Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/10/587

Bruxelles, den 18. november 2010

Baggrundsnotat: Meddelelse fra Kommissionen om morgendagens fælles landbrugspolitik

Europa-Kommissionen har i dag vedtaget en meddelelse om den kommende landbrugspolitik "Den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020 – Morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder". Meddelelsen markerer det første skridt i en høringsproces, som vil vare indtil foråret, og som vil give Kommissionen mulighed for at udarbejde lovgivningsforslag inden udgangen af sommeren 2011. Den reformerede landbrugspolitik skal træde i kraft den 1. januar 2014.

Hvordan vil Kommissionen gøre det europæiske landbrug mere konkurrencedygtigt?

Landbrugssektorens konkurrenceevne på lang sigt afhænger af landbrugets evne til at klare de udfordringer, klimaændringerne og kravet om bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne medfører, samtidig med at det forbedrer sin produktivitet. For at kunne nå dette mål må landbruget bevare sin innovationskapacitet, investere og tilpasse sig udviklingen på markederne.

Kommissionens meddelelse indeholder flere vigtige punkter. Først og fremmest skal støtten i form af direkte betalinger ses efter i sømmene. Den skal suppleres med en "grøn" komponent for miljømæssig konkurrenceevne og fordeles på en mere retfærdig og gennemsigtig måde. Dernæst skal der sættes stærkere ind på innovationsfronten og i kampen mod klimaændringerne som led i programmerne for landdistriktsudvikling. Endelig vil det være nødvendigt at gøre fødevarekæden mere gennemsigtig og at undersøge muligheden for at give medlemsstaterne nye redskaber i hænde i kampen mod de voldsomme prissvingninger på markedet for landbrugsråvarer.

Hvorfor bør den fælles landbrugspolitik være mere retfærdig?

Støttekriterier, der er nedarvet fra fortiden. Referencekriterierne for ydelse af direkte betalinger til landbrugerne i de gamle medlemsstater blev fastlagt i 2000-2002. Beløbene blev fastsat ud fra den daværende produktionsmængde. I stedet bør de baseres på mere objektive og retfærdige kriterier for alle landbrugerne og alle medlemsstaterne.

EU's udvidelser. I dag findes der to referencemekanismer for direkte betalinger. Den ene gælder for de gamle medlemsstater og er baseret på historiske kriterier, mens den anden, der er baseret på et enhedsbeløb pr. hektar, gælder for de medlemsstater, der har tiltrådt EU siden 2004. Det bør erstattes med et nyt, retfærdigt og gennemsigtigt system, der er tilpasset hele EU.

Mangfoldigheden i det europæiske landbrug bør støttes bedre. Referencekriterierne bør både omfatte det økonomiske aspekt af de direkte betalinger, dvs. støtten til landbrugsindkomsterne, og det miljømæssige aspekt, dvs. sikring af landbrugernes produktion af offentlige goder. Der undersøges nu forskellige økonomisk og politisk set pragmatiske løsninger, der kan skabe forudsætningerne for en retfærdig støtte, der tager højde for en række sociale, økonomiske og miljømæssige parametre i landbrugernes arbejde.

Skal der lægges loft over de direkte betalinger?

De direkte betalinger er en form for indkomststøtte, som er nødvendig for at sikre landbruget en fremtid i hele EU. Det er derfor vigtigt at sikre, at den offentlige støtte rettes mod de aktive landbrugere, som virkelig har brug for den. Ud over et vist beløb mister støtten sin relevans, medmindre den kan baseres på konkrete lønarbejdsrelaterede faktorer.

Kan den fælles landbrugspolitik være til større gavn for de små landbrugsbedrifter?

Det drejer sig ikke om at støtte landbrug, som ikke er levedygtige, men om at fremme deres integration i markedet. Den fælles landbrugspolitik skal forenkles. De indviklede administrative procedurer bremser adgangen til landbrugsstøtte for de små bedrifter, på trods af at de spiller en vigtig økonomisk rolle i mange landdistrikter. Procedurerne må forenkles, så vi kan sikre, at alle økonomiske aktører har lige adgang til de offentlige støtteforanstaltninger.

Vil de mindre gunstigt stillede områder få særlig støtte?

