Navigation path

Left navigation

Additional tools

MEMO/10/199

Bruxelles, den 19. maj 2010

Den europæiske digitale dagsorden - hvad får jeg ud af den?

(se også IP/10/581 og MEMO/10/200)

Kommissionen har netop fremlagt en ambitiøs europæisk digital dagsorden, som indeholder syv prioriterede indsatsområder: oprettelse af et digitalt indre marked, større interoperabilitet, forbedret tillid og sikkerhed på internettet, meget hurtigere internetadgang, bedre investeringer i forskning og udvikling, bedre it-kundskaber og integration i informationssamfundet samt anvendelse af informations- og kommunikationsteknologierne til at tage de udfordringer op, som samfundet står over for, herunder klimaforandringer og den aldrende befolkning. På disse syv områder fastlægger den digitale dagsorden cirka 100 opfølgningsaktioner, hvoraf 31 er retsakter. Den digitale dagsorden er det første af flagskibsinitiativerne i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (jf. IP/10/225). Overordnet fokuserer den digitale dagsorden på det 21. århundredes teknologier og onlinetjenester, som vil sætte Europa i stand til at fremme jobskabelse, økonomisk velstand og på mange forskellige måder forbedre hverdagen for EU-borgerne og erhvervslivet. Nogle praktiske eksempler på, præcis hvordan foranstaltningerne til gennemførelsen af den digitale dagsorden kommer til privatpersoners og erhvervslivets fordel, skitseres i det følgende.

Forbrugere: Et dynamisk digitalt indre marked og højhastighedsadgang til internettet

Alle bør kunne deltage i den digitale verden! Imidlertid er der i dag alt for mange mennesker i Europa, som sidder fast i internettets krybespor, fordi det digitale indre marked ikke er tilstrækkeligt udviklet, fordi folk ikke har tillid til internettet, eller fordi de ikke engang har adgang til en højhastighedsinternetforbindelse.

Forbrugerne kan stadig ikke få det fulde udbytte af de konkurrencedygtige priser og de store valgmuligheder i det europæiske digitale indre marked. Det er ofte nemmere at foretage onlinekøb fra en forretning i USA end fra en forretning i andre EU-lande. F.eks. er op til 60 % af forsøgene på onlinekøb fra et andet EU-land forbundet med vanskeligheder, f.eks. afvises betalingen med kreditkort, fordi det kommer fra et "forkert" land. Et andet eksempel er, at forbrugerne kan købe cd'er i enhver musikbutik i hele Europa, men de er ofte ude af stand til lovligt at downloade onlinemusik fra et andet EU-land, da licensaftalerne til rettighederne kun gælder i det enkelte land. En sådan fragmentering betyder, at der er fire gange så megen lovlig downloading af musik i USA som i EU. Desuden føler kun 12 % af EU's webbrugere sig fuldstændig sikre, når de udfører onlinetransaktioner.

Forbrugerne afskrækkes i dag stadig fra at bruge mobiltelefonitjenester, når de er i udlandet, på grund af de højere priser sammenlignet med priserne for de samme tjenester i deres egne medlemsstater, navnlig i tilfælde af dataroaming. Dette svarer til de forhold, der på trods af EU-foranstaltningerne vedrørende roaming gør sig gældende i telekommunikationssektoren.

Den europæiske digitale dagsorden tilsigter at løse disse problemer, så folk kan få alle de potentielle fordele af et digitalt samfund.

Den tilsigter f.eks. at sikre en meget hurtig internetadgang, som kan hjælpe folk med at handle, skabe, lære, skabe kontakter og kommunikere online, og den er også afgørende for den økonomiske vækst. Målet for den europæiske digitale dagsorden er, at alle europæere har internetforbindelser på 30 Mbps eller derover inden udgangen af 2020, og at halvdelen af de europæiske husstande abonnerer på forbindelser på 100 Mbps eller derover.

