Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN DE ES NL IT RO

MEMO/10/486

Bruxelles, den 13. oktober 2010

Spørgsmål og svar om sikkerheden ved offshore-efterforskning og – produktion af olie og gas

Hvorfor skal vi have EU-sikkerhedslovgivning om olieplatforme?

Offshore-ulykker lader sig ikke standse af landegrænser. Hvis der skete en ulykke ligesom den, der er sket i Den Mexicanske Golf, ville den få alvorlige følgevirkninger i mange medlemsstater. Det er i borgernes interesse, at det højeste sikkerhedsniveau, der allerede gælder i et bestemt selskab eller i en bestemt medlemsstat, sætter standarden overalt i EU.

Selv om olieplatforme allerede er omfattet af dele af EU-lovgivningen, er der smuthuller. Hvis fx der sker en ulykke på en borerig mindre end 12 sømil fra kysten, skal olieselskabet ifølge EU's direktiv om miljøansvar betale for skaderne i vandområdet og træffe afværgende foranstaltninger. Men længere ude end 12 sømil gælder EU-reglerne ikke.

Hvad er det nye?

Europa-Kommissionen har planer om for første gang nogen sinde at indføre en samlet EU-lovgivning om olieplatforme, som skal omfatte forebyggelse, bekæmpelse og økonomisk erstatningsansvar. Den kan blive udformet som en enkelt retsakt.

  • Udstedelse af tilladelser: Selv om det stadig er medlemsstaterne, der udsteder boretilladelser, skal de benytte EU-kriterier. Bl.a. skal olieselskaberne have en beredskabsplan og bevise, at de har den økonomiske formåen til at betale for miljøskaderne i tilfælde af en ulykke.

  • Kontrol: Olieplatformene kontrolleres af de nationale myndigheder. Denne overvågning fra de nationale myndigheders side skal evalueres af uafhængige eksperter. Det er et helt nyt krav.

  • Standarder for sikkerhedsudstyr: De tekniske standarder skal sikre, at kun kontroludstyr, der opfylder de strengeste sikkerhedskrav, bliver tilladt. I dag gælder EU's produktsikkerhedslovgivning ikke for mobile offshoreboringer.

  • Skadeserstatninger: Olieselskaberne kommer til at rette op på skader på beskyttede marine dyrearter og naturlige habitater op til 200 sømil fra kysten. I dag dækker EU's direktiv om miljøansvar ikke fisk som en vare, men kun de truede arter, og det gælder kun for vandkvaliteten som sådan inden for 12-sømilegrænsen. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), som i øjeblikket har fokus på forurening fra skibe, vil også bistå i tilfælde af forurening fra olieplatforme.

  • Internationalt: Kommissionen vil arbejde for at implementere gældende internationale konventioner og nye fælles initiativer. I øjeblikket er protokollen til Barcelonakonventionen om olieborerigges sikkerhed i Middelhavet ikke trådt i kraft, da en af parterne endnu ikke har skrevet den under. Hvis Italien ratificerer den som varslet, træder reglerne i kraft.

Har I lært noget af ulykken i Den Mexicanske Golf? Vil man med nye EU-regler kunne undgå, at det samme går galt igen?

Efter ulykken med Deepwater Horizon-boreriggen viser de hidtidige analyser, at der var tale om svigt af flere systemer samtidig. Det ligger allerede fast, at sikkerhedsventilen (BOP) svigtede, da trykket nåede en vis grænse. Som led i de tekniske standarder for kontroludstyr kan vi også stille kvalitetskrav til sikkerhedsventiler.

Desuden tog det i Deepwater Horizons tilfælde flere måneder at planlægge og udføre en aflastningsboring, som kunne stoppe strømmen af olie ud i havet. I de beredskabsplaner, olieselskaberne skal forelægge for de nationale myndigheder, bør der også være krav om, at de kan vise, at de kan udføre sådanne boringer inden for en rimelig tid.

Dette er kun nogle eksempler. Inden forslaget til EU-regler bliver klar i 2011, skulle undersøgelserne af Deepwater Horizon være afsluttet, og resultaterne vil blive udnyttet fuldt ud.

Hvornår fremkommer Kommissionen med sine forslag til lovgivning?

Kommissionen fremlægger sit forslag til lovgivning i starten af 2011.

Er der nogen borerigge i europæiske farvande på lige så stor vanddybde som Deepwater Horizon?

Af de 12 lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), der har offshoreboringer, har kun Norge meddelt, at de har offshoreaktiviteter på vanddybder over 1300 meter, men mange lande ønsker at følge Norges eksempel. I Det Forenede Kongerige er der vest for Shetlandsøerne planer for vanddybder på op til 1600 meter og nær ved Færøerne på 1100 meter vand. Rumænien har givet tilladelse til boring i Sortehavet på 1000 meter vand.

I libysk farvand i Middelhavet er der boret på 1500 meter vand og derover, men der er også planlagt boringer på vanddybder over 2000 meter. I Ægypten planlægges der boringer på op til 2700 meters dybde.

Hvorfor spiller vanddybden en rolle?

Da man kun kan bruge dykkere på ned til 200-250 meters vanddybde, er det på større dybder vanskeligt at gøre noget i tilfælde af et uheld. På 1000 meters dybde er der sådanne tryk- og temperaturforhold, at redningsarbejde er vanskeligt, selv med fjernstyret udstyr.

Hvilke EU-lande har olieboringer?

Af de næsten 900 offshoreanlæg, der er i drift i EU, ligger der 486 i Det Forenede Kongerige, 181 i Nederlandene, 61 i Danmark, 2 i Tyskland, 2 i Irland, 123 i Italien, 4 i Spanien, 2 i Grækenland, 7 i Rumænien, 1 i Bulgarien og 3 i Polen. Cypern og Malta har planer om at begynde boringer i nær fremtid.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website