Chemin de navigation

Left navigation

Additional tools

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder

Commission Européenne - MEMO/03/157   24/07/2003

Autres langues disponibles: FR EN DE ES NL IT SV PT FI EL

MEMO/03/157

Bruxelles, den 24. juli 2003

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder

Hvad er transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)?

TSE er en gruppe af sygdomme, som kan ramme dyr og mennesker, og som forårsager en nedbrydning af hjernevævet, hvilket får hjernen til at ligne en svamp. Gruppen omfatter sygdomme som Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD) hos mennesker, bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg samt scrapie hos får og geder. Mens BSE først er blevet konstateret for nylig, har scrapie været kendt i århundreder og menes ikke - på grundlag af de foreliggende data - at kunne overføres til eller udgøre en fare for mennesker. Imidlertid omfatter gældende EU-lovgivning om forebyggelse af spredning og overførsel af BSE som en forsigtighedsforanstaltning også får og geder (f.eks. fjernelse af specificeret risikomateriale som hjerne og rygmarv siden 2000, forbud mod anvendelse af kød- og benmel fra pattedyr til drøvtyggere siden 1994).

Er der beviser for eller grund til at antage, at får og geder også kan få BSE?

Der er aldrig konstateret BSE hos får, der holdes under naturlige forhold. Til gengæld ved man, at får bl.a. i UK i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev fodret delvist med foder, der indeholdt samme type kontamineret kød- og benmel, som forårsagede BSE hos kvæg. Det har fået videnskabsfolk til at stille spørgsmålstegn ved, om mindre drøvtyggere også kan være blevet inficeret med BSE. Siden 1994 har der i EU været forbud mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel - et fuldstændigt forbud mod at anvende kød- og benmel til opdrættede dyr har været i kraft siden januar 2001. Kød- og benmel fremstillet af materiale fra inficerede dyr menes at være kilden til overførsel af BSE.

Forskere har i nogen tid gennemført forsøg, hvor der er blevet overført BSE-lignende sygdomme til får ved at fodre dem med materiale, der stammer fra BSE-inficerede kohjerner. Denne i forskningssammenhænge kunstigt fremkaldte sygdom lader sig ikke skelne fra scrapie ved undersøgelse af de kliniske symptomer eller ved hurtigtestning af hjernen. Den kan kun med sikkerhed skelnes fra scrapie ved anvendelse af bioassay med mus - en undersøgelsesteknik, som det kan tage op til to år at gennemføre.

Det begrænsede antal bioassay med mus, der er blevet foretaget ved naturligt forekommende scrapietilfælde, har indtil videre ikke kunnet påvise nogen BSE-lignende stamme, og der findes på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at der findes BSE hos får og geder, som lever under naturlige forhold. Eventuelle nye beviser vurderes konstant af EU's videnskabelige udvalg.

    Almindelige fakta om tse og får og geder

Hvor længe lever får og geder?

Får og geder er drøvtyggere, som har en kort økonomisk levetid. Alt afhængigt af, hvad de produceres til, slagtes de fleste lam, når de er mellem 3 måneder og et år. Desuden er der et begrænset marked for få uger gamle lam. Hunfår og -geder slagtes gennemsnitligt, når de er 6-7 år gamle. Slagtekroppene fra disse ældre dyr anvendes normalt til kødprodukter til konsum eller til foder til selskabsdyr.

    Hvad fodres får og geder med?

Får og geder, som holdes med henblik på mælkeproduktion, fodres typisk med kraftfoder. Det er også almindelig praksis at fodre diegivende får med kraftfoder i nogle uger, efter at de har læmmet. "Creep feeding" (et fodringssystem, som sikrer at kun lammene og ikke de ældre dyr kan få adgang til kraftfoderet) med en meget velsmagende ration til for tidligt fødte lam er ligeledes udbredt. Kraftfoder inden for fåre- og gedeavl er dog almindeligvis langt mindre udbredt, end det er tilfældet inden for kvægavl.

    Hvad ved vi om scrapie?

Scrapie er en TSE, der angriber får og geder. Scrapie har været kendt i næsten tre århundreder. Det antages, at scrapie kan overføres horisontalt fra et dyr til et andet eller via omgivelserne eller vertikalt fra hunfårene til deres lam. Unge lam, der er mindre end tolv måneder gamle, kan udvikle scrapie, men de kliniske tegn ses overvejende hos dyr i alderen 2-5 år. De kliniske tegn er gentagen kløen og gnubben af kroppen, ændret adfærd som f.eks. depression, ophidselse eller aggression, ændret holdning og forandrede bevægelser som f.eks. rysten og dårlig balance og i sidste ende død.

