Navigation path

Left navigation

Additional tools

Det europæiske borgerinitiativ

European Commission - MEMO/10/683   15/12/2010

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/10/683

Bruxelles, den 15. december 2010

Det europæiske borgerinitiativ

I. Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

  • Hvad står der i Lissabontraktaten om det europæiske borgerinitiativ?

  • Er det allerede muligt at fremsætte et borgerinitiativ? Hvornår bliver det muligt at fremsætte de første borgerinitiativer?

  • Hvad sker der i tilfælde som det nylige andragende fra Greenpeace? Kan andragendet indbringes igen, når forordningen om borgerinitiativer træder i kraft?

  • Hvad bidrager det europæiske borgerinitiativ med?

  • Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?

  • Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemsstaterne?

  • Kan et europæisk borgerinitiativ vedrøre Europa-Parlamentets hjemsted i Strasbourg?

  • Vil borgerne kunne foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?

  • Kan tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU underskrive et europæisk borgerinitiativ?

II. Spørgsmål og svar vedrørende forordningen: Hvordan kommer det europæiske borgerinitiativ til at fungere i praksis?

  • Hvem kan fremsætte et forslag til initiativ?

  • Kan organisationer stå bag et borgerinitiativ?

  • Indføres der bestemmelser om gennemsigtighed i finansieringen?

  • Vil initiativtagerne modtage nogen form for EU-midler?

  • Hvordan får borgerne kendskab til igangværende initiativer?

  • Hvordan vil Kommissionen kontrollere, at de grupper, der fremsætter et initiativ, er saglige?

  • Hvordan vil Kommissionen forhindre, at ekstremister bruger redskabet til at udbrede deres synspunkter?

  • Hvilke krav skal være opfyldt for at få registreret et forslag til initiativ?

  • Hvilket sprog skal initiativtagerne henvende sig på, når de anmoder om registrering af et forslag til initiativ?

  • Oversætter Kommissionen forslagene til initiativer?

  • Hvordan kan initiativtagere sikre sig, at deres forslag falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser?

  • Kommissionen har hele tiden sagt, at den ønskede en registreringsfase og en godkendelsesfase senere i proceduren. Hvorfor blev denne idé opgivet?

  • Hvorfor kræves det, at underskriverne af et initiativ kommer fra en fjerdedel af medlemsstaterne? Hvorfor ikke bare fra én?

  • Hvorfor anvende en multiplikator for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet som tærskel for minimumsantallet af støttetilkendegivelser pr. medlemsstat?

  • Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der indsamles i medlemsstater, hvor minimumstærsklen ikke nås?

  • Hvilken alder skal borgerne have for at kunne underskrive et initiativ?

  • Skal borgerne være stemmeberettigede for at kunne underskrive et initiativ?

  • Hvis en borger er statsborger i én medlemsstat og bor i en anden, i hvilken medlemsstat vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?

  • Har unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ? I hvilken medlemsstat vil deres støttetilkendegivelse blive medregnet?

  • Vil det være muligt at underskrive et europæisk borgerinitiativ via internettet?

  • Hvordan kan borgerne vide, om det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?

  • Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, vide sig sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?

  • Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelser?

  • Hvordan vil Kommissionen reagere på initiativer, der opfylder betingelserne?

  • Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Hvilke klagemuligheder har borgerne?

  • Vil det være muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Vil det være muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?

  • Hvorfor har medlemsstaterne brug for et år til at gennemføre det europæiske borgerinitiativ?

  • Gør forordningen ikke det europæiske borgerinitiativ alt for bureaukratisk?

I. Generelle spørgsmål og svar vedrørende det europæiske borgerinitiativ

1. Hvad står der i Lissabontraktaten om det europæiske borgerinitiativ?

Med Lissabontraktaten indføres det europæiske borgerinitiativ. Det fremgår af traktaten, at "et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne" (artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union).

Det fremgår også, at de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et sådant initiativ, herunder det minimumsantal medlemsstater, som borgerne skal komme fra, fastlægges i en forordning, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Europa-Kommissionen (artikel 11, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 24 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Kommissionen vedtog sit forslag den 31. marts 2010, og Parlamentet og Rådet har nu endeligt vedtaget forordningen.

2. Er det allerede muligt at fremsætte et borgerinitiativ? Hvornår bliver det muligt at fremsætte de første borgerinitiativer?

