Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

MEMO/01/357

Bruxelles, den 7 november 2001

Spørgsmål og svar om TSE hos får og geder

Hvad er transmissible spongiforme encephalopatier (TSE)?

TSE er en gruppe af sygdomme, som kan ramme dyr og mennesker og som forårsager en nedbrydning af hjernevævet, hvilket får hjernen til at ligne en svamp. Gruppen omfatter sygdomme som Creutzfeldt Jakob (CJD) hos mennesker, bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg samt scrapie hos får og geder. Mens BSE først er blevet konstateret for nylig, har scrapie været kendt i århundreder og menes ikke - på grundlag af de foreliggende data - at kunne overføres til og udgøre en fare for mennesker. Imidlertid omfatter gældende EU-lovgivning om beskyttelse mod spredning og overførsel af BSE som en forsigtighedsforanstaltning også får og geder (f.eks. fjernelse af specificeret risikomateriale som hjerne og rygmarv siden 2000, forbud mod anvendelse af kød- og benmel fra pattedyr til drøvtyggere siden 1994).

Er der beviser for eller grund til at antage, at får og geder også kan få BSE?

Der er aldrig konstateret BSE hos får, der holdes under naturlige forhold. Til gengæld ved man, at får bl.a. i UK i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev fodret delvist med foder, der indeholdt samme type kontamineret kød- og benmel, som forårsagede BSE hos kvæg. Det har fået videnskabsfolk til at stille spørgsmålstegn ved, om mindre drøvtyggere også kan være blevet inficeret med BSE. Siden 1994 har der i EU været forbud mod at fodre drøvtyggere med kød- og benmel - et fuldstændigt forbud mod at anvende kød- og benmel til opdrættede dyr har været i kraft siden januar 2001. Kød- og benmel fremstillet af materiale fra inficerede dyr menes at være kilden til overførsel af BSE.

Forskere har i nogen tid gennemført forsøg, hvor der er blevet overført BSE-agtige sygdomme til får ved at fodre dem med materiale, der stammer fra BSE-inficerede kohjerner. Denne i forskningssammenhænge kunstigt fremkaldte sygdom lader sig ikke skelne fra scrapie ved undersøgelse af de kliniske symptomer eller ved hurtigtestning af hjernen. Den kan kun med sikkerhed skelnes fra scrapie ved anvendelse af bioassay med mus - en undersøgelsesteknik, som det kan tage op til to år at gennemføre.

Det begrænsede antal bioassay med mus, der er blevet foretaget ved naturligt forekommende scrapie-tilfælde, har indtil videre ikke kunnet påvise nogen BSE-agtig stamme, og der findes på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at der findes BSE hos får og geder, som lever under naturlige forhold. Eventuelle nye beviser vurderes konstant af EU's videnskabelige udvalg.

A. Almindelige fakta om TSE og får og geder

    Hvor længe lever får og geder?

    Får og geder er drøvtyggere, som normalt har en kort økonomisk levetid. Alt afhængig af, hvad de produceres til, slagtes de fleste lam, når de er mellem 3 måneder og et år. Desuden er der et begrænset marked for få uger gamle lam. Hunfår og -geder slagtes gennemsnitligt, når de er 6-7 år gamle. Slagtekroppene fra disse ældre dyr anvendes normalt til kødprodukter til konsum eller til foder til selskabsdyr.

    Hvad fodres får og geder med?

    Får og geder, som holdes med henblik på mælkeproduktion, fodres typisk med kraftfoder. Det er også almindelig praksis at fodre diegivende får med kraftfoder i nogle uger, efter at de har læmmet. "Creep feeding" (et fodringssystem, som sikrer at kun lammene og ikke de ældre dyr kan få adgang til kraftfoderet) med en meget velsmagende ration til for tidligt fødte lam er ligeledes udbredt. Kraftfoder inden for fåre- og gedeavl er dog almindeligvis langt mindre udbredt, end det er tilfældet inden for kvægavl.

    Hvad ved vi om scrapie?

    Scrapie er en TSE, der angriber får og geder. Scrapie har været kendt i næsten tre århundreder. Det kan overføres horisontalt fra et dyr til et andet eller via omgivelserne eller vertikalt fra hunfårene til deres lam. Unge lam, der er mindre end tolv måneder gamle, kan udvikle scrapie, men de kliniske karakteristika ses overvejende hos dyr i alderen 2-5 år. De kliniske tegn er gentagen kløen og gnubben af kroppen, ændret adfærd som f.eks. depression, ophidselse eller aggression, ændret holdning og forandrede bevægelser som f.eks. rysten og dårlig balance og i sidste ende død.