    Er alle får og geder lige modtagelige for TSE?

Nej. Forskning har vist, at nogle genotyper af får er modstandsdygtige over for scrapie, andre er temmelig modtagelige, og her imellem er der en række genotyper, som har varierende modstandsdygtighed over for sygdommen. Forholdet mellem modstandsdygtige og modtagelige genotyper varierer fra race til race. De foreliggende forskningsresultater har også påvist et lignende mønster i fårs modstandsdygtighed overfor eksperimentelt fremstillet BSE. På nuværende tidspunkt er der kun ringe viden om genotyper og modstandsdygtighed hos geder.

    I hvilke lande er der på nuværende tidspunkt fundet TSE hos får og geder, og hvor almindeligt er det?

Det er konstateret scrapie i 12 medlemsstater (Belgien, Det Forenede Kongerige, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig). Danmark, Luxembourg og Portugal har ikke indberettet scrapietilfælde. Det er indberettet tilfælde i 3 kandidatlande (Cypern, Rumænien og Slovakiet). Kliniske tilfælde er i årevis blevet diagnosticeret regelmæssigt i EU af landbrugere og dyrlæger.

Siden den 1. januar 2002 har medlemsstaterne imidlertid iværksat et omfattende aktivt testningsprogram med henblik på at finde ud af, hvor almindelig scrapie er i EU. De hidtidige resultater viser, at scrapie er mere almindelig hos får og geder end BSE hos kvæg. De komplette undersøgelsesresultater fra EU i 2002 findes på adressen http://ec.europa.eu/food/fs/bse/testing/bse_results_en.html

Der er konstateret scrapie i USA, Canada, Brasilien og Japan. Der er ikke konstateret tilfælde i Australien og New Zealand, som begge er store fåreproducerende lande.

    Hvor mange får og geder er der i EU og i hver af medlemsstaterne?

Antallet af dyr og deres afkom varierer alt efter årstiden (højere om foråret, når fårene har læmmet), og derfor er det vanskeligt at give præcise tal. Ifølge tal fra Eurostat var der ca. 90 mio. får og 12 mio. geder i EU i 2001, heraf var ca. 65 mio. avlsfår og 9 mio. avlsgeder.

De tilgængelige tal for de enkelte medlemsstater er anført herunder:

Medlemsstat

Får i altGeder i alt
Belgien153 12522 297
Danmark111 0000
Tyskland2 115 000160 000
Grækenland9 060 0005 450 000
Spanien23 823 7303 010 012
Frankrig9 244 0001 242 000
Irland4 880 4009 304
Italien10 951 8001 327 400
Luxembourg7 325690
Nederlandene1 230 000232 000
Østrig320 46757 993
Portugal3 459 350561 102
Finland66 5006 500
Sverige452 0005 000
Det Forenede Kongerige24 433 62474 784
I alt90 308 32112 159 082
Videnskabelige oplysninger om tse hos får og geder

    Hvilken videnskabelige rådgivning har Kommissionen på nuværende tidspunkt vedrørende BSE hos får?

De seneste udtalelser fra Den Videnskabelige Styringskomité om BSE hos mindre drøvtyggere blev vedtaget i april 2002

http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out257_en.pdf

http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out256_en.pdf

De er en opfølgning på de tidligere udtalelser fra

oktober 2001 http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out234_en.pdf

februar 2001 http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out170_en.pdf

og september 1998 http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out24_en.html

Det bekræftes i udtalelsen, at Den Videnskabelige Styringskomité mener, at der ikke er noget, der viser, at BSE forekommer hos mindre drøvtyggere under naturlige forhold. Udtalelsen indeholder en række anbefalinger vedrørende specificeret risikomateriale, anvendelse af hurtigtest, avlsarbejde med henblik på resistens, attestering af besætninger og nedslagning. Den beskriver endvidere, hvordan man evt. kan anvende en kombination af metoder til at beskytte folkesundheden, hvis det bekræftes, at BSE forekommer hos mindre drøvtyggere under naturlige forhold.

Kommissionen har allerede taget hensyn til denne og andre anbefalinger fra Den Videnskabelige Styringskomité i lovgivningen (jf. afsnit C om lovgivning).

    Hvilke forskningsaktiviteter foregår der i EU?

