Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

MEMO/03/88

Bruxelles, den 5. december 2003

Udvidelsen af EU: Spørgsmål og svar om fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerheden udgør en integreret del af EU's politik for forbrugerbeskyttelse og sundhed. Den bygger på "jord-til-bord"-princippet, som altså også skal overholdes af de kommende medlemsstater. Der er tale om en stor opgave. Der er allerede sket store fremskridt, men der er behov for yderligere tiltag.

    Hvordan er fødevaresikkerhed behandlet i tiltrædelsestraktaten?

Forhandlingerne om udvidelsen blev afsluttet i København i december 2002. De ti nye medlemsstater(1) undertegnede tiltrædelsestraktaten og den dertil knyttede tiltrædelsesakt i Athen den 16. april 2003. Den planlagte tiltrædelsesdato er den 1. maj 2004. På denne dato træder al gældende fællesskabsret i kraft i de nye medlemsstater. Forhandlingerne med Bulgarien og Rumænien fortsætter, og her har man sat 2007 som mål for tiltrædelse.

Spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed er relevante for to områder af tiltrædelsesforhandlingerne:

  • Kapitel 1 "Fri bevægelighed for varer" dækker fødevarelovgivning

  • Kapitel 7 "Landbrug" dækker spørgsmål om dyre- og plantesundhed samt foder.

Fødevarelovgivningen omfatter generelle regler for hygiejne og kontrol, mærkning af fødevarer, tilsætningsstoffer, emballering og genetisk modificerede fødevarer.

Veterinærlovgivning omfatter dyresundhed, dyrevelfærd, identificering og registrering af dyr, kontrolmekanismer for det indre marked, kontrol ved de ydre grænser og krav om beskyttelse af folkesundheden for virksomheder i forbindelse med animalske produkter.

Hvad angår planter omfatter lovgivningen plantesundhed (skadelige organismer, pesticider), frø og formeringsmateriale og plantehygiejne.

Lovgivningen om foder omfatter foderstoffers og tilsætningsstoffers sikkerhed, mærkning, urenheder i foderstoffer, kontrol og inspektion.

    Hvad er Europa-Kommissionens generelle holdning til udvidelsen og fødevaresikkerhed?

EU gjorde det fra starten klart, at fødevaresikkerhed er et område, på hvilket man ikke vil acceptere en situation, der kan medføre en udvanding af de gældende standarder eller blive til fare for forbrugernes sikkerhed. De nye medlemsstater anerkender således, at EU's gældende bestemmelser om fødevaresikkerhed skal overholdes.

Bestemmelserne om fødevaresikkerhed omfatter en lang række retsakter, som i mange tilfælde har et bredt anvendelsesområde og stiller store krav til landene, når de skal gennemføres og håndhæves i national ret.

Det er absolut nødvendigt at sikre, at gældende fællesskabsret gennemføres i sin helhed i hver enkelt af de nye medlemsstaters lovgivning, og at landets administrative strukturer og procedurer styrkes og tilpasses forud for tiltrædelsen.

Kommissionen har dog taget hensyn til et begrænset antal velbegrundede ansøgninger om overgangsordninger. På dyre- og plantesundhedsområdet blev der forhandlet om en overgangsperiode på det grundlag, at der ikke måtte opstå øgede risici for menneskers, dyrs og planters sundhed i EU.

    Hvad er de vigtigste spørgsmål om fødevaresikkerhed, der endnu skal forhandles med de nye medlemsstater?

De vigtigste spørgsmål er:

  • de nye medlemsstaters kapacitet til i overensstemmelse med EU-reglerne at gennemføre kontrol med handelen inden for EU og med importen fra tredjelande

  • overholdelse af de strenge EU-regler om sundhedsbeskyttelse i forbindelse med BSE

  • modernisering af virksomheder, der forarbejder fødevarer, i overensstemmelse med EU-standarder.

    3a. Hvordan kommer de ydre grænser til at fungere i fremtiden?

EU-kontrollen med importen fra tredjelande kræver, at systemet af grænsekontrolsteder udvides ved de ydre grænser til tredjelande under overholdelse af EU-standarderne. EU har gjort det klart, at der ikke kan indgås kompromiser om udstyr eller procedurer. Der blev kun indgået aftale om en særordning i det særlige tilfælde vedrørende den midlertidige grænse mellem Ungarn og Rumænien. Der findes i øjeblikket ca. 283 grænsekontrolsteder, der drives af nationale myndigheder. De fleste af disse steder ligger i havne og lufthavne, mens andre ligger ved veje og jernbaner, især ved Unionens nuværende grænser mod øst.

