Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/11/171

Bruxelles, den 16. marts 2011

Spørgsmål og svar vedrørende FKSSG

Hvad er det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG)?

Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er et fælles regelsæt, som selskaber, der driver virksomhed i EU, kan anvende til at beregne deres skattepligtige fortjeneste med. Sagt på anden måde vil et selskab eller en selskabskoncern kun skulle følge ét EU-system til opgørelse af sin skattepligtige indkomst og ikke forskellige regler i hver af de medlemsstater, som de driver virksomhed i. Desuden vil selskaber, der er undergivet FKSSG, og som er aktive i mere end en EU-medlemsstat, kun skulle udfylde en enkelt selvangivelse for al den aktivitet, de har inden for EU.

Hvordan kommer FKSSG til at fungere i praksis?

Med FKSSG vil selskaber eller selskabskoncerner kunne konsolidere al fortjeneste og tab i hele EU, hvilket er en anerkendelse af deres grænseoverskridende aktivitet. Denne konsoliderede selvangivelse vil blive anvendt til at fastsætte selskabets skattegrundlag, ud fra hvilket alle de medlemsstater, hvor selskabet driver virksomhed, vil have ret til at beskatte en vis del af dette grundlag ifølge en specifik formel, der er baseret på tre ligevægtede faktorer (aktiver, arbejde og omsætning). Det vil alt sammen blive gjort gennem skattemyndighederne i hovedmedlemsstaten for selskabet (dvs. gennem et "one stop shop-system").

I det foreslåede direktiv er der klare procedureregler for, hvordan selskaber kan vælge at anvende FKSSG-systemet, hvordan de skal indgive deres selvangivelse, hvordan de relevante formularer skal harmoniseres, og hvordan revisioner skal koordineres. For hvert enkelt selskab eller hver enkelt koncern vil selvangivelsen for alle deres aktiviteter inden for EU blive kanaliseret gennem skattemyndighederne i hovedmedlemsstaten, og det er denne medlemsstat, der vil være ansvarlig for koordineringen af den relevante kontrol og opfølgningen af selvangivelsen.

Hvad betyder de enkelte elementer i FKSSG?

FKSSG er opbygget af:

Fælles: Et fælles regelsæt, som kan anvendes i hele EU.

Konsolideret – Konsolidering vil sige, at al fortjeneste og tab i et selskab/en selskabskoncern fra forskellige medlemsstater lægges sammen, således at man når frem til en nettofortjeneste eller et nettotab for hele selskabets eller koncernens aktivitet i EU. Det vil så blive brugt til at fastsætte det endelige skattepligtige grundlag for selskabet eller koncernen.

Eksempel: En FKSSG-koncern består af selskab A, B, C og D. Selskab A og B har hver især en fortjeneste svarende til 10 mio. EUR; selskab C har en fortjeneste svarende til 5 mio. EUR; selskab D har et tab svarende til 8 mio. EUR.

Det konsoliderede skattegrundlag for denne koncern er A+B+C-D = 17 mio. EUR.

Selskabs-: Vedrører beskatning af selskaber.

Skattegrundlag: Den del af et selskabs fortjeneste, som vil blive beskattet. Selskabsskattegrundlaget beregnes som selskabets indtægter minus det beløb, som kan falde ind under skattefritagelse og –fradrag som for eksempel lønninger og afskrivning. Hver enkelt medlemsstat har sit eget regelsæt til beregning af dette skattegrundlag. Medlemsstat A tillader for eksempel, at aktiver kan afskrives over 10 år, hvorimod medlemsstat B kun tillader afskrivning over 5 år. Eller medlemsstat A tillader, at alle repræsentationsudgifter kan fratrækkes fortjenesten, hvorimod medlemsstat B ikke gør det. Med et fælles EU-skattegrundlag vil selskaber kun skulle foretage deres beregninger efter ét regelsæt.

Eksempel: Et selskab har indtægter på 10 mio. EUR (f.eks. salg af varer)

Minus udgifter på 3 mio. EUR (f.eks. lønninger og omkostninger til varer indkøbt med henblik på salg)

Minus fradrag på 2 mio. EUR (f.eks. afskrivning på varevogne)

= Samlet skattegrundlag på 5 mio. EUR.

Hvorfor har vi brug for FKSSG i EU?

