MEMO/03/3

Bruxelles, den 8. januar 2003

Spørgsmål og svar om BSE

Hvordan er BSE-situationen i EU for øjeblikket?

Antallet af BSE-tilfælde i Den Europæiske Union er samlet set faldende, hvilket hovedsagelig skyldes forbedringen af situationen i Det Forenede Kongerige, hvor antallet af tilfælde i 2002 forventes at ligge på ca. 3 % af antallet af registrerede tilfælde i 1992 eller 1993. I enkelte medlemsstater er antallet af tilfælde fortsat stigende i 2002, bl.a. som følge af den udvidede BSE-testning fra juli 2001 og fremad. Der findes en omfattende række EU-regler til beskyttelse af befolkningen mod risiciene ved BSE. Medlemsstaterne skal sørge for fuld gennemførelse af alle EU-regler vedrørende BSE. Hvis disse foranstaltninger gennemføres til punkt og prikke, kan forbrugerne have tillid til, at oksekød er sikkert.
Alle eksisterende BSE-foranstaltninger vedtaget gennem årene ved over 60 kommissionsbeslutninger er ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001^[1] blevet samlet til ét omfattende regelsæt, der konsoliderer bestemmelserne og ajourfører dem under hensyntagen til videnskabelig rådgivning og internationale standarder. Samtidig indeholder forordningen en række nye foranstaltninger til styring af risikoen for BSE og andre lignende sygdomme, f.eks. scrapie, i forbindelse med alle dyrearter og relevante produkter.

BSE og vCJD

Hvordan opstod BSE, og hvor mange tilfælde har der været i EU?

Bovin spongiform encephalopati (BSE) er en sygdom i kvægs hjerner. Sygdommen blev første gang diagnosticeret i 1986 i Det Forenede Kongerige. Den nåede at blive til en epidemi, fordi kød- og benmel fremstillet af døde dyr blev blandet i kvægfoder. Der har indtil den 1. oktober 2002 været ca. 181 000 tilfælde i Det Forenede Kongerige og omkring 3 200 tilfælde andre steder i Den Europæiske Union. Fordelingen på fødselsår for de BSE-tilfælde, der blev konstateret i 2002, svarede til fordelingen i 2001: De fleste af kreaturerne var født i 1994, 1995 eller 1996. Det er et kraftigt indicium for, at antallet af nye dyr, der er blevet smittet siden 1996, er faldende, og at de foranstaltninger, der blev truffet i 1996-1997, har positive virkninger. Alt sundt slagtekvæg på over 30 måneder testes nu i EU, inden de frigives til konsum, og der konstateres BSE hos under 1 ud af 30 000 kreaturer. Dyr, der testes positive, destrueres fuldstændig.

Hvad med den menneskelige variant, vCJD?

Den nye variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom (vCJD) blev første gang diagnosticeret i 1996. Det antages nu generelt, at denne sygdom skyldes overførsel af BSE til mennesker.

Der har indtil den 1. januar 2003 været 137 bekræftede eller formodede tilfælde i EU, hovedsagelig hos unge mennesker. De fleste tilfælde er forekommet i Det Forenede Kongerige (129) og nogle få i Frankrig (6), Irland (1) og Italien (1).

Der er vidt forskellige skøn over det fremtidige antal vCJD-tilfælde, da man endnu ikke ved særlig meget om inkubationstiden mellem eksponeringen for smittekilden og fremkomsten af symptomer. Det står dog klart, at fremtidige tilfælde i altovervejende grad vil skyldes smitte, der er overført fra inficeret materiale i perioden før de seneste års stramning af kontrollen.

Hvordan fordeler BSE-tilfældene sig på de forskellige medlemsstater?

Det samlede antal BSE-tilfælde i Fællesskabet er faldende, ikke kun som følge af det faldende antal BSE-tilfælde i Det Forenede Kongerige, men også som følge af faldet i de fleste andre medlemsstater. I Det Forenede Kongerige er antallet faldet markant fra mere end 37 056 tilfælde i 1992, hvor epidemien var på sit højeste, til 1 194 i 2001.

