Navigation path

Left navigation

Additional tools

Finansielle tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til handlingsramme

European Commission - IP/98/941   28/10/1998

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/98/941

Bruxelles, oktober 1998

Finansielle tjenesteydelser: Kommissionen fremlægger forslag til handlingsramme

En række foranstaltninger, der skal sikre, at EU's finansielle sektor udnytter sit potentiel fuldt ud, især i forbindelse med indførelsen af euroen, skitseres i en meddelelse, Europa-Kommissionen netop har vedtaget. "Finansielle tjenesteydelser: en handlingsramme" er titlen på meddelelsen, der fokuserer på etableringen af dybe og likvide europæiske kapitalmarkeder, som tjener både udstederne og investorerne bedre og fjerner de resterende hindringer for grænseoverskridende udbud af finansielle detailtjenesteydelser, så der sikres et bredt forbrugsvalg, samtidig med at forbrugertilliden og et højt forbrugerbeskyttelsesniveau bevares. Kommissionen konkluderer, at EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser kræver en effektiv håndhævelse, men ikke nogen radikale indgreb. Der er dog behov for nye og mere fleksible metoder for at tilpasse reglerne til de ændrede markedsforhold, og der er behov for yderligere lovgivning på nogle få, velvalgte områder, bl.a. vedrørende pensionsfonde og klagemuligheder for forbrugerne. Handlingsrammen er udformet efter anmodning fra Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 og vil blive forelagt for finansministrene, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i Wien. Meddelelsen er blevet til efter omfattende høring af brugerne, udbyderne og tilsynsmyndighederne inden for finansielle tjenesteydelser.

"Denne meddelelse anerkender, hvor afgørende en rolle finansielle tjenesteydelser spiller i EU's økonomi", kommenterede kommissæren for finansielle tjenesteydelser Mario Monti. "EU's finansielle sektor tegner sig allerede for omkring 6% af EU's BNP og stiller essentielle finansielle produkter til rådighed for industrien, især investeringskapital, og den enkelte forbruger, bl.a. hypoteklån, pensioner og forsikringer. Meddelelsen har til formål som et supplement til indførelsen af euroen at skabe de rette betingelser for, at den finansielle sektor kan udnytte sit potentiel fuldt ud. Beskæftigelsen i den finansielle sektor udgør allerede 2,45% af beskæftigelsen i EU, og sektoren har et betydeligt jobskabelsespotentiel".

Kommissionen konkluderer, at den grundlæggende EU-ramme af tilsynsregler generelt er tilfredsstillende, men at lovgivningsprocessen dog bør være mere strømlinet og fleksibel samt forløbe hurtigere. Det er nødvendigt for, at tilsynsreglerne hurtigt kan tilpasses til de omskiftelige markedsforhold. Meddelelsen opfordrer derfor EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet til at undersøge, om der kan findes nye, pragmatiske metoder at ændre tilsynsreglerne på.

Meddelelsen understreger også, at det er af afgørende betydning at håndhæve gældende regler gennem en bedre implementering fra medlemsstaternes side, en strengere kontrol fra Kommissionens side og en klarere og mere ensartet fortolkning af EU-lovgivningen.

Fortolkningsforskellene kunne mindskes, hvis medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejdede om at fremme den bedste tilsynspraksis, f.eks. inden for rammerne af organer som forummet af europæiske værdipapirkommissioner ("Forum of European Securities Commissions" (FESCO)), og gennem fortolkende meddelelser udstedt af Kommissionen.

