Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL

MEMO/04/30

Bruxelles, den 10. februar 2004

Ofte stillede spørgsmål: budgettet og de finansielle overslag

1/ EU-budgettet

    Hvor kommer pengene fra?

Siden budgetreformen i 1970 har Det Europæiske Fællesskab haft sine egne indtægter, som skal finansiere dets udgifter. Der er fire forskellige former for indtægter, som Det Europæiske Fællesskab har ret til, uden at de nationale myndigheder skal træffe yderligere beslutninger. I 2004 kommer 73,4 % af midlerne på EU-budgettet fra BNI-baserede indtægter, 1,3 % fra landbrugsafgifter, 10,4 % fra told og 14,1 % fra momsbaserede indtægter.

Ordningen for egne indtægter er fastsat i en rådsafgørelse; den seneste er fra 29. september 2000

http://ec.europa.eu/budget/pdf/financing/decisionrp_09_2000/jol253da.pdf .

Den vedtages med enstemmighed og skal ratificeres af de nationale parlamenter, før den kan træde i kraft. Yderligere oplysninger om ordningen for egne indtægter

http://ec.europa.eu/budget/financing/index_en.htm

    Hvad bruges pengene til?

Næsten 80 % af budgettet for 2004 går til landbrugsstøtte, som ydes via EUGFL, Garantisektionen (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget), og strukturforanstaltninger (struktur- og samhørighedsudgifter); disse to poster tegner sig for henholdsvis 44 % og 34 % af budgettet. Andre udgiftsområder er foranstaltninger udadtil med 6,9 %, interne politikker med 7 % og administrationsudgifter med 6 %.

    Hvem vedtager det årlige budget?

Rådet og Europa-Parlamentet er budgetmyndigheden for EU-budgettet. Kommissionen fremsætter et forslag, og Rådet og Europa-Parlamentet behandler budgettet to gange hver. Rådet har det sidste ord med hensyn til visse former for udgifter, specielt landbrugsudgifterne, mens Europa-Parlamentet har det sidste ord med hensyn til alle andre udgifter. Budgetproceduren starter i maj med Kommissionens forslag og slutter normalt i december med Europa-Parlamentets vedtagelse af budgettet.

    Hvad betyder "nettobidrag"?

"Nettobidrag" er hverken et teknisk eller et juridisk udtryk. Da Det Europæiske Fællesskab har sine egne indtægter, er der strengt taget ikke tale om bidrag fra medlemsstaterne.

Men i praksis kan det beløb, som kommer fra en medlemsstat, beregnes og sammenlignes med det beløb, som den pågældende medlemsstat modtager som led i forskellige fællesskabsprogrammer.

Disse oplysninger offentliggøres hvert år i rapporten om de årlige udgifter fordelt på EU-medlemsstaterne :

http://ec.europa.eu/budget/agenda2000/reports_en.htm

Dette er imidlertid en rent teknisk øvelse, som ikke kan tage hensyn til de andre fordele ved at være medlem af Det Europæiske Fællesskab, såsom økonomisk integration og geopolitisk stabilitet.

    Hvem bruger pengene?

Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af budgettet under overholdelse af finansforordningen og under Revisionsrettens og Europa-Parlamentets kontrol. Ifølge traktatens artikel 274 "gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning" inden for rammerne af de givne bevillinger.

Hovedreglen er direkte forvaltning, men i praksis er det i vidt omfang medlemsstaterne, der står for forvaltningen af visse politikker, især i forbindelse med landbrugs- og strukturudgifterne. Efterfølgende kontrollerer Kommissionen i partnerskab med medlemsstaterne, at projekterne er gennemført korrekt, og at pengene er givet godt ud.

    Hvad er loftet for EU-budgettet?