Der vil ikke ske ændringer i den støtte, der nu ydes som led i programmerne for landdistriktsudvikling. At bibeholde landbruget i områder, hvor vilkårene er vanskelige, er en central faktor for bevarelse af biodiversitet og dynamiske landdistrikter. Ved beregningen af de direkte betalinger vil der derfor også kunne tages hensyn til særlige naturbetingede forhold, som vanskeliggør landbrugsvilkårene.

Hvilke landbrugsmetoder vil man fremme af hensyn til klima og miljø?

Der er endnu ikke opstillet en udtømmende liste over landbrugsmetoder, som vil modtage støtte via den "grønne" komponent i de direkte betalinger. Der er igangsat en konsekvensanalyse, så de mest hensigtsmæssige metoder kan identificeres. Som eksempler kan nævnes bibeholdelse af plantedække, vekseldrift, braklægning i miljøøjemed og permanente græsgange.

For at opretholde et plantedække i vinterperioden sår man visse planter straks efter høsten. Herved giver man jorden næring, forbedrer dens vandoptagelseskapacitet og forhindrer jorderosion. På denne måde kan der også dyrkes såkaldte "biafgrøder".

Vekseldrift er en traditionel metode, som tager hensyn til jordbundens regenerationskapacitet. Endvidere kræves der brug af færre kemikalier (pesticider, herbicider, gødningsstoffer).

Græsgangene er af stor betydning for biodiversiteten. De udgør økosystemer med høj værditilvækst, når det drejer sig om jordbund, vandudnyttelse, CO2-absorption og landskabspleje.

Braklægning i miljøøjemed beriger de rurale økosystemer, da de skaber levesteder for dyr og planter. For at brakarealerne kan udvikle deres fulde potentiale, skal de slås omhyggeligt, så væksten af småbuske bevares.

Er det nødvendigt at beholde begge søjlerne i den fælles landbrugspolitik?

De to søjler er to komplementære sider af den fælles landbrugspolitik. Med den 1. søjle skal der kunne ydes støtte til landbrugerne på årsbasis, så de kan tage de udfordringer op, som er fælles for hele EU. Den 2. søjle, herunder "Leader"-tilgangen, er et flerårigt og fleksibelt investeringsinstrument, der er tilpasset forholdene i de enkelte medlemsstater, og som bl.a. skal støtte konkurrenceevne, innovation, kampen mod klimaændringerne og et bæredygtigt landbrug.

Hvorfor kommer meddelelsen ikke nærmere ind på visse punkter?

Kommissionens meddelelse kommer ikke ind på alle detaljerne i reformen. Vi må vente på lovgivningsforslagene, som vil blive forelagt i sommeren 2011. Den tekst, som præsenteres i dag, er et politisk dokument, som skitserer de brede retningslinjer med udgangspunkt i de udfordringer og problemer, der blev peget på i den offentlige debat tidligere på året. Inden lovgivningsforslagene lægges frem, skal der gennemføres en række nøjagtige konsekvensanalyser, så man kan finde frem til de bedste og mest effektive løsninger til at nå de mål, der nævnes i meddelelsen.

Hvad skal der ske efter offentliggørelsen af meddelelsen?

Kommissionens meddelelse skal drøftes i Rådet og Europa-Parlamentet og i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget. Kommissionen vil afholde en høring, hvor de berørte parter vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter om de forskellige valgmuligheder og bidrage til konsekvensanalysen af de forskellige muligheder med deres egne analyser. Kommissionen vil tage hensyn til de detaljerede konsekvensanalyser for hver af de fremlagte valgmuligheder, når den udarbejder sine lovgivningsforslag, som vil blive forelagt i sommeren 2011. Det er første gang, at en reform af den fælles landbrugspolitik følger proceduren for fælles beslutningstagning efter den nye traktats ikrafttræden. Reformen af den fælles landbrugspolitik skal træde i kraft i 2014.

Hvad er fremtidens udfordringer for det europæiske landbrug?