I andre medlemsstater svingede antallet af tilfælde i 2001 fra 277 i Frankrig til 1 i Østrig, Finland og Grækenland. Det har indtil videre været de eneste tilfælde, der nogen sinde er konstateret i de tre sidstnævnte lande. Der blev ikke konstateret BSE-tilfælde i Luxembourg i 2001, men der blev indberettet 1 tilfælde i 2002 og 1 tilfælde i 1997. Sverige har hidtil ikke indberettet nogen BSE-tilfælde.

Nærmere oplysninger om antallet af tilfælde i EU findes i statistik-afsnittet på Europa-Kommissionens BSE-websted.

Hvordan er det nuværende program for BSE-testning i EU?

Foruden den obligatoriske undersøgelse af alle dyr, der viser tegn på BSE, har der fra den 1. januar 2001 skullet gennemføres hurtige BSE-test efter slagtning på:

• Nødslagtede dyr eller dyr, der ved det levende syn på slagteriet viser sygdomstegn. Fra januar 2001 til juni 2001: alle dyr på over 30 måneder. Fra den 1. juli 2001: alle dyr på over 24 måneder.
• Alle kreaturer på over 30 måneder, som slagtes som normalt med henblik på konsum. Sverige har dispensation til kun at foretage stikprøvebaserede test.
• Selvdøde dyr: kreaturer, der er døde eller slået ned på bedriften eller under transport, men ikke slagtet til konsum. Fra januar 2001 til juni 2001: stikprøver af kreaturer på over 30 måneder. Fra den 1. juli 2001: alle kreaturer på over 24 måneder.
• I Det Forenede Kongerige, hvor alt kvæg på over 30 måneder destrueres ifølge ordningen for kreaturer på over tredive måneder (OTMS), skal BSE-test foretages af følgende dyr, der slagtes ifølge ordningen: alle nødslagtede kreaturer, alle dyr på over 42 måneder, der er født efter den 1. august 1996, og som slagtes som normalt, samt stikprøver af kreaturer, der er født før den 1. august 1996, og som slagtes som normalt.

I alt er over 8,5 mio. kreaturer blevet testet i 2001, og over 10 mio. kreaturer testes i 2002. Nærmere oplysninger om antallet af test og antallet af konstaterede tilfælde i EU findes i statistik-afsnittet på Europa-Kommissionens BSE-websted. Kommissionen er med til at finansiere testprogrammet med et tilskud, der for øjeblikket udgør 14 EUR pr. test (10,5 EUR i 2003).

Hvordan forventes sygdommen at udvikle sig i fremtiden?

Indtil midten af 2000 blev størstedelen af BSE-tilfældene konstateret ved traditionel passiv overvågning (obligatorisk indberetning og undersøgelse af dyr, der er under mistanke for tegn eller kliniske symptomer på BSE). Siden den hurtige test efter slagtning er blevet iværksat, står det klart, at man kan finde yderligere tilfælde ved aktiv overvågning. Således konstaterer man også sygdommen hos dyr, der har atypiske tegn, f.eks. sparkebevægelser, lammelser, vægttab og nedsat mælkeydelse. Sådanne tegn forekommer så ofte, at det ikke ville kunne lade sig gøre at behandle alle sådanne dyr som BSE-mistænkte. Der er også fundet BSE-tilfælde hos slagtede dyr, der ikke i forvejen havde sygdomstegn.

Den systematiske aktive overvågning begyndte i januar 2001 blandt målgrupper som selvdøde dyr og sunde slagtede kreaturer uden forudgående tegn på BSE. I 2002 blev over 2/3 af alle BSE-tilfælde konstateret på den måde.

