Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/08/31

Bruxelles den 23. januar 2008

Statsstøtte: rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse – ofte stillede spørgsmål

(Se også IP/08/80)

Hvorfor rammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse?

Statsstøtte skal opfylde visse kriterier og godkendes af Europa-Kommissionen. Kommissionen udsteder retningslinjer og rammebestemmelser for at hjælpe medlemsstaterne ved på forhånd at fastslå, hvilke foranstaltninger den vil betragte som forenelige med fællesmarkedet, således at godkendelsesproceduren kan gå hurtigt.

Miljøbeskyttelse er en central målsætning for Den Europæiske Union. Miljøbeskyttelsesniveauet anses ikke for at være tilstrækkelig højt, og der skal gøres mere. Det skyldes navnlig, at virksomhederne ikke fuldt ud er ansvarlige for de omkostninger, forureningen medfører for samfundet. For at afhjælpe dette markedssvigt og fremme et højere miljøbeskyttelsesniveau kan staten bruge regulering for at sikre, at virksomhederne betaler for deres forurening (f.eks. gennem afgifter eller ordninger for handel med emissionsrettigheder) og opfylder visse miljøstandarder.

I nogle tilfælde kan statsstøtte også være berettiget for at give private virksomheder et incitament til at investere mere i miljøbeskyttelse eller for at lette visse virksomheder for en forholdsvis tung finansiel byrde og således generelt kunne føre en strengere miljøpolitik.

Samtidig garanterer rammebestemmelserne, at der ydes en målrettet og rimelig støtte, der ikke forvrider konkurrencen eller modarbejder selve målsætningen om at opfylde miljømål.

Hvad er forbindelsen mellem rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi- og klimaændringspakken?

Det Europæiske Råd besluttede i marts 2007 at opstille et mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 20 % og et bindende mål om, at vedvarende energi skal udgøre 20 % af EU's samlede energiforbrug i 2020.

I forbindelse med energi- og klimaændringspakken fremlægger Kommissionen ambitiøse foranstaltninger bl.a. om vedvarende energi og handel med emissionsrettigheder. For at nå disse mål indfører pakken markedsmekanismer, der skal sikre, at forurenerne betaler for deres forurening, og at der ydes støtte til mere miljøvenlige teknologier. De nye rammebestemmelser for miljøstøtte er en vigtig del af pakken, der skal give medlemsstaterne og industrien de rette incitamenter til at øge deres miljøindsats.

For det første støtter rammebestemmelserne for miljøstøtte de markedsbaserede instrumenter, der indføres med pakken, ved at opretholde en effektiv konkurrence. Det bør være klart, at målene ikke kan nås uden effektiv konkurrence. Hvis forurenerne ikke betaler nok og kan undgå at foretage de nødvendige miljøinvesteringer, fordi de modtager statsstøtte, vil det ikke bare forvride konkurrencen, men også ødelægge selve målsætningen om at opfylde EU's ambitiøse miljømål.

For det andet indeholder rammebestemmelserne for miljøstøtte en række foranstaltninger, der supplerer og støtter en bedre miljøbeskyttelse. Der kan være situationer, hvor forureneren betaler-princippet ikke fuldt ud kan anvendes i medlemsstaterne. I sådanne situationer kan statsstøtte være en mulighed for at afhjælpe markedssvigt i forbindelse med negative miljøeksternaliteter. Statsstøtte kan give individuelle virksomheder mulighed for at ændre deres adfærd og indføre mere miljøvenlige processer eller investere i mere grønne teknologier. Statsstøtte kan også give medlemsstaterne mulighed for at indføre regler eller standarder, der går videre end EF-standarderne, og samtidig forhindre, at visse virksomheder derved pålægges for store finansielle byrder. Det kan fremme opnåelsen af EU's miljømål.

Hvis støtten er målrettet, er rammebestemmelserne meget generøse. Hvad angår produktion af vedvarende energi, har medlemsstaterne f.eks. mulighed for at dække 100 % af virksomhedernes ekstraomkostninger.

Hvad er de vigtigste ændringer i de nye rammebestemmelser for miljøstøtte i forhold til de tidligere rammebestemmelser?

