Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/10/408

Bruxelles, den 15. september 2010

Unge på vej – hyppigt stillede spørgsmål

(se også IP/10/1124)

Hvad er Unge på vej?

Meddelelsen "Unge på vej" omhandler en række tiltag til at hjælpe unge med at få de kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige, for at de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Europa-Kommissionen har fremsat forslag om foranstaltninger på tre områder:

  • Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, så de bliver mere relevante for de unge og arbejdsgiverne. Målene for tiltagene er skoler, lærlinge og bedre anerkendelse af kompetencer, der er erhvervet uden for det formelle uddannelsessystem. Et andet mål er at gøre videregående uddannelse mere attraktiv, så andelen af unge med kvalifikationer på højt niveau øges.

  • Støtte til læring og jobmobilitet. Tiltagene omfatter nye informationskilder på EU-plan, en henstilling fra Rådet om fjernelse af hindringerne for læringsmobilitet, en ny generation af EU-programmer for tilskud til almen uddannelse og erhvervsuddannelse og en forbedret europæisk jobportal (EURES).

  • Fastlæggelse af nye EU-rammer for unges beskæftigelse, herunder henstillinger til EU-landene om arbejdsmarkedsreformer og mere bistand til de offentlige arbejdsformidlinger med det formål at forbedre støtten til de unge.

Hvorfor har EU taget et særligt initiativ til fordel for unge?

EU's fremtidige velstand er afhængig af de unge. De udgør en femtedel af EU's befolkning, og deres kvalifikationer og kompetencer bliver afgørende for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der er et af målene i Europa 2020-strategien.

Uddannelsessystemerne i EU varierer fra land til land, men står alle over for de samme problemer. For øjeblikket er der alt for mange unge, der ikke når deres fulde potentiale inden for de almene uddannelser og erhvervsuddannelserne – og derfor har de vanskeligere ved at finde et job.

Krisen har medført en drastisk stigning i ungdomsarbejdsløsheden. Det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet, selv for unge med gode kvalifikationer.

Disse udfordringer kræver en samordnet indsats på EU-plan for at højne kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse, så unge rustes bedre til arbejdsmarkedet. EU-landene opfordres i Unge på vej til at lære af hinanden, så de ved, hvilke politikker der virker, og hvilke der ikke gør.

Visse tiltag i forbindelse med Unge på vej påbegyndes meget snart. Andre har et længere perspektiv. Eksempelvis er man gået i gang med at forberede den nye generation af EU-programmer til støtte for almen uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse, som skal gælde i perioden efter 2013.

Hvordan er Unge på vej anderledes end EU's hidtidige foranstaltninger?

Unge på vej samler de nye og eksisterende foranstaltninger på EU-plan og i EU-landene og udgør derfor en mere effektiv støttepakke for unge. Selv om de eksisterende EU-programmer for uddannelse i overvejende grad er rettet mod unge (95 % af tilskuddene gennem programmet for livslang læring går til unge, lærere og erhvervslærere), er der her tale om den første samlede EU-strategi, der omfatter både uddannelse og beskæftigelse.

Hvad kan EU gøre for at forhindre, at unge falder fra i skolen?

Skolefrafald er et mangesidet problem. Unge har meget forskellige grunde til at springe fra deres uddannelse, og der findes ikke nogen nem løsning. Generelt bør forebyggelsesstrategien være rettet mod unge i gruppen med størst risiko for frafald, herunder migranter, unge med en ugunstig socioøkonomisk baggrund og andre sårbare samfundsgrupper. Der er flere drenge end piger, der falder fra. Der bør også være flere muligheder for at få "en chance mere", så de unge, der er gået ud af skolen i utide, kan komme tilbage i uddannelsessystemet.

Selv om det primært er EU-landene selv, der er ansvarlige for de politiske valg og økonomiske beslutninger, der træffes om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, spiller EU en vigtig støtterolle. EU har f.eks. skabt større bevidsthed om, at skolefrafaldet har konsekvenser for EU's økonomi, og har foreslået nogle fælles mål for løsning af problemet. EU hjælper EU-landene med at formulere hensigtsmæssige tiltag, hvor de har trukket på andre landes erfaringer. I 2011 vil Kommissionen fremsætte forslag om en henstilling fra Rådet om en detaljeret strategi for forebyggelse af skolefrafald, der skal gælde for hele Europa.