Bestemmelserne vedrørende borgerinitiativer er blevet vedtaget, men ifølge forordningen vil de første borgerinitiativer først kunne fremsættes et år efter dens ikrafttræden. Medlemsstaterne har brug for tid til at tilpasse deres nationale lovgivning, inden de første initiativer fremsættes.

3. Hvad sker der i tilfælde som det nylige andragende fra Greenpeace? Kan andragendet indbringes igen, når forordningen om borgerinitiativer træder i kraft?

Andragender som det seneste fra Greenpeace kan ikke betragtes som et borgerinitiativ. Eftersom det i traktaten præciseres, at de procedurer og betingelser, der er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ, fastsættes ved en forordning, der vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet, kan initiativer, der fremsættes før forordningens vedtagelse og ikrafttræden, således ikke betragtes som "borgerinitiativer" som omhandlet i traktaten, da reglerne og procedurerne endnu ikke er trådt i kraft. Underskrifter, der indsamles før datoen for forordningens ikrafttræden, kan ikke anvendes på et senere tidspunkt. Det fremgår af forordningen, at støttetilkendegivelser først kan indsamles efter Kommissionens registrering af forslaget til initiativ, og registrering vil først være mulig efter forordningens ikrafttræden. Kommissionen vil i mellemtiden naturligvis nøje gennemgå synspunkterne i Greenpeaces andragende.

4. Hvad bidrager det europæiske borgerinitiativ med?

I henhold til Lissabontraktaten bygger Unionens funktionsmåde fortsat på det "repræsentative demokrati", og de europæiske borgere vil fortsat være repræsenteret direkte på EU-plan i Europa-Parlamentet. Lissabontraktaten nævner udtrykkeligt disse grundlæggende principper.

Med det europæiske borgerinitiativ udvider den nye traktat imidlertid den offentlige debat ved at give borgerne mulighed for at deltage mere aktivt i Unionens demokratiske liv via dette nye redskab, der styrker "deltagelsesdemokratiet".

Selv om Kommissionen bevarer sin initiativret og derfor ikke vil være forpligtet til at fremsætte et forslag i henhold til et borgerinitiativ, skal den nøje undersøge alle initiativer, der falder inden for rammerne af dens beføjelser, og vurdere, om det ville være hensigtsmæssigt at fremsætte et nyt forslag.

Det er således Kommissionens opfattelse, at dette nye instrument bliver et meget positivt bidrag, ikke kun til det europæiske demokrati, men også i EU's politiske beslutningsproces.

5. Hvad er forskellen mellem et europæisk borgerinitiativ og et andragende?

Retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet – en ret, der også er omhandlet i de tidligere traktater – er væsentligt forskellig fra det nye borgerinitiativ, som indføres med Lissabontraktaten. Andragender kan indgives af unionsborgere og af fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, enten individuelt eller sammen med andre borgere eller personer, og skal vedrøre spørgsmål, der falder ind under EU's virksomhedsområde, og som berører den pågældende direkte (f.eks. en klage). Andragender vedrører derfor ikke nødvendigvis nye politikforslag. Andragender sendes til Europa-Parlamentet i dets egenskab af borgernes direkte repræsentant på EU-plan.

Med borgerinitiativet derimod får mindst én million borgere mulighed for direkte at opfordre Kommissionen til at foreslå nye initiativer.

6. Er borgerinitiativer et kendt fænomen i medlemsstaterne?

Borgerinitiativer er allerede udbredt i de fleste medlemsstater, enten på nationalt, regionalt eller lokalt plan. I følgende medlemsstater er der indført borgerinitiativer på nationalt plan: Østrig, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Nederlandene. Der er indført regionale borgerinitiativer i Østrig, Tyskland, Spanien, Sverige og Nederlandene og lokale borgerinitiativer i Belgien, Tyskland, Ungarn, Italien, Luxembourg, Slovenien, Spanien og Sverige. Borgerinitiativer er også et kendt fænomen uden for EU (f.eks. i Schweiz og USA). Initiativerne er meget forskellige med hensyn til anvendelsesområde, og de er generelt underlagt forskellige procedurer.

7. Kan et europæisk borgerinitiativ vedrøre Europa-Parlamentets hjemsted i Strasbourg?

Nej. Et forslag vedrørende dette spørgsmål falder ikke inden for rammerne af Kommissionens beføjelser. Det præciseres i forordningen, at forslag til borgerinitiativer, der falder åbenbart uden for rammerne af Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, ikke registreres. Institutionernes hjemsted fastlægges ved overenskomst mellem medlemsstaternes regeringer.