Loftet for EU's egne indtægter, dvs. medlemsstaternes maksimale bidrag til EU-budgettet, er på 1,24 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI). Det er fastsat i afgørelsen om EU's egne indtægter, som kun kan ændres med enstemmighed og skal ratificeres af de nationale parlamenter. Det samlede loft i de finansielle overslag kan være lavere end dette absolutte loft, så der er plads til uforudsete udgifter. Det årlige budget ligger som regel under begge disse lofter.

    Hvad er forpligtelsesbevillinger?

Forpligtelsesbevillinger er de beløb, som er afsat til programmer eller projekter, og som der kan indgås forpligtelser for i et givet år. De indebærer, at der fra EU's side indgås en forpligtelse over for en støttemodtager.

    Hvad er betalingsbevillinger?

Betalingsbevillinger er de konkrete beløb, som skal finansieres af medlemsstaterne, og som kan bruges i et givet år. Forpligtelsesbevillingerne og betalingsbevillingerne er forskellige, fordi der for flerårige programmer og projekter normalt indgås forpligtelser det år, hvor de vedtages, hvorefter udbetalingerne foretages gradvis i løbet af nogle år, efterhånden som programmet eller projektet gennemføres. Som hovedregel er betalingsbevillingerne lavere end forpligtelsesbevillingerne, fordi EU-budgettet vokser, og fordi nogle projekter ikke føres ud i livet.

2/ De finansielle overslag

    Hvad er de finansielle overslag?

De finansielle overslag er en flerårig finansiel planlægningsramme, som sætter grænser for EU's udgifter. De er obligatoriske i den forstand, at lofterne i de finansielle overslag skal overholdes under den årlige budgetprocedure.

De vedtages af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og fastsætter under hensyntagen til lofterne for de egne indtægter, som EU får tildelt, maksimumsbeløb for de forskellige udgiftsområder, som ikke må overskrides ved udarbejdelsen af de årlige budgetter i den pågældende periode.De omsætter de prioriteter, der er fastsat for EU's politikker, i penge og er samtidig et instrument for budgetdisciplin og planlægning og fastsætter grænserne for finansieringen af EU-budgettet.

    Hvad er formålet med de finansielle overslag?

Hovedformålet er budgetdisciplin, dvs. at sikre, at udviklingen i budgetudgifterne holdes under kontrol. Andre formål er at sikre, at EU's udgifter er forudsigelige på mellemlang sigt, og at samarbejdet mellem EU-institutionerne under den årlige budgetprocedure fungerer ordentligt.

Den politiske og institutionelle ligevægt i Fællesskabets finansielle struktur blev gradvis forværret i 1980'erne. Perioden var præget af stadig større spændinger, som gjorde det sværere og sværere at få den årlige budgetprocedure til at fungere ordentligt, og som betød, at midlerne stemte stadig dårligere overens med Fællesskabets behov. Disse gentagne budgetkonflikter fik fællesskabsinstitutionerne til at blive enige om en metode, der skulle forbedre den måde, budgetproceduren fungerede på, og samtidig sikre, at det var muligt at holde budgetdisciplin.

    Hvordan ser vedtagelsesproceduren ud?

De nuværende finansielle overslag er en integreret del af en interinstitutionel aftale1 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen og fastsætter maksimumsbeløbet for og sammensætningen af Fællesskabets planlagte udgifter.

Det Europæiske Råd (stats- og regeringscheferne for EU-medlemsstaterne) træffer afgørelse om tallene med enstemmighed på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet skal give sit samtykke. Europa-Parlamentet giver sit samtykke, når et flertal af dets medlemmer stemmer for en tekst (der kræves mindst 315 stemmer).

    Tidsplanen for vedtagelsen af de kommende finansielle overslag

Første etape er Kommissionens meddelelse den 10. februar 2004.

Derefter kommer der en reaktion fra Rådet (som forventes fremsat på Det Europæiske Råds møde i juni) og Europa-Parlamentet (efter udvidelsen, det nye Europa-Parlament). Kommissionen vil fremsætte et formelt forslag inden sommerferien. Vi håber, at Det Europæiske Råd vil kunne træffe afgørelse i første halvår af 2005.