Når de 10 senere 12 - nye medlemsstater tiltræder EU, forlænges grænsen til Rusland, og grænsen mod øst forskydes til grænserne til Belarus, Ukraine, Moldova og Tyrkiet. Der skal ligeledes etableres nye grænsekontrolsteder langs grænserne til Kroatien, Serbien og Montenegro samt Makedonien.

I praksis omfatter veterinærkontrollen ved import en dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af dyrene eller de animalske produkter. Efter denne kontrol ved EU's ydre grænse kan dyrene og produkterne i princippet cirkulere frit på det indre marked. Det er derfor afgørende, at det tekniske udstyr og procedurerne ved grænsekontrolstederne har det fornødne omfang til sikring af dyre- og folkesundheden.

Etableringen af grænsekontrolsteder til veterinærkontrol og anden kontrol i de nye medlemsstater kræver bygninger, udstyr og personale, der kan klare gennemførelsen af den krævede kontrol. I EU-lovgivningen fastsættes minimumstandarder for grænsekontrolstedernes tekniske udstyr, afhængigt af hvilke produkter der skal kontrolleres.

Men tiden er knap, og der er stadig et stort arbejde, der skal gøres. På det tekniske plan skrider arbejdet godt frem, men alle dele af den offentlige sektor i de nye medlemsstater skal samarbejde.

Kommissionen følger udviklingen nøje, og kun de grænsekontrolsteder, der er helt klar på tiltrædelsestidspunktet, vil blive godkendt og opført på en liste. Efter situationen i november 2003 at dømme tyder alt på, at omkring 20 grænsekontrolsteder er klar og kan godkendes nu. I alt 50 grænsekontrolsteder forventes at være i overensstemmelse med lovgivningen på tiltrædelsesdatoen.

Kommissionen skal efter høring af Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, der er sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, træffe afgørelse om godkendelse af grænsekontrolstedernes veterinærkontrol.

    3b. Hvordan er situationen med hensyn til virksomheder, der forarbejder fødevarer?

At bringe fødevareforarbejdningsvirksomheder i overensstemmelse med EU-standarderne er en stor udfordring for de nye medlemsstater. Der er allerede ydet en stor indsats, og mange virksomheder opfylder allerede EU-kravene. Andre har stadig et stort moderniseringsarbejde foran sig inden tiltrædelsen, hvis de ønsker at opfylde EU-kravene. Seks af de nye medlemsstater(2) har anmodet om overgangsordninger for efter tiltrædelsen at kunne modernisere et begrænset antal anlæg, der forarbejder fødevarer. Disse overgangsordninger er tids- og omfangsbegrænsede og gælder indtil 2006 eller 2007 (jf. bilaget). Europa-Kommissionen har krævet, at de nye medlemsstater forelægger detaljerede oplysninger om fødevareforarbejdningsvirksomhedernes situation og en bindende plan for moderniseringen af hver enkelt virksomhed i de tilfælde, hvor en overgangsperiode er påkrævet.

Derudover stilles der strenge betingelser med hensyn til markedsføring og særlig mærkning af de produkter, der kommer fra virksomheder med en overgangsordning: De pågældende virksomheders produkter skal under alle omstændigheder forblive på de nye medlemsstaters hjemmemarked og må ikke sælges i EU. Sådanne produkter skal derfor mærkes tydeligt, så de kan skelnes fra andre tilsvarende produkter, der tillades markedsført på det indre marked. Kommissionen vil nøje følge situationen på disse virksomheder, og de nye medlemsstater skal regelmæssigt aflægge rapport om udviklingen.

For virksomheder, der ikke er omfattet af en overgangsordning, og som ikke opfylder kravene i EU-lovgivningen, er traktaten entydig. Hvis virksomhederne ikke overholder EU-standarderne på tiltrædelsestidspunktet, nedlægges de. Listen over virksomheder, der er omfattet af en overgangsordning, kan ændres ved en afgørelse truffet af Kommissionen, men kun i begrænset omfang.

    3c. Hvilke standarder skal overholdes med hensyn til fødevaresikkerhed?