Den digitale dagsorden skal også tilskynde til en EU-koordinering af forvaltningen af radiospektrummet for at fremskynde væksten af innovative trådløse bredbåndstjenester. Den vil fastlægge klare regler, som fremmer investeringer i åbne og konkurrencedygtige nye generationer af netværk, og vil hjælpe de offentlige myndigheder til at sørge for nye bredbåndsinfrastrukturer på steder, hvor geografien eller det begrænsede antal potentielle kunder gør det vanskeligt for markedet eller private investorer på egen hånd at tilbyde højhastighedsinternet (f.eks. landområder).

Den digitale dagsorden tilsigter at finde løsninger til at skabe paneuropæisk adgang til lovligt onlineindhold ved at forenkle reglerne for ophavsretlig beskyttelse, forvaltning og licensaftaler på tværs af grænserne. Den vil også støtte et stort omfang af digitalisering af værdifulde samlinger på de nationale biblioteker, arkiver og museer og fremme adgangen hertil gennem Europeana (www.europeana.eu), portalen for Europas digitale biblioteker (jf. MEMO/10/166).

Andre tiltag på dette område er at gøre elektroniske betalinger og faktureringer lettere overalt i Europa for at tilskynde til onlinehandel på tværs af grænserne.

For at hjælpe europæerne til at føle sig mere sikre online vil den digitale dagsorden styrke EU's regler om databeskyttelse og forbedre den digitale guide om onlinerettigheder, eYou guiden
(
http://ec.europa.eu/information_society/eyouguide/index_en.htm), for at gøre den mere praktisk og brugervenlig, og den foreslår at oprette en EU-bilæggelsesordning online til brug for e-handelstransaktioner.

Den digitale dagsorden tilsigter endvidere at fremme folks tillid ved brug af internettet, bl.a. ved at sikre bedre koordinerede europæiske tiltag over for cyberangreb, identitetsmisbrug og spam.

Som en opfølgning af undersøgelserne af omkostningerne på grund af manglen på et indre marked i telekomsektoren vil Kommissionen træffe yderligere foranstaltninger, bl.a. med henblik på at sikre, at forskellen på roaming og nationale priser nærmer sig nul i 2015.

Arbejdstagerne – nødvendige færdigheder i den digitale tidsalder

Europa lider i dag af en stigende mangel på ikt-færdigheder. 150 millioner europæere - omkring 30 % - har aldrig brugt internettet, og Europas uddannelses- og efteruddannelsessystemer har ikke holdt trit med de ikt-færdigheder, der er brug for på det digitale jobmarked i dag. Den digitale agenda har til formål at forbedre og opgradere alle EU-borgernes digitale færdigheder uanset alder, geografisk placering eller økonomiske forhold, så de kan deltage fuldt ud i det digitale samfund og på arbejdsmarkedet.

Der er også et enormt uudnyttet potentiale i de millioner af unge mennesker og kvinder i alle aldre, som bruger ikt regelmæssigt, og som kunne være tiltrukket af et arbejde i ikt- eller teknologisektoren. Denne kæmpereserve af potentielt talent og ressourcer skal udnyttes til europæisk vækst og konkurrencedygtighed. Den digitale dagsorden har til formål at sikre, at alle borgere, navnlig de unge, gøres opmærksomme på ikt-potentialet i alle erhverv. EU vil opfordre medlemsstaterne til at gøre it-kendskaber og -kompetencer til en prioritet for Den Europæiske Socialfond.

Den digitale dagsorden hjælper folk, der allerede anvender deres ikt-færdigheder og arbejder i teknologisektoren, med at fastlægge og anerkende ikt-fagfolkenes kompetencer, så industrien i mangel af ansatte med særlige ikt-færdigheder let kan identificere dem.