En ajourført opgørelse over nationale forskningsaktiviteter vedrørende TSE i Europa bliver snart offentliggjort (den blev første gang offentliggjort i april 2001, hvilket skete som svar på den opfordring, som Rådet (forskning) fremsatte på sit møde i november 2000). Den ajourførte opgørelse indeholder oplysninger om en lang række TSE-relaterede forskningsaktiviteter, som udføres i medlemsstaterne, herunder otte igangværende EU-finansierede forskningsprojekter om TSE hos får. Blandt projekterne indgår et europæisk net til overvågning og bekæmpelse af TSE hos mindre drøvtyggere (der fokuserer på epidemiologi, patologi og diagnostiske test). Under et andet projekt overvåges virkningerne af scrapiebekæmpelsesforanstaltninger baseret på genetik i forskellige lande, og et projekt går ud på at se nærmere på de mange spørgsmål vedrørende truslen om BSE-infektion hos mindre drøvtyggere under naturlige forhold. Der er desuden et projekt, der har til formål at udvikle immunkapillar elektroforese (ICE) til påvisning af TSE i let tilgængelige væv og væsker fra mindre drøvtyggere.

I de foregående år blev resultaterne af EU-finansierede projekter videregivet til ad hoc-gruppen for TSE, som kunne anvende dem, når den rådgav Kommissionen i videnskabelige spørgsmål. Resultaterne af det igangværende arbejde videregives til den nyoprettede Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), så denne vigtige forbindelse kan opretholdes.

    Lovgivning vedrørende tse hos får og geder

Hvilke lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af BSE hos får og geder findes der?

Uanset at der ikke findes bevis for, at BSE forekommer hos får, som lever under naturlige forhold, gælder en stor del af lovgivningen om BSE hos kvæg også for får. Dette er en forsigtighedsforanstaltning, som skal ses i lyset af de ubesvarede spørgsmål om forekomsten af BSE hos får.

Derfor yder lovgivning som f.eks. forbuddet mod at anvende kød- og benmel i foder, fjernelse af specificeret risikomateriale, indberetning af tilfælde, kontrolforanstaltninger og bestemmelser for handel også beskyttelse mod en eventuel BSE-forekomst hos får.

De vigtigste bestemmelser er:

  • Forbud mod at anvende kød- og benmel i foder til drøvtyggere, herunder geder og får (1994). Dette blev skærpet ved et fuldstændigt forbud mod at give kød- og benmel til opdrættede dyr i januar 2001.

  • Animalsk affald fra får og geder skal bortskaffes efter samme standarder, som der gælder for andet animalsk affald (varmebehandling ved 133°C, 3 bar i 20 minutter med undtagelse af kategori 3-materiale (lavrisikoaffald), som skal anvendes til fremstilling af foder til selskabsdyr).

  • Fjernelse af specificeret risikomateriale i overensstemmelse med bestemmelserne fra oktober 2000. Milten hos alle får og geder samt kraniet (med hjerne og øjne), tonsiller og rygsøjle fra får og geder, der er mere end 12 måneder gamle, eller som har en frembrudt, blivende fortand, skal fjernes fra fødekæden og destrueres som specificeret risikomateriale. For dyr slagtet efter den 1. oktober 2003 omfatter listen også ileum.

  • Der må ikke maskinudbenes kød fra fåre- og gedeknogler.

  • Der er fastsat foranstaltninger, der sikrer, at importeret kød og importerede kødprodukter også overholder de relevante EU-bestemmelser (f.eks. fjernelse af specificeret risikomateriale).

  • Får og geder, som er inficeret med scrapie, må ikke indgå i fødevare- og foderkæden.

Hvilke foranstaltninger findes der, som kan forhindre, at scrapie spredes?

I forordning (EF) nr. 999/2001 om TSE fastlægges bestemmelserne for samhandelen med får og geder inden for EU. Får og geder bestemt til avl skal komme fra en bedrift, underlagt regelmæssig veterinærkontrol, hvor der ikke er konstateret scrapie i en periode på mindst tre år, og hvor der foretages stikprøvekontrol af hundyr, som er bestemt til slagtning. Ved import skal tilsvarende garantier opfyldes. Fra den 1. oktober 2003 træder supplerende bestemmelser i kraft (se "Hvad sker der med andre dyr i besætninger med scrapietilfælde?").

Rådets direktiv 92/102/EØF indeholder krav om identificering i form af øremærkning eller tatovering af får og geder, der forlader den bedrift, hvor de har deres oprindelse, således at dyret kan spores tilbage til den bedrift, det kommer fra. Dette krav gælder selv ved flytning af dyr inden for den enkelte medlemsstat.

