Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/10/247

Bruxelles, den 10. juni 2010

Kommissionen indfører system til certificering af bæredygtige biobrændstoffer

(see IP/10/711)

Hvad er biobrændstoffer?

Biobrændstoffer er transportbrændstoffer, der er fremstillet af organisk materiale. De vigtigste biobrændstoffer i dag er bioethanol (fremstilles af sukker og korn og anvendes i stedet for benzin) og biodiesel (fremstilles hovedsagelig af planteolier og anvendes i stedet for dieselolie). Biobrændstofferne tegnede sig i 2008 for ca. 3,4 % af transportsektorens brændstofforbrug – mod 0,5 % fem år tidligere.

Hvorfor har vi brug for biobrændstoffer?

Biobrændstofferne kan bidrage til at bekæmpe klimaændringerne og nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 %, som Det Europæiske Råd forpligtede EU til i 2007. Biobrændstoffer er det vigtigste alternativ til benzin og dieselolie i transportsektoren, som tegner sig for over 20 % af drivhusgasudledningerne i EU.

Hvad gør EU for at fremme biobrændstoffer?

Direktivet fra 2009 om vedvarende energi1 opstiller bindende mål for vedvarende energi. De enkelte medlemsstater skal nå individuelle mål i forhold til de vedvarende energikilders samlede andel af energiforbruget. Herudover skal alle medlemsstaterne nå det samme mål for anvendelse af vedvarende energi i transportsektoren, nemlig 10 %. Biobrændstoffer er den vigtigste form for vedvarende energi til transportbrug.

Hvad er nyt i de to meddelelser?

  • Certifikat for bæredygtige biobrændstoffer: Kommissionen opfordrer industri, regeringer og ngo'er til at indføre frivillige certificeringsordninger for biobrændstoffer. Kommissionen vil vurdere, om disse ordninger er pålidelige og underkastet streng kontrol, som umuliggør svig. Certifikaterne yder garanti for, at alle biobrændstoffer, der sælges under dette mærke, er bæredygtige og fremstillet efter kriterierne i direktivet om vedvarende energi. Til alle ordningerne skal være knyttet uafhængige auditorer, som kontrollerer hele produktionskæden - fra landbruger over forhandler til brændstofleverandør.

  • Beskyttelse af naturen: Kommissionen forklarer tydeligt, hvilke arealtyper der IKKE kan benyttes til fremstilling af biobrændstoffer. Der drejer sig om: naturskove, beskyttede områder, vådområder og tørvebundsarealer. Det udelukkes udtrykkeligt, at skove kan omlægges til oliepalmeplantager.

  • Kun biobrændstoffer, der giver store drivhusgasbesparelser, må fremmes: Kommissionen gøre rede for, hvordan det kan bevises, at de anvendte biobrændstoffer giver store drivhusgasbesparelser. Den forklarer, at biobrændstoffer, som ikke giver drivhusgasbesparelser på 35 % i forhold til benzin og dieselolie, ikke kan godkendes. Denne tærskel vil blive hævet til 50 % i 2017. I beregningen indgår ikke alene kuldioxid, men også methan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O), som begge er kraftigere drivhusgasser end CO2.

Betyder det, at kun disse brændstoffer kan importeres i EU?

Nej. Det betyder, at kun biobrændstoffer, som opfylder disse betingelser, vil kunne bidrage til opfyldelsen af de nationale mål, som de 27 EU-lande skal nå inden udgangen af 2020 ifølge direktivet fra 2009 om vedvarende energi. Dette gælder alle biobrændstoffer, uanset om de fremstilles i EU eller importeres fra tredjelande. Kun disse biobrændstoffer kan modtage national offentlig støtte, f.eks. afgiftslempelser.

Hvordan fungerer certifikatet i praksis?

Et eksempel: En brændstofleverandør i England, som bruger ethanol fra Brasilien, skal anmelde mængden heraf til de engelske myndigheder. For at vise, at de er bæredygtige i overensstemmelse med direktivet, kan han slutte sig til en frivillig ordning.

Brændstofleverandøren skal sikre sig, at der gennem hele produktionskæden føres nøje bog over alle operationer, dvs. af den forhandler, han køber biobrændstofferne af, af det ethanolanlæg, forhandleren køber ethanol af, og af den landbruger, som leverer sukkerrør til ethanolanlægget. Denne kontrol udføres, inden virksomheden slutter sig til ordningen, og mindst en gang om året derefter.

Auditering foregår som i den finansielle sektor: Auditor kontrollerer alle dokumenterne og inspicerer et udvalg af de pågældende landbrugere, møller og forhandlere. Han undersøger, om det areal, hvor ethanolafgrøderne er dyrket, virkelig tidligere var landbrugsland og ikke tropeskov.

Kan jeg se et mærke, når jeg tanker op ved benzinstationen?

Det er ikke noget krav om, at certificeringsordningene skal forsyne slutproduktet med et mærke. Men det står dem frit for at gøre det, og det vil også være god reklame, hvis tankstationerne kan vise, at de sælger bæredygtige biobrændstoffer. Dette er så meget mere tilfældet, når en ordning opfylder bæredygtighedskriterier, som går endnu videre end fastsat i EU-lovgivningen.

Har virksomhederne eller regeringerne allerede vist interesse for at indføre sådanne ordninger?