    Er alle får og geder lige modtagelige for TSE?

    Nej. Forskning har vist, at nogle genotyper af får er modstandsdygtige over for scrapie, andre er temmelig modtagelige, og her imellem er der en række genotyper, som har varierende modstandsdygtighed over for sygdommen. Forholdet mellem modstandsdygtige og modtagelige genotyper varierer fra race til race. De foreliggende forskningsresultater har også påvist et lignende mønster i fårs modstandsdygtighed overfor eksperimentelt fremstillet BSE. På nuværende tidspunkt er der kun ringe viden om genotyper og modstandsdygtighed hos geder.

    I hvilke lande er der på nuværende tidspunkt fundet TSE hos får og geder?

    Scrapie findes i de fleste medlemsstater og på de fleste kontinenter. I ti medlemsstater er der indberettet scrapie til de nationale myndigheder (Østrig, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, UK og Spanien). Danmark, Luxembourg, Finland, Portugal og Sverige har ikke indberettet scrapietilfælde inden for de sidste fem år. Der er konstateret scrapie i USA, Canada og Japan, mens det ikke menes at findes i Australien og New Zealand, som begge er store fåreproducerende lande.

    Den indberettede forekomst af scrapie er imidlertid meget lav. Der blev i år 2000 indberettet under 1000 tilfælde ud af Fællesskabets samlede bestand af får og geder på over 100 mio. dyr. Selv om der tages højde for mistanken om, at den reelle forekomst er højere, og at ikke alle tilfælde indberettes, står det klart, at scrapie er en lidet udbredt sygdom.

    Se tabellen over tilfælde i medlemsstaterne i bilag1.

    Hvor mange får og geder er der i EU og i hver af medlemsstaterne?

    Antallet af dyr og deres afkom varierer alt efter årstiden (højere om foråret, når fårene har læmmet), og derfor er det vanskeligt at give præcise tal. Der anslås at være i alt 95 mio. får og 12 mio. geder. Ifølge tal fra Eurostat var der ca. 68 mio. avlsfår og 9 mio. avlsgeder i EU i 2000.

    De tilgængelige tal for de enkelte medlemsstater er anført herunder:

Avlsfår (hundyr)

Avlsgeder (hundyr)
Belgien
Danmark 80 000
Tyskland1 590 000
Grækenland6 173 0004 072 000
Spanien18 363 0001 985 000
Frankrig7 306 000922 000
Irland4 013 900
Italien8 334 0001 175 000
Luxembourg6 160
Nederlandene1 040 000
Østrig217 809
Portugal2 436 000454 000
Finland49 6005 100
Sverige194 000
Det Forenede Kongerige18 512 96138 511

B. Videnskabelige oplysninger om TSE hos får og geder

    Hvilke videnskabelige råd kan Kommissionen på nuværende tidspunkt give vedrørende BSE hos får?

    Den seneste udtalelse fra Den Videnskabelige Styringskomité om BSE hos mindre drøvtyggere blev vedtaget i oktober 2001 (http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out234_en.pdf). Den er en opfølgning på de tidligere udtalelser fra februar 2001 (http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out170_en.pdf) og september 1998 (http://ec.europa.eu/food/fs/sc/ssc/out24_en.html). I udtalelsen hedder det, at BSE-inficering af fårebestanden ikke kan udelukkes, men ikke er blevet påvist hos får, der lever under naturlige forhold. Af mangel på nye videnskabelige beviser anbefaler videnskabsmændene, at der for at beskytte forbrugerne fortsat fjernes en række specificeret risikomateriale fra fødevarekæden som en forsigtighedsforanstaltning. De anbefaler desuden yderligere foranstaltninger som f.eks. forbedret identificering og registrering af får, en øget forskningsindsats for at bestemme stammen ved naturligt forekommende scrapietilfælde og indførelse af systematiske TSE-tests. Parallelt med disse test skal de testede dyr genotypebestemmes for at afgøre, om visse fårearter muligvis udviser genetisk resistens over for TSE.

    Hvilke forskningsaktiviteter foregår der i EU?