Et register med opdaterede taloplysninger om dyr, der findes på bedriften, og en fortegnelse over flytninger til og fra gården er ligeledes et krav. Visse medlemsstater (Frankrig og Irland) er gået længere end krævet i EU-lovgivningen og har indført et individuelt identifikationssystem for får.

Kun når dyret flyttes fra en medlemsstat til en anden, er det tilladt at skifte mærket. I så fald skal udskiftningen af det gamle med det nye mærke registreres i fortegnelsen.

Kommissionen har for nylig over for Rådet fremsat et forslag til forordning om identifikation af får og geder. I henhold til forslaget skal alle dyr hver især identificeres ved hjælp af to øremærker, og medlemsstaterne får mulighed for at tillade elektronisk identifikation. Et dyrs identifikationskode skal forblive det samme, så længe dyret lever. De øvrige hovedpunkter i forslaget er følgende: 1) ajourførte fortegnelser på alle bedrifter over fødsler, flytninger og døde dyr, 2) flytningsdokumenter, der skal ledsage grupper af dyr hele tiden ved flytninger, 3) et centralt register over alle fåre- og gedebedrifter i en medlemsstat og 4) etablering af en central edb-database med alle fåre- og gedebedrifter og i næste fase registrering af flytninger af grupper af dyr (se også pressemeddelelse IP/02/1915 fra december 2002).

    Er det sandt, at nogle får er resistente over for scrapie, og gøres der noget for at forbedre denne scrapieresistens i EU's fårebestand?

Det har været kendt i mange år, at får med en bestemt gensammensætning er mere resistente over for scrapie end andre. Forskellen skyldes sammensætningen i det gen, der styrer prionproteinet (som i sin "ondartede" udgave kan forårsage scrapie). Mange faktorer, f.eks. fårerace og agensets stamme, har betydning for resistensen. Generelt kan man sige, at får med én ARR-allele (halvgen) synes at have forhøjet resistens, og får med to ARR-alleler (ARR/ARR-får) synes at være særdeles resistente over for sygdommen, skønt man ikke ved, om denne resistens er absolut.

Kommissionen og medlemsstaternes eksperter har nu besluttet, at tiden er inde til at øge resistensniveauet i EU's fårebestand. Fra den 1. januar 2004 indfører medlemsstaterne et program med henblik på selektion af TSE-resistens hos de mest almindelige fåreracer. Som forarbejde hertil gennemføres der for øjeblikket en undersøgelse af distributionen af genotyper i de enkelte medlemsstaters racerene fårebestande.

Avlsprogrammet har som overordnet formål at øge hyppigheden af ARR-allelen i fårebestanden og samtidig reducere prævalensen af de alleler, der bidrager til TSE-modtagelighed. Der findes samtidig forholdsregler, der skal beskytte sjældne racer og racer med en naturligt lav hyppighed af ARR-allelen, og som skal forhindre utilsigtet selektion af uønskede egenskaber. Medlemsstater, der opfylder visse betingelser, kan ansøge om dispensation fra programmet.

De enkelte medlemsstater opstiller i forbindelse med programmet senest den 1. januar 2004 et program for anerkendelse af bestemte fårebesætningers status som TSE-resistente. Niveau I-besætninger er besætninger, der udelukkende består af får med ARR/ARR-genotypen. Niveau II-besætninger er dem, hvis afkom udelukkende er faldet efter ARR/ARR-væddere, dvs. lammene har med sikkerhed mindst én ARR-allele. Programmet er udformet, så landbrugerne tilskyndes til at fremavle scrapieresistens, og så der tilvejebringes en kendt kilde til resistente dyr.

    Er det ikke muligt, at avlsprogrammet evt. samtidig selekterer for uønskede egenskaber i fårebestanden?

Der er indtil videre ikke noget, der tyder på, at avlsarbejde med henblik på scrapieresistens har alvorlige uønskede virkninger for fårebestanden, men det er en mulighed, som Kommissionen og medlemsstaterne ved, man skal være opmærksom på. I lovgivningen findes der bestemmelser, der gør det muligt at ændre programmet, hvis der konstateres alvorlige negative virkninger.

Programmet følges desuden op på grundlag af den videnskabelige forskning. Kommissionen har allerede gjort opmærksom på, at den vil anmode Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om at vurdere resultaterne af et forsøg i Det Forenede Kongerige, hvor man fremprovokerede BSE hos et ARR/ARR-får ved at injicere inficeret materiale ind i dyrets hjerne, og et ret nyt tilfælde af mistanke om scrapie hos et ARR/ARR-får i Tyskland. EFSA bliver anmodet om at afgive udtalelse om, hvorvidt disse resulterer kan begrunde en ændring af avls- og udryddelsesforanstaltningerne.