Patienter og læger - anvendelsen af ikt i en bæredygtig sundhedssektor

Investeringer i digitale teknologier relateret til sundhedssektoren, også kendt som e-sundhed, kan resultere i en væsentlig forbedring af omfanget og kvaliteten af den behandling, der tilbydes Europas patienter og speciallæger. Nye telemedicintjenester som onlinelægekonsultation og bærbart udstyr, der gør det muligt at overvåge helbredstilstanden hos kronisk syge og handicappede, kan f.eks. bane vej for en bevægelsesfrihed, som patienterne aldrig har haft før.

I praksis kan e-sundhed bringe risikoen for medicinske fejl ned på et minimum og bidrage til, at helbredsproblemer opdages på et tidligt stadium. Teleovervågning i hjemmet af hjertepatienter kan forøge antallet af overlevende med 15 %, begrænse antallet af dages hospitalsindlæggelse med 26 % og indebære en besparelse af plejeomkostninger på 10 %, hvilket er afgørende i disse hårde økonomiske tider. e-recepter kan begrænse tilfælde af fejldosering af medicin med 15 %. e-sundhed vil være et vigtigt middel til at bevare en økonomisk overkommelig sundhedspleje, som er tilgængelig for alle i Europas aldrende samfund.

Den digitale dagsorden tilsigter inden 2015 at give europæerne en sikker adgang til deres onlinepatientjournaler, ikke blot i deres eget land, men også når de rejser i EU. Dette letter lægernes arbejde og giver patienterne mulighed for at få den bedst mulige hjælp, når de skal til lægen i deres eget land eller i et andet EU-land.

Fremstillingsindustrien – mulighederne med en interoperabel digital økonomi

Ikt-sektoren bidrager væsentligt til hele produktivitetsvæksten i den samlede europæiske økonomi (50 % af den europæiske produktivitetsvækst de seneste 15 år kan allerede tilskrives informations- og kommunikationsteknologierne – jf. IP/10/571 - og denne tendens vil sandsynligvis være tiltagende).

Ideelt skal digitale tjenester og anordninger perfekt kunne fungere sammen og kommunikere med hinanden. Dette er imidlertid ikke tilfældet i dag. Vi har mange anordninger og softwaregrænseflader, som ikke interopererer så godt, som de kunne, hvilket indebærer fragmenterede markeder og mangel på konkurrence. Vi har også standardiseringsprocesser, som ikke altid holder trit med de teknologiske forandringer. Disse problemer gør tilsammen en integreret brug af teknologierne meget vanskelig og betyder, at onlinetjenester, herunder offentlige tjenester, stadig ofte tvinger brugerne til at arbejde med særlig software eller anordninger, hvilket medfører en risiko for fastlåsning og højere priser. Sådanne barrierer hindrer desuden fremstillingsindustrien i at udvikle innovative varer og tjenesteydelser, og de blokerer potentielt for den yderst tiltrængte økonomiske vækst og arbejdspladser.

For at løse disse problemer planlægger den digitale dagsorden en fornyet gennemgang af EU's standardiseringspolitik inden udgangen af 2010, som navnlig vil tage fat om behovet for, at den europæiske ikt-standardisering holder trit med de hurtigt udviklende teknologimarkeder. Kommissionen vil endvidere udstede retningslinjer for bestemmelserne om fastsættelse af standarder, offentlige indkøb af ikt-løsninger og interoperabilitet.

Ikt-industrien – forskning og innovation i den digitale økonomi

Den digitale dagsorden tilsigter navnlig at løse det store problem med for lidt investering og fragmentering i Europas ikt-forskning. Europas ikt-udgifter til forskning og udvikling (F&U) udgør kun 40 % af USA's udgifter. Dette er en strategisk svaghed i betragtning af, at ikt er den vigtigste basisteknologi i den moderne økonomi.

Den digitale dagsorden sigter mod at udnytte flere private investeringer gennem en strategisk anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb og offentlig-private partnerskaber ved hjælp af EU's regionalstøtte eller anden støtte til forskning og innovation og ved i det mindste indtil 2013 at opretholde de årlige forøgelser af EU's F&U-budget til ikt, som blev indført i det europæiske rammeprogram for forskning.