    Hvorfor har man valgt denne tidsplan?

Sidste gang, hvor Agenda 2000 blev vedtaget i foråret 1999 og skulle træde i kraft den 1. januar 2000, viste det sig, at der var for lidt tid; programmeringen af strukturfondene var ikke færdig, og de første år var der store forsinkelser.

Man kan ikke udelukke, at vedtagelsen af de finansielle overslag i et EU med 25 medlemsstater vil være mere kompliceret end med 15 medlemsstater.

    Er det muligt at ændre de finansielle overslag, efter at de er vedtaget, f.eks. hvis beløbene viser sig at være utilstrækkelige?

Den årlige tekniske justering tager hensyn til udviklingen i BNI og inflationen. Der er mulighed for at foretage en såkaldt revision på strenge betingelser på grundlag af et forslag af Kommissionen, som skal godkendes af Rådet og Parlamentet. Det sker dog meget sjældent.

    Hvad er retsgrundlaget for de finansielle overslag?

Tallene i de finansielle overslag fastlægges ved en interinstitutionel aftale, dvs. en fælles afgørelse, som træffes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. De nævnes ikke i de nuværende traktater.

    Hvad foreslog Konventet med hensyn til de finansielle overslag?

Konventet om Europas fremtid foreslog i sit traktatudkast, at de finansielle overslag integreres i den kommende forfatning med det nye navn "flerårig finansiel ramme". Dermed anerkendes det, at de finansielle overslag har været effektive, og at de bør have et permanent grundlag. Ifølge traktatudkastet tager de finansielle overslag form af en europæisk lov vedtaget af Rådet, som skal gælde for en periode på mindst fem år. Det fastsættes også i traktatudkastet, at de første finansielle overslag efter forfatningens ikrafttræden vedtages af Rådet med enstemmighed.

    Hvor længe vil de næste finansielle overslag komme til at gælde?

De næste finansielle overslag træder i kraft i januar 2007. Hidtil har de finansielle overslag været gældende i enten fem eller syv år. Kommissionen foreslår, at man vælger en gyldighedsperiode på fem år, så man opnår bedre overensstemmelse med Kommissionens og Europa-Parlamentets mandat, selv om det kræver, at de næste finansielle overslag gælder i syv år, for at man kan komme ind i den rigtige rytme.

    Hvornår blev de første finansielle overslag udarbejdet?

I 1988, for en periode på fem år.

De sidste tre finansielle overslag tjente som grundlag for Fællesakten (1988-1992, "Delors I"), gennemførelsen af Maastricht-traktaten (1993-1999, "Delors II") og udvidelsen af EU (2000-2006, "Agenda 2000"). Den periode, som hver af disse "pakker" dækkede, var på henholdsvis fem år (Delors I) og syv år (Delors II og Agenda 2000). De nuværende finansielle overslag gælder indtil 2006.

    Agenda 2000-pakken

I juli 1997 fremlagde Kommissionen en meddelelse, "Agenda 2000: Et udvidet og styrket EU", som vedrørte reformen af den fælles landbrugspolitik, fremtiden for politikken for økonomisk og social samhørighed, indførelsen af en førtiltrædelsesstrategi, følgerne af den kommende udvidelse og finansieringen af Fællesskabet.

I marts 1998 fremlagde Kommissionen en række lovgivningsforslag om reformen af den fælles landbrugspolitik, nye retningslinjer for strukturforanstaltninger og førtiltrædelsesstøtte, og samtidig foreslog den en ny oversigt over de finansielle overslag for perioden 2000-2006 og en rapport om gennemførelsen og fornyelsen af den interinstitutionelle aftale af 29. oktober 1993. I oktober 1998 føjede Kommissionen en rapport om, hvordan ordningen for egne indtægter fungerede, til Agenda 2000-dokumenterne.