    Et opgørelse over nationale forskningsaktiviteter vedrørende TSE i Europa blev offentliggjort i april 2001, hvilket skete som svar på den opfordring, som Rådet (forskning) fremsatte på sit møde i november 2000. Opgørelsen indeholder oplysninger om en lang række TSE-relaterede forskningsaktiviteter, som udføres i medlemsstaterne, herunder mindst ni EU-finansierede forskningsprojekter om TSE hos får.

    Resultaterne af disse projekter videregives til ad hoc-gruppen for TSE, som kan anvende dem, når den rådgiver Kommissionen i videnskabelige spørgsmål. Kommissionens særlige indkaldelse af forslag vedrørende TSE-forskning med sidste ansøgningsfrist den 18. oktober har som prioriterede områder bl.a. udvikling af in vivo-tests til præklinisk diagnose samt undersøgelse af BSE hos får og bestemmelse af forskellen mellem BSE og scrapie.

C. Lovgivning vedrørende TSE hos får og geder

    Hvilke lovgivningsmæssige foranstaltninger til bekæmpelse af BSE hos får og geder findes der?

    Uanset at der ikke findes bevis for, at BSE forekommer hos får, som lever under naturlige forhold, gælder en stor del af lovgivningen om BSE hos kvæg også for får. Dette er en forsigtighedsforanstaltning, som skal ses i lyset af de ubesvarede spørgsmål om forekomsten af BSE hos får.

    Derfor yder lovgivning som f.eks. forbuddet mod at anvende kød- og benmel i foder, fjernelse af specificeret risikomateriale, indberetning af tilfælde, kontrolforanstaltninger og bestemmelser for handel også beskyttelse mod en eventuel BSE-forekomst hos får.

    De vigtigste bestemmelser er:

    •  Forbud mod at anvende kød- og benmel i foder til drøvtyggere, herunder geder og får (1994). Dette blev skærpet ved et fuldstændigt forbud mod at give kød- og benmel til opdrættede dyr i januar 2001.

    •  Bortskaffelse af animalsk affald fra får og geder skal overholde de samme standarder, som gælder for andet animalsk affald (133°C, 3 bar i 20 minutter med undtagelse af lavrisikoaffald, som skal anvendes til fremstilling af foder til selskabsdyr).

    •  Fjernelse af specificeret risikomateriale i overensstemmelse med bestemmelserne fra oktober 2000. Milten hos alle får og geder samt kraniet (med hjerne og øjne), tonsiller og rygsøjle fra får og geder, der er mere end 12 måneder gamle, eller som har en frembrudt, blivende hjørnetand, skal fjernes fra fødekæden og destrueres som risikomateriale.

    •  Der må ikke maskinudbenes kød fra fåre- og gedeknogler.

    •  Foranstaltninger, der sikrer, at også importeret kød og kødprodukter overholder de relevante Fællesskabsbestemmelser (f.eks. vedrørende fjernelse af specificeret risikomateriale).

    •  Får og geder, som er inficeret med scrapie, må ikke indgå i fødekæden.

    Hvilke foranstaltninger findes der, som kan forhindre, at scrapie spredes?

    I forordning (EF) nr. 999/2001 om TSE fastlægges bestemmelserne for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet. Får og geder bestemt til avl skal komme fra en bedrift, underlagt regelmæssig veterinærkontrol, hvor der ikke er konstateret scrapie i en periode på mindst tre år, og hvor der foretages stikprøvekontrol af hundyr, som er bestemt til slagtning. Ved import skal tilsvarende garantier opfyldes. I forordningen fastlægges endvidere skærpede regler for kontrol, som træder i kraft 1. januar 2002 (se nedenfor).

    Rådets direktiv 92/102/EØF indeholder krav om identificering i form af øremærkning eller tatovering af får og geder, der forlader den bedrift, hvor de har deres oprindelse, således at dyret kan henføres til den bedrift, det kommer fra. Dette krav gælder selv ved flytning af dyr inden for den enkelte medlemsstat. Et register med opdaterede taloplysninger om dyr, der findes på bedriften, og en fortegnelse over flytninger til og fra gården er ligeledes et krav. Visse medlemsstater (Frankrig og Irland) er gået længere end krævet i EF-lovgivningen og har indført et individuelt identifikationssystem for får.

    Mærket må kun ændres, når et dyr flyttes fra en medlemsstat til en anden. I sådanne tilfælde skal ændringen fra den gamle til den nye mærkning angives i registret.

    Hvad sker der med får og geder, som har scrapie?

