Navigation path

Left navigation

Additional tools

Udvidelsen af EU: Spørgsmål og svar om fødevaresikkerhed

European Commission - MEMO/02/58   10/09/2002

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

MEMO/02/58

Bruxelles, den 10. september 2002

Udvidelsen af EU: Spørgsmål og svar om fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerheden udgør en integreret del af EU's politik for forbrugerbeskyttelse og sundhed. Den bygger på "jord-til-bord"-princippet, som altså også skal overholdes af tiltrædelseslandene. Der er tale om en stor opgave. Der er allerede sket fremskridt, men der er behov for yderligere tiltag.

    Hvilke spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed behandles under forhandlingerne om udvidelse af EU?

Spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed er relevante for to områder af tiltrædelsesforhandlingerne:

  • - Kapitel 1 "Fri bevægelighed for varer" dækker fødevarelovgivning;

  • - Kapitel 7 "Landbrug" dækker spørgsmål om dyre- og plantesundhed samt foder.

Fødevarelovgivning omfatter generelle regler for hygiejne og kontrol, mærkning af fødevarer, tilsætningsstoffer, emballering og genetisk modificerede levnedsmidler.

Veterinær lovgivning omfatter dyresundhed, dyrevelfærd, identificering og registrering af dyr, kontrolmekanismer for det indre marked, kontrol ved de ydre grænser og krav om beskyttelse af folkesundheden for virksomheder i forbindelse med animalske produkter.

Hvad angår planter omfatter lovgivningen plantesundhed (skadelige organismer, pesticider), frø og formeringsmateriale og plantehygiejne.

Lovgivningen om foder omfatter foderstoffers og tilsætningsstoffers sikkerhed, mærkning, urenheder i foderstoffer, kontrol og inspektion.

    Hvad er Europa-Kommissionens generelle holdning til forhandlingerne om fødevaresikkerhed?

Fødevaresikkerhed er et område, på hvilket EU ikke bør indgå noget kompromis, der kan medføre en udvanding af de gældende standarder eller blive til fare for forbrugernes sikkerhed. Kandidatlandene må således anerkende, at Unionens regelværk om fødevaresikkerhed skal overholdes.

De gældende EU-bestemmelser om fødevaresikkerhed omfatter en lang række retsakter, som i mange tilfælde har et bredt anvendelsesområde og stiller store krav til landene, når de skal omsættes i national lovgivning, gennemføres og håndhæves.

Det er absolut nødvendigt at sikre, at regelværket i sin helhed gennemføres i hvert enkelt kandidatlands lovgivning, og at landets administrative strukturer og procedurer styrkes og tilpasses forud for tiltrædelsen.

Kommissionen vil dog tage hensyn til velbegrundede ansøgninger om overgangsordninger, forudsat at de ikke underminerer de principper, Unionen allerede har fastlagt.

    Hvor langt er forhandlingerne med de enkelte kandidatlande nået indtil nu?

Forhandlinger om Kapitel 1 (Fri bevægelighed for varer) er allerede foreløbigt afsluttet for 11 kandidatlande (alle landene, med undtagelse af Rumænien). Ingen af kandidatlandene har anmodet om overgangsordninger for fødevarelovgivningen.

Forhandlinger om Kapitel 7 (Landbrug) føres i øjeblikket med 11 kandidatlande. For de lande, som er parate, skulle kapitlet kunne afsluttes ved udgangen af 2002.

Der er indgået en aftale med 8 kandidatlande (alle "Laeken"-landene, med undtagelse af Polen og Malta) om dyresundhed, plantesundhed og foder under kapitel 7.

    Hvad er de vigtigste udestående spørgsmål om fødevaresikkerhed med kandidatlandene?

De vigtigste udestående spørgsmål er:

  • kandidatlandenes kapacitet til at sikre en tilstrækkelig grænsekontrol ved de ydre grænser

  • overholdelse af de strenge EU-regler om sundhedsbeskyttelse i forbindelse med BSE

  • modernisering af fødevarevirksomheder op til EU-standard

  • overholdelse af EU's bestemmelser om dyrevelfærd.

      Hvilke problemer omkring grænsekontrolstederne er stadig uløst?

Der findes i øjeblikket ca. 285 grænsekontrolsteder, der drives af nationale myndigheder. De fleste af disse steder ligger i havne og lufthavne, mens andre ligger ved veje og jernbaner, især ved Unionens grænser mod øst. De 12 kandidatlandes tiltrædelse vil forskyde disse grænser til grænserne til Rusland, Belarus, Ukraine, Moldova og Tyrkiet.

Kandidatlandene har foreslået godkendelse af i alt 87 grænsekontrolsteder til kontrol af Unionens import. I spørgsmålet om grænsekontrolsteder har EU gjort det klart, at intet kompromis om tekniske forudsætninger eller procedurer ville blive accepteret. Som følge heraf har intet kandidatland ansøgt om en overgangsordning. Men tiden er knap, og der er stadig et stort arbejde, der skal gøres. Kommissionen vil følge udviklingen nøje for at sikre, at disse grænsekontrolsteder fungerer på tiltrædelsestidspunktet.