Hvordan kan Unge på vej bidrage til, at EU når det mål, at 40 % af de unge skal gennemføre en videregående uddannelse eller tilsvarende?

Det kræver en indsats på forskellige niveauer at øge antallet af unge, der fortsætter på en videregående uddannelse (eller tilsvarende), og derigennem sikre, at flere studerende får en højere afgangseksamen. En del af løsningen er at højne kvaliteten af undervisningen på primær- og sekundærtrinnet og gøre den mere relevant og at sikre, at eleverne bliver vejledt rigtigt om valgmulighederne inden for videregående uddannelse.

De højere læreanstalter skal moderniseres for at sikre, at deres studieprogrammer nøje matcher de unges og arbejdsmarkedets behov. De videregående uddannelser skal gøres mere attraktive for grupper, der for øjeblikket er underrepræsenteret. Det betyder ikke blot, at flere elever skal opfordres til at fortsætte med en videregående uddannelse, men også at der skabes mere fleksible måder at studere på, som gør uddannelserne lettere tilgængelige for dem, der allerede har et arbejde.

Et af formålene med Unge på vej er at opmuntre de højere læreanstalter til at højne kvaliteten gennem større åbenhed og bedre samarbejde med andre læreanstalter i resten af verden. Mere gennemsigtige oplysninger om kvaliteten af de enkelte læreanstalter gøres tilgængelige gennem et nyt flerdimensionalt internationalt rangordningssystem for universiteterne. I den nye dagsorden for modernisering af de videregående uddannelser, der indgår i Unge på vej og fremlægges af Kommissionen næste år, fokuseres der på detaljerede tiltag på alle disse områder.

Hvad er erhvervsuddannelse, og hvorfor er det så vigtigt?

Erhvervsuddannelse giver folk den praktiske viden og de praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at de kan få et job. Erhvervsuddannelserne er udformet meget forskelligt i forskellige lande og tilbydes på forskellige uddannelsesniveauer fra uddannelse på sekundærtrinnet til videregående uddannelse.

Ca. 50 % af alle elever på uddannelsessystemets sekundærtrin vælger en erhvervsuddannelse. Denne sektor skal moderniseres, så den bliver bedre og mere attraktiv. Aktuelle prognoser siger, at det til omkring 50 % af jobbene i EU i 2020 vil være påkrævet med kvalifikationer på mellemhøjt niveau af den type, der tilbydes af erhvervsuddannelserne.

Hvad mener EU med "mobilitet"?

I denne sammenhæng betyder "mobilitet", at man flytter til et andet land for at studere, videreuddanne sig eller arbejde. I Unge på vej skelnes der mellem:

  • læringsmobilitet – at læse eller videreuddanne sig i udlandet for at erhverve nye kompetencer og få ny erfaring

  • beskæftigelsesmobilitet – at flytte til udlandet for at arbejde i en kortere eller længere periode.

Europa-Kommissionen har i mange år haft tradition for at støtte læringsmobiliteten ved hjælp af tilskud fra programmerne Erasmus, Erasmus Mundus og Marie Curie inden for videregående uddannelse, Leonardo da Vinci inden for erhvervsuddannelse og Comenius på primær- og sekundærtrinnet. Et af formålene med Unge på vej er at skabe større opmærksomhed om de tilskud, der ydes gennem disse programmer.

Friheden til at arbejde i et andet EU-land er en ret, alle EU-borgere har. I Unge på vej træffes der nye foranstaltninger til at støtte jobmobiliteten i EU. Kommissionen vil gennem "Dit første EURES-job" yde de unge praktisk bistand og tilskud til at finde jobmuligheder i udlandet. Der er i dag stadig mangel på arbejdskraft i visse lande og brancher, og i andre regioner er arbejdsløsheden meget stor. Kommissionen vil opfordre små og mellemstore virksomheder, der er den største arbejdsgivergruppe i EU, til at tilbyde unge arbejde.