Kommissionen står i kontakt med en lang række virksomheder og organisationer, som ønsker at indføre frivillige ordninger. Nu da det er klart, hvilke krav der vil blive stillet til auditering, ventes de snart at ville anmode Kommissionen om godkendelse af deres frivillige ordninger.

Kan der ikke blive tale om svig? Auditorerne er jo ikke til stede hele tiden.

I det meget usandsynlige tilfælde, at der – trods uafhængig auditering – alligevel skulle være mistanke om svig, kan hvem som helst klage til Kommissionen, og denne vil kunne trække godkendelsen af ordningen tilbage.

Hvilke biobrændstoffer anvendes i transportsektoren?

I 2007 tegnede biodiesel sig for 75 % (6,1 mio. toe) af EU's vedvarende brændstoffer i transportsektoren, bioethanol udgjorde 15 % (1,24 mio. toe), og de resterende 10 % var ren planteolie.

Hvor store mængder biobrændstoffer importeres til EU?

I 2007 blev ca. 26 % af forbruget af biodiesel og 31 % af forbruget af bioethanol i EU importeret. Størstedelen blev importeret fra Brasilien og USA. Langt størstedelen af biobrændstofferne fremstilles i EU. Ud over bæredygtighedskriterierne skal EU-biobrændstofferne opfylde EU's miljølovgivning og landbrugsregler, herunder reglerne om landskabspleje, erosionsbeskyttelse af jorden og forvaltning af vandressourcerne.

Jordarealerne er begrænsede. Er det nødvendigt at fælde skove for at fremstille biobrændstoffer?

Ifølge beregningerne af nettovirkningen på arealanvendelsen vil målet på 10 % kræve 2 – 5 mio. hektar jord. Selv hvis hele EU's forbrug af biobrændstoffer skulle fremstilles i EU, ville EU have tilstrækkelige arealer hertil, nemlig jord, der tidligere blev anvendt til afgrøder, men som ikke længere dyrkes. Også i andre dele af verden er der alternativer til fældning af skove. I Indonesien er der skønsmæssigt 3 – 12 mio. hektar, som tidligere er blevet ryddet for skov, og som nu ligger ubenyttet hen. Det vil være nærliggende at udnytte disse arealer.

Kan man rydde regnskove og dyrke palmeolie til produktion af biobrændstoffer, som kan anvendes til at opfylde EU-målene?

Nej. Det er udelukket, ifølge meddelelsen. Det hedder udtrykkeligt, at skove ikke kan omlægges til oliepalmeplantager.

Fremstilles de fleste biobrændstoffer af palmeolie?

Kun ca. 4-5 % af biobrændstofferne i EU fremstilles af palmeolie. Det svarer til ca. 1 % af verdens produktion af palmeolie. Heller ikke uden for EU er anvendelsen af palmeolie til biobrændstoffer af stort omfang. Over 95 % af palmeolien bruges til fødevarer og i industrien, f.eks. i kosmetiske midler.

Mellem 2000 og 2008 steg produktionen af palmeolie med 20 mio. tons. Det er fyrre gange mere end den mængde palmeolie, der anvendes til biobrændstoffer i EU (500 000 tons). Så biobrændstoffer er ikke hovedårsagen til skovrydningen. Bæredygtighedskriterierne er i øvrigt en klar hæmsko for skovrydning.

EU-undersøgelser viser, at biobrændstoffer ikke giver drivhusgasbesparelser. Hvordan reagerer EU på disse resultater?

Sådan forholder det sig ikke. Af en række nylige rapporter fremgår det derimod, at biobrændstofferne faktisk bidrager til at begrænse drivhusgasudledningerne. På grundlag af disse undersøgelser vil Kommissionen inden årets udgang offentliggøre en rapport om indirekte ændringer i arealanvendelsen, som krævet i direktivet om vedvarende energi.

Status over brugen af biobrændstoffer i EU, 2003-2008

Biobrændstoffernes andel af transportbrændstofferne

Medlemsstat

Andel biobrænd­stoffer i 2003

Andel biobrændstoffer i 2008

Østrig

0,1

5,5

Belgien

0,0

1,1

Bulgarien

-

0,22

Cypern

0,0

1,3

Den Tjekkiske Republik

1,1

1,3

Danmark

0,0

0,23

Estland

0,0

0,6

Finland

0,1

2,1

Frankrig

0,7

5,7

Tyskland

1,2

6,0

Grækenland

0,0

1,0

Ungarn

0,0

3,5

Irland

0,0

1,6

Italien

0,5

0,6

Letland

0,2

0,2

Litauen

0,0

4,3

Luxembourg

0,0

2,0

Malta

0,0

0,44

Nederlandene

0,0

3,3

Polen

0,5

3,7

Portugal

0,0

2,0

Rumænien

-

2,35

Slovakiet

0,1

2,7

Slovenien

0,0

1,2

Spanien

0,4

2,0

Sverige

1,3

5,0

Det Forenede Kongerige

0,0

2,0

EU25

0,5 %

EU 27

3,4 %6

1 :

Direktiv 2009/28/ af 23. april 2009 om vedvarende energi, EUT L 140 af 5.6.2009, s. 28.

2 :

Kun biodiesel.

3 :

Data for 2007.

4 :

Kun biodiesel.

5 :

Kun biodiesel.

6 :

Overslag.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website