Navigation path

Left navigation

Additional tools

memO/10/424

Bruxelles, den 20. september 2010

Bredbånd: Kommissionen udstikker fælles EU-principper for ultrahurtige bredbåndsnet

Europa-Kommissionen har vedtaget en henstilling til de nationale tele­myn­digheder om, hvordan de bør regulere tredjeparters adgang på konkurren­cevilkår til ultrahurtige lysledernet (også kaldet "næste generation af accesnet" eller "NGA-net"), så højhastighedsforbindelserne kan komme ud til boliger og arbejdspladser. De regulerende myndigheder bør anvende de nye retningslinjer i deres daglige beslutninger, så snart teksten er offentliggjort i EU-Tidende. Rammedirektivet om telekommunikation (2002/21/EF) forpligter dem til at tage "størst muligt hensyn" til Kommissionens henstilling og be­grunde enhver afvigelse fra den. Henstillingen skaffer klarhed om reglerne for teleoperatørerne og sikrer en passende balance mellem behovet for at tilskynde til investeringer og behovet for at beskytte konkurrencen. Den vil frem­me de investeringer i konkurrencedygtige bredbåndsbaserede højhas­tig­hedsnet, som er et centralt mål i Kommissionens digitale dagsorden for Eu­ro­pa (IP/10/581) og i Europa 2020-strategien. Henstillingen indgår i et sæt tekster om bredbåndspolitikken, som Kommissionen har forelagt i dag (se IP/10/1142).

Kommissionens henstilling om reguleret adgang til næste generation af accesnet skitserer en fælles tilgang på EU-plan til regulering af fiberbaserede net. Lysledernet supplerer eller erstatter de traditionelle kobberbaserede faste accesnet, hvis båndbredde er begrænset. Det kræver store investeringer at lægge lyslederkabler ud. Men lyslederne er næste skridt i den naturlige teknologiske udvikling af telebranchens fastnet, og de er en afgørende forudsætning for realiseringen af de ambitiøse bredbåndsmål, der er opstillet i den digitale dagsorden (se IP/10/581, MEMO/10/199 og MEMO/10/200).

De nationale telemyndigheder skal tilskynde til effektive investeringer og fremme konkurrencen. Det kræver EU's regler for teleområdet. Når der ikke er effektiv konkurrence, kan myndighederne forud indføre regulerende foranstaltninger over for dominerende firmaer for at opveje dette markedsmæssige svigt, efter at de har gennemført en grundig markedsundersøgelse efter reglerne i EU's rammedirektiv for telekommunikation (2002/21/EF). Den nye kommissionshenstilling vejleder myndig­he­derne i, hvordan de bør gøre dette for de lyslederbaserede markeder for 'næste generation af accesnet'.

Næste generation af accesnet

Både de veletablerede, gamle teleselskaber og nyere operatører er i øjeblikket i færd med at opgradere deres bestående kobbernet til lysledernet ved at investere i net med "fiber til fordelingspunktet" eller "fiber til kunden". I EU konkurrerer de store teleselskaber (som tidligere sad på et monopol) med andre operatører, der udbyder tjenester, som f.eks. bygger på kabelnet, på den såkaldte ubundtede adgang til accesnettet og på bitstrømsadgang til sådanne net.

Behov for en indsats fra Kommissionens side

Fiberbaserede accesnet er stadig forholdsvis sjældne i EU. Men flere og flere natio­nale myndigheder er som led i deres regelmæssige markedsundersøgelser begyndt at overveje, om de skal regulere adgangen til accesnet af næste generation. Kom­mis­sionen får flere og flere anmeldelser af reguleringsafgørelser som led i hørings­proceduren efter artikel 7 (se MEMO/09/539). Gennemgangen af disse udkast til afgørelser har fået Kommissionen til at vurdere, at medmindre den vejleder tele­myn­dig­hederne, vil der klart være fare for, at medlemsstaternes telemarkeder udvikler sig i hver sin retning. Det kunne føre til markedsforvridninger som følge af usammen­hængende regulering og skabe usikkerhed for de selskaber, der investerer i accesnet af næste generation.

Kommissionens henstilling vil give større sammenhæng og klarhed i telemyndig­hedernes afgørelser og dermed tilskynde til rettidig og effektiv investering i næste generation af accesnet over hele EU's indre marked, samtidig med at konkurrencen fremmes på markedet for bredbåndstjenester.

