Navigation path

Left navigation

Additional tools

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

European Commission - MEMO/08/33   23/01/2008

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL CS ET HU LT LV MT PL SK SL BG RO

MEMO/08/33

Bruxelles, den 23. januar 2008

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

1. INDLEDNING

I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren og i processen ændret energiudsigterne betydeligt. Stigende energiefterspørgsel, kraftigt stigende oliepriser, usikre energiforsyninger og frygt for global opvarmning har åbnet vores øjne for det faktum, at vi ikke længere kan tage energi for givet. EU's ledere har derfor forpligtet sig til at øge anvendelsen af vedvarende energikilder til erstatning for fossilt brændsel, sprede energiforsyningen og reducere kulstofemissionerne. Fremme af investering i vedvarende energikilder, energieffektivitet og ny teknologi bidrager til bæredygtig udvikling og forsyningssikkerhed og hjælper med til at skabe job, økonomisk vækst, større konkurrenceevne og udvikling i landdistrikterne. Der kræves en overordnet forskriftsramme for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder. Kun det vil give virksomhederne den nødvendige stabilitet på sigt, for at de kan foretage rationelle investeringsbeslutninger i sektoren for vedvarende energi og lede EU mod en renere, mere sikker og mere konkurrencedygtig energimæssig fremtid.

2. BAGGRUND

I januar 2007 fremsatte Europa-Kommissionen et integreret energi- og klimaændringsforslag, der dækkede spørgsmål omkring energiforsyning, klimaændringer og industriel udvikling. To måneder senere vedtog Europas statsledere planen og blev enige om en energipolitik for Europa.

Planen krævede:

20 % forøgelse af energieffektiviteten
20 % reduktion af drivhusgasemissioner
20 % vedvarende energikilder i EU's samlede energiforbrug i 2020
10 % biobrændstofindhold i køretøjers brændstof i 2020

Disse mål er meget ambitiøse: i dag kommer 8,5 % energi fra vedvarende energikilder. For at nå 20 % andel inden 2020 kræves der en betydelig indsats i alle økonomiske sektorer og af alle medlemsstater.

Det er nødvendigt med en europæisk tilgang for at sikre, at indsatsen for at nå målet på 20 % deles ligeligt mellem medlemsstaterne. Der skal desuden være en sikkerhed for investorer, hvad angår de fulgte mål og veje.

3. KOMMISSIONENS FORSLAG

For at nå målene for den vedvarende energipolitik har Europa-Kommissionen foreslået et direktiv. Sigtet er at opstille nationale mål for vedvarende energi, der resulterer i et samlet bindende mål på 20 % vedvarende energi i energiforbruget i 2020 og et bindende mindstemål på 10 % for biobrændstoffer i transportsektoren, der skal nås af hver enkelt medlemsstat.

Tre sektorer er berørt af vedvarende energi: kraft, opvarmning og køling samt transport. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan fordelingen af bidrag fra disse sektorer skal være for at nå de nationale mål ved at vælge de måder, der er bedst egnede til de nationale forhold. De vil også kunne vælge at nå deres mål ved at støtte udviklingen af vedvarende energikilder i andre medlemsstater og tredjelande.

Minimum 10 % andel biobrændstof i transportsektoren gælder i alle medlemsstater. Biobrændstoffer skal mindske transportsektorens olieafhængighed, der er et af EU's alvorligste problemer, hvad angår energiforsyningssikkerheden.

Direktivet sigter også mod at fjerne unødvendige hindringer for væksten i de vedvarende energikilder – f.eks. ved at forenkle de administrative procedurer for udvikling af nye vedvarende energikilder – og fremmer udviklingen af bedre typer vedvarende energikilder (ved at fastsætte bæredygtighedsnormer for biobrændstoffer osv.).

