncentrere forskningsmidlerne om; hvilken strategi der skal benyttes for at tilskynde til/sikre, at der indføres nye teknologier på markedet; hvordan der opstilles de nødvendige EU-standarder, som kan sikre en sammenhængende indførelse i hele Europa.

  • Som led i den overordnede strategiske transportteknologiplan vil Kommissionen offentliggøre en strategi for rene transportsystemer i 2012, hvor der vil være flere detaljer om specifikke foranstaltninger, som kan tilskynde til og lette indførelsen af rene køretøjer, og om udvikling af standarder for rene køretøjer gældende for hele EU – f.eks. regler om interoperabilitet for betalingsinfrastruktur, retningslinjer og standarder for optankningsinfrastruktur.

  • En trepartsstrategi for transport i byer. Et af nøgleelementerne i Transport 2050-strategien er gradvis at få udfaset konventionelle brændstofbiler i byer inden 2050, således at der skiftes til elektriske biler, hydrogenbiler, hybridbiler, til offentlig transport og til cykler eller transport til fods i byerne. Hovedparten af ansvaret for transport i byerne ligger fortsat hos medlemsstaterne, og det er de enkelte byer, som selv tager stilling til, hvad der er den bedste transportblanding for deres områder. For at gøre det lettere at skifte til renere transport i byerne vil Kommissionen:

  • Indføre procedurer og finansiel bistand til kontrol af mobiliteten i byer og mobilitetsplaner for byer på frivillig basis. Undersøge, hvordan mulighederne er, for at Regionalfonden og Samhørighedsfonden kan benyttes til byer og regioner, som har indgivet mobilitetsplaner for byer.

  • Kommissionen vil fremsætte forslag til en EU-ramme for brugerbetaling for trafikanter i byer og adgang til restriktionsordninger for det stigende antal medlemsstater, som ønsker at benytte betalingsordninger for at afhjælpe trafikoverbelastning og ændre transportmønstre i byerne. Det vil kunne sikre, at de forskellige ordninger fungerer inden for en sammenhængende ramme for hele EU uden forskel.

  • Hvad angår teknologiske løsninger med rene biler, kan den enkelte by ikke gøre noget alene. EU vil derfor sætte fokus på EU-forskning, indføre strategier for hele EU og skabe de rette markedsbetingelser, som kan lette indførelsen af nye, renere køretøjer i byerne. En af hovedprioriteterne i den strategiske transportteknologiplan (2011) er rene personbiler.

  • For langdistancetransport, hvor luftfart og maritim transport fortsat er dominerende, vil der blive fokuseret på at øge konkurrenceevnen og nedbringe emissioner gennem:

  • En fuldstændig modernisering af Europas trafikkontrolsystem inden 2020 (SESAR1), så der kan skabes et fælles europæisk luftrum med kortere og mere sikre flyrejser og mere kapacitet. Som det første samarbejder medlemsstaterne om inden udgangen af 2012 at få etableret funktionelle luftrumsblokke. Med det fælles luftrum vil der alene kunne opnås en reduktion på 10 % af flyrejser og en meget signifikant reduktion af brændstofforbruget og emissioner.

  • Der skal tilsvarende større forbedringer af trafikforvaltningen til for generelt at forbedre effektiviteten og nedbringe emissionerne inden for alle transportformer. Det betyder, at der skal indføres avancerede land- og vandbårne transportforvaltningssystemer (ERTMS, ITS, RIS, Safeseanet og LRIT2).

  • Af andre nøgleforanstaltninger for luftfart og skibsfart vil der være indførelse af renere motorer, konstruktion og overgang til bæredygtige brændstoffer (se den strategiske transportteknologiplan); færdiggørelse af det fælles europæiske luftfartsområde for 58 lande og 1 milliard indbyggere inden 2020; samt arbejdet med internationale partnere og i internationale organisationer som f.eks. ICAO (Organisationen for International Civil Luftfart) og IMO (Den Internationale Søfartsorganisation) for at fremme europæisk konkurrenceevne og klimamål på globalt plan.

  • Navnlig for skibsfarten vil målet om at reducere emissionerne fra bunkerfuel med mindst 40 % kunne nås ved hjælp af operationelle foranstaltninger, tekniske foranstaltninger, blandt andet nye skibskonstruktioner, og brændstoffer med lavere kulstofindhold. I betragtning af skibsfartens globale karakter vil disse foranstaltninger skulle tages op i international kontekst inden for IMO, hvis de skal være effektive.

  • Vigtigt incitament til multimodal rejseplanlægning og integreret billettering. I et fælles europæisk transportområde skal der være effektive, interoperable systemer for hele EU til multimodal rejseplanlægning og integreret billettering.

  • På kort sigt vil der blive presset på for at gå videre med de nødvendige EU-foranstaltninger, som kan lette multimodal, integreret rejseplanlægning, begyndende med de nøgleforanstaltninger, der er nødvendige for at lette rejseplanlægning med jernbane for hele EU (2012), samt nødvendige lovgivningsforanstaltninger, der kan sikre, at tjenesteudbyderne har adgang til realtidsinformation om rejser og trafik.

For at transporttjenester kan være af høj kvalitet inden for alle sektorer, skal der ske en konsolidering og håndhævelse af lovgivningen om passagernes rettigheder inden for alle transportformer. Efter færdiggørelsen af lovgivningsrammen for passagerers rettigheder inden for alle transportformer vil Kommissionen offentliggøre rapporter om, hvordan flypassagerers rettigheder bliver tilgodeset, og vil senere i 2011 forelægge retningslinjer om en fælles fortolkning af passagerers rettigheder inden for alle transportformer.

Ovenstående liste er ikke udtømmende, men skal vise nogle af de nøgleforanstaltninger, som der vil blive arbejdet med i 2011-2014 for at få indført vigtige strukturelle ændringer, som er nødvendige for at kunne få opbygget et integreret fælles europæisk transportområde.

En fuldstændig liste over initiativer i Transport 2050-køreplanen – mere end 40 områder inden for transport til lands, til vands og i luften – kan ses på http://ec.europa.eu/transport/index_en.htm.

1 :

Single European Sky ATM Research, se http://ec.europa.eu/transport/air/sesar/sesar_en.htm.

2 :

ERTMS: Europæisk forvaltningssystem for jernbanetrafik, ITS: intelligente transportsystemer (til vejtransport), RIS: flodinformationstjenester, Safeseanet: EU's maritime informationssystemer og LRIT: identifikation og sporing af skibe på lang afstand.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site