Det var forventet, at den systematiske aktive overvågning ville forøge antallet af konstaterede BSE-tilfælde, da overvågningen blev intensiveret i juli 2001. Siden da har antallet af konstaterede positive tilfælde pr. måned ligget stabilt eller endda været faldende i de fleste medlemsstater. Ikke alene er antallet af positive tilfælde pr. måned faldet, men aldersfordelingen af de positive BSE-tilfælde ændrer sig også til at omfatte ældre dyr i alle medlemsstater. Dette er et positivt signal, og det viser, at foranstaltningerne fra 1996 og fremad virker.

BSE's gennemsnitlige inkubationstid hos kvæg er 4-6 år, men i visse tilfælde meget længere. Der vil derfor sandsynligvis fortsat forekomme BSE-tilfælde indtil 2010 eller senere.

EU-foranstaltninger til bekæmpelse af BSE

Hvad har EU gjort for at beskytte befolkningen - hvilke bestemmelser findes der?

Alle EU-foranstaltninger er baseret på udtalelser fra de uafhængige videnskabelige komitéer, der omfatter førende eksperter, som giver Europa-Kommissionen den bedst mulige videnskabelige rådgivning. EU's Videnskabelige Styringskomité eller andre specialiserede videnskabelige komitéer tager regelmæssigt nye videnskabelige oplysninger op til behandling, og de prioriterer fortsat BSE-relaterede spørgsmål højt.

Europa-Kommissionen har som højeste prioritering at beskytte dyrs og menneskers sundhed og at påse, at fødevarerne er sikre fra jord til bord. Kommissionen har derfor og for at sikre, at kød til konsum er sikkert, fra 1990 indført et omfattende og stramt EU-regelsæt, der omfatter:

• Veterinærinspektion: siden 9. april 1990 krav om, at dyr, der føres til slagtning, undersøges af dyrlæger for at sikre, at tilfælde af mistanke om smitte ikke indgår i fødekæden (fødevarer og foder).
• Forbud siden juli 1994 mod at fodre kvæg, får og geder med kød- og benmel fra pattedyr: Forbuddet blev indført, da de videnskabelige komitéer gjorde klart, at BSE-spredningen skyldtes indtagelse af foder, der var kontamineret med drøvtyggerprotein i form af kød- og benmel.
• Høje standarder for behandling af drøvtyggeraffald siden den 1. januar 1995. Reglerne blev strammet den 1. april 1997, hvor der indførtes krav om varmebehandling under tryk (133 °C i 20 minutter ved et tryk på 3 bar) af alt pattedyraffald, som anvendes til fremstilling af kød- og benmel, med henblik på at minimere infektiviteten for at undgå, at det smitstof, der evt. findes i døde dyr, ikke genanvendes.
• Overvågningsforanstaltninger fra 1. maj 1998 med henblik på konstatering, kontrol og udryddelse af BSE, hvilket omfatter aktiv overvågning foretaget af dyrlæger og passiv overvågning via test.
• Nedslagning: Dyr, der med stor sandsynlighed har indtaget samme potentielt inficerede foder som et BSE-tilfælde, skal slås ned og destrueres. Dyr på samme alder og fra samme besætning (kohortedyr) har med største sandsynlighed indtaget det samme potentielt inficerede foder, og de bør derfor altid slås ned. Afhængigt af den epidemiologiske situation og dyrenes sporbarhed kan det være nødvendigt også at slå andre kreaturer fra den samme besætning ned. Desuden skal det senest fødte afkom af hundyr med BSE slås ned på grund af muligheden for overførsel af sygdommen fra moderen. Medlemsstater, der har truffet alternative foranstaltninger, som giver tilsvarende sikkerhed, kan bevilges dispensation. Reglerne om nedslagning er blevet anvendt siden den 1. juli 2001.
• Krav fra 1. oktober 2000 om at bortskaffe specificeret risikomateriale (SRM såsom rygmarv, hjerne, øjne, tonsiller, dele af tarmene) fra kvæg, får og geder i hele EU og fjerne det fra menneskers og dyrs fødekæde. Listen over SRM er pr. marts 2001 blevet udvidet til at omfattet alle kvægtarme og rygsøjlen (se den komplette SRM-liste i bilag 1). Kravet gælder også for import af kød og kødprodukter fra tredjelande til EU, undtagen for lande, hvor den geografiske risikovurdering viser, at BSE-forekomst er meget usandsynlig, dvs. Argentina, Australien, Botswana, Brasilien, Chile, Costa Rica, El Salvador, Island, Namibia, New Zealand, Nicaragua, Panama, Paraguay, Singapore, Swaziland, Uruguay og Vanuatu.
• Indførelse fra 1. januar 2001 af målrettet BSE-testning med særlig fokusering på dyrekategorier med høj risiko (jf. ovenfor).
• Komplet suspension i hele EU fra 1. januar 2001 af anvendelsen af forarbejdede animalske proteiner i foder til alle dyr, der holdes med henblik på fødevareproduktion. Forbuddet blev strammet på basis af erfaringerne og af rådgivning fra Den Videnskabelige Styringskomité og Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor med henblik på at minimere risici for krydskontaminering, f.eks. blanding af sikkert foder med foder, der indeholder animalsk protein, som er kontamineret med BSE-agens. Ifølge de strammere regler skal der bl.a. ske en tilbagekaldelse af kød- og benmel og foder, der indeholder dette, indførelse af specifikke standarder for behandling (herunder opbevaring og transport) og fortsat mikroskopiundersøgelse af foder for at sikre, at det ikke indeholder kød- og benmel. Kun bestemte animalske proteiner, f.eks. fiskemel, der anses for sikre, kan anvendes på meget strenge betingelser. Når den relevante videnskabelige rådgivning er blevet opdateret, forventes det, at der fremsættes forslag om en stramning af standarderne for behandling af drøvtyggerfedt.
• Streng kontrol af foder: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, blev vedtaget den 3. oktober 2002 og træder i kraft den 1. maj 2003. Efter TSE-forordningen, der blev vedtaget i 2000, er denne forordning den anden nøgleaktion i hvidbogen om fødevaresikkerhed, og den udgør et væsentligt element i Kommissionens strategi for bekæmpelse og udryddelse af kriser på grund af foder, f.eks. BSE, mund- og klovesyge, svinepest og dioxin.

