Navigation path

Left navigation

Additional tools

Digital dagsorden for Europa: nøgleinitiativer

European Commission - MEMO/10/200   19/05/2010

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/10/200

Bruxelles, den 19 maj 2010

Digital dagsorden for Europa: nøgleinitiativer

(se også IP/10/581 og MEMO/10/199)

Hvorfor have en digital dagsorden for Europa ?

Europa har brug for en ny handlingsplan for bedst muligt at udnytte mulighederne i informations- og kommunikationsteknologierne (ikt) til at fremskynde den økonomiske genoprejsning og lægge grundlaget for en bæredygtig digital fremtid. Den nye handlingsplan foreslår at fjerne de nuværende blokeringer, der forhindrer en maksimal udnyttelse af ikt, og omfatter langfristede investeringer med henblik på at foregribe de fremtidige problemer.

30 % af europæerne har aldrig brugt internettet. Der downloades fire gange så meget musik i USA som i EU på grund af et manglende lovligt udbud og opsplittede markeder i EU. Europa halter også bagefter de industrielle partnere som USA og Japan, hvad angår investeringer i ikt-forskning og ibrugtagning af netværk med meget høj hastighed. Kun 1 % af europæerne har adgang til lyslederbaserede højhastighedsnet, mens det er tilfældet for 12 % af japanerne og 15 % af sydkoreanerne. EU's udgifter til ikt-forskning og -udvikling er kun 40 % af USA's udgifter.

Europa bør tage disse udfordringer op og skabe en god cirkel, hvor informations- og kommunikationsteknologien stimulerer EU's økonomi. Dette kan lade sig gøre, hvis det bliver muligt at udbyde attraktive tjenester i et internetsystem uden grænser, hvor adgangen til tjenesterne og anvendelsen heraf skaber et behov for hurtigere internetforbindelser. Denne efterspørgsel efter hurtigere internetforbindelser vil så skabe muligheder for investeringer i hurtigere internetforbindelser. Hvis de nye hurtigere internetforbindelser udbredes og anvendes i høj grad, vil virkningerne forstærkes, og der vil blive større muligheder for endnu flere nyskabende tjenester.

Den digitale dagsorden fastlægger de områder, hvor EU bør koncentrere indsatsen for at igangsætte den gode cirkel.

Hvad er den digitale dagsorden målrettet mod ?

Den digitale dagsorden opstiller syv hovedområder, hvor der skal gøres en indsats:

  • oprettelse af et digitalt indre marked

  • forbedring af rammebetingelserne for interoperabilitet mellem ikt-produkter
    og -tjenester

  • styrkelse af internettilliden og -sikkerheden

  • garanti for meget hurtigere internetforbindelser

  • tilskyndelse af investeringer i forskning og udvikling

  • styrkede it-kundskaber og øget integration i informationssamfundet

  • anvendelse af ikt til at tage hånd om sociale problemer som klimaforandringerne, stigende sundhedsudgifter og den aldrende befolkning.

Hvilke nøgletiltag foreslår Europa-Kommissionen?

Det digitale indre marked

Det er på tide, at et nyt indre marked giver os mulighed for at udnytte den digitale tidsalders fordele.

Europa er stadig et kludetæppe af nationale onlinemarkeder, og europæerne er forhindret i at nyde fordelene ved et digitalt indre marked. Det er nødvendigt, at forretningsmæssigt og kulturelt indhold og tjenester kan udveksles over grænserne, og vi må sikre, at dette kan lade sig gøre, ved at udrydde lovgivningsmæssige hindringer, lette elektronisk betaling og fakturering, fremme tvistbilæggelse og styrke kundernes tillid. Der kan og skal gøres mere under de nuværende lovrammer for at skabe et indre marked i telesektoren.