8. Vil borgerne kunne foreslå en traktatændring gennem et europæisk borgerinitiativ?

Nej. I henhold til traktaten, og som det også fremgår af forordningen, kan borgerinitiativer kun vedrøre forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.

9. Kan tredjelandsstatsborgere med bopæl i EU underskrive et europæisk borgerinitiativ?

Nej. I henhold til traktaten kan tredjelandsstatsborgere ikke underskrive et europæisk borgerinitiativ. Det fremgår klart af traktaten, at kun borgere, som er statsborgere i en EU-medlemsstat, kan underskrive et initiativ.

II. Spørgsmål og svar vedrørende forordningen: Hvordan kommer det europæiske borgerinitiativ til at fungere i praksis?

1. Hvem kan fremsætte et forslag til initiativ?

Borgerinitiativer skal fremsættes af borgerkomitéer bestående af mindst syv borgere, som er bosiddende i mindst syv forskellige medlemsstater. Medlemmerne af en borgerkomité skal være unionsborgere og have den alder, der giver stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet (valgretsalderen ved dette valg er 18 år i alle medlemsstater, undtagen Østrig, hvor den er 16). De skal udpege en repræsentant og en stedfortræder, som under hele proceduren har mandat til at tale og handle på borgerkomitéens vegne. Medlemmer af Europa-Parlamentet medregnes ikke i det minimumsantal, der kræves for at danne en borgerkomité.

2. Kan organisationer stå bag et borgerinitiativ?

Organisationer kan ikke fremsætte forslag til borgerinitiativer. Enhver enhed kan dog fremme eller støtte forslag til initiativer, forudsat at den gør det i fuld åbenhed.

3. Indføres der bestemmelser om gennemsigtighed i finansieringen?

Af hensyn til åbenheden og det demokratiske ansvar pålægges initiativtagerne under hele proceduren at give regelmæssige ajourførte oplysninger om de organisationer, der støtter et initiativ, og om, hvordan initiativerne finansieres. Det sker af hensyn til de borgere, som overvejer at underskrive et initiativ. Det er desuden i tråd med Kommissionens europæiske åbenhedsinitiativ.

4. Vil initiativtagerne modtage nogen form for EU-midler?

Der er ikke afsat EU-midler til dette formål.

5. Hvordan får borgerne kendskab til igangværende initiativer?

Alle igangværende initiativer registreres og offentliggøres på Kommissionens websted. Det bliver på den måde muligt at holde sig ajour med igangværende initiativer, og det sikrer kommunikation og åbenhed.

6. Hvordan vil Kommissionen kontrollere, at de grupper, der fremsætter et initiativ, er saglige?

I henhold til forordningen registreres forslag til initiativer, der tydeligvis ikke er saglige (f.eks. er krænkende, useriøse eller provokerende), ikke. Da initiativtageren skal være en borgerkomité, forventes antallet af usaglige forslag til initiativer dog at blive begrænset.

7. Hvordan vil Kommissionen forhindre, at ekstremister bruger redskabet til at udbrede deres synspunkter?

I henhold til forordningen skal Kommissionen afvise at registrere forslag til borgerinitiativer, der er åbenbart i strid med EU's værdier, for på den måde at forhindre, at ekstremistiske synspunkter får omtale på Kommissionens websted.

8. Hvilke krav skal være opfyldt for at få registreret et forslag til initiativ?

Initiativtagerne skal anmode om registrering af deres forslag hos Kommissionen. De skal på et af EU's officielle sprog indgive følgende oplysninger til et onlineregister, som Kommissionen stiller til rådighed:

  • titlen på forslaget til borgerinitiativ

  • emnet

  • beskrivelse af formålene med det forslag, som Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger på grundlag af

  • de traktatbestemmelser, som initiativtagerne anser for relevante for det foreslåede tiltag

  • fulde navn, postadresse, nationalitet og fødselsdato for de syv medlemmer af borgerkomitéen med specifik angivelse af repræsentanten og dennes stedfortræder samt disses e-mail-adresser

  • alle kilder til finansiering og støtte.

Initiativtagerne får også mulighed for at indgive mere detaljerede oplysninger i et bilag, bl.a. et udkast til retsakt.

