Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar om EU's nye tilgang til dyrkning af gmo'er

Commission Européenne - MEMO/10/325   13/07/2010

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/10/325

Bruxelles, den 13. juli 2010

Spørgsmål og svar om EU's nye tilgang til dyrkning af gmo'er

Hvorfor vedtager Kommissionen denne pakke i dag, og hvad indeholder den?

I marts 2010 meddelte Europa-Kommissionen, at den inden sommerferien ville vende tilbage med et forslag om, hvordan EU's videnskabeligt baserede godkendelsesordning kunne kombineres med valgfrihed for EU-landene til at træffe beslutning om dyrkning af genetisk modificerede organismer (gmo'er). Den pakke, der er vedtaget i dag, indfrier dette løfte og er i fuld overensstemmelse med den holdning, som Kommissionens formand, José Manuel Barroso, gav udtryk for i de politiske retningslinjer, han fremlagde i september 2009.

Hvad er sameksistensforanstaltninger, og hvilke ændringer medfører den nye henstilling om sameksistens?

Målet med sameksistensforanstaltninger i de områder, hvor der dyrkes gmo'er, er at undgå utilsigtet forekomst af gmo'er i andre produkter og således forhindre et eventuelt økonomisk tab og konsekvenserne af spor af GM-afgrøder i ikke-GM-afgrøder som f.eks. konventionelle og økologiske afgrøder.

Erfaringen fra de senere år har vist, at EU-landene har brug for større fleksibilitet, så de bedre kan tage hensyn til deres særlige lokale, regionale og nationale forhold, når de træffer foranstaltninger til at tilrettelægge dyrkningen af GM-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder.

I den nye henstilling om sameksistens erkendes det, at EU-landene kan vedtage foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo'er i andre produkter, der ligger under tærskelværdien på 0,9 % for mærkning. Hvis det ikke med sameksistensforanstaltninger alene kan forhindres, at der utilsigtet forekommer gmo'er i konventionelle eller økologiske afgrøder, kan EU-landene indføre restriktioner for gmo-dyrkning på store arealer af deres område. Sådanne restriktioner skal stå i forhold til det tilstræbte mål (dvs. beskyttelse af konventionelt eller økologisk landbrugs særlige behov).

Kommissionen offentliggjorde i 2009 sin anden rapport om de nationale strategier for GM-afgrøders sameksistens med konventionelt og økologisk landbrug. Det fremgår af rapporten, at 15 EU-medlemslande har vedtaget lovgivning om sameksistens, mens yderligere tre har meddelt, at de har fremlagt lovforslag.

Det Europæiske Kontor for Sameksistens udvikler i samarbejde med EU-landene bedste praksis for sameksistens, som tager i betragtning, at EU-landene har brug for fleksibilitet, så de kan tage hensyn til deres lokale og regionale forhold.

Yderligere oplysninger om Det Europæiske Kontor for Sameksistens: http://ecob.jrc.ec.europa.eu/

Hvad er proceduren for at få tilladelse til at dyrke gmo'er i dag?

Gmo'er godkendes på EU-plan fra sag til sag på grundlag af de særlige anvendelsesformål, som virksomheden anfører i sin ansøgning, efter en positiv vurdering af de potentielle sundheds- og miljørisici. Ansøgninger om dyrkning af gmo'er kan indsendes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1829/2003 for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, hvis de pågældende gmo'er skal bruges som udgangsmateriale til fødevare- og foderproduktion. Ifølge direktivet om udsættelse af genetisk modificerede organismer i miljøet (direktiv 2001/18/EF) kan gmo'er også godkendes til andre anvendelsesformål end fødevarer/foder. I begge tilfælde spiller EU-landene en væsentlig rolle, idet de foretager den første risikovurdering af den gmo, der ønskes dyrket.

Yderligere oplysninger om godkendelsesprocedurerne:

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=MEMO/10/58

Hvilke ændringer af gældende lovgivning foreslår Kommissionen?

Den foreslåede ændring går ud på at tilføje en artikel til direktiv 2001/18/EF, som giver EU-landene udtrykkelig tilladelse til at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo'er på deres område. EU-landene kan bruge en hvilken som helst begrundelse bortset fra forhold, der er omfattet af risikovurderingerne vedrørende sundhed og miljø i EU's godkendelsesordning. Forslaget indebærer således, at EU-landene får beføjelser til at træffe beslutning om dyrkning.