Den digitale dagsorden vil fx:

  • stimulere download af musik (EU ligger for tiden kun på 25 % af USA's niveau) ved at forenkle clearing, forvaltning og licensering af ophavsret. Kommissionen vil bl.a. inden udgangen af 2010 fremlægge et rammedirektiv om kollektiv rettighedsforvaltning for at styrke en mere gennemsigtig forvaltning af (online)rettigheder og øge mulighederne for Europadækkende licensering. Situation vil blive nyvurderet i 2012 i overensstemmelse med en grønbog, der følger senere i dette år

  • fastsætte en dato for et indre marked for onlinebetalinger. For tiden foretager kun 8 % af dem, der i EU køber online, indkøb i et andet land, og kun 60 % af alle forsøg på grænseoverskridende internetkøb slår fejl på grund af tekniske eller juridiske problemer som afvisning af anvendelse af kreditkort fra et andet land

  • fremme privat og offentlig onlinehandel gennem en modernisering af reglerne for elektroniske signaturer i 2011, så systemerne med sikker elektronisk autentificering bliver interoperable og anerkendt på tværs af grænserne

  • styrke af borgernes rettigheder og deres tillid til internettet gennem en opdatering af EU's lovrammer for databeskyttelse inden udgangen af 2010.

Europa-Kommissionen vil også sikre, at forbrugerne beskyttes i internetverdenen ved at udstede et digitalt kodeks, der sammenfatter borgernes rettigheder i internetverdenen på en klar og forståelig måde. For tiden er det svært for mange forbrugere at finde ud af, hvilke rettigheder de har, især da disse rettigheder er spredt ud over forskellige retsakter.

Andre tiltag på den digitale dagsorden sigter med at styrke forbrugernes tillid til, at de får rimelige vilkår på internettet. Kommissionen vil fortsætte idéen med onlinetillidsmærker, særlig for detailsalgswebsteder, og vil foreslå en EU-dækkende ordning for onlinetvistbilæggelse for e-handelstransaktioner, så forbrugerne ved, hvor de skal henvende sig, hvis noget går galt.

Interoperabilitet og standarder

Der skal være fuld interoperabilitet mellem it-produkter og –tjenester, for at vi kan opbygge et ægte digitalt samfund.

Internettet er det bedste eksempel på, hvor vigtig teknisk interoperabilitet er. Internettets åbne arkitektur har givet milliarder af mennesker over hele verden udstyr og tjenester, der fungerer sammen. Men for at vi kan høste det fulde udbytte af anvendelsen af ikt i Europa, er det nødvendigt at forbedre interoperabiliteten mellem udstyr, applikationer, datalagre, tjenester og net.

Rammebetingelserne for interoperabilitet kan styrkes på forskellige måder. Et vigtigt middel til at nå dette mål er at sikre, at ikt-standarderne er til rådighed og anvendes, navnlig i offentlige indkøb og lovgivning.

Den digitale dagsorden vil fx:

  • foreslå en lovgivning for gennemførelse af ikt-standarder i Europa, så det bliver muligt at anvende visse ikt-foraers og –konsortiers standarder.

    Men Kommissionen vil også behandle situationer, hvor standarderne ikke nytter, fordi store spillere på markedet ikke støtter dem. Et yderligere mål er at forbedre koordineringen mellem de offentlige administrationer ved hjælp af en ny europæisk strategi og nye rammer for interoperabilitet med henblik på at sikre interoperabilitet mellem e-forvaltningstjenesterne og andre offentlige tjenester i Europa.

Tillid og sikkerhed

Europæerne vil ikke tage teknologi til sig, som de ikke har tillid til – den digitale tidsalder er hverken "big brother" eller "det lovløse web".

Europæerne vil ikke kaste sig ud i stadig mere raffinerede internetaktiviteter, medmindre de føler, at de – og deres børn – kan have fuld tillid til nettet. Det er nødvendigt at sætte ind over for stigningen i "internetkriminalitet" – der strækker sig fra misbrug af børn til identitetstyveri og angreb på internettet – og udvikle nye modforanstaltninger.

Der bliver flere og flere databaser og former for ny teknologi, hvilket også stiller nye udfordringer. Retten til beskyttelse af privatlivets fred og personlige oplysninger er grundlæggende rettigheder i EU, der skal håndhæves effektivt både på internettet og i den virkelige verden.

Internettet er nu blevet så kritisk en informationsinfrastruktur både for den enkelte og for økonomien som helhed, at vores it-systemer og –net skal rustes og sikres mod alle mulige nye trusler.