Hvorfor mener EU, at det er nyttigt for unge at tilbringe tid i udlandet med at studere, videreuddanne sig eller få arbejdserfaring?

I EU's indre marked er det af uhyre stor betydning for den intelligente og bæredygtige vækst, at der findes højt kvalificerede personer, der har erfaring med at bo i et andet EU-land. Et ophold i et andet land giver folk mulighed for at forbedre deres sprogkundskaber og udvikle andre kompetencer, f.eks. at blive fortrolig med andre kulturer. Sådanne kompetencer er værdifulde for den personlige udvikling og for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Et job i andet EU-land kan hjælpe unge arbejdstagere med at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet, fordi det bliver lettere at finde et job, samtidig med at de forbedrer deres kvalifikationer, øger deres beskæftigelsesegnethed og udvider deres beskæftigelseshorisont. Mere generelt gør jobmobilitet også arbejdsmarkederne i EU mere fleksible, skaber flere jobmuligheder og gør det lettere at matche folk og job.

Giver ungdomsmobilitet større udsigt til at få et job?

Ja, ifølge uafhængige undersøgelser. Over 40 % af arbejdsgiverne tillægger det betydning, at man har erfaring fra studier og arbejde i udlandet, og mener, at kandidater med international erfaring gerne vil have et job med stort fagligt ansvar. Det er det væsentligste budskab fra en undersøgelse af Erasmus-ordningens faglige værdi, der blev udført i 2006 af International Centre for Higher Education Research og Kassel universitet, Tyskland. En undersøgelse af Leonardo da Vinci-programmets betydning for erhvervsuddannelse, der blev foretaget i 2007 af Wirtschafts- und Sozialforschung (Kerpen, Tyskland), viste, at 58 % af de arbejdsløse fandt et job efter at have videreuddannet sig i udlandet, og 34 % fik et job med større ansvar.

Er Unge på vej i konflikt med EU's program for livslang læring?

I 2009 fastlagde EU-landene en 10-års strategisk ramme for samarbejde om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, hvor de lagde vægt på den betydning, livslang læring har. Unge på vej er et af elementerne i EU's bredere strategi for livslang læring. Nogle af de tiltag, der er omfattet af Unge på vej, f.eks. større anerkendelse af kompetencer, der er opnået uden for det formelle uddannelsessystem, vil gavne folk i alle aldre.

Hvorfor fokuserer Kommissionen især på ungdomsarbejdsløshed, når arbejdsløsheden er vokset i hele arbejdsstyrken?

Unge under 25 udgør en af de grupper i arbejdsstyrken, der er hårdest ramt af krisen. For øjeblikket er 5,2 mio. unge i EU-27 arbejdsløse, dvs. hver femte af alle unge på arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden blandt unge er steget fra 14,7 % i marts 2008 til 20,2 % i juli 2010. Fordi der udbydes stadig færre nye job i mange EU-lande, og fordi der hvert år er flere unge, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, er det yderst vigtigt at træffe foranstaltninger til fordel for de unge.

Hvordan vil EU bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i praksis?

Det er først og fremmest EU-landene, der er ansvarlige for at vedtage politikker og foranstaltninger til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, men alle EU-lande står over for de samme udfordringer. For at forbedre de unges situation er der brug for en politik, der dækker alle de skridt, de unge skal tage for at klare springet fra uddannelse til arbejdsmarked, og som giver støtte til dem, der finder det vanskeligt at tage disse skridt. Unge på vej fokuserer de forskellige politikker på en strategisk måde, så de unge får hjælp til at få det første job og senere kan komme videre i karrieren. Kommissionen vil arbejde tæt sammen med EU-landene for at finde på tiltag og en indsats, der kan inspirere til udformning af en politik. Der stilles desuden nye penge til rådighed til to tiltag, der er direkte henvendt til unge:

  • Vi indleder til næste år et pilottiltag "Dit første EURES-job" for at hjælpe de unge med at gribe chancerne på det store EU-arbejdsmarked og for at hjælpe virksomhederne med at finde kvalificeret arbejdskraft. Dette initiativ har fået stor opbakning i Europa-Parlamentet, som har stillet et ekstra budget til rådighed i 2011 til iværksættelse af dette tiltag.

