Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/10/302

Bruxelles, den 7. juli 2010

Grønbogen om pensioner

Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu?

Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder og de faldende fødselstal. Fra 2012 vil den erhvervsaktive del af befolkningen i Europa begynde at falde, så udfordringen er nært forestående. Mange medlemsstater har i forskelligt omfang gennemført reformer af deres pensionssystemer for at tage denne udfordring op, men den finansielle og økonomiske krise har gjort situationen endnu vanskeligere og endnu mere påtrængende.

På denne baggrund er tiden inde til at indlede en åben debat om, hvorvidt og hvordan EU's pensionsregler skal ændres, så de bedst kan støtte medlemsstaternes bestræbelser på at løse den vanskelige opgave med at tilbyde borgerne tilstrækkelige, bæredygtige og sikre pensioner – både nu og fremover.

EU's rolle i forbindelse med pensioner

Udformningen af pensionssystemerne er overvejende medlemsstaternes ansvar, og grønbogen sætter ikke spørgsmålstegn ved dette. EU's pensionsregler omfatter følgende fire hovedelementer:

  • 1. Grænseoverskridende koordinering af socialsikringspensionerne for at fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere og ligebehandling af mobile arbejdstagere.

  • 2. Etablering af et indre marked for fondsbaserede arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger og fastlæggelse af de nødvendige minimumsforskrifter om tilsyn for at beskytte ordningernes medlemmer og pensionsmodtagerne.

  • 3. Minimumsydelsesgarantier for arbejdsmarkedsrelaterede pensioner og optjente rettigheder, i tilfælde af at den arbejdsgiver, der finansierer ordningen, går konkurs.

  • 4. Reglerne om ikke-forskelsbehandling finder anvendelse for både lovbestemte og private pensionsordninger, dog med enkelte forskelle.

Derudover gennemføres der en koordineringsproces (den åbne koordineringsmetode) med henblik på at lette de nationale reformer, udveksle god praksis og fastsætte målsætninger på højt niveau og indikatorer. På EU-niveau er de fastsatte målsætninger, at pensionssystemerne skal være tilstrækkelige og bæredygtige, samt at de skal være moderne og gennemsigtige.

Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "EU legislation, coverage and related initiatives", der ledsager grønbogen, indeholder flere oplysninger om dette punkt.

Endelig er der spørgsmålet om den finanspolitiske bæredygtighed, hvor traktaten kræver, at medlemsstaterne forvalter de offentlige finanser, så de ikke bringer Den Økonomiske og Monetære Unions funktionsmåde i fare. Rådet kan anbefale afhjælpende foranstaltninger (navnlig inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten), hvilket også gælder inden for social sikring, hvis problemet opstår her.

Formålet med grønbogen

På baggrund af befolkningens aldring og de yderligere udfordringer, som skyldes den finansielle og økonomiske krise, er målet med grønbogen at indhente synspunkter fra alle aktører i EU om, hvorvidt EU's pensionsregler skal ændres, så de kan hjælpe medlemsstaterne med at sikre, at de opnår de fastsatte mål om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner til EU-borgerne, og hvordan EU kan bidrage med løsninger.

Debatområder

Der er tre vigtige temaer under det overordnede mål om tilstrækkelige, bæredygtige og sikre pensionssystemer i Europa:

  • Det skal undersøges, hvordan kan EU bedst hjælpe medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opnå en balance mellem tiden som erhvervsaktiv og som pensionist i betragtning af de strukturelle ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet og stigningen i den forventede levealder. Dette hænger nøje sammen med Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

  • Der skal tages sigte på at fjerne de hindringer for den frie bevægelighed for både arbejdskraft og kapital, der skyldes pensionsordninger, herunder supplerende pensionsordninger.

  • Pensionerne skal gøres mere sikre nu og fremover. Det skal undersøges, hvordan vi kan afbøde risikoen og volatiliteten for arbejdstagere og pensionister. Målet er at sørge for, at de fondsbaserede pensionssystemer er sikre, og at de finder den rette balance mellem effektivitet og sikkerhed.