Den digitale dagsorden vil fx:

  • skabe et europæisk system til hurtig reaktion mod internetangreb, herunder et net af it-beredskabsenheder (CERT), og i 2010 foreslå, at Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerheds (ENISA) rolle bliver styrket.

  • forelægge strengere lovgivning til bekæmpelse af angreb på informationssystemer inden udgangen af 2010 og regler for retsmyndighed i internetverdenen på europæisk og internationalt plan.

Europa-Kommissionen vil også støtte hotlines, hvor børn og forældre kan melde ulovligt indhold på nettet, og den vil samarbejde med EU-landene med henblik på at tilbyde undervisning i onlinesikkerhed i skolerne.

I henhold til EU's opdaterede telelovgivning er operatører og tjenesteudbydere forpligtet til at indberette brud på persondatasikkerheden (jf. MEMO/09/568). I forbindelse med den fortsatte revurdering af de generelle lovrammer for databeskyttelse vil muligheden for at udvide kravet om indberetning af brud på sikkerheden blive drøftet.

Hurtig og ultrahurtig internetadgang

Vi har brug for et meget hurtigt internet, for at økonomien kan vokse kraftigt og skabe arbejdspladser og velstand, og for at borgerne kan få adgang til det indhold og de tjenester, de ønsker.

Europa har brug for almindeligt udbredt hurtig og ultrahurtig internetadgang til konkurrencedygtige priser. EU's målsætning er, at alle europæere senest i 2013 skal have grundlæggende bredbåndsadgang til internettet, og at sikre, 1) at alle europæere i 2020 har adgang til meget hurtigere internethastigheder på over 30 Mbps, og 2) at mindst 50 % af de europæiske husstande har internetforbindelser på over 100 Mbps i 2020.

For at nå disse ambitiøse mål er det nødvendigt at udvikle en helhedsstrategi, der bygger på en blanding af teknologier og sigter parallelt mod to ting: på den ene side at sikre almen bredbåndsdækning (ved en kombination af faste og trådløse forbindelser) med internethastigheder, der gradvist stiger til 30 Mbps og derover, og på den anden side efterhånden at fremme udbygning og brug af den næste generation af accessnet (NGA) i en stor del af EU med ultrahurtige internetforbindelser på over 100 Mbps.

Den digitale dagsorden vil fx:

  • sikre at alle EU-borgere i 2020 har meget hurtigere internetforbindelser, hvilket er fastlagt i EU's målsætninger. Europa-Kommissionen vil i 2010 fremlægge både en meddelelse, der udstikker en fælles ramme for tiltag på EU- og medlemsstatsplan med henblik på at nå Europa 2020-målene for bredbånd, og herunder undersøge, hvordan der kan tiltrækkes kapital til bredbåndsinvesteringer gennem kreditforbedring (støttet af EIB- og EU-midler), et ambitiøst europæisk frekvenspolitikprogram og en henstilling til medlemsstaterne om at stimulere investeringer i konkurrencebaserede accessnet af næste generation.

Forskning og innovation

Europa skal investere mere i forskning og udvikling for at sikre, at de bedste idéer når ud til markedet.

I betragtning af, at ikt bidrager til en betydelig andel af den samlede værditilvækst på europæiske styrkeområder som automobilindustrien (25 %), forbrugerudstyr (41 %) og sundhedssektoren (33 %), er den manglende investering i forskning og udvikling på ikt-området en trussel mod hele den europæiske industri og servicesektor.

Investeringskløften hænger for det første sammen med en svag og spredt offentlig forsknings- og udviklingsindsats. Fx bruger den offentlige sektor i EU mindre end 5,5 mia. EUR om året på ikt-relateret forskning og udvikling, hvilket er langt under, hvad der bruges i konkurrerende økonomier. For det andet begrænser opsplittede markeder og spredt adgang til finansieringsmidler væksten og udviklingen i ikt-innovative virksomheder, særlig små og mellemstore virksomheder. For det tredje er Europa langsom til at indføre ikt-baserede nyskabelser. Samfundsmæssige udfordringer som den aldrende befolkning og miljøkriserne er vigtige drivkræfter for innovation, men Europa udnytter kun i begrænset omfang offentlige indkøb af innovation og forskning og udvikling til at forbedre kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor.