Det foreskrives^[2], (i) at kun materiale fra dyr, der er egnet til konsum, efter veterinærinspektion må indgå i foderkæden, (ii) at foder skal behandles efter de højeste standarder for afsmeltning (varmebehandling under tryk), og (iii) at destruktionsanlæg, der fremstiller foder, for at undgå eventuel krydskontaminering kun må anvendes til en sådan produktion. Den nye forordning udvider desuden forbuddet mod genanvendelse inden for samme art (kannibalisme), som for drøvtyggere har eksisteret siden 1994, til at omfatte andre dyrearter.

Hvordan kontrolleres og håndhæves BSE-reglerne?

Det er medlemsstaterne, der har ansvaret for at sikre, at EU-reglerne gennemføres i praksis på deres områder. Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO) gennemfører kontrolbesøg for at efterprøve, om de kompetente nationale myndigheder gennemfører, håndhæver og kontrollerer EU-reglerne korrekt. Når der indberettes om konstaterede overtrædelser, iværksætter Kommissionen overtrædelsesprocedurer mod den pågældende medlemsstat. FVO's kontrolrapporter lægges ud på Kommissionens webside:

http://ec.europa.eu/food/fs/inspections/vi/reports/index_en.html

Hvordan er BSE-situationen i tredjelande?

Der er konstateret nationale BSE-tilfælde i lande uden for EU. Antallet af tilfælde i lande uden for EU kan ses i statistik-afsnittet på BSE-webstedet ("overview of BSE cases worldwide"). EU's Videnskabelige Styringskomité har påvist potentielle BSE-risici i tredjelande på grundlag af faktorer som import på et tidligere tidspunkt af levende kvæg og kød- og benmel fra Det Forenede Kongerige og andre BSE-ramte lande og fodring af drøvtyggere med kød- og benmel fra pattedyr.