Med FKSSG vil det blive meget billigere og meget nemmere for virksomhederne, fordi der kun bliver ét regelsæt til beregning af et selskabs eller en koncerns skattegrundlag, og der bliver oprettet et "one stop shop-system" til indgivelse af selvangivelser. For øjeblikket kan selskaberne have 27 forskellige regelsæt til at beregne deres skattemæssige fortjeneste med, og de skal indgive selvangivelser til skattemyndighederne i hver af de medlemsstater, som de driver virksomhed i. Det giver store omkostninger, administrative byrder og komplekse tilpasninger. Det komplicerede interne prisafregningssystem, som gælder for øjeblikket for koncerninterne transaktioner, er meget dyrt og belastende for virksomheder, der driver virksomhed inden for EU, og det kan give anledning til tvister mellem myndigheder i medlemsstaterne og føre til dobbeltbeskatning af selskaber.

Ved at tillade konsolidering af fortjeneste og tab på EU-plan vil FKSSG medføre, at der fuldt ud kan blive taget hensyn til virksomheders grænseoverskridende aktiviteter, og at overbeskatning dermed kan undgås.

Er FKSSG det første skridt hen imod harmonisering af skattesatser?

Nej. FKSSG drejer sig ikke om skattesatser, og Kommissionen har ingen planer om at harmonisere medlemsstaternes selskabsskattesatser. Medlemsstaterne vil fortsat kunne fastsætte deres egne selskabsskattesatser, sådan som det er deres suveræne ret. Når det blot ikke fører til forvridninger, kan forskelle i skattesatser betyder, at der opretholdes en vis grad af skattekonkurrence i det indre marked. Men med FKSSG vil der blive skabt mere transparens på selskabsskatteområdet i medlemsstaterne, og det kan give en mere fair skattekonkurrence inden for EU. FKSSG vil også i meget højere grad end andre foranstaltninger, der vedrører ensartede selskabsskattesatser, kunne fremme EU's konkurrenceevne globalt set.

Er der tal, der viser, hvilke fordele der kan være ved FKSSG?

For virksomheder, der driver grænseoverskridende virksomhed i EU, betyder FKSSG helt klart en besparelse i tid og omkostninger til efterlevelse af regler. Det anslås, at de nuværende omkostninger hertil vil kunne reduceres med 7 %, hvilket svarer til en besparelse på 0,7 mia. EUR i hele EU.

Det nye system vil også give mærkbare fordele for selskaber, som ønsker at ekspandere til andre medlemsstater. For øjeblikket koster alene det at åbne et nyt datterselskab i en anden medlemsstat en stor virksomhed mere end 140 000 EUR i skatterelaterede udgifter. Med FKSSG vil disse omkostninger blive reduceret med 87 000 EUR eller 62 %. Mellemstore virksomheder vil kunne vinde endnu mere, idet deres gennemsnitlige skatterelaterede omkostninger til at ekspandere inden for EU vil falde fra 127 000 EUR til 42 000 EUR (et fald på 67 %). Hvis blot bare 5 % af smv'erne skulle beslutte at ekspandere på dette grundlag, vil den samlede besparelse blive i størrelsesordenen 1 mia. EUR.

Da forslaget giver virksomhederne mulighed for at udligne tab i en medlemsstat med fortjeneste et andet sted i EU i skattemæssigt øjemed (dvs. konsolidering), vil der desuden kunne opnås besparelser på yderligere 1,3 mia. EUR for selskaber i hele EU.

FKSSG vil altså kunne spare virksomhederne for 0,7 mia. EUR til efterlevelsesomkostninger, for 1 mia. EUR til grænseoverskridende ekspansion og for 1,3 mia. EUR gennem konsolidering.

Hvorfor har Kommissionen foreslået, at FKSSG skulle være valgfrit for selskaber?

FKSSG bliver valgfrit, sådan at selskaber kan vælge dette harmoniserede system, hvis de mener, at de helt klart har en fordel heraf, mens andre selskaber kan fortsætte med at arbejde inden for deres nationale systemer. Det er der god mening i, da det betyder, at selskaber, der ikke har til hensigt at ekspandere ud over deres nationale grænser og derfor kun kommer til at arbejde inden for deres eget system, ikke behøver at skifte til et nyt skattesystem. Kommissionen mener også, at et obligatorisk FKSSG ikke ville være på linje med nærhedsprincippet, da det vil betyde indførelse af EU-foranstaltninger til at dække rent indenlandske aktiviteter såvel som aktiviteter på EU-plan.

Hvorfor er konsolidering en vigtig del af dette system?

Konsolidering er et væsentligt aspekt i FKSSG, fordi det betyder, at selskabers grænseoverskridende aktivitet inden for EU vil blive fuldt ud anerkendt.