Vil Kommissionen indføre ny lovgivning

Der er tale om en grønbog, og der fremsættes således ikke specifikke lovgivningsforslag på nuværende tidspunkt. En lang række aspekter vedrørende pensionssystemer hører allerede under medlemsstaternes beføjelser, som det også fremgår af grønbogen. På områder, hvor EU har beføjelser til at lovgive, er EU rede til at sætte ind (og navnlig revidere gældende lovgivning), hvis det skønnes nødvendigt efter en gennemgang af høringsresultaterne.

Vil Kommissionen anbefale en højere pensionsalder?

Nej. Det er op til medlemsstaterne at fastsætte eller hæve pensionsalderen. Grønbogen indeholder ikke konkrete anbefalinger eller bemærkninger til bestemte medlemsstaters pensionssystemer. Medlemsstaternes regeringer udformer pensionssystemerne, og der findes en bred vifte af forskellige systemer i Europa.

Kommissionen erkender, at borgerne i EU lever længere, hvilket naturligvis er et stort fremskridt. Levealderen forlænges, men hvis ikke folk også bliver længere på arbejdsmarkedet eller begynder at indbetale til deres pension tidligere i arbejdslivet, vil pensionerne ikke længere være tilstrækkelige, eller der vil ske en økonomisk uholdbar stigning i pensionsudgifterne. Derfor opfordrer Kommissionen nu som tidligere (gennem den åbne koordinationsmetode) medlemsstaterne til at overveje, hvordan der kan skabes en bæredygtig balance mellem tiden som erhvervsaktiv og som pensionist, hvilket kan betyde, at folk skal arbejde mere og længere.

Søger Kommissionen at tvinge folk til at tegne en privat pensionsordning?

Nej. Det er op til medlemsstaterne at træffe beslutning herom. Kommissionen gør sig desuden ikke til fortaler for et bestemt pensionssystem. Kommissionen erkender, at private og fondsbaserede pensionsordninger spiller en stadig større rolle for EU-borgernes pensioner i mange medlemsstater. Kommissionen sigter derfor mod at hjælpe og tilskynde medlemsstaterne til nøje at udforme sikre systemer, således at de kan afbøde risikoen og volatiliteten, således at de kan nå de overordnede mål om tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer.

Er der ikke en kontrast mellem en højere pensionsalder og foranstaltninger til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed?

Arbejdsmarkedet er ikke et nulsumsspil, hvor antallet af arbejdspladser ligger fast, og hvor en ny arbejdsplads først frigøres, når en anden trækker sig tilbage. Hvis dette var tilfældet, ville lande med en højere pensionsalder og mange ældre arbejdstagere i arbejde, også have problemer med at få unge i beskæftigelse.

Dette er tydeligvis ikke tilfældet. Det forholder sig således, at lande med en høj beskæftigelsesfrekvens blandt ældre også har en højere beskæftigelsesfrekvens blandt unge. Omvendt har lande med relativt lav beskæftigelsesfrekvens blandt ældre også en tendens til at have svært ved at skabe jobmuligheder for unge.

Ungdomsarbejdsløshed skyldes ikke, at ældre arbejdstagere bliver "for længe" i deres job, som ellers kunne gives til unge. Ungdomsarbejdsløshed er snarere en konsekvens af en generel økonomisk afmatning og/eller mangler i uddannelsessystemer og arbejdsmarkedsinstitutioner.

Løsningen på ungdomsarbejdsløsheden er ikke at sende flere ældre arbejdstagere på førtidspension, da dette ville lægge større pres på de unge og den erhvervsaktive del af befolkningen for at finansiere pensionsydelserne. Hvis man skal forbedre beskæftigelsessituationen for unge, kræver det et mere komplekst sæt af foranstaltninger, der spænder fra bedre overensstemmelse mellem de unges færdigheder og arbejdsmarkedets krav til mere effektive aktiveringsstrategier med henblik på at fjerne de institutionelle hindringer for at ansætte unge.