Kommissionen vil på grundlag af disse oplysninger registrere forslaget til initiativ, forudsat at betingelserne i forordningen er opfyldt, navnlig det forhold, at forslaget til initiativ ikke falder åbenbart uden for rammerne af Kommissionens beføjelse til at fremsætte et forslag til EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne.

9. Hvilket sprog skal initiativtagerne henvende sig på, når de anmoder om registrering af et forslag til initiativ?

Initiativtagerne kan anmode om registrering på ethvert officielt EU-sprog.

10. Oversætter Kommissionen forslagene til initiativer?

Nej. Det bliver initiativtagernes ansvar at oversætte deres forslag til initiativ til de sprog, de ønsker. Efter bekræftelsen af registreringen på ét officielt sprog kan initiativtagerne anmode om, at forslaget opføres i registret på andre officielle EU-sprog. Inden Kommissionen opfører forslagene i registret, kontrollerer den, at der ikke er åbenbart væsentlige uoverensstemmelser med den originale versions titel, emne og formål.

11. Hvordan kan initiativtagere sikre sig, at deres forslag falder inden for rammerne af Kommissionens beføjelser?

Kommissionen lægger oplysninger om sine beføjelser ud på webstedet for det europæiske borgerinitiativ. Disse oplysninger burde sætte alle potentielle initiativtagere i stand til at finde ud af, om der er en bestemmelse i traktaten, der giver Kommissionen beføjelse på det pågældende område.

12. Kommissionen har hele tiden sagt, at den ønskede en registreringsfase og en godkendelsesfase senere i proceduren. Hvorfor blev denne idé opgivet?

Kommissionen ønskede, at kontrollen med et forslags opfyldelse af betingelserne skulle foretages efter indsamlingen af et betydeligt antal støttetilkendegivelser for at sikre, at initiativtagerne reelt var villige til at indsamle støttetilkendegivelser og allerede havde samlet væsentlig opbakning til deres forslag til initiativ, for på den måde at forhindre misbrug.

Under forhandlingerne forelagde Parlamentet med samme begrundelse idéen med en borgerkomité. Komitéen, som skal bestå af mindst syv borgere fra mindst syv forskellige medlemsstater, vil fra starten sikre, at initiativerne er saglige og har europæisk interesse.

Kommissionen skal desuden ikke træffe en formel afgørelse om betingelsernes opfyldelse som oprindeligt foreslået, men blot registrere forslag til initiativer, såfremt betingelserne i forordningen er opfyldt, navnlig det forhold, at forslagene til initiativer ikke falder åbenbart uden for rammerne af Kommissionens beføjelse i traktaten til at fremsætte et forslag til den ønskede retsakt.

13. Hvorfor kræves det, at underskriverne af et initiativ kommer fra en fjerdedel af medlemsstaterne? Hvorfor ikke bare fra én?

Det er nødvendigt at fastsætte det minimum af medlemsstater, hvorfra borgerne skal komme, for at sikre, at et borgerinitiativ repræsenterer en EU-interesse, og desuden fremgår det af traktaten, at borgerne skal komme fra "et betydeligt antal medlemsstater".

Det antal, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om, er en fjerdedel af medlemsstaterne, hvilket i øjeblikket vil sige syv.

14. Hvorfor anvende en multiplikator for antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet som tærskel for minimumsantallet af støttetilkendegivelser pr. medlemsstat?

Kommissionen foreslog i sin grønbog at fastsætte tærsklen på 0,2 % af befolkningen i hver medlemsstat. Mange af deltagerne i den høring, der blev afholdt på grundlag af grønbogen, fandt, at 0,2 % af befolkningen var en unødigt høj tærskel til sikring af, at et forslag repræsenterer en europæisk interesse. Andre mente ikke, at en sådan procentdel ville være rimelig, eftersom det eksempelvis er meget lettere at indsamle støttetilkendegivelser fra 1 000 borgere (svarende til 0,2 % af befolkningen) i Luxembourg end 160 000 i Tyskland og dermed lettere at få medregnet små medlemsstater end store.

Den valgte fremgangsmåde afspejler således disse to problemstillinger. I forordningen er der fastsat en fast tærskel for hver medlemsstat, som er degressivt proportional med befolkningstallet i det enkelte land, kombineret med en minimumstærskel og et loft.