  • Den nye "europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress" skal gøre det lettere for unge iværksættere at få et lån. Det er vigtigt, fordi det er blevet vanskeligere at optage lån efter finanskrisen, især for den yngre generation.

Hvad kan EURES gøre for de unge i dag?

EURES – det europæiske arbejdsformidlingsnetværk, der finder jobmuligheder i hele EU – har som en af sine vigtigste roller til opgave at matche folk med job. EURES giver oplysninger og gode råd og yder hjælp til at finde beskæftigelse i de 27 EU-lande plus Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. EURES har også et net af over 850 specialrådgivere, der kan yde personlig hjælp og give gode råd om de praktiske, juridiske og administrative aspekter ved at flytte mellem landene.

Gennem EURES-portalen (www.eures.europa.eu) er der direkte adgang til en database med omkring en halv million ledige stillinger, og man kan registrere sit CV online.

Statistikkerne giver bevis for, at EURES er en succes. Flere og flere arbejdsgivere og arbejdstagere bruger denne tjeneste. I de sidste tre år er antallet af ledige stillinger på EURES-portalen steget med 18 %, antallet af CV'er med 12 % og – ikke mindst – antallet af arbejdsgivere med 129 %. Hver måned går 700 000 besøgende ind på EURES-portalen, hvilket gør den til et af de mest besøgte EU-internetsteder.

Hvad gør Unge på vej for at forhindre usikker beskæftigelse for unge?

Unge er ofte ude for usikker beskæftigelse og kan blive fanget i en række tidsbegrænsede ansættelser. For øjeblikket er 40 % af de beskæftigede i EU under 25 år ansat for en tidsbegrænset periode. Sådanne ansættelser er ikke i sig selv dårlige, for virksomhederne har mulighed for at afprøve arbejdstagerne, inden de tilbyder dem tidsubegrænsede ansættelseskontrakter, og de unge har mulighed for at afprøve et eller flere job i løbet af de første år på arbejdsmarkedet. Men alt for mange unge hænger fast i en række midlertidige job, især i lande, hvor det faste arbejde er godt beskyttet gennem arbejdslovgivningen. Det udmønter sig i et arbejdsmarked i to lag, hvor unge arbejdstagere ikke har mange chancer for at overgå til mere stabil, tidsubegrænset ansættelse. Kommissionen henstiller derfor, at EU-lande med sådanne arbejdsregler indfører en tidsubegrænset "enhedskontrakt", hvor den ansattes ret til beskyttelse kun gradvis forøges, for at gøre det attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte unge.

Hvorfor vil Kommissionen bestemme, hvad et praktikophold af høj kvalitet er?

Praktikophold er meget nyttige, for at unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne sætter stor pris på kandidater med arbejdserfaring fra et praktikophold. Nogle arbejdsgivere kan dog udnytte et praktikophold til at erstatte et almindeligt job eller en prøveperiode. Vejledning på EU-plan af høj kvalitet, der juridisk set ikke er bindende, ville hjælpe de unge, arbejdsgiverne og erhvervsuddannelsesinstitutionerne med at fastslå, hvad der udgør et praktikophold af høj kvalitet.

Mange unge tager også på praktikophold i et andet EU-land. Da de 27 EU-landes lovgivning og praksis for praktikophold varierer, vil Kommissionen også gøre oplysninger om de forskellige forordninger tilgængelige, så de bliver lettere at gennemskue for unge, der overvejer at tage på praktikophold i udlandet.

Yderligere oplysninger

Websiden om Unge på vej: http://europa.eu/youthonthemove

Meddelelsen "Unge på vej" (KOM(2010) 477 endelig), 15. september 2010, om den overordnede Unge på vej-strategi: http://ec.europa.eu/education/yom/com_en.pdf

Unge på vej – EU-resumé på engelsk: http://ec.europa.eu/education/yom/cs_en.pdf


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website