Fødevareforsyning. Ifølge FAO-eksperterne vil den globale befolkningsvækst og ændrede kostvaner betyde, at efterspørgslen efter landbrugsprodukter vil stige med 50 % frem til 2030 og med 70 % frem til 2050. EU må tage sin del af ansvaret på internationalt plan ved at bibeholde sin kapacitet til at fremstille kvalitetsprodukter i tilstrækkelige mængder under iagttagelse af strenge sundhedskrav, og ved at fremme bæredygtige produktionsmetoder, som ikke skader miljøet.

Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Landbrugssektoren er en af de vigtigste brugere af jordbund, vand og biodiversitet og spiller en afgørende rolle for landskaberne. Næsten 14 millioner bedrifter forvalter over halvdelen af EU's areal. Landbrug og skovbrug dækker 80 % af EU. Landbruget kan bidrage konkret til at bekæmpe klimaændringerne og tabet af biodiversitet. Desuden vil landbrugerne være nødsaget til at tilpasse deres metoder til de stigende temperaturer.

En ligevægtig udvikling i landdistrikterne. Landbruget er den økonomiske drivkraft i størstedelen af landdistrikterne og udgør grundlaget for EU's fødevarekæde. I alt tegner fødevareindustrien sig for 17,5 millioner beskæftigede (13,5 % af de beskæftigede i industrien). Det er vigtigt, at beskæftigelsen i landbruget forbliver attraktiv, ikke mindst for at kunne sikre et tilstrækkeligt generationsskifte i landbruget. Indkomsterne i landbruget svarer kun til 40 % af gennemsnitsindkomsten i EU.

BILAG: BESKRIVELSE AF DE TRE VALGMULIGHEDER

Direkte betalinger

Markedsforanstaltninger

Udvikling af landdistrikterne

Valg­mulighed 1

Indførelse af større retfærdighed i fordelingen af direkte betalinger mellem medlemsstaterne (den nuværende ordning med direkte betalinger ændres ikke)

Bedre risikohåndteringsværktøjer

Strømlining og forenkling af de nuværende markedsinstrumenter, hvor relevant

Bevarelse af sundhedstjekkets fingerpeg om forhøjelse af midlerne på områderne klimaændringer, vand, biodiversitet og vedvarende energi samt innovation.

Valg­mulighed 2

Indførelse af større retfærdighed i fordelingen af direkte betalinger mellem medlemsstaterne samt en gennemgribende ændring i udformningen heraf.

Direkte betalinger skal bestå af:

en grundlæggende rate, der tjener som indkomststøtte

en obligatorisk supplerende støtte til "grønnere" offentlige goder gennem enkle, generelle, årlige og ikke-kontraktlige miljøforanstaltninger i landbruget baseret på ekstraomkostningerne ved gennemførelsen af disse foranstaltninger

en supplerende betaling til kompensation for særlige naturforhold

en frivillig koblet støttekomponent til særlige sektorer og regioner1.

Indførelse af en ny ordning for små landbrugsbedrifter.

Indførelse af et loft over den grundlæggende støtterate, idet der samtidig tages hensyn til store landbrugsbedrifters bidrag til beskæftigelsen i landdistrikterne.

Strømlining og forenkling af de nuværende markedsinstrumenter, hvor relevant

Tilpasning og supplering af de eksisterende instrumenter i overensstemmelse med EU's prioriteter, med fokusering af støtten på miljø, klimaændringer og/eller omstrukturering og innovation, og med henblik på at styrke regionale/lokale initiativer.

Udbygning af de nuværende risikohåndteringsværktøjer og indførelse af et frivilligt WTO-grøn boks-foreneligt indkomststabilise­ringsinstrument til udligning af væsentlige indkomsttab.

En vis omfordeling af midler mellem medlemsstaterne baseret på objektive kriterier kan overvejes.

Valg­mulighed 3

Udfasning af direkte betalinger i deres nuværende form

Erstattes med begrænsede betalinger for miljøgoder til offentligheden og supplerende betalinger i tilfælde af særlige naturforhold

Ophævelse af alle markedsforanstaltninger, eventuelt med undtagelse af markedsforstyrrelsesklausuler, som vil kunne aktiveres i alvorlige krisetider

Foranstaltningerne skal navnlig fokuseres på klima- og miljøaspekter.

1 :

Dette vil svare til den nuværende koblede støtte, der betales i medfør af artikel 68, og andre koblede støtteforanstaltninger.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site