For at løse disse problemer vil den digitale dagsorden fx:

  • tiltrække flere private investeringer gennem prækommercielle offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber, ved at bruge midler fra strukturfondene til forskning og innovation og ved at fastholde en årlig stigning på 20 % i forsknings- og udviklingsbudgettet for ikt som minimum til udløbet af det syvende rammeprogram for forskning (FP7).

Kommissionen vil også udvikle "let og hurtig" adgang til EU-støtte til forskning i ikt for små og mellemstore virksomheder og unge forskere. Kommissionen har også tilskyndet medlemsstaterne til at fordoble de årlige udgifter til ikt-forskning og -udvikling fra 5,5 mia. EUR til 11 mia. EUR (inklusive EU-programmerne) på en sådan måde, at det medfører en tilsvarende stigning i de private udgifter fra 35 mia. EUR til 70 mia. EUR.

It-kundskaber og øget integration i informationssamfundet

Den digitale tidsalder bør handle om myndiggørelse og frigørelse. Ingen bør hindres i at udnytte dette potentiale på grund af deres baggrund eller manglende færdigheder.

Efterhånden som flere og flere daglige opgaver udføres på nettet, fra jobansøgning og selvangivelse til billetbestilling, er brugen af internettet blevet en fast del af hverdagen for mange europæere. Mere end halvdelen af borgerne i EU (250 mio.) går på nettet hver dag, men 150 mio. europæiske borgere – omkring 30 % - har aldrig benyttet internettet. Ofte begrunder de det med, at de ikke har behov for internettet, eller at det er for dyrt. Denne gruppe består hovedsagelig af personer mellem 65 og 74 år, personer med lav indkomst, arbejdsløse og lavtuddannede.

Europa lider desuden under voksende mangel på it-ekspertise og manglende it-færdigheder blandt almindelige brugere til at besætte 700 000 ledige it-stillinger i 2015.

Disse mangler udelukker mange borgere fra at deltage i det digitale samfund og den digitale økonomi og bremser den positive virkning, som brugen af ikt kan have på produktivitetsvæksten.

For at løse disse problemer vil den digitale dagsorden fx:

  • udligne den digitale kløft ved at fremme en større koordinering af medlemsstaternes initiativer vedrørende ikt-færdigheder, navnlig ved at foreslå it-kompetence og –færdigheder som en prioritet for Den Europæiske Socialfond

  • fremme udbuddet og efterspørgslen efter ikt-færdigheder på arbejdsmarkedet ved senest i 2012 at udvikle redskaber, der kan kortlægge ikt-brugernes færdigheder, så virksomheder, der søger personer med særlige ikt-færdigheder, hurtigt kan sammenligne disses færdigheder.

Kommissionen vil på baggrund af en revidering af mulighederne senest i 2012 fremlægge andre forslag, der sigter på at sikre, at websteder, der tilbyder offentlige tjenester, senest i 2015 bliver tilgængelige for alle borgere, herunder ældre og handikappede.

Ikt-støttede fordele for samfundet

Intelligent brug af teknologi og udnyttelse af information vil gøre det lettere at løfte de udfordringer, vi står over for, såsom klimaændringer og en aldrende befolkning.

Anvendelse af ikt er blevet et afgørende element i EU's fremtidige udfordringer som problemerne med det aldrende samfund, klimaændringerne, opgaven med at reducere energiforbruget, skabelsen af mere effektiv transport og bedre mobilitet, myndiggørelse af patienter og sikring af integrationen af handicappede.

