MEMO/08/673

Bruxelles, den 5. november 2008

Spørgsmål og svar: Statusrapport om handlingsplanen til styrkelse af Europa-Kommissionens tilsynsfunktion ved delt forvaltning af strukturforanstaltninger

Hvad er målet med handlingsplanen, og hvilke fremskridt er der opnået hidtil?

• Den handlingsplan, som Kommissionen vedtog den 19. februar i år, repræsenterer en politisk forpligtelse til at mindske antallet af fejl i medlemsstaternes betalingsanmodninger vedrørende strukturforanstaltninger (strukturfondene og Samhørighedsfonden). Den gennemfører en række anbefalinger i den beretning, som Den Europæiske Revisionsret udarbejdede sidste år, og som påpegede svagheder i den delte forvaltning af strukturforanstaltninger i medlemsstaterne.
• I den statusrapport, der offentliggøres i dag, redegøres der for de første resultater og virkninger af Kommissionens nye strengere tilgang.
• Handlingsplanen er baseret på en tostrenget strategi:

1. Medlemsstaterne får hjælp til at foretage en bedre kontrol af støtteberettigelsen for projektudgifter, før de indsender betalingsanmodninger til Kommissionen.
2. Der indføres strengere foranstaltninger, hvad angår tilbageholdelse af betalingerne og finansielle korrektioner, hvis medlemsstaterne ikke lever op til deres forpligtelser – tab af indtægter som følge af finansielle korrektioner bidrager til at motivere dem til at opnå forbedringer af kontrollen.

• I handlingsplanen beskrives 37 aktioner, som skal færdiggøres inden årets udgang, og som allerede er godt på vej mod færdiggørelse.
• Kommissionen har f.eks. allerede færdiggjort en lang række aktioner vedrørende benchmarking, bedste praksis, uddannelse og seminarer. I juni tilrettelagde Kommissionen et seminar om forbedring af kontrollen med deltagelse af 500 repræsentanter fra de organer, som forvalter strukturfondsprogrammerne i medlemsstaterne.
• Kommissionen har fokuseret på revision af højrisikoprogrammer, sikret sig, at medlemsstaterne har gennemført foranstaltninger for at afhjælpe manglerne, samt tilbageholdt betalinger og foretaget korrektioner i langt flere tilfælde end i de foregående år (se nedenfor).

Hvad er forskellen mellem fejl og svig, og hvor stort er problemet med svig set i forhold til strukturudgifterne?

• Fejl er den almene term, der anvendes om manglende overholdelse af en af betingelserne for at modtage EU-midler. Fejl er ikke det samme som svig. Det omfattende revisionsarbejde, som Kommissionen og Revisionsretten udfører hvert år, har kun afsløret nogle få isolerede tilfælde af svig.
• Ifølge OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, vedrørte de tilfælde, hvor der var mistanke om svig, 0,16 % af de udbetalinger, som Kommissionen foretog i perioden 2000-2007 (svarende til 290 mio. EUR).
• Kommissionen træffer altid foranstaltninger for at inddrive de midler, som er blevet udbetalt som følge af fejl eller svig.

Hvad er de hyppigst forekommende fejl?

• Følgende er typiske eksempler: Kontrakten er tildelt uden forudgående korrekt udbudsprocedure, utilstrækkelig dokumentation for projektudgifterne, ukorrekt samfinansieringsgrad for projektet og betalingsanmodninger vedrørende for store beløb.
• Det er hovedsageligt støttemodtagerne i medlemsstaterne, der begår fejl, idet de anmoder om dækning af udgifter, som ikke opfylder støttebetingelserne. Når en medlemsstat indsender anmodninger om godtgørelse af udgifter, der ikke er støtteberettigede, til Kommissionen, betyder det, at dens kontrolsystemer ikke har fungeret effektivt, siden de ikke forhindrede og afslørede fejlene. Kommissionen kan kun afsløre fejl gennem revisioner, der gennemføres efter godtgørelsen. Den gennemfører derefter afhjælpende foranstaltninger (se nedenfor).
• I de fleste tilfælde bliver projektet færdiggjort og operationelt, selv om der er en fejl. Pengene er ikke spildt – det betyder blot, at det pågældende projekt ikke kan modtage støtte under EU's budget.
• Hvis det aftales, at en medlemsstat selv skal afhjælpe fejlen vedrørende udgifter, som ikke er støtteberettigede, kan de midler, der tilbagebetales, normalt bruges til andre støtteberettigede projekter. Hvis Kommissionen træffer beslutning om afhjælpning af en fejl, indgår de penge, som den pågældende medlemsstat tilbagebetaler, i EU's budget.