Engrosmarkeder

Det er nødvendigt med et sammenhængende handlingsprogram for at eliminere de resterende lovgivningsmæssige, administrative og fiskale barrierer for grænseoverskridende udbud af finansielle tjenesteydelser og investeringsrelaterede aktiviteter som et supplement til den markedsdrevne modernisering af EU's engrosmarkeder, den fælles mønt giver anledning til. Kommissionen har til hensigt:

  • at foreslå forbedringer i direktiverne om værdipapirers optagelse til officiel notering og prospekter med henblik på at fjerne indbyrdes uoverensstemmende nationale krav og bane vej for gensidig anerkendelse
  • at undersøge, om lovinitiativer kan hjælpe de specialiserede risikokapitalfonde med at fremskaffe startkapital på EU-dækkende basis til mindre virksomheder
  • at fremlægge et forslag til direktiv om afskaffelse af investeringsrestriktionerne på tillægspensionsfonde (se IP/98/447)
  • at undersøge, om virksomhedsrapporteringskravene i regnskabsdirektiverne er forenelige med behovet for yderligere harmonisering af den finansielle rapportering
  • at arbejde på at fastholde overensstemmelsen mellem EU's ramme for finansiel rapportering og de internationale regnskabsstandarder, der udarbejdes af IASC (den internationale komité for regnskabsstandarder)
  • at finde frem til, hvilken metode (lovgivningsmæssig eller ikke-lovgivningsmæssig) der er den mest hensigtsmæssige til at forbedre investeringsservicedirektivet, specielt vedrørende problemer i forbindelse med de nationale regler for god forretningsskik.

    Rådet og Europa-Parlamentet opfordres til at gøre fremskridt med vedtagelsen af forslagene om procedurer ved overtagelsesbud (se IP/97/1022), statutten for det europæiske aktieselskab og kollektive investeringsinstitutter (UCITS - se IP/98/673).

    Finansielle detailmarkeder

    Selv om der er sket store fremskridt med realiseringen af et finansielt enhedsmarked, er det stadig undtagelsen, at traditionelle finansielle produkter sælges på tværs af grænserne til den enkelte forbruger. Desuden er der stadig meget store prisforskelle mellem medlemsstaterne (f.eks. er den faste provision for private egenkapitaltransaktioner sytten gange højere i den dyreste medlemsstat end i den billigste). Der er behov for at finde pragmatiske måder, hvorpå målet om at fremme fuld integration af det finansielle marked kan forenes med målet om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og en høj forbrugertillid. Kommissionen vil især:

  • fremme en klar og fælles opfattelse af sondringen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige brugere af finansielle tjenesteydelser. Der vil blive gjort en indsats for at sikre, at supplerende værtslandskrav kun må gælde for tjenesteydelser, der tilbydes privatpersoner (set i modsætning til erhvervsmæssige brugere)
  • identificere og katalogisere forskellene mellem medlemsstaternes regler om almene hensyn for at forbedre gennemsigtigheden og give mulighed for at verificere, at værtslandsregler anvendes proportionalt i forhold til deres erklærede formål
  • fremsætte forslag om indførelse af passende muligheder for genoprejsning for forbrugerne og for behandling af klager fra forbrugere af finansielle tjenesteydelser
  • følge foranstaltningerne i meddelelsen om opfyldelse af forbrugernes forventninger inden for finansielle tjenesteydelser op (se IP/97/566)
  • undersøge, om der er behov for nye forslag for at sikre, at forsikringsmæglere overholder strenge krav.

    Rådet og Europa-Parlamentet bør snarest muligt vedtage forslagene om elektroniske penge (se IP/98/727) og fjernsalg af finansielle tjenesteydelser (se IP/98/891) og opfordres til at samarbejde med Kommissionen i videst muligt omfang om at føre den foreslåede trinvis opbyggede plan ud i livet.

    Tilsynsmæssigt samarbejde

    Kommissionen mener, at et struktureret samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder - i stedet for at oprette nye strukturer på EU-plan - er tilstrækkeligt til at sikre finansiel stabilitet. Dette samarbejde sker dog på nuværende tidspunkt på ad hoc-basis og må videreudbygges. Specielt inden for tilsynet med værdipapirmarkederne er de nuværende strukturer ude af stand til at holde trit med den pludseligt accelererende markedsintegration. Kommissionen vil derfor:

  • bidrage til udarbejdelsen af et "tilsynsmyndighedscharter", der fastsætter opgavefordelingen og koordinationsmekanismerne på EU-plan mellem de forskellige organer, der udøver tilsynsfunktioner
  • sammen med medlemsstaterne og sideløbende med arbejdet i Basel-banktilsynskomitéen tage EU's krav til bankers kapitalgrundlag (solvensnøgletal og egenkapital) op til nyvurdering med henblik på at ajourføre dem
  • indlede overvejelser om de tilsynsmæssige spørgsmål, finansielle konglomerater giver anledning til.

