Navigation path

Left navigation

Additional tools

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/98/590

Bruxelles, den 1. juli 1998

Bedrageri: Kommissionen foreslår en bred ramme for bekæmpelsen af bedrageri i forbindelse med betalinger, der ikke involverer kontanter

Europa-Kommissionen har iværksat et stort initiativ mod bedrageri og forfalskning i forbindelse med betalingskort, elektroniske penge, checks, homebanking og andre betalingsmidler, som ikke involverer kontanter. Den nye rammestrategi, der er beskrevet i en meddelelse fra Kommissionen, består af to dele. For det første foreslås der en fælles aktion, som skal sikre, at bedrageri med alle former for betalingsmidler, som ikke involverer kontanter, anerkendes som en lovovertrædelse i alle EU's medlemsstater. For det andet indeholder meddelelsen en bred strategi, der skal gøre transaktioner uden kontanter sikre for forbrugerne, virksomhederne og andre i Europa. Hovedbudskabet er, at der må gøres en bred indsats for at løse problemerne i forbindelse med bedrageri og forfalskning af betalingsmidler, som ikke involverer kontanter, gennem en omfattende og sammenhængende række af tiltag.

Dokumentet blev vedtaget på initiativ af kommissær Anita Gradin (som er ansvarlig for bedrageribekæmpelsesforanstaltningerne), Mario Monti (finansielle tjenesteydelser) og Yves-Thibault de Silguy (økonomiske og finansielle anliggender).

Omfanget af de betalinger, som ikke involverer kontanter, såsom betalinger med rejsechecks, betalingskort og telefon- og homebanking og transaktioner via Internettet, er i hurtig vækst. For eksempel nærmer omsætningen i den verdensomspændende betalingskortindustri alene sig hastigt 2 000 mia. ECU om året. De anmeldte tab på grund af betalingskortforbrydelser anslås til omkring 2,7 mia. ECU om året. Kortudstederne i EU bærer ca. 25% af de samlede tab i forbindelse med betalingskort.

Mens de lovovertrædelser, der involverer betalingskort og andre betalinger uden kontanter, bliver stadig mere internationale, træffes foranstaltningerne til bekæmpelse heraf i de fleste tilfælde stadig i de enkelte lande. Det har medført, at der er store forskelle i lovgivningen i de forskellige medlemsstater, og det skaber problemer for bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet.

Et tilfælde af pengeautomatbedrageri i Tyskland sidste år kan bruges til at illustrere dette. En person opsatte en falsk pengeautomat i et stormagasin. Kunderne stak deres kort ind i automaten i tillid til, at systemet var sikkert. Mens kunderne troede, at der ikke skete noget, sad forbryderen i en bil i nærheden og down-loadede kortkoderne via sin mobiltelefon, så han senere kunne bruge dem ulovligt.

Det forhold, at lovovertrædelsen i dette tilfælde kun blev begået i Tyskland, gjorde det lettere at anholde forbryderen. Men mobiltelefonen kunne lige så godt have befundet sig i Belgien, som lå lige i nærheden. I så fald ville de belgiske myndigheder ikke have kunnet pågribe forbryderen, før han rent faktisk prøvede at bruge de stjålne data i Belgien, dvs. så længe han kun sigtede mod transaktioner uden kontanter uden for Belgien.

I en større målestok er der en række forbryderorganisationer, der udnytter forskellene mellem medlemsstaternes lovgivning og ofte opererer fra det mindst beskyttede marked. Lovovertrædelserne bliver stadig mere sofistikerede og internationale, hvilket klart viser, at der er behov for en koordineret indsats på europæisk plan på dette område.

Den ramme for bedrageribekæmpelse, som Kommissionen foreslår, består af to dele.

Den første del, et forslag til en fælles aktion, beskriver de former for adfærd, som skal betragtes som lovovertrædelser, uanset hvilken form for betalingsmidler de involverer. Blandt de anførte lovovertrædelser er tyveri eller forfalskning af et betalingsinstrument, besiddelse af et falsk eller forfalsket instrument, bevidst brug eller modtagelse af betalinger via et falsk eller stjålet instrument, manipulation af data såsom kontooplysninger og håndtering, besiddelse og anvendelse af fremstillingsudstyr til ulovlige formål. Det vil være op til hver enkelt medlemsstat at inkorporere den adfærd, der i den fælles aktion som lovovertrædelser, i sin nationale lovgivning.

Den fælles aktion indeholder også bestemmelser om, hvordan samarbejdet mellem medlemsstaterne skal foregå. Det kræves, at medlemsstaterne sikrer sig, at de relevante tjenester og organer med ansvar på betalingssystemområdet samarbejder om at bekæmpe bedrageri og forfalskning af betalingsmidler, der ikke involverer kontanter.

Den anden del af rammen for bedrageribekæmpelse indeholder en række præventive foranstaltninger, som alle de involverede parter skal tage stilling til. Kommissionen opfordrer parterne til at tage stilling til følgende initiativer:

  •  Betalingssystemindustrien: forbedre betalingsprodukternes og -systemernes sikkerhed; opgradere redskaberne for adgang til betalingsprodukter; uddanne og oplære brugerne af betalingsprodukter.
  •  De enkelte udstedere og brugere: fremme en rimelig og retfærdig fordeling af pligter og ansvar mellem de forskellige parter, der er involveret i et betalingssystem; fremme hurtig opdagelse af forbrydelser.
  •  Myndighederne: koordinere informationsinsamlingen og informationsinitiativerne; hjælpe industrien, udstederne og brugerne i deres bestræbelser på at skabe et sikkert miljø ved at fremme en understøttende lovgivningsmæssig og ikke-lovgivningsmæssig ramme.

Kommissionen opfordrer alle tre parter til at reagere på de spørgsmål, der behandles i meddelelsen, senest den 31. december 1998.

Meddelelsen falder ind under den handlingsplan for organiseret kriminalitet, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Amsterdam i juni 1997. I handlingsplanen opfordres Rådet og Kommissionen bl.a. til inden udgangen af 1998 at gennemgå spørgsmålet om bedrageri og forfalskning i forbindelse med alle betalingsinstrumenter, herunder elektroniske instrumenter.


Side Bar