Der er fastsat strenge standarder i EU's lovgivning om fødevaresikkerhed, veterinærforhold og plantesundhed, for så vidt angår gennemførelse af bestemmelserne, og især for så vidt angår de administrative strukturer, der skal etableres. De fleste nye medlemsstater er derfor nødt til at yde en målrettet indsats for at indføre passende lovgivning, skabe en effektiv kompetencefordeling i alle fødevaresikkerhedsspørgsmål, herunder modernisering af produktionsanlæg, etablere en velfungerende analyse- og laboratoriekapacitet og uddanne personale til inspektion, laboratorieopgaver m.m.

De nye medlemsstater har for øjeblikket mange virksomheder, der forarbejder landbrugsfødevarer, og som ikke altid opfylder de detaljerede krav i EU-lovgivningen vedrørende infrastruktur og organisation af produktionen.

For virksomheder, der fremstiller eller forarbejder fødevarer, kan det være en forudsætning for gennemførelsen af EU-reglerne, at dele af virksomheden ombygges/omstruktureres.

For at gennemføre en effektiv kontrol med restmængder af pesticider kan det f.eks. være nødvendigt, at de nye medlemsstater etablerer et program for prøveudtagning (der omfatter både den hjemlige produktion og importerede fødevarer) og et program for analyse, og at de opbygger den nødvendige laboratorieinfrastruktur, anskaffer udstyr og uddanner personale til at varetage disse opgaver. De skal også etablere effektive procedurer for identificering af varepartier og rapportering af analyseresultater og for, hvordan der træffes passende foranstaltninger, hvis der skulle opstå problemer.

Laboratorier skal være godkendt efter standarder for god laboratoriepraksis, f.eks. ISO. Lignende krav gælder for overvågning af restmængder af bl.a. hormoner, antibiotika og fødevareforurenende stoffer og også for testning for tilstedeværelse af sygdomme som f.eks. BSE.

    3d. Har de kommende medlemsstater et særligt problem med BSE?

Alle nye medlemsstater erkender, at risikoen for BSE er en kendsgerning, og de er ved at gennemføre foranstaltninger med henblik på at styre denne risiko. De er alle gået ind på at overholde EU-lovgivningen fuldt ud på tiltrædelsestidspunktet. Dette omfatter aktiv BSE-overvågning, fjernelse af specificeret risikomateriale fra fødevarekæden ved slagtning, effektiv gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af sådant materiale som foder og systemer til identifikation af kvæg og oksekødsprodukter. Alle landene er ved at indføre et generelt forbud mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel, men ikke alle har indført et totalt forbud, og andre tillader stadig, at svin og fjerkræ fodres med kød- og benmel, hvilket er forbudt i EU.

Der er igangsat en omfattende BSE-testning i de nye medlemsstater, og EU samfinansierer testningsprogrammet gennem Phare-programmerne.

Kommissionen vil fortsat nøje følge udviklingen med hensyn til gennemførelse af BSE-foranstaltningerne. Der kan ikke indgås kompromis i dette spørgsmål.

    Hvilken finansiel støtte står til rådighed for de nye medlemsstater til modernisering af deres fødevaresikkerhedsordninger?

De vigtigste redskaber er Phare og Sapard.

Investeringer til modernisering af grænsekontrolstederne understøttes for eksempel i mange tilfælde af finansiering gennem Phare-programmet. BSE-testning i de nye medlemsstater samfinansieres også under Phare-programmet, og de fleste nye medlemsstater gør brug heraf.

Samfinansiering af modernisering (tilpasning, ombygning eller nybygning) af anlæg, der forarbejder og markedsfører kød, mejeriprodukter, fisk eller andre landbrugsprodukter, kan bevilges gennem Sapard-programmerne. Der er øremærket næsten en mia. EUR til dette formål.

    Hvordan overvåger Kommissionen situationen i de nye medlemsstater med hensyn til fødevaresikkerheden?

Tilsynet med gennemførelsen af EU-lovgivningen er Kommissionens vigtigste opgave frem til tiltrædelsen. Kommissionen vil insistere på, at gældende fællesskabsret er fuldt gennemført på tiltrædelsestidspunktet.

Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor spiller en vigtig rolle i tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om fødevarehygiejne, dyresundhed og plantesundhed i de nye medlemsstater. Inspektionsbesøgene i kandidatlandene blev indledt i 2001, har været en topprioritet i 2002 og 2003 og fortsætter intensivt indtil tiltrædelsen. Derefter gennemfører Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret inspektionsbesøg efter samme procedure som i de andre medlemsstater.