Behov for balance mellem etablerede og nye markedsaktører

NGA-henstillingen giver de nationale myndigheder redskaber til at støtte nye del­ta­gere på NGA-markedet og til at støtte infrastrukturinvesteringer fra etablerede mar­kedsaktører. F.eks. skal myndighederne, når de fastsætter omkostningsorienterede adgangspri­ser for selskaber med dominerende positioner på de nationale bred­båndsmarkeder, også tage rimeligt hensyn til den aktuelle investeringsrisiko ved hjælp af en risikopræmie. Samtidig sigter henstillingen mod at gøre det lettere for al­ter­native operatører at komme ind på markedet, således at de kan klatre op ad in­ves­teringsstigen og gradvis udbygge deres egen netinfrastruktur.

Konkret forstærker NGA-henstillingen en række principper, som de regulerende myndigheder i EU' skal følge:

  • For det først bliver der ganske vist ingen reguleringsfrihed for de dominerende firmaer, men priserne for adgang til lysledernettene vil blive reguleret under fuld hensyntagen til investeringsrisikoen og give virksomhederne mulighed for at få en pæn fortjeneste. I betragtning af, at der kan være tale om ganske store in­vesteringer, og at mange typer af finansielle aktiver for tiden giver ringe afkast, er dette en gunstig ramme for investeringsvillige selskaber.

  • For det andet skal de regulerende myndigheder råde over et komplet udvalg af midler til at afhjælpe manglende adgang, blandt hvilke de i lyset af forholdene på det nationale marked kan udvælge en kombination, der fremmer indtræden på markedet og konkurrence på infrastrukturen.

  • For det tredje bør forudgående regulering på lyslederområdet afspejle forskelle i konkurrenceforholdene mellem enkelte delmarkeder og områder (land og by) inden for et givet marked, så reguleringen bliver lempelig der, hvor konkurrence­kræfterne er stærke (kabeloperatører og fremtiden mobile internet).

  • Endelig giver henstillingen stærk støtte til ordninger for saminvestering i NGA-net og gør det muligt at fastsætte lavere priser for ubundtet adgang til fiberac­ces­nettet til gengæld for forhåndsforpligtelser i kontrakter med lang løbetid eller om store mængder.

Det nationale myndigheder skal tage "størst muligt hensyn" til henstillingen

Juridisk set skal medlemsstaterne i henhold til artikel 19 i rammedirektivet (direktiv 2002/21/EF) sørge for, at de nationale tilsynsmyndigheder tager størst muligt hensyn til Kommissionens henstilling under udførelsen af deres opgaver. Samme sted står der også, at en myndighed, der vælger at undlade at følge en kommissions­hen­stilling, skal begrunde sin holdning skriftligt over for Kommissionen. Hidtil har telemyndighederne fulgt Kommissionens henstillinger i telesektoren i meget høj grad. NGA-henstillingen vil træde i kraft, så snart den er offentliggjort i EU-Tidende. Fra da af forventes de nationale tilsynsmyndigheder at anvende de nye retningslinjer i deres daglige beslutninger og at samarbejde inden for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC).

Hyppige spørgsmål

Hvad er NGA-henstillingens retsgrundlag?

Kommissionens henstilling om reguleret adgang til næste generation af accesnet bygger på artikel 19 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Har selskaber, der investerer kæmpesummer i NGA, ikke ret til beskyttelse i en startperiode?

Der bliver ingen fritagelse for regulering for NGA-net. Erfaringerne viser, at forhånds­regulering kan løse strukturelle problemer og åbne markederne for konkurrence ved at fastlægge vilkårene for markedsadgang og således tilrettelægge klare regulerings­forhold for potentielle nye investorer og dermed fremme investeringerne. Udbyttet for de regulerede virksomheder ligger navnlig i, at tilsynsmyndighederne skal tage fuldt hensyn til investeringsrisikoen.

Telesektoren er et fint eksempel på, at regulering og konkurrence går hånd i hånd, og reguleringen kan gradvis udfases, efterhånden som konkurrencen udvikler sig på markedet.

Hvorfor anlægges der de samme principper for nye lysledernet som før for kobberbaseret infrastruktur?

Kommissionen følger EU's konkurrenceretlige principper, der bygger på en analyse af ydelserne og markedet og ikke på, hvilken specifik infrastruktur der formidler dem. Det vigtige er at etablere et marked, der er fair for alle deltagere, uanset hvilken infrastruktur eller teknologi der ligger til grund for det. Men henstillingen forlænger ikke simpelthen de regler, der er tilrettelagt for kobber til at gælde de nye fibernet. Den indeholde mange innovative bestemmelser, som tilpasser de eksisterende regler til det nye forhold, som lyslederteknikken etablerer (se ovenfor).

Hvad betyder "stærk markedsposition" inden for EU's regulering på teleområdet?