Man nåede til enighed om de vigtigste bestanddele af Agenda 2000-pakken på Det Europæiske Råds møde i Berlin den 24. og 25. marts 1999. Efter en afsluttende forhandlingsrunde vedtog Europa-Parlamentet den 6. maj 1999 den nye interinstitutionelle aftale, som indeholdt de finansielle overslag 2000-2006.

Finansiel ramme for Den Europæiske Union:

http://ec.europa.eu/budget/financialfrwk/index_en.htm#why

    Hvor kan jeg finde den interinstitutionelle aftale, som gælder nu?

De nuværende finansielle overslag 2000-2006 blev fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 og offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT C 172 af 18.6.1999). Den kan findes på Generaldirektoratet for Budgets hjemmeside:

http://ec.europa.eu/budget/pdf/financialfrwk/aii1999/aiida.pdf

    Hvad er et udgiftsområde?

Et udgiftsområde er en del af de finansielle overslag. I de finansielle overslag er de vigtigste kategorier af fællesskabsudgifter opdelt i udgiftsområder; f.eks. omfatter det nuværende udgiftsområde 1 landbrugsudgifter og udgiftsområde 2 strukturudgifter. For hvert af disse udgiftsområder er der fastsat et maksimumsbeløb for forpligtelsesbevillinger for hvert år. Formålet er at pege på et centralt formål for EU's indsats i den pågældende periode. Siden 1988 har budgetterne derfor systematisk været opdelt i udgiftsområder, så det er lettere at se, hvor mange ressourcer man har afsat med henblik på at nå specifikke mål.

Kommissionen foreslår en ny struktur for udgiftsområderne for perioden efter 2006. I de nye finansielle overslag er fællesskabsudgifterne opdelt i overensstemmelse med EU's forskellige politikker. Fordelingen af de samlede udgifter på de forskellige udgiftsområder skal således afspejle de vigtigste politiske prioriteter, som er fastsat for perioden.

    Hvad er et loft?

Et loft er det maksimumsbeløb, som er fastsat for et bestemt udgiftsområde for et bestemt år og for det samlede budget.

De finansielle overslag adskiller sig fra en vejledende finansiel programmering ved, at lofterne er bindende for parterne i den interinstitutionelle aftale. Men de kan ikke betragtes som et flerårigt budget, da den årlige budgetprocedure stadig er vigtig for fastlæggelsen af det faktiske udgiftsniveau under lofterne og specielt for fordelingen af beløbene mellem de forskellige budgetposter.

"Oversigten over de finansielle overslag" viser også det samlede beløb i betalingsbevillinger som et absolut beløb i millioner euro og som en procentdel af Fællesskabets bruttonationalindkomst (BNI) baseret på den forventede vækst i BNI. Dermed skabes der en forbindelse med loftet over EU's egne indtægter, som også i afgørelsen om egne indtægter er fastsat som en procentdel af Fællesskabets BNI. Dette loft over EU's egne indtægter er på nuværende tidspunkt fastsat til 1,24 % af EU's BNI.

    Bruges alle de penge, som det i henhold til de finansielle overslag er tilladt at bruge?

    De historiske oplysninger viser, at de faktiske årlige budgetter altid har holdt sig et godt stykke under loftet.

      Forpligtelsesbevillinger, som har været til rådighed i tidligere år

'

1988

Delors I

1994

Delors II

1995

(EU-15)

2000

Agenda 2000

2001200220032004 (EU-25)
Finansielle

overslag

%

45 30373 48680 94393 79297 189100 672102 145115 434
% af BNI1,12 %1,27 %1,26 %1,13 %1,13 %1,13 %1,10 %1.08 %
Vedtaget budget i mio. EUR45 30371 78979 84393 32397 00099 43599 686111 300

Den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren, EFT C 172 af 18.6.1999.

Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site