Formålet med inspektionsbesøgene i forbindelse med udvidelsen har været at føre tilsyn med de nye medlemsstaters fremskridt med gennemførelsen af EU-retten, og om de overholder forpligtelser, de har påtaget sig. Følgende fem overordnede områder er omfattet af inspektionen:

    Levende dyr og fødevarer af animalsk oprindelse, herunder kontrol af virksomhederne

    Importkontrol, herunder kontrol af grænsekontrolstederne

    Overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) og foderstoffer

    Almindelig kontrol af fødevarehygiejne

    Plantesundhed

Ca. 40 % af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets ressourcer anvendes til dette inspektionsprogram i 2003.

Kommissionen forelægger resultaterne af disse besøg for medlemsstaterne.

    Hvordan vurderer Kommissionen situationen i de nye medlemsstater?

I sin nyeste overvågningsrapport gav Kommissionen grønt lys for EU's udvidelse, men gjorde det klart, at de kommende medlemsstater straks må træffe foranstaltninger for at løse alle udestående problemer.

På fødevaresikkerhedsområdet omfatter disse foranstaltninger bl.a. styrkelse af grænsekontrollen, forbedring af behandlingen af animalsk affald, højnelse af standarderne for fødevareforarbejdningsvirksomheder og øget kontrol med restmængder af pesticider og andre stoffer i landbrugsprodukter.

Det er nødvendigt, at de nye medlemsstater straks tager fat på disse spørgsmål, hvis de vil undgå, at der indføres beskyttelsesforanstaltninger.

    Hvad sker der, hvis de nye medlemsstater ikke lever op til fødevaresikkerhedsstandarderne ved tiltrædelsen?

Alle kommende medlemsstater udfolder store bestræbelser for at nå den krævede standard, og EU har tillid til, at de kan gøre det. Men tiden er knap. EU vil under ingen omstændigheder gå på kompromis om sine standarder. De eksisterende beskyttelsesklausuler (der er fastsat i artikel 53 og 54 i forordning (EF) nr. 178/2002 om generel fødevarelovgivning) kan påberåbes, hvis en fødevare eller et foderprodukt udgør en risiko for folkesundheden. Derudover er der i tiltrædelsestraktatens artikel 38 fastsat bestemmelser om en supplerende beskyttelsesklausul i tilfælde af, at forpligtelserne i henhold til forhandlingerne ikke overholdes, og i tilfælde af, at der er overhængende fare for, at det indre marked ikke kan fungere tilfredsstillende. Klausulen kan påberåbes i en periode på op til tre år efter tiltrædelsen, men foranstaltningerne kan anvendes ud over denne periode, så længe de pågældende forpligtelser ikke er opfyldt. Kommissionen kan træffe foranstaltninger enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ. Beskyttelsesklausulen kan i øvrigt også påberåbes inden tiltrædelsen, hvis der i forbindelse med et tilsyn konstateres problemer. Klausulen ville da træde i kraft på tiltrædelsens første dag.

Yderligere oplysninger:

Tiltrædelsestraktaten findes på følgende websted:

http://ec.europa.eu/enlargement/negotiations/treaty_of_accession_2003/index.htm

Bilag

Overgangsperioder i de enkelte lande og opgørelse over virksomhederne i de enkelte sektorer

    Polen:   332 virksomheder til forarbejdning af kød (indtil december 2007), 113 virksomheder til forarbejdning af mælk (indtil december 2006), 40 virksomheder til forarbejdning af fisk (3 år)

    Tjekkiet:  44 virksomheder til forarbejdning af kød, 1 virksomhed til behandling af æg, 7 virksomheder til forarbejdning af fisk (indtil december 2006)

Ungarn:  44 virksomheder til forarbejdning af rødt kød (indtil december 2006)

    Letland:  29 virksomheder til forarbejdning af fisk (indtil januar 2005), 77 virksomheder til forarbejdning af kød (indtil januar 2006), 11 virksomheder til forarbejdning af mælk (indtil januar 2005)

      Litauen:  14 virksomheder til forarbejdning af kød, 5 virksomheder til forarbejdning af fisk and 1 virksomhed til forarbejdning af mælk (indtil januar 2007)

    Slovakiet: 1 virksomhed til forarbejdning af kød og 1 virksomhed til forarbejdning af fisk (december 2006).

    (1) Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

    (2) Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website