Når lovændringen træder i kraft, står det EU-landene frit for at begrænse eller forbyde dyrkning af alle gmo'er eller en bestemt gmo i dele af eller på hele deres område. Ændringen vil gælde for alle gmo'er, der er blevet godkendt til dyrkning i EU i henhold til enten direktiv 2001/18/EF eller forordning (EF) nr. 1829/2003. Ifølge forslaget kan EU-landene kun vedtage foranstaltninger mod dyrkning af gmo'er. De må ikke vedtage foranstaltninger, der forhindrer import og/eller markedsføring i EU af godkendte GM-frø.

Dyrkes der allerede gmo'er i EU?

Ja. Der er én GM-majs – MON810 – der dyrkes kommercielt i EU. Formålet med den genetiske modifikation af dette produkt er at beskytte afgrøden mod en bestemt skadegører, nemlig den europæiske majsborer. Majsen blev godkendt i 1998.

Den 2. marts 2010 blev der givet tilladelse til dyrkning og industriel forarbejdning af en GM-stivelseskartoffel, som er kendt under navnet "Amflora". Denne stivelseskartoffel har et særlig stort indhold af amylopektinstivelse. Stivelsen er beregnet til industrielt brug, f.eks. papirfremstilling.

Hvilke GM-planter er godkendt til anvendelse i foder og/eller fødevarer i EU?

Ikke kun dyrkning, men også markedsføring af gmo'er på EU-markedet og brugen af afledte produkter heraf i fødevare- og foderkæden er betinget af en EU-godkendelse.

Efter i dag omfatter listen over godkendte gmo'er også 1 sukkerroeprodukt, 3 sojabønneprodukter, 3 rapsprodukter, 6 bomuldsprodukter og 17 majsprodukter.

En af de senest godkendte gmo'er er stivelseskartoflen "Amflora". "Amflora" er ligesom de konventionelle stivelseskartofler ikke beregnet til anvendelse som fødevare. Stivelseskartoflens biprodukt (pulp) er godkendt som foder. Utilsigtet eller teknisk uundgåelig forekomst af denne kartoffel i fødevarer og foder er tilladt i en mængde på højst 0,9 %.

Listen over godkendte GM-planter og det nøjagtige omfang af deres godkendelse findes i EU-registret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer på følgende adresse: http://ec.europa.eu/food/dyna/gm_register/index_en.cfm

Har nogle EU-lande allerede forbudt dyrkning af gmo'er?

Seks EU-lande (Grækenland, Frankrig, Luxembourg, Tyskland, Ungarn og Østrig) har vedtaget beskyttelsesforanstaltninger og forbudt dyrkning af den genmodificerede MON810-majs på deres område. Derudover har Luxembourg, Ungarn og Østrig meddelt Kommissionen, at de har forbudt dyrkning af "Amflora"-kartoflen. Polen har vedtaget et lovforbud mod markedsføring af alle GM-frø.

EU-landene vil nu kunne revurdere deres beskyttelsesforanstaltninger vedrørende gmo-dyrkning, når de ikke har nogen videnskabelig begrundelse, og i stedet gøre brug af den mere fleksible henstilling om sameksistens, der er vedtaget i dag, for at forhindre utilsigtet forekomst af gmo'er i andre afgrøder.

Når den nye artikel i direktiv 2001/18/EF, der er foreslået i dag, finder anvendelse, vil EU-landene kunne begrænse eller forbyde gmo-dyrkning uden at skulle træffe beskyttelsesforanstaltninger i de tilfælde, hvor der ikke er påvist nogen ny videnskabelig risiko.

Kan EU forventes at træffe afgørelse om andre gmo'er til dyrkning, inden lovændringen får virkning?

Der er over 10 anmodninger om godkendelse af gmo'er til dyrkning (eller om forlængelse af godkendelsen) på forskellige stadier i proceduren.

Fire gmo'er er langt henne i processen. De har fået en positiv udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), og proceduren for godkendelse af dem (eller forlængelse af godkendelsen) er i gang. Den positive EFSA-udtalelse om forlængelse af godkendelsen af MON810-majs, som giver planten beskyttelse mod visse insekter, blev vedtaget i juni 2009. Der er to andre GM-majsprodukter - Bt 1507-majs (ansøgning indgivet af Pioneer) og Bt 11-majs (ansøgning indgivet af Syngenta) - som også beskytter planten mod visse insekter. De positive EFSA-udtalelser blev vedtaget i henholdsvis januar 2005 og april 2005, og udkastene til afgørelse om godkendelse af de to gmo'er blev sat til afstemning den 25. februar 2009 i forskriftsudvalget i henhold til direktiv 2001/18/EF. Man opnåede ikke kvalificeret flertal. Det fjerde produkt er NK 603-majs (ansøgning indgivet af Monsanto), som er tolerant over for herbicidet RoundUp. EFSA vedtog en positiv udtalelse om dette produkt i juni 2009.