Hvem beslutter, hvornår der er behov for tilbageholdelse af betalinger og korrektioner – og hvor meget skal tilbagebetales? Hvad sker der med de penge, der tilbagebetales?

• Kommissionen har ca. 90 revisorer, der beskæftiger sig med strukturfondene. De foretager kontrol i alle medlemsstaterne for at sikre, at de nationale kontrolsystemer, som i første omgang skal afsløre og forhindre fejl, fungerer korrekt.
• I forbindelse med revisionerne fokuseres der på de programmer, der støttes under strukturfondene. Inden for rammerne af hvert enkelt program fastsættes den finansielle bevilling, prioriteringer og målsætninger for den pågældende region eller det pågældende emne. Der er blevet vedtaget 407 programmer for den nye støtteperiode (2007-2013). Hvert enkelt program kan omfatte flere hundrede individuelle projekter, fra store infrastrukturprojekter som motorveje eller jernbaner til støtte til små virksomheder og hjælp til familierne, herunder f.eks. etablering af nye vuggestuer. Medlemsstaterne og regionerne træffer beslutning om de individuelle projekter efter Kommissionens accept af programmerne.
• Kommissionen foretager ikke kontrol af hvert enkelt program hvert år. Strategien går ud på at revidere programmerne på grundlag af en risikobaseret tilgang (navnlig under hensyntagen til EU-midlerne størrelse og de risikofaktorer, der er forbundet med kendte svagheder, hvad angår forvaltningsorganerne, aktivitetstyperne og støttemodtagerne osv.) og at sikre, at alle problemer er blevet løst, når programmerne afsluttes.
• Konstaterer dens revisorer alvorlige problemer, kan Kommissionen tilbageholde betalingerne til et program og i sidste ende kræve tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte beløb.

Hvor meget har Kommissionen krævet tilbagebetalt det seneste år? Er flere tilbageholdelser og korrektioner på vej?

• Statusrapporten om handlingsplanen viser klart virkningerne af Kommissionens strengere tilgang. Kommissionen har i syv tilfælde truffet beslutning om at tilbageholde betalingerne vedrørende programmerne i perioden 2000-2006 (to beslutninger vedrørte Italien, to vedrørte interregionale programmer, en vedrørte Det Forenede Kongerige (Skotland), en vedrørte Bulgarien og en vedrørte Luxembourg), og 20 mere er på vej.
• Foranstaltninger vedrørende finansielle korrektioner har ført til krav om tilbagebetaling af 843 mio. EUR siden begyndelsen af 2008 (korrektionerne dækker alle strukturfondene og alle perioder). 216 mio. EUR heraf var et resultat af, at Kommissionen i 21 tilfælde traf beslutning om korrektion. Resten blev accepteret af de pågældende medlemsstater, før Kommissionen traf en formel beslutning om korrektion. Dette skal ses i forhold til, at der blev tilbagebetalt 287 mio. EUR i hele 2007.
• Yderligere finansielle korrektioner i størrelsesordenen 1,5 mia. EUR er på vej og skal afsluttes inden udgangen af marts næste år. Korrektioner er ikke det samme som bøder: Der er tale om beslutninger om at kræve tilbagebetaling af EU-skatteydernes penge i tilfælde, hvor de uberettiget er blevet udbetalt til støttemodtagerne.

Hvilke andre indikatorer for handlingsplanens virkning findes der?