    Ifølge EU-lovgivning må får og geder, der har scrapie, ikke indgå i fødevare- eller foderkæden. Slagtekroppe fra dyr, som har fået konstateret scrapie, skal bortskaffes ved forbrænding eller deponeres efter at være udsat for høje temperaturer, der fjerner enhver infektion. Nogle medlemsstaters nationale scrapiekontrolordninger stiller desuden krav om, at alle andre dyr fra samme bedrift destrueres.

    Hvilke initiativer er der taget på fællesskabsplan for at udrydde scrapie?

    Programmer for udryddelse af scrapie kan samfinansieres med EU i henhold til Rådets beslutning 90/424/EØF. De første nationale udryddelsesprogrammer opnåede samfinansiering i 1998. For så vidt angår 2002, foreslår Kommissionen, at der bidrages til udgifterne til kontrol i alle medlemsstater og til foranstaltninger i forbindelse med nedslagtning og genotypebestemmelse i visse medlemsstater med 4 mio. EUR.

D. Overvågning og undersøgelse af TSE-forekomst hos får og geder

    Findes der en systematisk overvågning af TSE hos får og geder?

    Ja. Kontrol med og passiv overvågning af forekomsten af scrapie i fåre- og gedebestanden har været et fællesskabskrav siden 1998. Der har været pligt til at indberette scrapietilfælde siden 1993.

    Landbrugere skal indberette alle tilfælde, hvor der er mistanke om TSE hos dyr, til de nationale myndigheder i den pågældende medlemsstat. Væv fra får og geder, der mistænkes for at lide af scrapie eller en anden TSE-sygdom, skal undersøges i et laboratorium. Ifølge forordningen om TSE skal medlemsstaterne sikre, at dyrlæger, landbrugere og andre relevante faggrupper er bekendt med kliniske tegn, TSE-epidemiologi, og det laboratoriepersonale, som udfører kontrollen, skal være kvalificeret til at fortolke laboratorieresultater, der vedrører TSE. En dyrlæge skal undersøge alle får før slagtning.

    Aktiv overvågning ved anvendelse af BSE-hurtigtest vil blive obligatorisk fra januar 2002. Hidtil har man skønnet, at der i alt skal udføres 164 000 tests i hele EU, men nogle medlemsstater overvejer at teste endnu flere. Overvågningen vil blive koncentreret om raske dyr, selvdøde dyr og klinisk mistænkte dyr, der er over 18 måneder gamle. Der vil blive anvendt samme tests, som anvendes ved undersøgelse for BSE hos kvæg, eftersom disse tests er udformet til at afsløre TSE (således også scrapie).

    Findes der en test, som kan skelne mellem scrapie og BSE?

    Der findes ingen hurtigtest, som kan skelne mellem BSE og scrapie hos får og geder. På nuværende tidspunkt kan kun bioassay med mus skelne mellem de to, og det tager to år at udføre testen. EU fortsætter imidlertid sine bestræbelser på at fremme udviklingen af validerede hurtigtests, som kan skelne mellem scrapie og BSE hos får og geder.

Bilag 1

Antal scrapietilfælde i medlemsstaterne

Medlemsstat

1996 1997199819992000
OIE(1)Årl. rap. fra medl.-staterne(2)OIE 1(3)Årl. rap. fra medl.-staterne2(4)OIE1(5)Årl. rap. fra medl.-staterne2(6)OIE1(7)Årl. rap. fra medl.-staterne2(8)OIE 1(9)Årl. rap. fra medl.-staterne2(10)
Belgien0-0-08011(2)00
Danmark0-0-000000
Tyskland(4)-1 (1)-2(1) 122(1)00
Grækenland--2 (1)-08 (6)54(11)42(10)080 (11)
Spanien0-0-00005(3)5 (4)
Frankrig--52-454456 5353-
Irland10 (10)-13 (13)-74(9) 73100(5)11066(14)15
Italien3 (2)-142 (19)-352(9) 90 (9)70(14)118152(15)-
Luxembourg0-0-000000
Nederlandene0-11-161612(12)1620(12)-
Østrig0-0-000025
Portugal0-0-000000
Finland0-0-000000
Sverige0-0-000000
UK217 (120)-420(132)-465 485594 (182)592571(158)575

(1)Dyr, der er ramt af sygdommen (syge dyr + dyr, som er døde af sygdommen). Tal i parenteser: antal flokke, som er ramt.

(2)Positive tilfælde ved overvågning og testning.Tal i parenteser: antal flokke, som er ramt.

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website