De vigtigste ændringer i de nye miljørammebestemmelser i forhold til rammebestemmelserne fra 2001 er:

  1. Der er en række nye bestemmelser, f.eks. om støtte til tidlig tilpasning til standarder, støtte til miljøundersøgelser, støtte til fjernvarme, støtte til affaldshåndtering og støtte i relation til handel med emissionsrettigheder.
  2. Støtteintensiteterne er øget betydeligt. Intensiteterne for store virksomheders vedkommende er steget fra 30 %-40 % til 50 %-60 %. For små virksomheders vedkommende er intensiteterne steget fra 50 %-60 % til 70 %-80 %. Når en investering, der går videre end EF-standarderne eller forbedrer miljøbeskyttelsesniveauet i fravær af standarder, involverer økoinnovation, kan støtten forhøjes med 10 %. Desuden er der indført en mulighed for at yde 100 % støtte efter en udbudsprocedure. I modsætning til 2001 kan der ikke længere ydes bonus for støtte til støtteberettigede regioner eller til vedvarende energianlæg, der gør et helt samfund selvforsynende.
  3. Hvad angår afgiftslempelser, bevarer rammebestemmelserne muligheden for langsigtede lempelser for miljøafgifter uden særlige betingelser, så længe virksomhederne efter lempelsen mindst betaler EU's minimum. Hvis virksomhederne ikke mindst betaler EU's minimum, er langsigtede lempelser stadig mulige, men den pågældende medlemsstat skal påvise, at sådanne lempelser er nødvendige og proportionelle. Virksomheder, der indrømmes meget betydelige lempelser eller endda helt fritages, er ofte store forurenere. Kommissionen mener, at sådanne lempelser kan være berettigede på visse betingelser, men medlemsstaterne skal kunne begrunde, at de er nødvendige.
  4. Rammebestemmelserne er opdelt i en standardvurdering og en detaljeret vurdering. Der er indført en detaljeret vurdering for store støttebeløb til individuelle virksomheder for at give mulighed for en mere grundig undersøgelse af individuelle sager, der har størst risiko for at forvride konkurrencen og samhandelen. Ordninger vedrørende afgiftsfritagelser og lempelser vil kun blive vurderet inden for ordningens rammer, dvs. individuelle virksomheder vil ikke blive underkastet en detaljeret vurdering.
  5. Der er en vigtig forbindelse mellem de nye rammebestemmelser og den kommende generelle gruppefritagelse, som Kommissionen vedtager inden sommerferien. Gruppefritagelsen vil fjerne medlemsstaternes forpligtelse til at anmelde visse støtteforanstaltninger til Kommissionen og dermed nedbringe den administrative byrde. Det forventes, at visse typer miljøstøtte under et vist beløb i fremtiden ikke skal anmeldes til Kommissionen. Endvidere forventes det, at gruppefritagelsen vil give mulighed for at anvende en forenklet metode til beregning af støttebeløbet.

Hvorfor er støttebeløbet baseret på de ekstra investeringsomkostninger til miljøbeskyttelse og ikke på de samlede investeringsomkostninger?

Støttebeløbet er baseret på de ekstra investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et højere miljøbeskyttelsesniveau i forhold til f.eks. et anlæg, som opfylder de obligatoriske standarder eller en produktionsmetode, som er mindre miljøvenlig i fravær af standarder. Hvis det ikke var tilfældet, ville enhver investering, der øger miljøbeskyttelsesniveauet, være berettiget til miljøstøtte, selv om investeringen ikke er dyrere end en alternativ investering. Endvidere ville støtten blive ydet for at øge kapaciteten eller produktiviteten. Kun statsstøtte, der har en ekstra virkning på miljøet, bør godkendes, og sandsynligheden for, at støtten er nødvendig for at øge miljøbeskyttelsen, er større, hvis støtten ydes efter princippet om ekstra omkostninger.

Hvorfor er støtteintensiteterne ikke 100 %, når støtten kun dækker ekstra miljøomkostninger?

Støtteintensiteterne for investeringer er normalt ikke 100 % af de ekstra investeringsomkostninger, for det første fordi beregningen af ekstra omkostninger ikke er præcis, f.eks. tages der ikke højde for driftsoverskud i hele anlæggets levetid. For det andet kan et mere miljøvenligt image have en kommerciel værdi for virksomheden eller endda være helt afgørende for virksomhedens fremtid. Det vil derfor ikke være nødvendigt at dække alle de beregnede ekstra miljøomkostninger for at fremkalde en investering.