Etableringen af grænsekontrolsteder til veterinærkontrol og anden kontrol i kandidatlandene kræver bygninger, udstyr og personale, der kan klare gennemførelsen af den krævede kontrol. I EU-lovgivningen fastsættes minimumstandarder for grænsekontrolstedernes tekniske forudsætninger, afhængigt af hvilke produkter der skal kontrolleres. I praksis omfatter veterinærkontrol kontrol med dokumentationen og fysisk kontrol af dyr og animalske produkter.

Efter denne kontrol ved Unionens ydre grænse kan dyr og produkter i princippet cirkulere frit på det indre marked. Det er derfor afgørende, at grænsekontrolstedernes tekniske muligheder og procedurer er tilstrækkelige til at sikre, at importerede produkter lever op til Unionens standarder.

    Hvilke problemer knytter der sig til moderniseringen af fødevarevirksomheder?

Næsten alle kandidatlandene har anmodet om overgangsordninger på i gennemsnit 3 år efter tiltrædelsen til modernisering af anlæg, der forarbejder fødevarer. Europa-Kommissionen har krævet, at kandidatlandene forelægger detaljerede oplysninger om fødevarevirksomheders situation, og i de tilfælde, hvor en overgangsperiode er påkrævet, skal der forelægges en bindende plan for moderniseringen af hver enkelt virksomhed. I nogle kandidatlande har EU allerede godkendt overgangsordninger for et begrænset antal virksomheder, men der stilles strenge betingelser med hensyn til markedsføring og særlig mærkning af de produkter, der kommer fra virksomheder med en overgangsordning.

Produkter, der stammer fra de virksomheder, der omfattes af en sådan ordning, skal under alle omstændigheder forblive på kandidatlandenes hjemmemarked, og de må ikke sælges på det øvrige indre marked. Sådanne produkter skal derfor mærkes tydeligt, så de kan skelnes fra andre tilsvarende produkter, der tillades markedsført på det indre marked. Kommissionen vil nøje følge situationen på disse virksomheder, og kandidatlandene skal hvert år aflægge rapport om udviklingen.

    Eksempler på standarder, der skal overholdes af slagterier, fødevarevirksomheder og laboratorier:

Der er fastsat høje standarder i Unionens lovgivning om veterinære og plantesundhedsmæssige spørgsmål. De fleste kandidatlande er derfor nødt til at gøre en målrettet indsats for at skabe en effektiv kompetencefordeling i alle fødevaresikkerhedsspørgsmål, herunder modernisering af produktionsanlæg, etablering af en velfungerende analyse- og laboratoriekapacitet og uddannelse af personale til inspektion, laboratorieopgaver m.m.

De fleste kandidatlande har mange små slagterier, der ikke altid opfylder alle de detaljerede krav i EU-lovgivningen vedrørende infrastruktur og organisation af slagtelinjen. De har f.eks. ikke et separat område til inspektion af dyrene før slagtning, eller de følger ikke nøjagtigt de foreskrevne procedurer for slagtning.

En rationaliseringsproces har været i gang i nogen tid, og den vil fortsætte frem til tiltrædelsen. Fra Unionens side forventes det, at virksomheder, der på det tidspunkt ikke overholder reglerne og ikke indgår i en overgangsordning, vil blive nedlagt.

I virksomheder, der fremstiller eller forarbejder fødevarer, kan det være en forudsætning for gennemførelsen af EU-reglerne, at dele af virksomheden ombygges, og at personalet omskoles. For at gennemføre en effektiv kontrol med pesticider kan det f.eks. være nødvendigt, at kandidatlandene etablerer programmer for prøveudtagning og analyse, og at de opbygger den nødvendige laboratorieinfrastruktur, anskaffer udstyr og uddanner personale til at varetage disse opgaver. De skal også etablere effektive procedurer for identificering af varepartier og rapportering af analyseresultater og for, hvordan der træffes passende foranstaltninger, hvis der skulle opstå problemer.

Laboratorier skal være godkendt efter standarder for god laboratoriepraksis, som f.eks. ISO. Lignende krav gælder for overvågning af restmængder af bl.a. hormoner, antibiotika og levnedsmiddelforurenende stoffer og også for testning for tilstedeværelse af sygdomme, som f.eks. BSE.

    Har kandidatlandene et specifikt problem med BSE?

Alle kandidatlandene erkender, at risikoen for BSE er en kendsgerning, og de er ved at gennemføre foranstaltninger med henblik på at forvalte denne risiko. De er alle gået ind på at overholde EU-lovgivningen fuldt ud på tiltrædelsestidspunktet. Dette omfatter aktiv BSE-overvågning, fjernelse af specificeret risikomateriale fra fødevarekæden ved slagtning, effektiv gennemførelse af forbuddet mod anvendelse af sådant materiale som foder og systemer til identifikation af kvæg og oksekødsprodukter.