EU har derfor besluttet, at beskyttelsesniveauet for forbrugerne i EU bør være det samme ved importerede som ved EU-producerede produkter. Disse importkrav er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier.

Hvordan vurderes BSE-risikoen i tredjelande, og hvordan klassificeres de i BSE-risikokategorier?

EU's Videnskabelige Styringskomité har på Kommissionens foranledning foretaget en geografisk risikovurdering af BSE-situationen i medlemsstaterne og i tredjelande.

Vurderingsmetoden blev udformet over en periode på over 2 år, og den blev første gang offentliggjort på internettet i december 1998. Vurderingerne bygger på oplysninger, som de pågældende lande har indsendt som reaktion på Kommissionens henstilling fra 1998, hvor det er fastsat, hvilke oplysninger der kræves til vurderingen. Oplysningerne omfatter især import af kvæg og kød- og benmel fra Det Forenede Kongerige og andre BSE-ramte lande, normer for fremstilling af animalske biprodukter, anvendelse af specificeret risikomateriale (SRM), fodring af drøvtyggere med kød- og benmel osv. Metoden blev ajourført ved en udtalelse af 11. januar 2002.

Den Videnskabelige Styringskomité har opstillet fire midlertidige kategorier baseret på geografiske risikovurderinger:

• Niveau I: BSE meget usandsynlig
• Niveau II: BSE usandsynlig, men ikke udelukket
• Niveau III: BSE sandsynlig, men ikke bekræftet eller bekræftet på et lavere niveau
• Niveau IV: BSE bekræftet på et højere niveau

I henhold til forordning (EF) nr. 999/2001, der trådte i kraft den 1. juli 2001, skal landene opdeles i fem kategorier for BSE-status, som er baseret på den gældende OIE-kodeks. Kommissionen er i gang med at BSE-klassificere lande. Endelig bestemmelse af BSE-status omfatter to trin. Første trin er en risikovurdering, der foretages under hensyntagen til specifikke forudfastsatte faktorer. I næste trin vurderes supplerende kriterier. På grundlag af risikovurderingen og vurderingen af de supplerende kriterier fastlægges BSE-status. Indtil BSE-status er fastlagt, er importen omfattet af midlertidige foranstaltninger, der er baseret på de klassiske geografiske BSE-risikovurderinger, som Den Videnskabelige Styringskomité har foretaget.

Hvilke regler gælder der for import til EF fra tredjelande?

Forordning (EF) nr. 999/2001 trådte i kraft den 1. juli 2001. Den yder sikkerhed over for BSE og foreskriver, at der for oksekød, der importeres til EU, skal gælde samme foranstaltninger som i EU. F.eks. forbydes import af specificeret risikomateriale (SRM) eller kødprodukter, der indeholder SRM, fra tredjelande, og det pågældende tredjeland skal sikre, at slagtemetoderne ikke omfatter metoder, der er forbudt i EU. Reglerne gælder også for en række kvæg-, fåre- og gedeprodukter (afsmeltet fedt, gelatine, foder til selskabsdyr, ben og benprodukter, råvarer til fremstilling af foder) fra tredjelande. Der kræves desuden et internationalt certifikat for levende dyr, hvor det attesteres, at der er indført et effektivt foderforbud, og at der findes et permanent system til påvisning af forbindelsen mellem levende dyr og deres oprindelsesbesætning.

Der er ingen BSE-relaterede importbegrænsninger for lande, hvor BSE-forekomst af Den Videnskabelige Styringskomité anses for meget usandsynlig.

Reglerne står i forhold til målet og indebærer ikke forskelsbehandling. Den Videnskabelige Styringskomité har vurderet/vurderer tredjelandenes geografiske BSE-risiko på samme måde som EU-landenes. Denne geografiske BSE-risiko er den eneste faktor, der har betydning for bestemmelsen af det fornødne beskyttelsesniveau i forhold til BSE. Der er 17 tredjelande, hvor BSE-forekomst er blevet vurderet som meget usandsynlig, og som derfor fritages for restriktioner. Ingen EU-lande har fået samme status. WTO-reglerne er blevet overholdt, idet EU's BSE-foranstaltninger er blevet behørigt meddelt til tredjelande.