I dag kan en koncern for eksempel lægge fortjeneste fra et datterselskab i medlemsstat A sammen med tab fra et andet datterselskab i samme medlemsstat A og nå frem til en nettofortjeneste eller et nettotab. Men den samme koncern kan ikke indregne tab, som den måtte pådrage sig i en anden medlemsstat B. Det betyder, at selv om koncernens tab i en medlemsstat er større end dens fortjeneste et andet sted i EU (dvs. at der er et nettotab), så skal den betale skat i de medlemsstater, hvor der er opnået fortjeneste. Der er ingen grænseoverskridende lempelse ved tab. Med FKSSG vil koncernen kunne lægge sin fortjeneste og sit tab sammen fra alle datterselskaber i hele EU og nå frem til et nettotal. Skatten vil så skulle betales af koncernens nettofortjeneste i hele EU. Det er det, der er meningen med det indre marked.

Desuden vil konsolideringen betyde, at der ikke længere er brug for det komplekse interne prisafregningssystem, som for øjeblikket benyttes ved grænseoverskridende salg inden for koncerner. Eftersom intern prisafregning er et af de mest belastende og dyreste aspekter ved selskabsbeskatning for virksomheder, vil det være en betydelig fordel for selskaber og koncerner inden for EU at få den fjernet.

Hvordan er Kommissionen kommet frem til fordelingsformlen?

I FKSSG vil selskabets skattegrundlag, når det først er gjort op, blive fordelt på alle de medlemsstater, hvor selskabet driver virksomhed, ud fra en fastsat fordelingsformel. Denne formel er baseret på tre ligevægtede faktorer:

  • Aktiver: Alle materielle anlægsaktiver, herunder bygninger, fly og maskiner, er omfattet heraf. Omkostningerne til F&U, markedsføring og reklame i de seks år, der går forud for selskabets indtrædelse i FKSSG, vil også indgå som en indikator for immaterielle aktiver i fem år.

  • Arbejde: Der er to faktorer, som vil blive indregnet under arbejde: lønsumsomkostninger og antal ansatte hver med 50 %.

  • Omsætning: Den vil blive beregnet på grundlag af, hvor varerne sendes til / er bestemt til. For tjenesteydelser vil det være dér, hvor tjenesteydelsen leveres.

Eksempel:

Selskab A, B og C danner en FKSSG-koncern. Det konsoliderede skattegrundlag er 900.

Selskab A har en kapital på 100, lønninger på 100, 1000 ansatte og en omsætning i medlemsstat A på 10 000.

Selskab B har en kapital på 200, lønninger på 200, 2000 ansatte og en omsætning i medlemsstat B på 20 000.

Selskab C har en kapital på 300, lønninger på 300, 3000 ansatte og en omsætning i medlemsstat C på 30 000.

Beregningen er som følger:

En tredjedel af 900 for kapital: 100/600 til A, 200/600 til B og 300/600 til C

½ af en tredjedel af 900 for lønninger: 100/600 til A, 200/600 til B og 300/600 til C

½ af en tredjedel af 900 for ansatte: 1000/6000 til A, 2000/6000 til B og 3000/6000 til C

En tredjedel af 900 for omsætning: 10 000/60 000 til A, 20 000/60 000 til B og 30 000/60 000 til C.

A's skattegrundlag = 50 + 25 + 25 + 50 = 150 – beskattet i medlemsstat A til satsen i A

B's skattegrundlag = 100 + 100 + 50 + 50 = 300 – beskattet i medlemsstat B til satsen i B

C's skattegrundlag = 150 + 150 + 75 + 75 = 450 – beskattet i medlemsstat C til satsen i C.

Selskabernes fortjeneste stammer fra omsætning, arbejde og aktiver, og det er derfor, at disse tre kriterier indgår i fordelingsformlen. Med de tre kriterier benyttes der i formlen data, som er let tilgængelige, som det vil være vanskeligt at manipulere med, og som vil være repræsentative for, hvor der reelt skabes fortjeneste i en virksomhed.

Hvordan kommer afskrivning ind i beregningen af skattegrundlaget? Vil det blive harmoniseret i FKSSG, og hvordan?

Afskrivning er den værdi, som et aktiv falder med over tid, og som indregnes som fradrag i skatteøjemed. Hvis der for eksempel købes en maskine til 100 000 EUR og den sælges fem år senere for 20 000 EUR, er maskinens værdi faldet med 80 000 EUR. Det sker ikke i år fem, men lidt efter lidt hvert år. Når et selskab køber et aktiv, f.eks. en bygning eller en bil, er dets skattegrundlag for hvert år indkomst minus udgifter minus et fradrag for afskrivning på dette aktiv. Det forventede værdifald på aktivet spredes ud over den forventede periode, som aktivet vil blive brugt i af selskabet, og på grundlag heraf gives der hvert år et fradrag i skattegrundlaget.