4. BEREGNING AF MÅL

Hvis det overordnede mål på 20 % for vedvarende energikilder skal nås på en effektiv måde, skal de individuelle mål for hver enkelt medlemsstat fastsættes så retfærdigt som muligt. Kommissionen har derfor foreslået en enkelt femtrinsmetode:

  • Andelen af vedvarende energikilder i 2005 (basisåret for alle beregninger i pakken) afpasses således, at den afspejler nationale udgangspunkter og den indsats, der allerede er gjort i medlemsstater, der opnåede en stigning på over 2 % mellem 2001 og 2005
  • Der tilsættes 5,5 % til den tilpassede 2005-andel af vedvarende energikilder for hver medlemsstat
  • Den resterende indsats (0,16 toe pr. person i EU) vægtes efter et indeks for BNP/indbygger for at afspejle medlemsstaternes forskellige velstandsniveauer, og derefter ganges med den enkelte medlemsstats befolkning
  • Disse to faktorer lægges sammen for at udlede den fulde andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug i 2020
  • Endelig anvendes der et generelt mål for andelen af vedvarende energi i 2020 for individuelle medlemsstater.

Denne metode til fastsættelse af målet giver en retfærdig fordeling af indsatsen medlemsstaterne imellem. Samtidig indføres der en ordning for omsættelige oprindelsesgarantier, der giver medlemsstaterne mulighed for at nå deres mål på den mest omkostningseffektive måde: i stedet for at udvikle lokale vedvarende energikilder kan medlemsstaterne købe oprindelsesgarantier (certifikater, der er bevis for vedvarende energi) fra andre medlemsstater, hvor udviklingen af vedvarende energikilder er billigere.

5. BIOBRÆNDSTOFFER

Målet med 10 % vedvarende energi i transportsektoren er sat på samme niveau for alle medlemsstater for at sikre overensstemmelse i specifikationerne for og tilgængeligheden af motorbrændstoffer. Medlemsstater, der ikke har de relevante ressourcer til fremstilling af biobrændstoffer, vil let kunne opnå vedvarende motorbrændstoffer fra andre steder. Det ville teknisk set være muligt for Den Europæiske Union at opfylde biobrændstofsbehovet udelukkende fra egen produktion, men det er både sandsynligt og ønskeligt, at disse behov opfyldes ved en kombination af EU-produktion og import fra tredjelande.

Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om biobrændstofsproduktionen er bæredygtig. Biobrændstoffer er et væsentlig element af politikken for vedvarende energi og en vigtig løsning på problemerne med de stigende emissioner i transportsektoren, men de skal imidlertid ikke promoveres, medmindre de fremstilles på en bæredygtig måde. Selv om størstedelen af biobrændstoffer, der i øjeblikket forbruges i EU, fremstilles på en bæredygtig måde, er spørgsmålet berettiget og bør behandles. Direktivet fastsætter derfor strenge miljøbæredygtighedskriterier for at sikre, at biobrændstofferne, der skal regnes med i de europæiske mål, er bæredygtige, og at de ikke modvirker vores overordnede miljømål. Det betyder, at de skal opnå et minimum af drivhusgasbesparelser og overholde en række krav vedrørende biodiversitet. Det vil bl.a. forhindre, at der anvendes arealer med en høj biodiversitetsværdi, såsom naturlige skove og fredede områder, til fremstilling af råmaterialerne til biobrændstoffer.

Biobrændstoffer koster mere end andre former for vedvarende energi, og uden et separat mindstemål for biobrændstoffer ville de ikke blive udviklet. De er vigtige, for drivhusgastendenserne er værst i transportsektoren, og biobrændstoffer er en af de få foranstaltninger – sammen med køretøjers brændstofeffektivitet – der realistisk set kan være af betydning for transportsektorens drivhusgasemissioner. Transportsektorens olieafhængighed er desuden det alvorligste forsyningssikkerhedsproblem af alle. Og endelig må vi ikke glemme at sende de rigtige signaler for fremtiden: de biler, der er gamle i 2020, fremstilles i dag. Bilfabrikanterne skal vide, hvilke brændstoffer de skal udformes til at bruge.

6. HVILKE FORDELE ER DER VED VEDVARENDE ENERGIKILDER?

Der er bred enighed om de talrige fordele ved vedvarende energikilder: virkningerne for klimaændringer, energiforsyningssikkerhed og langsigtede økonomiske fordele. Kommissionens analyse viser, at vi ved at nå målene for vedvarende energi vil vi:

  • spare 600-900 mio. t CO2-emissioner om året og bremse klimaændringstakten samt sende et klart signal til andre lande om at gøre det samme
  • reducere forbruget af fossilt brændsel med 200-300 mio. t pr. år, hvoraf det meste importeres og derved gøre energiforsyningerne mere sikre for Europas indbyggere
  • fremme højteknologiske industrier og skabe nye økonomiske muligheder og job.