For at løse disse problemer vil den digitale dagsorden fx:

  • sikre, at ikt-sektoren fører an i rapporteringen over dets emissioner af drivhusgasser, ved at sikre at fælles målemetoder indføres senest i 2010, hvilket vil bane for andre energiintensive sektorer

  • iværksætte omfattende pilotprojekter, der sigter mod at give europæerne sikker onlineadgang til deres personlige helbredsoplysninger, så de, uanset hvor de befinder sig, kan give lægerne adgang til deres patientjournaler

  • forbedre europæiske borgeres sikkerhed og mulighed for lægehjælp, fx i nødsituationer i udlandet, ved at udarbejde et minimumssæt af helbredsoplysninger, der skal indføres i de patientjournaler, der er adgang til overalt i EU

  • forbedre adgangen til den rige europæiske kulturarv ved at foreslå en bæredygtig model for finansieringen af EU's offentlige digitale bibliotek Europeana og digitaliseringen af de europæiske kulturelle værker

  • gøre e-forvaltning til en del af de europæiske borgeres og virksomheders hverdag ved at oprette en liste over grænseoverskridende tjenesteydelser, der gør det muligt at drive virksomheder hvor som helst i EU - og for borgerne at leve hvor som helst i EU - og at udarbejde et system med gensidige anerkendelser af elektroniske identiteter.

Disse og mange andre tiltag gør den digitale dagsorden til en ambitiøs handlingsplan for de kommende år.

Hvornår vil den digitale dagsorden blive ført ud i livet?

Dagens meddelelse fastlægger et bredt udvalg af foranstaltninger, der vil blive iværksat eller foreslået i de næste 2-3 år, hvilket vil føre til opfølgende foranstaltninger indtil 2015. Initiativet vil derefter udvikle sig, og inden for de næste 10 år vil det blive til et flagskib for EU's 2020-strategi på vejen mod målene for 2020.

Vil Europa-Kommissionen gennemføre den digitale dagsorden alene? Hvordan kan interesseparter bidrage?

For at virkeliggøre dette program vil Europa-Kommissionen samarbejde tæt med Europa-Parlamentet (i regelmæssige dialoger) og medlemsstaterne (i en gruppe af højtstående repræsentanter) og alle interesseparter på alle niveauer i alle medlemsstater. Kommissionen vil etablere handlingsorienterede foraer og et årligt fællesmøde om den digitale dagsorden for at drøfte fremskridtene og de nye udfordringer

Bilag 1: Nøgletiltag

Planlagt gennemførelse i

Et dynamisk digitalt indre marked

Nøgletiltag 1: forenkle clearing, forvaltning og licensering af ophavsret på tværs af grænserne ved:

• at forbedre forvaltningen af (online)rettigheder og mulighederne for Europadækkende licensering samt gøre vilkårene mere gennemskuelige med et forslag til rammedirektiv om kollektiv rettighedsforvaltning

2010

• at skabe et retsgrundlag for at lette digitalisering og formidling af kulturelle værker i Europa ved at foreslå et direktiv om forældreløse værker og indlede en dialog med interesseparterne om yderligere foranstaltninger vedrørende værker, der ikke trykkes længere, suppleret af databaser over eksisterende rettigheder

2010

• at revurdere direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, særlig anvendelsesområdet og principperne for adgangs- og brugsafgifter.

2012

Nøgletiltag 2: sikre, at det fælles eurobetalingsområde gennemføres fuldt ud, eventuelt ved at vedtage bindende retlige bestemmelser med en frist for, hvornår overgangen skal være afsluttet, samt fremme udviklingen af en europæisk interoperabilitetsramme for elektronisk fakturering ved at udsende en meddelelse om dette emne og skabe et forum for de berørte parter

2010

Nøgletiltag 3: fremsætte forslag om revision af direktivet om elektroniske signaturer med det formål at skabe et retsgrundlag for grænseoverskridende anerkendelse af og interoperabilitet mellem sikre e-autentificeringssystemer

2011

Nøgletiltag 4: revidere EU's lovrammer for databeskyttelse med henblik på at styrke borgernes rettigheder og øge deres tillid til internettet

2010

Interoperabilitet og standarder

Nøgletiltag 5: som led i revurderingen af EU's standardiseringspolitik foreslå retlige foranstaltninger vedrørende ikt-interoperabilitet med det formål at ændre reglerne for gennemførelse af ikt-standarder i Europa, så det bliver muligt at anvende visse ikt-foraers og –konsortiers standarder