For at sikre, at disse tærskler bygger på objektive kriterier, er de baseret på en multiplikator for antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet for hver medlemsstat. Den valgte multiplikator er 750, dels for at afspejle mange interessenters ønske om en tærskel på under 0,2 % af befolkningen, dels for at tage hensyn til, at tærsklen i små medlemsstater ikke bør være for lav.

Fremgangsmåden indebærer således, at der kræves et forholdsmæssigt lavere antal underskrivere i store lande og et forholdsmæssigt højere antal i små lande.

Minimumsantallet af underskrivere pr. medlemsstat findes i forordningens bilag I.

15. Hvad sker der med de støttetilkendegivelser, der indsamles i medlemsstater, hvor minimumstærsklen ikke nås?

Disse støttetilkendegivelser vil naturligvis tælle med i det samlede antal underskrifter, men de pågældende medlemsstater medregnes ikke i den påkrævede fjerdedel af medlemsstaterne.

16. Hvilken alder skal borgerne have for at kunne underskrive et initiativ?

Alle unionsborgere, der har opnået den alder, der giver stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet, vil kunne støtte et initiativ. Det betyder minimum 18 år i alle medlemsstater, undtagen Østrig (16 år).

17. Skal borgerne være stemmeberettigede for at kunne underskrive et initiativ?

Nej. Unionsborgere skal blot have den alder, der giver stemmeret ved valget til Europa-Parlamentet.

18. Hvis en borger er statsborger i én medlemsstat og bor i en anden, i hvilken medlemsstat vil vedkommendes støttetilkendegivelse da blive medregnet?

Det vil afhænge af de oplysninger, som underskriveren indgiver, og dermed af den medlemsstat, som skal kontrollere vedkommendes støttetilkendegivelse. Hvis personen angiver de nødvendige oplysninger i henhold til vedkommendes bopælsland, vil personen blive medregnet i vedkommendes bopælsland. Hvis personen angiver de nødvendige oplysninger i henhold til, i hvilket land vedkommende er statsborger, vil personen blive medregnet i det land, hvor vedkommende er statsborger. En østrigsk statsborger, der bor i Estland, kan f.eks. enten udfylde den formular, der skal kontrolleres i Estland, og som derfor medregnes i Estland, ved angivelse af sit fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og fødested samt nationalitet eller udfylde den formular, der skal kontrolleres og medregnes i Østrig, ved angivelse af førnævnte oplysninger samt et personnummer, der accepteres i Østrig, jf. listen i forordningens bilag III, del C.

Borgerne kan under alle omstændigheder kun underskrive et initiativ én gang.

19. Har unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ? I hvilken medlemsstat vil deres støttetilkendegivelse blive medregnet?

Hvorvidt unionsborgere med bopæl uden for EU kan underskrive et initiativ vil afhænge af, hvilken medlemsstat de er statsborgere i. Nogle medlemsstater har ikke mulighed for at kontrollere støttetilkendegivelser fra statsborgere, som bor uden for EU. Kommissionens forslag gav alle unionsborgere med bopæl uden for EU mulighed for at underskrive et initiativ. I betragtning af de nye krav, som medlemsstaterne har fremsat, vil nogle borgere givetvis ikke have denne mulighed. De borgere, som får denne mulighed, medregnes i den medlemsstat, hvor de er statsborgere.

20. Vil det være muligt at underskrive et europæisk borgerinitiativ via internettet?

Borgerne vil få mulighed for at underskrive et initiativ via internettet. Initiativtagerne skal oprette et onlineindsamlingssystem, der er i overensstemmelse med de tekniske og sikkerhedsmæssige krav i forordningen. Kommissionen vil udarbejde tekniske standarder og stille open source-software til rådighed for at hjælpe initiativtagerne med at opbygge deres system.

21. Hvordan kan borgerne vide, om det er sikkert at underskrive et initiativ via internettet?

Inden initiativtagerne påbegynder onlineindsamlingen, skal de under alle omstændigheder (også når de anvender den open source-software, som Kommissionen stiller til rådighed) anmode om godkendelse af deres onlineindsamlingssystem hos den kompetente nationale myndighed, hvor oplysningerne lagres. De nationale myndigheder kontrollerer, at onlineindsamlingssystemets sikkerhedsmæssige og tekniske specifikationer opfylder minimumskravene i forordningen. Det vil garantere, at det er sikkert at underskrive et initiativ.

22. Hvordan kan borgere, der støtter et initiativ, vide sig sikre på, at deres personlige oplysninger ikke anvendes til andre formål?