Det vil tilsammen koste omkring 13-18 mia. EUR om året. Denne investering vil imidlertid presse prisen ned på vedvarende energiteknikker, der vil udgøre en stadig større andel af vores energiforsyning fremover.

Vedvarende energi giver økonomisk mening

Så høje som oliepriserne er i dag, ser vedvarende energikilder stadig mere ud til at være et økonomisk fornuftigt alternativ. Med stadig større anvendelse af vedvarende energi kan vi med tiden forvente et stadigt fald i omkostningerne ved vedvarende energi, som det var tilfældet med informationsteknologien. Omkostningerne er faktisk faldet betydeligt i de senere år.

Sidste år steg den globale investering i vedvarende energikilder med 43 %. Markedsindtægter fra solenergi, vindenergi, biobrændstoffer og brændselsceller forventes at stige til omkring 150 mia. EUR inden 2016, medens rekordhøje investeringer i vindenergi, solenergi og biobrændstoffer afspejler teknologisk modenhed, en vækst i politiske tiltag og stadig større tillid i investorkredse.

Med stadig større anvendelse af vedvarende energikilder vil processen fortsætte. Omvendt er omkostningerne ved fossile brændsler, navnlig olie, steget stødt siden 1998. Dynamikken er let at gennemskue: faldende priser på vedvarende energikilder, stigende priser på fossile energikilder.

Anvendelsen af vedvarende energi kan imidlertid også bidrage til at øge lokale og regionale beskæftigelsesmuligheder. Vedvarende energikilder i EU har en omsætning på 30 000 mio. EUR og tegner sig for omkring 350 000 job. Beskæftigelsesmulighederne er vidt forskellige fra højteknologisk fremstilling af solcellekomponenter til vedligeholdelse på vindkraftanlæg eller i landbrugssektoren til fremstilling af biomasse.

EU's proaktive politik for vedvarende energikilder er en chance for industrien. Ved at starte overgangen til en kulstoffattig økonomi tidligere, end det ellers ville være tilfældet, reduceres behovet for en mere radikal og pludselig tilpasning. Der spares penge i forbindelse med importen af fossilt brændsel og opnås større spredning i energikilderne, hvilket vil beskytte Den Europæiske Union bedre mod udefra kommende påvirkninger.

Vedvarende energikilder giver miljømæssig mening

Målet for vedvarende energi er tæt knyttet til målet for drivhusgasemissioner. Uden en væsentlig forøgelse af de vedvarende energikilders andel i EU's energiblanding vil det være praktisk umuligt at opfylde EU's mål for nedbringelse af drivhusgasemissionerne.

Men udtrykket "ren energi" gælder ikke kun for nedbringelse af drivhusgasemissioner – det dækker også de traditionelle forurenende stoffer, såsom kvælstofoxider, svovldioxider og partikler. De er lige så skadelige vor sundheden som for miljøet.

Fossile energikilder forårsager miljøvirkninger i hele kæden: fra udvinding og produktion til transport og slutanvendelse. Med de vedvarende energikilder minimeres disse negative virkninger, og fjernes helt i nogle tilfælde.

Vedvarende energi er selvfølgelig ikke altid en ufejlbarlig løsning, og man kan ikke benægte visse miljømæssige og æstetiske aspekter, men nye teknologiløsninger vil bidrage til at mindske dem i tidens løb. Når vi ser på det store billede, er der imidlertid ingen tvivl om, at klimaændringernes negative virkninger er af langt større betydning.

Vedvarende energi betyder sikker energiforsyning

Vores afhængighed af et begrænset antal energikilder (olie og gas) giver årsag til stigende bekymring. Olie er ikke længere en billig vare, som vi kan tillade os at tage for givet. Oliepriserne svingede omkring 25-30 $ i de første år af dette årti, men svæver nu omkring de 100 $ pr. tønde.