    Rådet og Europa-Parlamentet bør på deres side vedtage forslagene til direktiv om konkurs og likvidation inden for bank- og forsikringssektoren.

    Beskatning

    Fordelene ved åbne og konkurrencebaserede finansielle markeder kan modvirkes af skadelig skattekonkurrence om finansielle aktiviteter. Den skattepakke, EU's finansministre nåede til enighed om den 1. december 1997, viser en nyfunden vilje til at overveje EU-løsninger på de mest presserende skattefordrejninger på det indre marked, nemlig skattefordrejninger i allokeringen af opsparing og skadelig skattekonkurrence mellem finanscentrene.

    Denne nye politiske realisme må og skal give sig udslag i konkret handling inden for de områder, hvor den skadelige skattekonkurrence har særligt forstyrrende virkninger. Arbejdet må også videreføres inden for en række finansielle nøgleprodukter som livsforsikringer og pensionsfonde, hvor den skattemæssige behandling forhindrer grænseoverskridende markedsføring. Specielt vil Kommissionen fremsætte forslag til løsning af de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende medlemskab af pensionsfonde.

    Opbygningen af et velfungerende finansielt enhedsmarked i EU kræver desuden en integreret infrastruktur. Direktivet om endelig afregning behandler problematikken i forbindelse med systemrisici, men en række andre lovgivningsmæssige og administrative spørgsmål skal også løses. Det er desuden afgørende, at der findes passende mekanismer til at bekæmpe bedrageri (se IP/98/590) og hvidvaskning af penge (se IP/98/654).

    En streng anvendelse af traktatens konkurrence- og statsstøtteregler er afgørende, hvis man skal sikre lige konkurrencevilkår for udbyderne af finansielle tjenesteydelser. Der er behov for en øget indsats på dette felt, fordi konkurrencen i den finansielle sektor efter alt at dømme vil blive skærpet efter indførelsen af euroen.

    EU er ikke isoleret fra den uro, der for øjeblikket fejer hen over de internationale finansielle markeder. Kommissionen og medlemsstaterne må aktivt medvirke til at fastsætte et internationalt minimum af tilsynsmæssige krav og til at formidle den bedste tilsynsmæssige praksis i bredest mulige kredse. EU kan hjælpe med til at føre disse målsætninger ud i livet i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa.

    Politikgruppe

    Kommissionen opfordrer Rådet og Parlamentet til at deltage aktivt i denne debat. For at fastholde den politiske fremdrift foreslår Kommissionen, at der udpeges personlige repræsentanter for finansministrene, som skal mødes i en Politikgruppe for Finansielle Tjenesteydelser med kommissær Mario Monti som formand. Gruppen skal opstille en prioritering af de foranstaltninger, der skitseres i meddelelsen. Disse bør efter Kommissionens opfattelse inkludere vedtagelse af forslagene til direktiv om konkurs og likvidation. Gruppen skal også rådgive Kommissionen om, hvordan man bedst opfylder de øvrige operationelle betingelser, der er nødvendige for at sikre det finansielle enhedsmarkeds funktion. Især skal gruppen stå i centrum for en kollektiv overvågning af gennemførelsen og håndhævelsen af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser. Kommissionen vil aflægge rapport regelmæssigt til Rådet (finansministrene) om fremskridtene i forhold til arbejdsprogrammet og de øvrige aktiviteter, gruppen fører tilsyn med.

    Kommissionen vil endelig oprette en høringsmekanisme på højt plan, som skal sikre, at både markedsaktørerne og brugerne af finansielle tjenesteydelser får mulighed for at yde deres fulde bidrag til politikformuleringen på dette område.


  • Side Bar

    My account

    Manage your searches and email notifications


    Help us improve our website