Otte lande har allerede igangsat en omfattende BSE-testning, og de øvrige planlægger at indlede en sådan testning inden udgangen af 2002. Visse lande har dog anmodet om overgangsperioder for overholdelsen af reglerne om behandling af slagteaffald.

I forbindelse med den geografiske vurdering af risikoen for BSE er de lande, der er blevet vurderet indtil nu, blevet klassificeret i kategori III - sandsynligt eller bekræftet, at BSE er til stede i mindre omfang. Dette gælder for Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Cypern, Ungarn og Litauen, Estland, Polen og Rumænien. Fire kandidatlande har haft et eller flere bekræftede tilfælde af BSE (Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien og Polen).

David Byrne, der er kommissær med ansvar for sundhed og forbrugerbeskyttelse, har skrevet til en række kandidatlande for at give udtryk for sine betænkeligheder ved deres nuværende ordninger og understrege behovet for hurtige forbedringer. Der kan ikke indgås kompromis i dette spørgsmål.

    Hvad har Kommissionen gjort for at sikre overvågningen "fra jord til bord" i kandidatlandene og styrke fødevaresikkerheden?

Som supplement til den normale forhandlingsproces har David Byrne besøgt visse af kandidatlandene for at understrege betydningen af fødevaresikkerhed. Han har anmodet hvert enkelt land om at forberede en strategi for fødevaresikkerhed, som indeholder en oversigt over planerne for gennemførelse samt for koordinering mellem de tjenestegrene, der har ansvaret for administration og håndhævelse af fødevaresikkerhed. Formålet med en sådan strategi er at få kandidatlandene til at fokusere på denne væsentlige del af EU-lovgivningen i bredeste forstand, og således inddrage alle myndigheder, der berøres af fødevarelovgivningen i kandidatlandene.

Alle kandidatlandene har svaret positivt og har udarbejdet et fødevarestrategidokument. Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret undersøger i øjeblikket situationen i marken.

    Hvilken finansiel støtte står til rådighed for kandidatlandene til modernisering af deres fødevaresikkerhedsordninger?

De vigtigste redskaber er Phare og Sapard.

Investeringer til modernisering af grænsekontrolsteder understøttes i mange tilfælde af finansiering gennem Phare-programmet. Finansiering af modernisering (tilpasning, genopbygning eller nybygning) af anlæg, der forarbejder og markedsfører kød, mejeriprodukter, fisk eller andre landbrugsprodukter, sker gennem Sapard-programmerne. Der er øremærket næsten en mia. EUR til dette formål. BSE-testning i kandidatlandene vil i fremtiden også blive samfinansieret under Phare-programmet, og de fleste kandidatlande vil gøre brug heraf.

    Hvordan overvåges gennemførelsen af EU-lovgivningen i praksis?

Tilsynet med gennemførelsen af EU-lovgivningen er Kommissionens vigtigste opgave frem til tiltrædelsen. I en første fase koncentrerede tilsynet sig hovedsagelig om fremskridt med den formelle gennemførelse af lovgivningen. Nu, hvor lovgivningsprocessen skrider fremad, bliver hovedvægten lagt på en kontrol af gennemførelsen af de nye regler i praksis.

Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret spiller en vigtig rolle i tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om levnedsmiddelhygiejne, dyresundhed og plantesundhed i kandidatlandene. Inspektionsbesøg i kandidatlandene vil være kontorets topprioritet i 2002. Almindelige evalueringsbesøg har været gennemført i alle kandidatlandene mellem april 2001 og marts 2002. Disse besøg har dækket alle aspekter af lovgivningen om fødevaresikkerhed, herunder dyrs sundhed, dyrevelfærd og plantesundhed (Kapitel 1 og 7). De har taget sigte på at få et overblik over kandidatlandenes forberedelser til tiltrædelsen.

Efterfølgende er der indledt mere detaljerede evalueringer med det formål at føre tilsyn med kandidatlandenes fremskridt med gennemførelsen af EU-lovgivningen. I 2002 vil de hovedsagelig koncentrere sig om 10 af kandidatlandene og omfatte 4-5 inspektionsbesøg i hvert land, som skal dække de følgende fem overordnede områder:

    Levende dyr og fødevarer af animalsk oprindelse, herunder kontrol af virksomhederne

    Importkontrol, herunder kontrol af grænsekontrolstederne

    Overførbare spongiforme encephalopatier (TSE) og foderstoffer

    Almindelig kontrol af fødevarehygiejne

    Plantesundhed

Ca. 25 % af Levnedsmiddel- og Veterinærkontorets ressourcer anvendes til dette inspektionsprogram.

David Byrne vil forelægge resultaterne af disse besøg for medlemsstaterne.

    Vil kandidatlandene kunne leve op til fødevaresikkerhedsstandarderne inden tiltrædelsen?

Det er for tidligt at udtale sig om dette. Der er tydeligvis stadig et stort arbejde, der skal gøres. Men alle kandidatlandene udfolder store bestræbelser for at nå den krævede standard. Kommissionen vil fortsat presse på, for at der gøres fremskridt, men tiden er knap. EU vil under ingen omstændigheder gå på kompromis om sine standarder.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website