Forordningen sikrer, at alle relevante aktører – initiativtageren, medlemsstaterne og Kommissionen – garanterer fuld databeskyttelse i forbindelse med forberedelsen og opfølgningen af et borgerinitiativ. Gældende databeskyttelseslovgivning finder anvendelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse med et borgerinitiativ. Initiativtagerne vil som registeransvarlige kunne drages til ansvar for skader, som de forårsager, i overensstemmelse med gældende national lovgivning og kunne pålægges passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

23. Hvordan kontrolleres støttetilkendegivelser?

Borgerne skal i deres støttetilkendegivelse angive de oplysninger, der kræves af den medlemsstat, som de kommer fra (enten deres bopælsland eller den medlemsstat, hvor de er statsborgere), hvilket kan være deres fornavn, efternavn, adresse, fødselsdato og fødested, nationalitet og for visse medlemsstaters vedkommende også et personnummer. Visse medlemsstater kræver ikke alle disse oplysninger (f.eks. fuld adresse, fødested og fødselsdato). De nærmere krav til oplysninger findes i de to formularmodeller til støttetilkendegivelse i forordningens bilag III (del A og B). Med hensyn til de medlemsstater, der kræver et personnummer, findes listen over de dokumenter/personnumre, som de hver især accepterer, i bilag III, del C.

Initiativtagerne skal anvende den samme formular til indsamling af underskrifter fra underskrivere, der skal kontrolleres af den samme medlemsstat. De skal sende støttetilkendegivelserne til den nationale myndighed i den pågældende medlemsstat. De nationale myndigheder vil derefter foretage en passende kontrol for at bekræfte antallet af gyldige indsamlede støttetilkendegivelser.

24. Hvordan vil Kommissionen reagere på initiativer, der opfylder betingelserne?

I henhold til forordningen har Kommissionen op til tre måneder til at undersøge et borgerinitiativ, som har opbakning fra det nødvendige antal underskrivere, jf. forordningen. Inden Kommissionen fastsætter sine konklusioner i en meddelelse, mødes den med initiativtagerne på et passende niveau, så de i detaljer kan redegøre for deres forslag. Der afholdes også en høring i Europa-Parlamentet.

25. Hvad sker der, hvis Kommissionen beslutter ikke at reagere på et borgerinitiativ? Hvilke klagemuligheder har borgerne?

Borgerinitiativer bidrager til at sætte dagsordenen, men påvirker ikke Kommissionens initiativret. Kommissionen som kollegium pålægges dog at foretage en saglig vurdering af opfordringerne i borgerinitiativer. Hvis Kommissionen ikke reagerer på et borgerinitiativ, skal den på en klar måde redegøre for årsagen hertil. Kommissionens politiske analyse af initiativets indhold kan ikke lægges til grund for en klage.

Beslutningen vedrørende registreringen af forslagene til initiativer, som er baseret på et retligt grundlag, kan derimod anfægtes. Hvis Kommissionen afslår at registrere et borgerinitiativ, underretter den initiativtagerne om årsagen hertil og om alle deres retlige og udenretlige klagemuligheder.

26. Vil det være muligt at fremsætte et initiativ, der er i strid med et andet igangværende initiativ? Vil det være muligt at fremsætte det samme initiativ flere gange?

Forordningen indeholder ikke bestemmelser om, hvor mange gange det samme borgerinitiativ eller ensartede initiativer kan fremsættes. Den forhindrer heller ikke, at der fremsættes modstridende initiativer.

27. Hvorfor har medlemsstaterne brug for et år til at gennemføre det europæiske borgerinitiativ?

Mange medlemsstater er nødt til at tilpasse deres nationale lovgivning for at kunne kontrollere støttetilkendegivelserne og/eller sikre, at initiativtagere kan pålægges passende sanktioner i tilfælde af overtrædelse af forordningen.

28. Gør forordningen ikke det europæiske borgerinitiativ alt for bureaukratisk?

Borgerinitiativer vil ikke blive underlagt unødige bureaukratiske regler. De fastsatte bestemmelser sikrer den rette balance mellem behovet for et pålideligt instrument og behovet for et brugervenligt instrument.

Kommissionen agter desuden at fremsætte et forslag til en omfattende og brugervenlig vejledning, der skal lette forståelsen af de forskellige faser i proceduren, og vil om nødvendigt bistå initiativtagerne.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website