Set fra et forsyningssikkerhedsperspektiv fremstilles EU's vedvarende energi i EU. Det betyder, at den er mindre udsat for forsyningsafbrydelser og mildner stigningerne i brændstofprisen. Det giver derfor mening at producere mere af vores egen energi og fra et stigende antal forskellige vedvarende energikilder. En mangestrenget energiforsyning er en sikrere energiforsyning.

EU-borgerne går ind for vedvarende energi

Ændringer i forbrugernes indstilling til miljøvenlig energi bliver også stadig tydeligere. Undersøgelser viser, at forbrugerne sætter mere pris på de vedvarende energikilders miljøvenlighed end på de konventionelt forurenende energikilder, og at de foretrækker elselskaber, der i det mindste får en del af deres kraft fra vedvarende energi[1].

I henhold til en Eurobarometer-opinionsundersøgelse gennemført i januar 2007 finder 55 % af europæerne, at brugen af vedvarende energi giver lovende udsigter for fremtiden. 60 % mener, at energiforskning burde være en prioritet for Den Europæiske Union.

Borgerne synes desuden at gå ind for en ændring af energistrukturen ved at fremme forskning og udvikling og garantere stabilitet på energiområdet.

Mange forbrugere finder, at de nationale regeringer burde prioritere garanterede lave energipriser og kontinuerlig energiforsyning meget højt, og 40 % af dem er parat til at betale mere for energi fra vedvarende energikilder.

Disse oplysninger understreger tydeligt, hvor vigtige vedvarende energikilder er for Europas borgere. Flere og flere finder, at det er altafgørende for os at øge brugen af vedvarende energi for at leve i et rent, bæredygtigt og sikrere miljø.

7. VEDVARENDE ENERGI I EU I DAG

Den Europæiske Union indtager allerede en førerplads, hvad angår vedvarende energi, og sektoren har en enorm og voksende økonomisk betydning på verdensplan. Det er EU's ambition at beholde førertrøjen på dette hurtigt voksende område. Hidtil har udviklingen være ujævn i EU, og vedvarende energikilder udgør stadig en lille andel af EU's samlede energiblanding i forhold til gas, olie og kuls dominans.

De forskellige vedvarende energikilder befinder sig på forskellige stadier i den teknologiske og kommercielle udvikling. På visse steder og med bestemte forhold er nogle kilder, såsom vind, vand, biomasse og solvarme, allerede økonomisk levedygtige. Andre derimod, som f.eks. solcellesystemer, vil afhænge af større efterspørgsel for at øge stordriftsfordelene og mindske omkostningerne.

I øjeblikket finder to EU-direktivet anvendelse for vedvarende energikilder: det ene om elektricitet og det andet om biobrændstoffer. Det tredje område, opvarmning og afkøling, har hidtil været undtaget fra det europæiske plan. Det at fastsætte et mål for 2020 er i sig selv en mulighed for at foreslå et overordnet direktiv, der dækker alle tre vedvarende energisektorer. Det gør det muligt at indføre både individuelle foranstaltninger i de forskellige sektorer og at behandle fælles aspekter (f.eks. støtteordninger og administrative barrierer). Et enkelt direktiv og en enkelt national handlingsplan vil anspore medlemsstaterne til at tænke på energipolitik på en mere integreret måde og koncentrere den om den bedste ressourceallokering.

Europa-Kommissionens nye direktiv fastsætter mål for vedvarende energi og sigter mod at give stabile og integrerede rammebestemmelser for alle vedvarende energikilder, hvilket er altafgørende for at give investorerne den nødvendige tillid, således at de vedvarende energikilder kan komme til at spille den ønskede rolle. Samtidig er rammebestemmelserne tilstrækkelig fleksible til, at der kan tages hensyn til de specifikke forhold i medlemsstaterne og sikre, at de har mulighed for at nå deres mål på en omkostningseffektiv måde, herunder gennem en forbedret ordning for overførsel af oprindelsesgarantier. Direktivet indeholder desuden specifikke foranstaltninger til at fjerne hindringerne for udviklingen af vedvarende energikilder, såsom overdreven administrativ kontrol og at tilskynde til mere udbredt anvendelse af bedreydende typer af vedvarende energi.


[1] Union of concerned scientists, www.ucsusa.org


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website