    Hvad sker der med får og geder, som har scrapie?

Ifølge EU-lovgivningen må får og geder, der har scrapie, ikke indgå i fødevare- eller foderkæden. Slagtekroppe fra dyr, som har fået konstateret scrapie, skal bortskaffes ved forbrænding eller deponeres efter at være udsat for høje temperaturer, der fjerner enhver infektion.

    Hvad sker der med andre dyr i besætninger med scrapietilfælde?

Hidtil har det været op til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvad der skulle ske med de øvrige dyr i inficerede besætninger. Fra den 1. oktober 2003 træder der imidlertid nye EU-bestemmelser i kraft. Alle dyr i inficerede gedebesætninger skal destrueres. Hvad angår får, kan medlemsstaterne vælge mellem at destruere alle får i besætningen eller at foretage en genotypebestemmelse af fårene og kun destruere de mest modtagelige. Der findes desuden regler om genoptagelse af dyrehold på de bedrifter, der har været inficeret.

Samtidig med de nye regler om nedslagning bliver det tilladt uden restriktioner at handle med får med ARR/ARR-genotypen (dyr, der anses for resistente over for scrapie).

Hvad angår import, skal får og geder, der importeres fra tredjelande, opfylde strengere krav end før. De skal komme fra besætninger, hvor der aldrig er meldt om scrapietilfælde, medmindre der er tale om ARR/ARR-får. Selv ARR/ARR-får skal komme fra en bedrift, som ikke har haft scrapietilfælde i de foregående seks måneder.

    Er EU med til at finansiere udryddelse af scrapie?

Programmer for udryddelse af scrapie kan samfinansieres med EU i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF. De første nationale udryddelsesprogrammer opnåede samfinansiering i 1998. I 2002 gav Kommissionen over 4 mio. EUR i tilskud til udgifter til overvågning, genotypebestemmelse og udryddelsesforanstaltninger i EU.

    Overvågning og undersøgelse af tse-forekomst hos får og geder

Findes der en systematisk overvågning af TSE hos får og geder?

Ja. Kontrol med og passiv overvågning af forekomsten af scrapie i fåre- og gedebestanden har været et EU-krav siden 1998. Der har været pligt til at indberette scrapietilfælde siden 1993. Landbrugere skal indberette alle tilfælde, hvor der er mistanke om TSE hos dyr, til de nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat. Væv fra får og geder, der mistænkes for at lide af scrapie eller en anden TSE-sygdom, skal undersøges i et laboratorium. Ifølge forordningen om TSE skal medlemsstaterne sikre, at dyrlæger, landbrugere og andre relevante faggrupper er bekendt med kliniske tegn, TSE-epidemiologi, og det laboratoriepersonale, som udfører kontrollen, skal være kvalificeret til at fortolke laboratorieresultater, der vedrører TSE. En dyrlæge skal undersøge alle får før slagtning.

Fra januar 2002 gennemføres aktiv overvågning af prøver fra normalt slagtede dyr og risikodyr på over 18 måneder ved hjælp af TSE-hurtigtesten. Der anvendes samme tests, som anvendes ved undersøgelse for BSE hos kvæg, eftersom disse test er udformet til at afsløre TSE (således også scrapie). Efter den 1. april 2002 er der blevet gennemført langt flere test. I 2002 blev over 370 000 dyr testet.

Resultaterne af overvågningen af scrapie hos får og geder i EU siden januar 2002 findes på adressen

http://ec.europa.eu/food/fs/bse/testing/bse_results_en.html

    Findes der en test, som kan skelne mellem scrapie og BSE?

Der findes ingen valideret hurtigtest, som kan skelne mellem BSE og scrapie hos får og geder. På nuværende tidspunkt er bioassay med mus den eneste validerede test, der kan skelne mellem de to, og det tager to år at udføre testen.

Man er dog i gang med at udvikle en række biokemiske test, som ser ud til at kunne skelne mellem de to sygdomme. Efter anbefaling fra Den Videnskabelige Styringskomité har Kommissionen anmodet EF-referencelaboratoriet for TSE om at etablere et system, så scrapiepositive rutineprøver fra overvågningen i medlemsstaterne kan indsendes til differentialtestning, hvor der anvendes en kombination af disse test. Et evt. BSE-lignende resultat skulle så vurderes nærmere at en ekspertgruppe, der koordineres af EF-referencelaboratoriet.


Side Bar

Mon compte

Gérez vos recherches et notifications par email


Aidez-nous à améliorer ce site