Der er forskellige afskrivningsregler i medlemsstaterne. Nogle har valgt at sprede fradraget over en længere periode (f.eks. 5 % over 20 år), mens andre begrænser fradragene til et kortere tidsrum (f.eks. 20 % over 5 år). Formålet er, at omkostningerne til aktiver skal kunne spredes over et passende antal år, uden at det går ud over fortjenesten, f.eks. ved at alle omkostninger kan fradrages i det første år.

For selskaber, der vælger FKSSG, vil der kun gælde ét regelsæt for afskrivning (25 % over 4 år). For dem, der vælger at stå uden for FKSSG, vil de nationale regler blive ved med at gælde.

Hvordan kan FKSSG være til fordel for smv'er?

Med FKSSG får smv'er, som indtil nu måske har anset det for at være alt for bekosteligt og kompliceret at ekspandere inden for EU, bedre mulighed for at gøre det. Eftersom smv'er normalt ikke har de samme ressourcer (advokater, skatterådgivere, konsulenter mv.), som større virksomheder har, er det ofte fuldstændigt uoverkommeligt for dem at skulle sætte sig ind i forskellige regler for at kunne beregne skattegrundlaget i andre medlemsstater. Med FKSSG vil smv'erne kunne fortsætte med at arbejde med blot ét system og én skatteadministration, ligesom de gør nu, selv om de vælger at ekspandere til andre medlemsstater. Det anslås, at de skatterelaterede omkostninger for en mellemstor virksomhed, der ekspanderer inden for EU, vil blive reduceret med 67 % med FKSSG. Kommissionen har sørget for at gøre de foreslåede nye regler så let forståelige og lette at bruge som muligt såvel for smv'er som for store selskaber.

Vil FKSSG være til gavn for F&U og innovative selskaber?

I FKSSG er F&U-udgifter omfattet af meget large og innovationsfremmende regler: for eksempel kan lønninger til forskere fradrages fuldt ud i det år, hvor de udbetales (uanset hvornår resultaterne af forskningen foreligger), og for udgifter til forskningsbygninger kan der med det samme foretages et 100%'s fradrag. Desuden tages der i de almindelige afskrivningsregler hensyn til, at de tekniske fremskridt sker meget hurtigt, og det betyder, at 60 % af udgifterne kan fradrages i de første tre år. Denne metode er bedre til at afspejle det hurtige fald i materielle aktivers økonomiske eller tekniske værdi. Generelt set er betingelserne for forskning og innovation bedre i FKSSG end i de nuværende selskabsskattesystemer i de fleste af medlemsstaterne.

Er der betingelser forbundet med at indtræde eller udtræde af FKSSG?

Ja. Selskaber, der vælger FKSSG, binder sig for minimum fem år (for at undgå, at de træder ind og ud i skatteplanlægningsøjemed). Desuden er der i et bilag til forslaget en liste over forskellige kriterier, som et selskab skal opfylde for at kunne anvende FKSSG-systemet (f.eks. hvilken type selskabsskatteregler det skal være omfattet af; selskabsform …).

Vil FKSSG være tilgængeligt for tredjelandsselskaber etableret i Europa?

Ja. Tredjelandsselskaber med filialer eller datterselskaber i en medlemsstat vil kunne vælge FKSSG i forbindelse med deres EU-aktiviteter, så længe de opfylder de samme kvalifikationskriterier, som kræves af EU-selskaber (se ovenfor).

Vil FKSSG kunne tiltrække flere udenlandske direkte investeringer?

FKSSG kan gøre EU til et meget mere attraktivt marked for udenlandske investorer. For øjeblikket har selskaber, som driver virksomhed i tredjelande som USA eller Kina, således kun at gøre med ét nationalt skattesystem. Heroverfor står Europa med et system med 27 forskellige regelsæt, hvilket giver anledning til meget mere kompleksitet og mange flere omkostninger. Med et fælles regelsæt for selskabsskattegrundlaget og et one stop shop-system til indgivelse af selvangivelser vil det blive meget lettere for udenlandske firmaer at investere i EU. Mange tredjelande har allerede påpeget over for Kommissionen, at FKSSG vil kunne gøre EU til et mere interessant marked for udenlandske investeringer.

Vil der være en anden skattesats for FKSSG end for det nationale system?