2010

Tillid og sikkerhed

Nøgletiltag 6: forelægge initiativer, der sigter mod en styrket og højt profileret net- og informationssikkerhedspolitik, herunder lovgivningsforslag om et moderniseret Europæisk Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og foranstaltninger, der skal gøre det muligt at gribe hurtigere ind i tilfælde af angreb på internettet, bl.a. oprettelsen af en it-beredskabsenhed for EU-institutionerne

2010

Nøgletiltag 7: forelægge initiativer herunder lovgivningsforslag til bekæmpelse af angreb på informationssystemer og regler for retsmyndighed i internetverdenen på europæisk og internationalt plan senest i 2013

2010 2013

Hurtig og ultrahurtig internetadgang

Nøgletiltag 8: vedtage en meddelelse om bredbånd, der udstikker en fælles ramme for tiltag på EU- og medlemsstatsplan med henblik på at nå Europa 2020-målene for bredbånd, herunder:

2010

• styrke og rationalisere finansieringen af højhastighedsbredbånd via EU-instrumenter (f.eks. EFRU, EPRD, ELFUL, TEN, programmet for konkurrenceevne og innovation) senest i 2014 og undersøge, hvordan der kan tiltrækkes kapital til bredbåndsinvesteringer gennem kreditforbedring (støttet af EIB- og EU-midler)

2014

• forelægge forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om et ambitiøst europæisk frekvenspolitikprogram, der skal danne grundlag for en koordineret og strategisk frekvenspolitik på EU-plan og dermed en mere effektiv frekvensforvaltning og flest mulig fordele for forbrugerne og virksomhederne

2010

• udstede en henstilling til medlemsstaterne i 2010 om at stimulere investeringer i konkurrencebaserede accessnet af næste generation gennem klare og effektive lovforanstaltninger

2010

Forskning og innovation

Nøgletiltag 9: tiltrække flere private investeringer gennem strategiske prækommercielle offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber, ved at bruge midler fra strukturfondene til forskning og innovation og ved at fastholde en årlig stigning på 20 % i forsknings- og udviklingsbudgettet for ikt som minimum til udløbet af det syvende rammeprogram

_

Styrkede it-kundskaber og øget integration i informationssamfundet

Nøgletiltag 10: foreslå it-kompetence og –færdigheder som en prioritet for Den Europæiske Socialfond (2014-2020)

_

Nøgletiltag 11: udvikle redskaber til at kortlægge og anerkende professionelle og almindelige ikt-brugeres kompetencer som led i den europæiske kvalifikationsramme og Europass og udvikle en europæisk ramme for ikt-professionalisme for at styrke professionelle ikt-brugeres kompetence og mobilitet i Europa

2012

Ikt-støttede fordele for samfundet

Nøgletiltag 12: vurdere, om ikt-sektoren har overholdt tidsplanen for indførelse af fælles målemetoder for sektorens eget energiforbrug og dens drivhusgasemissioner og om nødvendigt foreslå lovforanstaltninger

2011

Nøgletiltag 13: iværksætte pilotprojekter, der sigter mod at give europæerne sikker onlineadgang til deres personlige helbredsoplysninger senest i 2015, og sørge for, at telemedicintjenester bliver bredt tilgængelige inden udgangen af 2020

2015- 2020

Nøgletiltag 14: foreslå en henstilling om et fælles minimumssæt af patientoplysninger med henblik på at sikre interoperabilitet mellem patientjournaler, så disse kan konsulteres og udveksles elektronisk på tværs af medlemsstaterne

2012

Nøgletiltag 15: foreslå en bæredygtig model for finansiering af EU's offentlige digitale bibliotek Europeana og digitalisering af indhold

2012

Nøgletiltag 16: fremsætte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse med henblik på at sikre gensidig anerkendelse i hele EU af elektronisk identifikation og autentificering på grundlag af onlineautentificeringstjenester, der skal tilbydes i alle medlemsstater (og som kan bygge på de bedst egnede officielle identifikationspapirer – udstedt af den offentlige eller den private sektor)

2012

Bilag 2: Centrale præstationsmål

Disse indikatorer stammer hovedsagelig fra den benchmarking-ramme (2011-2015)1, der blev vedtaget af EU-medlemsstaterne i november 2009.