Ikt-industrien står også over for en væsentlig mangel på højtuddannede ikt-fagfolk, som opfylder de aktuelle og fremtidige arbejdskrav. Den europæiske digitale dagsorden behandler dette problem ved at tilskynde til at tage ikt-uddannelser og ved at fremsætte forslag til foranstaltninger, der gør disse uddannelser mere attraktive for karriereudviklingen. Det forhold, at der er veluddannede ikt-fagfolk til rådighed, vil fremme en sund vækst i industrien, hvis udvikling i stort omfang afhænger af folks færdigheder og kompetencer.

For folk, der allerede anvender ikt-færdigheder og arbejder i teknologisektoren, hjælper den digitale dagsorden med at fastlægge og anerkende ikt-brugernes kompetencer, så virksomhederne i mangel af ansatte med særlige ikt-færdigheder let kan identificere dem.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – e-forvaltning, der letter smv'ernes funktionsmåde

Den digitale dagsorden har til formål at fjerne bureaukratiet og de barrierer, der hindrer 99 % af alle europæiske virksomheder i at drage alle fordelene af de muligheder, der følger af det digitale indre marked. Et af den digitale dagsordens overordnede mål er, at 33 % af smv'erne bør foretage deres køb eller salg online inden 2015.

Navnlig vil en fuldendelse af et fælles betalingsområde i EU (SEPA) gøre det nemmere for smv'erne at foretage elektroniske betalinger og faktureringer på tværs af grænserne ved hjælp af sikre og effektive betalingsmetoder.

Den digitale dagsorden engagerer sig i at forbedre funktionen af e-forvaltningstiltag så det sikres, at smv'erne bruger mindre tid på administrative procedurer, og får nye forretningsmuligheder. Navnlig vil en fuld gennemførelse af EU-lovgivningen om offentlige indkøb via nettet, praktisk e-identificering og e-autentificering af tjenesteydelser på tværs af grænserne åbne op for mange nye forretningsmuligheder på tværs af grænserne. EU-landene bør inden 2011 aftale en ny fælles liste over centrale offentlige tjenesteydelser på tværs af grænserne (f.eks. elektroniske certifikater med henblik på kvalificering af en kontrahent i udbudsprocedurer), som sætter iværksættere i stand til at etablere og drive en forretning overalt i Europa, uanset lokaliteten. Disse centrale serviceydelser bør være fuldt ud tilgængelige på nettet senest i 2015.

Kunstnere, forfattere, musikere

Internettet er en unik platform for udbredelse af kulturelt indhold, da det skaber muligheder for forfattere, komponister og andre kunstnere for at nå et større publikum. Europa må hurtigt sætte skub i skabelsen, produktionen og distributionen af digitalt indhold. Dette kræver et fuldt funktionsdygtigt europæisk digitalt indre marked og en bedre beskyttelse af forfatteres og andre kunstneres vederlag.

På nogle indholdsområder er det europæiske indre onlinemarked i dag fragmenteret, da indehavernes rettigheder fastlægges nationalt, hvorfor en paneuropæisk onlinemusik- og videoforretning skal forhandle om rettighederne individuelt med de forskellige rettighedsforvaltere i de 27 medlemsstater. Resultatet er, at selv om europæiske kunder f.eks. kan købe cd'er i enhver butik i EU, kan de ofte ikke købe lovlig musik online i EU, da licensaftalerne vedrørende rettighederne gælder nationalt.