Generelt kan forhåndsregulering af økonomiske forhold kun ske, hvis konkurrencen ikke fungerer på det analyserede marked. Det er tilfældet, når en tilsynsmyndighed finder, at en operatør står i en stærk markedsposition, og beslutter at træffe foranstaltninger for at afhjælpe den manglende konkurrence. Begrebet "stærk markedsposition" svarer til konkurrencerettens begreb om dominans som defineret i domspraksis fra EU-Domstolen og EU-Retten.

Procedurerne i rammedirektivets (2002/21/EF) artikel 7 foreskriver, at de nationale tilsynsmyndigheder i samarbejde med branchen analyserer deres markeder for elektronisk kommunikation og stiller forslag om regulerende indgreb for at rette op på markedsmæssige svigt. Derpå skal de fremsende deres konklusioner og forslag til foranstaltninger til Kommissionen og de andre nationale myndigheder.

Tilsynsmyndigheden skal afgrænse de relevante marked, vurdere, om en eller flere aktører står i en stærk markedsposition på dette marked, og – hvis der er domine­rende operatører – foreslå afhjælpende reguleringsmæssige foranstaltninger for at sikre effektiv konkurrence.

Bliver der ikke reelt lagt loft over afkastet af et selskabs investeringer i accesnet af næste generation, hvis en tilsynsmyndighed tillægger det en stærk markedsposition?

En national tilsynsmyndighed, der finder, at et firma er dominerende på et givet mar­ked, skal pålægge det forpligtelser i overensstemmelse med artikel 8 i direktivet om adgang til elektroniske kommunikationsnet (2002/19/EF). Dette pålæg vil ikke være vilkårligt, men svare til problemets art og de relevante markedsstrukturer. Det anbe­fales tilsynsmyndighederne at træffe foranstaltninger i passende omfang (i ikke altomfattende foranstaltninger) som svar på markedsdominansen.

F.eks. kan en myndighed under visse omstændigheder vælge ikke at forlange ubundtet adgang til fiberaccesnettet, f.eks. i områder, hvor den eksisterende infra­struktur, som f.eks. fibernet helt ud til kunden og/eller kabelnet, og attraktive forbrugerpriser giver sandsynlighed for effektiv konkurrence. Og hvis operatøren pålægges adgangsforpligtelser, kan der være omstændigheder, der tillader tilsyns­myndigheden at indrømme et dominerende firma prisfleksibilitet (dvs. frihed fra stren­gere prismæssige restriktioner, f.eks. forhåndsfastlagt pligt til omkostnings­orien­tering). Henstillingen anfører også, at prissætningen for acces kan bygge på "retail-minus"-princippet ved bitstrømsaccesprodukter.

I dag er den gennemsnitlige indtjening pr. bruger i detailleddet (ARPU) for bredbånd af den nuværende generation i EU omkring 37 EUR om måneden – et tal, som forventes at stige med 10-15 % for fremtidens ultrahurtige bredbåndsprodukter. Henstillingens fremgangsmåde er tilstrækkelig fleksibel og nuanceret til ikke at fungere som et kamufleret loft over investorens afkast.

Hvorfor angiver henstillingen ikke et fælles niveau i hele EU for den risikopræmie, de nationale tilsynsmyndigheder bør anvende?

Regulerede adgangspriser skal afspejle den særlige økonomiske situation for det pågældende NGA-net, herunder den anslåede investeringsrisiko. Sådanne forhold kan variere betydeligt afhængigt af markedsvilkårene og investeringens art, og derfor ville det være uforholdsmæssigt og uberettiget at gennemtvinge en fælles risiko­præmie eller adgangspris på EU-plan. Fastsættelse af regulerede priser anses (i endnu højere grad end udformning af afhjælpende foranstaltninger) for at være en opgave, der bedst løses af de nationale tilsynsmyndigheder på grundlag af en grundig økonomisk analyse af hvert enkelt tilfælde i overensstemmelse med de principper, Kommissionens henstilling opridser.

Hvad har Kommissionen gjort for at forberede denne henstilling?

Kommissionen har udarbejdet retningslinjerne i tæt samarbejde med EU's 27 natio­nale telemyndigheder og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndig­heder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC). Henstilling har også været igennem to offentlige høringer i 2008 og 2009, som i alt indbragte cirka 170 bidrag.

Bidragene til de to offentlige høringer kan findes her:

http://ec.europa.eu/information_society/policy/ecomm/library/public_consult/index_en.htm

EU's medlemsstater går også stærkt ind for teksten og stemte for den i Kommunikationsudvalget i juni 2010.

Flere oplysninger kan findes her:

http://ec.europa.eu/information_society/newsroom/cf/itemdetail.cfm?item_id=6070.

Se også MEMO/10/426.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website