Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

MEMO/07/10

Bruxelles, den 10. januar 2007

Kernekraft og dens sikkerhed under en europæisk synsvinkel

Hver medlemsstat bestemmer selv, om den vil have kernekraft. Kernekraft kan få en betydningsfuld rolle i EU's energiforsyning, men det er vigtigt at de sikkerhedsmæssige aspekter hele tiden følges op. Europa-Kommissionen har ud fra den erkendelse foreslået, at der nedsættes en EU-gruppe på højt niveau bestående af nationale nukleare myndigheder, så man kan nå frem til en fælles opfattelse og europæiske regler inden for nuklear sikkerhed.

Ifølge Euratom-traktatens artikel 40 skal Europa-Kommissionen regelmæssigt offentliggøre et vejledende kerneenergiprogram. For at opfylde dette krav har Kommissionen udsendt en meddelelse med en gennemgang af investeringerne i kerneenergi i de seneste 10 år, hvor der gøres rede for kernekraftens økonomi, dens indvirkning på energiforsyningens sammensætning og betingelserne for dens accept i samfundet.

Det er op til hver enkelt medlemsstat, om den ønsker at benytte kernekraft til sin elproduktion eller ikke. For nylig er der i Finland og Frankrig truffet beslutning om at udbygge kernekraften. Andre EU-lande, såsom Nederlandene, Polen, Sverige, Tjekkiet, Litauen, Estland, Letland, Slovakiet, Det Forenede Kongerige, Bulgarien og Rumænien har atter sat gang i debatten om deres kerneenergipolitik. Ved hjælp af 152 reaktorer i de 27 EU-lande bidrager kernekraft i dag med 30% af Europas elproduktion, men hvis den udfasningspolitik, der er planlagt i nogle af EU-landene, fortsætter, vil den andel falde betydeligt. Det er tænkeligt, at man for at tilfredsstille det forventede elforbrug og mindske Europas afhængighed af import træffer beslutning om nye investeringer eller forlængelse af nogle anlægs levetid.

Udbygning med kernekraft kan også blive en af måderne til at nedbringe CO2-emissionerne på og kan således medvirke væsentligt til at afhjælpe problemet med globale klimaændringer. Kernekraft er i bund og grund uden kulstofemissioner og indgår i Kommissionens kulstofreduktionsscenarie, herunder målet om at nedbringe CO2-emissionerne. Det kan også blive et vigtigt aspekt ved drøftelserne af kommende ordninger for handel med emissionskvoter.

Den faktor, der har størst betydning for kernekraftens vækstmuligheder, er den grundlæggende økonomi, eftersom et kernekraftværk forudsætter en startinvestering på 2-3 mia. EUR. Elproduktion med kernekraft har større anlægsomkostninger i sammenligning med anlæg til fossilt brændsel, men driftsomkostningerne er til gengæld væsentligt lavere. Desuden er kernekraft stort set ikke følsom over for ændringer i råvarepriserne, da en forholdsvis lille mængde uran, som i øvrigt overvejende kommer fra stabile dele af verden, kan holde en reaktor i gang i årtier. Derfor kan nye kernekraftværker være økonomisk fordelagtige til grundlastproduktion i de fleste industrialiserede lande.

I kernekraftsektoren er der investeret betydeligt siden 1987. EU erkender, at det er vigtigt at bevare et teknologisk forspring inden for kernekraft, og støtter, at de meget strenge krav til kerneenergi, herunder ikke-spredning, affaldshåndtering og nedlukning, udbygges yderligere. Siden indgåelsen af Euratom-traktaten har nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse af befolkningen været EU meget magtpåliggende, og disse spørgsmål har fået endnu større betydning i forbindelse med de to seneste udvidelser.

På EU-plan bliver det vigtigste at få så høje standarder som muligt for kerneenergi indført i de medlemsstater, der har valgt kerneenergi, så de højeste krav til sikkerhed og ikke-spredning kan opfyldes i overensstemmelse med Euratom-traktaten. Dette bør også omfatte håndtering af radioaktivt affald og nedlukning.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site