I overensstemmelse med EU's forpligtelse til løbende at følge med i den videnskabelige udvikling vil al ny viden dog også fremover altid blive vurderet.

Foranstaltningerne har kun begrænsede konsekvenser for samhandelen. Handel med kvægkroppe standses ikke, da rygsøjlen (der er et SRM) ifølge bestemmelserne kan fjernes i EU fremfor i tredjelandet inden eksporten. Tredjelandene skal dog sikre, at slagtemetoderne ikke omfatter metoder, der er forbudt i EU. Størsteparten af oksekødshandelen omfatter dog udbenet kød, og den påvirkes derfor ikke.

Hvordan påvirkes kandidatlandene?

Under tiltrædelsesforhandlingerne har alle kandidatlandene forpligtet sig til fuldt ud at overholde EU-reglerne om bekæmpelse af BSE. Der er således allerede opnået betydelige fremskridt: F.eks. er alle landene allerede i gang med at fjerne specificeret risikomateriale fra fødevarekæden, og de fleste tester alt sundt kvæg på over 30 måneder. Kommissionen følger nøje med i, hvordan det går. I samme forbindelse afsluttede Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret i begyndelsen af 2002 den første runde kontrolbesøg i alle kandidatlande for at gennemgå deres BSE-foranstaltninger.

Kommissionen tilskynder endvidere til, at der anvendes diverse støtteforanstaltninger, som kan bruges til at yde kandidatlandene teknisk bistand. F.eks. samfinansieres anvendelsen af BSE-testkit i kandidatlandene, og der ydes teknisk rådgivning via Phare-programmet.

Hvilken EU-forskning i TSE foregår der?

Indledning, 1990-1996

Europa-Kommissionen har siden 1990 støttet forskning i transmissible spongiforme encephalopatier (TSE). Forskningsindsatsen blev hurtigt væsentligt intensiveret, efter at den britiske regering den 20. marts 1996 havde meddelt, at forekomsten af 10 tilfælde af en ny variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (vCJD) kunne hænge sammen med eksponering for bovin spongiform encephalopati (BSE).

TSE-handlingsplan og fjerde rammeprogram, 1994-1998

I april 1996 opfordrede Kommissionen professor Charles Weissmann til at lede en gruppe, der skulle foretage en kortlægning af den eksisterende viden om BSE og foreslå de fremtidige forskningsprioriteringer. Professor Weissmanns rapport blev offentliggjort i oktober 1996 og dannede grundlag for en meddelelse fra Kommissionen til Rådet (KOM(96) 582), hvor den foreslog en TSE-handlingsplan. Handlingsplanen tog også hensyn til henstillingerne fra Den Tværfaglige Videnskabelige Komité og til igangværende forskning på nationalt plan og på EU-plan. På grundlag af Rådets henstillinger omfattede handlingsplanen to niveauer:

Koordinering af medlemsstaternes aktiviteter med henblik på harmonisering af dataindsamling og af diagnosekriterier.

En særlig indkaldelse af forslag til FTU-foranstaltninger, som havde til formål at stimulere forskningsindsatsen på EU-plan og at mobilisere ny og supplerende sagkundskab for at opnå en kritisk masse på området i Europa.

Den første indkaldelse af forskningsforslag under dette initiativ blev gennemført i december 1996, den sidste i marts 1998. I alt blev der under handlingsplanen gennemført 54 projekter, der fik en samlet støtte på 50,7 mio. EUR. Støtten kom fra Biomed-, Biotech- og Fair-programmerne.

Handlingsplanen resulterede i en fremragende mobilisering af sagkundskab inden for en lang række videnskabelige discipliner fra over 120 laboratorier i medlemsstaterne og associerede lande.