• Der er allerede tegn på, at kontrolsystemerne i medlemsstaterne fungerer mere effektivt. Kommissionen har fulgt op på gennemførelsen af foranstaltninger, som skulle afhjælpe problemerne i forbindelse med 27 programmer eller programgrupper. Ultimo september 2008 kunne Kommissionen i ni tilfælde konstatere, at de nationale myndigheder havde levet op til deres forpligtelser.
• Når Den Europæiske Revisionsret i næste uge aflægger beretning om udgifterne i 2007, kan vi endnu ikke udtale os om, hvorvidt der har været et markant fald i fejlprocenten, da disse udgifter er afholdt før handlingsplanens gennemførelse. Vi må vente endnu et år, før vi kan se, hvad Kommissionen har opnået med sine aktioner.
• For de nye programmer i støtteperioden 2007-2013 findes der en ny forebyggende procedure, som skal mindske risikoen for, at der opstår problemer, efter at programmerne er blevet iværksat. For hvert enkelt program skal det nationale organ med ansvar for revisionen udstede et overensstemmelsescertifikat for det interne kontrolsystem, før der kan fremsættes betalingsanmodninger. Kommissionen kontrollerer, om certifikatet er fuldstændigt og i overensstemmelse med bestemmelserne i strukturfondsforordningerne. Den er nu nået halvvejs med denne opgave – der er blevet indsendt certifikater for lige over en tredjedel af de 407 programmer, der gennemføres i hele EU. Kun ca. 30 er blevet endeligt accepteret, hvilket er et tegn på, at processen anvendes konsekvent.

Hvem fastsætter reglerne for medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer for strukturfondene?

Reglerne er fastsat i fællesskabslovgivningen - finansforordningen, som fastsætter de generelle principper, Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, som fastsætter de generelle bestemmelser for strukturfondene, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006, som fastsætter en række nærmere bestemmelser. Kommissionen har også udarbejdet vejledningsnotater for at fremme god kontrolpraksis blandt de nationale myndigheder.

Hvad gør Kommissionen for at forenkle reglerne?

Der findes strenge kontrolkrav for strukturforanstaltninger for at sikre, at EU-skatteydernes penge bruges korrekt, men det er også vigtigt, at udgifterne til kontrol modsvares af de fordele, der opnås.

Reglerne for de programmer, der gennemføres i perioden 2007-2013, blev forenklet på en række områder, og det blev således tilladt at anvende faste tilskudsbeløb til faste omkostninger og muligt at forkorte den periode, hvori støttemodtagerne skal opbevare deres dokumentation.

Kommissionen har forpligtet sig til at samarbejde med medlemsstaterne om at finde muligheder for at indføre yderligere forenklinger. Den har f.eks. foreslået en ændring af reglerne vedrørende indtægtsgivende projekter, som indebærer, at disse regler ikke skal finde anvendelse på små projekter.

Hvor mange penge bruger Kommissionen inden for rammerne af sin politik for strukturforanstaltninger? Foretager Kommissionen revision for hver eneste euro, den anvender på dette område?

I perioden 2007-2013 er det samlede budget for strukturforanstaltningerne (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden) på 347 mia. EUR, hvilket svarer til 35 % af EU's samlede budget.

Hovedansvaret for kontrol og revision ligger hos medlemsstaterne. Der er udpeget en revisionsmyndighed for hvert enkelt program, og denne forelægger hvert år Kommissionen en revisionserklæring om kontrolsystemerne og udgifterne.

Kommissionen har til opgave at overvåge effektiviteten af medlemsstaternes kontrolsystemer. Den benytter sig om muligt af resultaterne af de nationale revisorers arbejde og undgår således dobbeltarbejde. Den gennemfører sine egne revisioner af kontrolsystemerne om nødvendigt. Den reviderer også et begrænset antal projekter for at afprøve kontrolsystemernes effektivitet. Kommissionen anvender således en strategi, der skal give sikkerhed for korrekt anvendelse af alle de penge, der tilføres de forskellige programmer i gennemførelsesperioden, gennem den nationale revision og dens egen revision.