1. Bredbåndsmålsætninger:

Grundlæggende bredbåndsadgang for alle i 2013: 100 % grundlæggende bredbåndsdækning i EU. (Referenceniveauer: Den samlede DSL-dækning (i procent af den samlede EU-befolkning) lå i december 2008 på 93 %.)

Hurtigt bredbånd i 2020: bredbåndsdækning med en kapacitet på 30 Mbps eller mere for alle EU-borgere. (Referenceniveau: I januar 2010 havde 23 % af bredbåndsforbindelserne en kapacitet på minimum 10 Mbps.)

Ultrahurtigt bredbånd i 2020: 50 % af de europæiske husstande bør have bredbåndsforbindelser på over 100 Mbps. (Intet referenceniveau)

2. Det digitale indre marked:

Fremme af e-handel: 50 % af befolkningen bør købe ind via nettet i 2015. (Referenceniveau: i 2009 havde 37 % af befolkningen i alderen 16-74 år bestilt varer eller tjenesteydelser til privat brug på nettet inden for de sidste 12 måneder.)

E-handel på tværs af grænserne: 20 % af befolkningen bør købe ind på tværs af grænserne via nettet i 2015. (Referenceniveau: i 2009 havde 8 % af befolkningen i alderen 16-74 år bestilt varer eller tjenesteydelser fra sælgere i andre EU-lande inden for de sidste 12 måneder.)

E-handel for virksomheder: 33 % af de små og mellemstore virksomheder bør foretage køb/salg via nettet i 2015. (Referenceniveau: i 2008 foretog 24 % henholdsvis 12 % af virksomhederne elektroniske køb henholdsvis salg til en værdi svarende til eller større end 1 % af omsætningen/de samlede indkøb.)

Det indre marked for teletjenester: forskellen mellem indlandstakster og roamingtakster bør nærme sig nul i 2015. (Referenceniveau: i 2009 var den gennemsnitlige roamingtakst pr. minut 0,38 cent (for foretagne opkald), mens den gennemsnitlige takst pr. minut for samtlige opkald i EU (inklusive roaming) var 0,13 cent.)

3. Integration i informationssamfundet:

Den normale brug af internettet bør forøges fra 60 % til 75 % inden udgangen af 2015 og for dårligt stillede befolkningsgrupper fra 41 % til 60 %. (Referencetallene er fra 2009).

Andelen af befolkningen, der aldrig har brugt internet, bør være halveret i 2015 (til 15 %). (Referenceniveau: i 2009 havde 30 % af befolkningen i alderen 16-74 år aldrig brugt internettet.)

4. Offentlige serviceydelser:

E-forvaltning i 2015: 50 % af borgerne bør bruge e-forvaltningstjenester, og over halvdelen af disse bør indsende formularer elektronisk. (Referenceniveau: i 2009 havde 38 % af befolkningen i alderen 16-74 år brugt e-forvaltningsydelser inden for de sidste 12 måneder, og 47 % af disse brugte e-forvaltningstjenester til indsendelse af udfyldte formularer.)

Offentlige serviceydelser på tværs af grænserne: i 2015 skal alle centrale grænseoverskridende offentlige serviceydelser på den liste, som medlemsstaternes senest i 2011 opstiller, være tilgængelige via internet. (Intet referenceniveau)

5. Forskning og innovation:

Stigning i forskning og udvikling på ikt-området: De offentlige investeringer skal fordobles til 11 mia. EUR. (Referenceniveau: De offentlige bevillinger og udgifter til forskning og udvikling på ikt-området var nominelt på 5,7 mia. EUR i 2007.)

6. En økonomi med lav CO2-udledning:

Fremme af lavenergibelysning: I 2020 skal energiforbruget til belysning være reduceret med mindst 20 %. (Intet referenceniveau)

1 :

For yderligere oplysninger, se Benchmarking framework 2011-2015. Der er tale om en begrebsmæssig ramme for indsamling af statistikker om informationssamfundet såvel som en liste over nøgleindikatorer for benchmarking.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website