Det femte rammeprogram, 1998-2002

Det femte rammeprogram (1998-2002) bygger videre på det fjerde rammeprogram, og der er gennemført 26 TSE-projekter (ca. 30 mio. EUR), der har modtaget støtte fra såvel generelle indkaldelser af forslag til forskningsprojekter (11) som fra den særlige indkaldelse i 2001 af forslag til TSE-forskning (15).

Den særlige indkaldelse af forslag til TSE-forskning og kortlægning af TSE-forskningsaktiviteter i Europa, 2001

I november 2000 anmodede Rådet (forskning) Kommissionen om at nedsætte en TSE-ekspertgrupper, der skulle:

• undersøge TSE-forskningens status
• tilskynde til udveksling af videnskabelige informationer mellem forskningsteams
• pege på, hvilke igangværende forskningsaktiviteter der skulle styrkes, og hvilke nye forskningsaktiviteter der skulle iværksættes.

Gruppen bestod af repræsentanter udnævnt af medlemsstaterne og associerede lande, nogle medlemmer af Den Videnskabelige Styringskomités TSE/BSE-ad hoc-gruppe samt nogle koordinatorer fra EU-forskningsprojekter. I april 2002 blev gruppen udvidet til at omfatte medlemmer fra lande i Central- og Østeuropa.

Blandt handlingsplanens mål var det hensigten at udbygge og regelmæssigt opdatere oversigten over TSE-forskningsaktiviteter i medlemsstaterne, som oprindelig var udarbejdet af professor Weissmann. TSE-ekspertgruppens og Kommissionens analyse af den seneste udgave af dette dokument (april 2001) resulterede i en særlig indkaldelse af forslag til TSE-forskning, som skulle afhjælpe hullerne i den europæiske TSE-forskningsindsats, samt en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet (KOM(2001) 323). I alt førte denne indkaldelse af forslag til 15 nye projekter, der fik en samlet støtte på 21 mio. EUR. Alle projekterne starter i 2002, forudsat at kontraktforhandlingerne afsluttes med et positivt resultat.

Det sjette rammeprogram og fremtidige foranstaltninger, 2002

I 2002 iværksættes det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. De bedst opdaterede oplysninger herom findes på

http://ec.europa.eu/research/fp6/index_en.html

I september 2000 blev der udarbejdet et katalog over de 54 projekter, der havde modtaget støtte under handlingsplanen. Kataloget kan fortsat fås ved henvendelse til Kommissionens Generaldirektorat for Forskning. Det er under opdatering, så det kommer til at omfatte resultater fra projekterne og korte beskrivelser af projekter, der efterfølgende er ydet støtte til.

Yderligere spørgsmål om BSE kan sendes til Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse:

sanco-mailbox@ec.europa.eu

Bilag

Komplet liste over specificeret risikomateriale

Følgende væv betegnes som specificeret risikomateriale:

1. kraniet med hjerne og øjne, tonsiller, rygsøjle^[3], med undtagelse af halens ryghvirvler, lænde- og brysthvirvlernes tværtappe og korsbensvingerne, men inklusive dorsalrodsganglier og rygmarv fra kvæg på over 12 måneder samt tarmene fra duodenum til rektum og mesenterium fra kvæg uanset alder
2. kraniet med hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder på over 12 måneder, eller som har en frembrudt blivende fortand, samt milt fra får og geder uanset alder.

Ud over det specificerede risikomateriale i litra a), betegnes følgende væv som specificeret risikomateriale i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og i Portugal, med undtagelse af den selvstyrende region Azorerne: hele hovedet, med undtagelse af tungen, men med hjerne, øjne, trigeminusganglier og tonsiller, brissel, milt og rygmarv fra kvæg på over seks måneder.

^[1] http://ec.europa.eu/food/fs/bse/bse36_en.pdf
ajourføringer:
http://ec.europa.eu/food/fs/bse/legislation_en.html#general%20framework

^[2] Jf. også IP/02/1361

^[3] Sverige, Det Forenede Kongerige og Portugal kan på strenge betingelser fravige den obligatoriske fjernelse af rygsøjlen.