I dag reduceres kunstnernes potentielle vederlag, da de EU-borgere, som vil have adgang til et kreativt og kulturelt indhold, ikke kan få det, da de ikke lovligt kan få adgang til værkerne. Det er paradoksalt, at piratkopier af indhold cirkulerer langt friere i Europa end lovligt indhold. Der er behov for en afbalanceret løsning: den kreative industri skal tilskyndes til at tilbyde mere indhold online mod til gengæld at få en bedre retsbeskyttelse. Den digitale dagsorden ønsker at løse disse problemer ved at stimulere indgåelsen af licensaftaler i det digitale miljø, der gælder på tværs af grænserne og i hele EU. Dette vil bl.a. ske ved hjælp af et nyt rammedirektiv om kollektiv rettighedsforvaltning, der forventes vedtaget i 2011, et forslag til direktiv om forældreløse værker, vedvarende drøftelser med interessenter om udsolgte værker og en fornyet gennemgang af reglerne om genbrug af informationer fra den offentlige sektor. Behovet for yderligere foranstaltninger vil blive vurderet i 2012 efter en 2010-grønbog om muligheder og problemer i forbindelse med onlinedistribution af audiovisuelle værker og andet kreativt indhold.

Miljøet – anvendelsen af ikt til at begrænse vores miljøpåvirkning

Europas rolle som global leder i tiltagene mod klimaforandringer har banet vejen for en ambitiøs politik for energi og klimaforandringer, som skal begrænse drivhusgasemissionerne med mindst 20 % inden 2020. Det fulde potentiale af de ikt-redskaber, der skal hjælpe borgerne og virksomhederne med at begrænse deres egne CO2-fodspor, skal være disponible fuldt ud for at bidrage til EU's opfyldelse af de globale forpligtelser.

Ikt-overvågningsløsninger såsom intelligente net ("smart grids") og målere, som analyserer energiforbruget, kan forøge energibesparelser på kontoret og i hjemmet. Belysning tegner sig for næsten 20 % af verdens samlede elektricitetsforbrug. Omkring 70 % af dette forbrug kunne spares ved at anvende effektive ikt-baserede systemer til intelligent belysningskontrol. Ifølge den digitale dagsorden bør der inden 2020 være nået en begrænsning på 20 % af energiforbruget til belysning i forhold til 2010.

Den digitale dagsorden har til hensigt at sikre, at de offentlige myndigheder, ikt-industrien og de væsentligste emissionssektorer samarbejder tæt for at fremskynde et massivt udbud af ikt-baserede løsninger for at opfylde energibesparelsesmålene.

Forskere – forøget og fælles støtte til ikt-forskning

Europas manglende investeringer i ikt-relateret forskning og udvikling truer de europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer (navnlig bilindustrien, forbrugerudstyrs- og sundhedssektoren). Investeringsmanglen skyldes navnlig et svækket F&U-budget (mindre end 5,5 mia. årligt), overdrevent bureaukrati og markedsfragmentering.

I den digitale dagsorden har Kommissionen forpligtet sig til at udnytte flere private investeringer gennem den strategiske anvendelse af prækommercielle offentlige indkøb. Kommissionen vil desuden støtte seks ikt-baserede offentlig-private partnerskaber inden for rammerne af EU's syvende rammeprogram for forskning og udvikling (FU7) med en samlet EU-støtte på 1 mia. EUR og udnytte private udgifter på omkring 2 mia. EUR. Den vil også opretholde de årlige forøgelser af F&U-budgettet til ikt, i det mindste indtil 2013. Den digitale dagsorden opfordrer EU's medlemsstater til at fordoble de samlede årlige offentlige udgifter til F&U til ikt til 11 mia. EUR inden 2020.

Den digitale dagsorden for Europa omfatter også foranstaltninger til at begrænse overdrevent papirarbejde, så unge forskere og smv'er har nemmere og hurtigere adgang til den EU-støtte til forskning i ikt, som indledes i 2011, og til at styrke koordineringen og indsamlingen af ressourcer med medlemsstaterne og industrien.

Børn og forældre: onlinesikkerhed

Børn og unge er de mest aktive internetbrugere i dag. 73 % af de 16-24-årige bruger jævnligt avancerede tjenester til at skabe og dele onlineindhold, dvs. to gange så mange som EU-gennemsnittet (35 %). Af Europas unge under 24 bruger 66 % internettet hver dag, mens EU-gennemsnittet til sammenligning er 43 %. Selv om disse unge mennesker imidlertid føler sig på hjemmebane online, er de stadig sårbare over for onlinetrusler.