Medlemsstaterne vil fortsat selv skulle beslutte, hvilke selskabsskattesatser de vil anvende, også for selskaber, som arbejder inden for FKSSG (eftersom FKSSG kun drejer sig om skattegrundlaget og ikke om skattesatsen). En medlemsstat kan vælge at anvende en anden skattesats for FKSSG, hvis dens eget nationale grundlag er helt forskelligt herfra, og den ønsker at opretholde den samme effektive skattesats (dvs. den skat, der reelt er betalt under hensyntagen til skattesatsen, beregningsgrundlaget og forskellige fradrag). Hvis for eksempel FKSSG-grundlaget er bredere end det nationale grundlag, kan medlemsstaten vælge at anvende en lavere sats for FKSSG for at opretholde den samme effektive skattesats. En anden mulighed er, at medlemsstaterne tilpasser deres nationale grundlag så nært som muligt til FKSSG for at undgå at have forskellige satser for de to. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvilken fremgangsmåde der passer bedst til dens nationale behov.

Er der nogen sikkerhed for medlemsstaterne for, at selskaber ikke kan overføre aktiver for at få mest muligt ud af formlen?

I FKSSG-forslaget er der regler, som skal forhindre koncerner i kunstigt at overføre fortjeneste fra en medlemsstat til en anden. Selskaber vil dog fortsat kunne udøve deres ret til fri bevægelighed og deres etableringsret af rent kommercielle årsager (f.eks. bygge en ny fabrik i en anden medlemsstat), sådan som de gør det i dag.

Hvilke regler om bekæmpelse af misbrug indeholder forslaget?

I forslaget er der en generel klausul om bekæmpelse af misbrug, som er på linje med, hvad der allerede findes i mange medlemsstater. Desuden er der specifikke foranstaltninger mod misbrug, for eksempel restriktioner for rentefradrag i nogle tilfælde og en undtagelse fra skattefritagelsen for udenlandsk indkomst i andre tilfælde.

Kan FKSSG bidrage til større skattekonkurrence?

Ved at skabe et ensartet skattegrundlag vil FKSSG give større transparens og vil derfor kunne sikre, at der bliver konkurrence om den effektive skattesats frem for om eventuelt skjulte elementer i forskellige skattegrundlag. Det vil kunne give en mere åben og fair skattekonkurrence. Medlemsstaterne vil fortsat skulle fastsætte selskabsskattesatserne for deres eget territorium. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at beslutte, hvilken fremgangsmåde der egner sig bedst til dens budgetmæssige behov og dens skattepolitik.

Vil FKSSG kunne føre til en udvidelse af skattegrundlaget i de fleste medlemsstater?

For de fleste medlemsstater1 vil FKSSG-grundlaget blive bredere end det eksisterende nationale skattegrundlag. Det fælles skattegrundlag er i gennemsnit 7,9 % bredere. Med dette bredere skattegrundlag behøver medlemsstaterne ikke at bekymre sig om, hvorvidt deres skattesystemer kan klare sig i forbindelse med en budgetkonsolidering (eftersom det bredere skattegrundlag mindsker risikoen for skattetab).

Vil FKSSG kunne føre til, at selskaber bliver beskattet mere, hvis fortjenesten opnås på markeder, hvor skatten er højere?

FKSSG vil være fakultativt. Hvis et selskab ikke mener, at der vil være en fordel ved systemet, er de ikke tvunget til at vælge det. Langt hovedparten af virksomhederne (80 %) har dog bakket op om FKSSG, idet de kan se, at der er fordele herved i form af mindre administrative byrder, færre omkostninger til efterlevelse af regler og mindre risiko for strid om interne afregningspriser (KPMG-undersøgelsen fra 2007, "Harmonised corporate tax base – are European business for or against it? Pan-EU survey results investigating reactions to proposed Common Consolidated Corporate Tax base", Jeff Wagland).

Er dette forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet?

Ja. Formålet med FKSSG er at fjerne hindringer i det indre marked, således at det bliver billigere og lettere for virksomhederne at drive grænseoverskridende virksomhed. Det kan kun opnås ved en implementering på EU-plan. Det er nødvendigt med en EU-tilgang, hvis der skal kunne indføres fælles regler og et "one stop shop-system" for grænseoverskridende virksomhed. Nogle af hovedelementerne i forslaget (f.eks. grænseoverskridende tabslempelse, allokering af skattegrundlaget gennem en fælles formel) ville ikke kunne gennemføres på rent nationalt plan.

Hvad skal der nu ske?

Forslaget skal nu drøftes og godkendes af medlemsstaterne i Rådet, efter at Europa-Parlamentet har fremsat udtalelse herom.

See also IP/11/319

1 :

Det gælder ikke Estland, eftersom landet har en fordelingsskat, som kun gælder for udloddet dividende, og det ikke er nødvendigt med en definition af skattegrundlag.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website