Rent proceduremæssigt vil det næste skridt for MON810 og NK603 være, at der forelægges et udkast til afgørelse for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (første skridt i udvalgsproceduren). Bt 11 og Bt 1507 er midt i udvalgsproceduren, idet det næste proceduretrin er forelæggelse af afgørelser for Rådet.

Hvilke forbedringer er der sket i vurderingerne af miljørisikoen ved gmo'er siden Rådets anmodning i december 2008?

Kommissionen og EFSA arbejder sammen med EU-landene på at forbedre gennemførelsen af gmo-lovgivningen inden for de bestemte områder, der blev specifikt nævnt i konklusionerne fra miljøministrenes møde i 2008.

EFSA's retningslinjer for vurderinger af miljørisikoen opdateres løbende og dækker de særlige områder, som Rådet omtalte. På grund af emnets kompleksitet, behovet for at foretage en bred høring og det store antal kommentarer fra offentligheden (ca. 500) forventes EFSA at være klar med retningslinjerne i november 2010. Kommissionen vil så drøfte disse retningslinjer med EU-landene for at give dem en normativ værdi med EU-landenes samtykke.

EFSA er desuden i dialog med medlemsstaterne og de berørte parter generelt for at give dem mulighed for at komme med input til EFSA's videnskabelige arbejde. EFSA har oprettet et netværk, hvor eksperter fra EU-landene kan udveksle videnskabelig viden og erfaringer. EFSA tager også alle EU-landenes kommentarer i betragtning under hele risikovurderingsforløbet.

Dertil kommer, at EFSA opererer med et omfattende sæt interne mekanismer og arbejdsprocesser, som har til formål at sikre uafhængigheden i det videnskabelige arbejde i EFSA's videnskabelige komité og ekspertpaneler. Dette omfatter en vidtspændende politik for erklæringer om interesser fra EFSA's videnskabelige eksperter. EFSA reviderer løbende denne politik og vil, i overensstemmelse med Kommissionens opfordringer, fortsætte med at styrke kontrollen med EFSA-eksperternes uafhængighed.

Kommissionen er i gang med at analysere, hvordan miljøovervågningen af gmo-afgrøder efter markedsføring kan styrkes yderligere, i tråd med gældende lovgivning og konklusionerne fra miljøministrenes møde i 2008.

Hvornår færdiggør Kommissionen sin rapport om de socioøkonomiske konsekvenser af gmo'er?

I december 2008 anmodede Rådet Kommissionen om inden udgangen af juni 2010 at fremlægge en rapport om de socioøkonomiske konsekvenser af gmo'er.

Denne rapport skulle baseres på oplysninger fra medlemsstaterne, som har ydet en stor indsats for at indsamle data om de socioøkonomiske konsekvenser af gmo'er og navnlig dyrkningen heraf. Da EU-landenes input imidlertid er indkommet senere end forventet, bliver Kommissionen færdig med sin rapport i slutningen af 2010. Rapporten forelægges så for Europa-Parlamentet og Rådet til videre behandling og drøftelse.

Kan vi forvente en fremskyndet godkendelsesproces for gmo'er og udbredelse af de arealer, hvor der dyrkes GM-afgrøder i EU?

Godkendelsesprocessen vil ikke blive fremskyndet, og der vil heller ikke blive slækket på de strenge lovkrav om tilbundsgående miljørisikovurderinger. Forslaget, som Kommissionen vedtager i dag, ændrer ikke ved disse krav. Tværtimod arbejdes der fortsat på at gennemføre konklusionerne fra miljøministrenes møde i 2008. Desuden har en sikkerhedsvurdering, der opfylder de højeste videnskabelige standarder, og styrkelse af overvågningen altid været prioriterede mål for Kommissionen inden for gmo-dyrkning, og dette vil også være tilfældet fremover.

Yderligere oplysninger:

http://ec.europa.eu/food/food/biotechnology/index_en.htm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site