Hvis statsstøtte derimod er knyttet til en udbudsprocedure, kan støtteintensiteten komme op på 100 %. Hvad angår produktion af vedvarende energi og kraftvarmeproduktion, kan der ydes driftsstøtte ud over investeringsstøtte for at dække hele forskellen mellem omkostningerne til produktion af energien og markedsprisen for den pågældende energi. Støtten kan endda omfatte en normal kapitalforrentning. Støtten dækker således 100 % af de ekstra omkostninger.

Hvad er en referenceinvestering?

En referenceinvestering er den investering, der ville være foretaget uden statsstøtte. Det er en teknisk set sammenlignelig investering, der giver et lavere miljøbeskyttelsesniveau (svarende til de obligatoriske EF-standarder, hvis sådanne eksisterer), og som formodes at kunne gennemføres uden støtte. Hvad angår vedvarende energi, anses referenceinvesteringen ofte for at være et gasfyret kraftværk med samme produktionskapacitet. Hvad angår kraftvarme, består referenceinvesteringen af to separate anlæg, et til elproduktion og et til varmeproduktion. Valget af referenceinvestering afhænger imidlertid af produktionstypen og markedet, og den relevante referenceinvestering kan også ændre sig med tiden. Det tjener derfor ikke noget formål at præcisere referenceinvesteringen yderligere i rammebestemmelserne.

Der kan ydes støtte, hvis en virksomhed går videre end en EF-standard, men hvad er en EF-standard?

EU-lovgivningen indeholder en række standarder, der fastsætter de mål, der skal nås på miljøområdet. Forpligtelsen ifølge Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening til at anvende den bedste tilgængelige teknik, som fastslået i de seneste relevante oplysninger offentliggjort af Kommissionen, betragtes også som en EF-standard.

Kun standarder, der pålægges individuelle virksomheder direkte gennem fællesskabslovgivningen, betragtes som standarder. Forpligtelser, der pålægges medlemsstater, betragtes ikke som standarder i medfør af rammebestemmelserne.

Hvornår vil en sag blive underkastet en detaljeret vurdering?

Store støttebeløb har større risiko for at forvride konkurrencen og samhandelen og vil derfor blive underkastet en detaljeret vurdering. Store støttebeløb til individuelle støttemodtagere skal derfor anmeldes individuelt til Kommissionen, selv om støtten ydes ifølge en ordning, der allerede er godkendt af Kommissionen. Hvad angår driftsstøtte til energiproduktion, anvendes kapacitetstærskler som indikation for store støttebeløb. Følgende støttebeløb skal anmeldes individuelt til Kommissionen:

  1. investeringsstøtte: når støtten overstiger 7,5 mio. EUR til én virksomhed
  2. driftsstøtte til energibesparelse: når støtten overstiger 5 mio. EUR til én virksomhed i en femårig periode
  3. driftsstøtte til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder og/eller kombineret produktion af varme fra vedvarende energikilder: når støtten ydes til elværker baseret på vedvarende energikilder, hvor kapaciteten til produktion af elektricitet baseret på vedvarende energikilder overstiger 125 MW
  4. driftsstøtte til produktion af biobrændstof: når støtten ydes til biobrændselsanlæg, hvor produktionen overstiger 150 000 t pr. år
  5. driftsstøtte til kraftvarmeproduktion: når støtten ydes til kraftvarmeanlæg med en deraf følgende elkapacitet baseret på kraftvarme, der overstiger 200 MW. Støtte til varmeproduktion i kraftvarmeværker vil blive vurderet i forbindelse med anmeldelsen baseret på elkapacitet.

En detaljeret vurdering betyder selvfølgelig ikke, at den planlagte statsstøtte vil blive forbudt. Det betyder kun, at Kommissionen nøje vil undersøge, om støtten er nødvendig og faktisk bidrager til miljøbeskyttelse uden at skabe urimelig konkurrenceforvridning.

Hvordan kan en virksomhed få miljøstøtte?

Rammebestemmelserne fastsætter de betingelser, medlemsstaterne skal overholde, når de yder statsstøtte. Virksomhederne skal derfor kontakte den myndighed i deres medlemsstat, der er ansvarlig for at yde miljøstøtte, hvis de ønsker at forbedre miljøbeskyttelsesniveauet og har brug for støtte i den henseende.

Rammebestemmelserne findes på:

http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/reform/reform.cfm


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site