Europa-Kommissionens mål er at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne om at gennemføre brugbare løsninger til at sikre en bedre erhvervsfrekvens blandt unge.

Vil Kommissionen foreslå, at der oprettes en pensionsydelsesgarantiordning?

Dette indgår også i høringen. Sådanne systemer bør nøje indgå i overvejelserne om en revision af solvensreglerne for pensionskasser og EU's regler om beskyttelse af arbejdstagernes rettigheder i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs. Der bør desuden sikres sammenhæng med de beskyttelsessystemer, der revideres eller foreslås på andre finansielle markeder, navnlig for bankindskud, investeringsprodukter og forsikringspolicer.

Krisens indvirkning på pensionssystemerne i EU

Den finansielle og økonomiske krise har i alvorlig grad forværret det underliggende aldringsproblem. Krisen afslørede, at de forskellige ordninger var indbyrdes afhængige, og at der var svagheder i udformningen af visse ordninger. Krisen var derfor en advarsel til alle pensionssystemer, idet den medførte følgende problemer: større arbejdsløshed, lavere vækst, større national gæld og ustabile finansmarkeder, som har gjort det vanskeligere for alle systemer at leve op til pensionstilsagnene.

Disse indvirkninger og den underliggende demografiske udfordring, som vi nu står over for, betyder, at de svære beslutninger om pensionsreformer ikke længere kan udskydes.

Hvordan påvirker pensionerne arbejdstagernes mobilitet i EU?

På det moderne arbejdsmarked har folk brug for nemt at kunne skifte job og uden økonomiske konsekvenser. Arbejdsgiverne har brug for at kunne ansætte den rette person med de rette færdigheder. Folk lever længere og længere og har derfor brug for flere jobmuligheder for at kunne optjene og bevare pensionsrettigheder og ikke miste dem på grund af et jobskifte. Derfor skal vi tackle de hindringer for den frie bevægelighed, som pensionsreglerne forårsager.

Sådan foregår høringen

Der er tale om en åben høring, hvor alle med en interesse i emnet, opfordres til at komme med idéer til, hvad EU kan gøre for at bidrage til at skabe tilstrækkelige, bæredygtige og sikre pensioner nu og fremover. Der kan være tale om borgere, arbejdsmarkedets parter, medlemsstaternes regeringer, markedstilsyn, ngo'er, organisationer, der repræsenterer ældre, og erhvervslivet, navnlig pensionskasser og forsikringsselskaber.

Med grønbogen søger Kommissionen at indhente kommentarer til, hvorvidt EU's pensionsregler skal opdateres, og i hvilket omfang, samtidig med at man respekterer, at medlemsstaterne har hovedansvaret for tilrettelæggelsen af deres pensionssystemer.

Høringsperioden varer fra den 7. juli 2010 til den 15. november 2010, hvilket giver borgerne mere end fire måneder til at overveje og besvare de stillede spørgsmål. Alle kan bidrage ved hjælp af onlinespørgeskemaet, som findes på følgende adresse: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=839&furtherNews=yes

Personer uden adgang til internettet kan sende deres besvarelser til følgende adresse:

Europa-Kommissionen

Grønbog om pensionshøring

Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Ligestilling – Kontor E4

B - 1040 Bruxelles

Hvad er næste skridt?

Efter udløbet af høringsperioden vil Kommissionen samle alle besvarelserne og offentlige et sammenfatning heraf. Alle besvarelser offentliggøres på internettet som led i Kommissionens bestræbelser for åbenhed, men respondenterne kan dog anmode om anonymitet.

Det er for tidligt at sige noget specifikt om næste skridt, da disse naturligvis afhænger af udkommet af høringen. Et muligt tiltag kunne være en hvidbog og/eller særskilte initiativer om emner, hvor der allerede er gennemført forskelligt arbejde forud for grønbogen.

Der kan dog ikke spås om udfaldet af høringen om grønbogen, og andre måder til opfølgning af besvarelserne kan også komme på tale.

Yderligere oplysninger

IP/10/905

Grønbog og onlinespørgeskema:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=839&furtherNews=yes


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site