Den digitale dagsorden vil hjælpe forældre og deres børn med onlinesikkerheden. Takket være Safer Internet-programmet vil alle EU-landene blive tilskyndet til at oprette hotlines, hvor brugerne kan anmelde stødende onlineindhold og til i skolerne at tilbyde undervisning i onlinesikkerhed. Udbyderne af de onlinetjenester, der er mest populære blandt de yngre generationer (f.eks. sociale netværk, mobiloperatører), vil blive bedt om at videreudvikle selvreguleringstiltagene vedrørende børns sikkerhed på nettet inden udgangen af 2013.

Endelig foreslår den digitale dagsorden at styrke samarbejdet på EU-plan og internationalt plan for at bekæmpe cyberkriminalitet (f.eks. onlinealarmplatforme på nationalt og EU-plan for at bekæmpe seksuel udnyttelse og onlinespredning af materiale med seksuelt misbrug af børn) samt andre former for cyberangreb, identitetsmisbrug og spam.

Ældre og handicappede – nye muligheder

e-sundhed er navnlig i et aldrende samfund et centralt område for innovation, som kan skabe bedre resultater for handicappede eller ældre.

F.eks. anvendte Ambient Assisted Living-teknologierne (længst muligt i eget hjem, "AAL") takket være EU-støtte ikt til at sikre, at det digitale samfund skaber et mere selvstændigt og værdigt liv for folk, som er svage, kronisk syge eller handicappede.

AAL-programmet fremmer innovation og anvendelsen af ikt på områder såsom forebyggelse af fald (dette berører mere end en tredjedel af EU's befolkning over 65) eller til at støtte mere end syv mio. EU-borgere, som lider af demens, hukommelsestab, manglende opmærksomhed eller vanskeligheder med at løse små problemer. Den digitale dagsorden har til hensigt at fordoble arrangementerne for en selvstændig tilværelse for de ældre inden udgangen af 2015.

150 millioner europæere – rundt regnet 30 % – har aldrig brugt internettet. Denne gruppe består i det væsentlige af folk på 65-74 år. For handicappede europæere udgør tilgængeligheden og brugervenligheden også et problem. Hvis vi kan slå bro over it-kløften, kan socialt svagere stillede grupper hjælpes til at deltage på mere lige fod i det digitale samfund (f.eks. ved anvendelsen af tjenester, der berører dem direkte, såsom e-læring, e-forvaltning og e-sundhed) og forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og livskvalitet.

Folk i land- og udkantsområder – forbindelser til lokalsamfund

Formålet med den digitale dagsorden er, at alle inden udgangen af 2013 skal have bredbåndsinternet, herunder folk, der bor i isolerede områder. Imidlertid betyder de store omkostninger i forbindelse med opbygningen af nye infrastrukturer sammen med den lave efterspørgsel, at teleselskaberne afholder sig fra at installere den nødvendige bredbåndsinfrastruktur.

For at løse problemet vil EU samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at styrke og forbedre målrettede regionale og øvrige støtteprogrammer for at fremme investeringer og vedtage foranstaltninger, der nedbringer investeringsomkostningerne. Den digitale dagsorden indeholder også forslag, der skal sikre, at en del af det digitale udbytte, dvs. radiofrekvenser, som frigøres ved skiftet fra analog til digital tv-spredning, kan anvendes til trådløse bredbåndsteknologier. Dette er navnlig vigtigt, da trådløst (jordbunden og satellit) bredbånd ikke blot åbner op for spændende nye tjenester, men vil være afgørende for et hurtigt internet til alle, herunder folk i udkants- og landområder.

For at fremme udviklingen af bredbåndsnetværk vil Europa-Kommissionen senere på året fremsætte forslag om et ambitiøst europæisk frekvenspolitikprogram, som skal gøre forvaltningen af radiospektrummet mere effektiv og optimere fordelene for forbrugerne og industrien.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website