Navigation path

Left navigation

Additional tools

Kommissionen har vedtaget en meddelelse, der tager sigte på at stoppe offentlige støtte til kortfristet eksportkreditforsikring

European Commission - IP/97/538   18/06/1997

Other available languages: EN FR DE ES NL IT SV PT FI EL

IP/97/538

Bruxelles, den 18. juni 1997

Kommissionen har vedtaget en meddelelse, der tager sigte på at stoppe offentlige støtte til kortfristet eksportkreditforsikring

Europa-Kommissionen vedtog i dag en meddelelse, der er rettet til medlemsstaterne, og som vedrører kortfristet eksportkreditforsikring. Formålet med meddelelsen er at fjerne konkurrencefordrejning, der skyldes det forhold, at der ydes statsstøtte til eksportkreditforsikring, hvor der er konkurrence mellem private eksportkreditforsikringsselskaber og offentlige eller offentligt støttede eksportkreditforsikringsselskaber.

I meddelelsen anmodes medlemsstaterne om inden for en frist på et år fra meddelelsens offentliggørelse at standse enhver statsstøtte til offentlige eller offentligt støttede eksportforsikringsselskaber i forbindelse med eksportkreditforsikring, hvor der er et kommercielt marked. Men i visse lande er situationen den, at man indtil videre ikke på det kommercielle marked kan få en forsikringsdækning af sådan eksportkreditrisici.

Under sådanne omstændigheder kan sådanne risici - efter forudgående anmeldelse til Kommissionen - overtages af offentlige eller offentligt støttede eksportkreditselskaber, der opererer for statens regning eller med statsgaranti. Supplerende statslige genforsikringsordninger kan også fortsat benyttes i en overgangsperiode.

Den kommercielle eksportkreditforsikringssektor vedrører forsikring af såkaldt markedsmæssige risici, dvs. kommercielle risici, hvor den maksimale risikoperiode er på mindre end 2 år, og hvor der er tale om samhandel inden for Den Europæiske Union og med et flertal af de OECD-lande, der er anført i bilaget til meddelelsen. Alle andre risici anses ikke for at være markedsmæssige. Men da det private genforsikringsmarkeds kapacitet varierer, varierer også definitionen på markedsmæssige risici, således at denne regelmæssigt skal tages op til fornyet vurdering.

Offentlige eller offentligt støttede eksportkreditselskaber skal i henhold til meddelelsen føre særskilt administration og regnskab for deres forsikring af markedsmæssige risici og ikke-markedsmæssige risici for derved at påvise, at de ikke får statsstøtte, når de forsikrer markedsmæssige markedsrisici. Endvidere skal enhver medlemsstat, der giver genforsikringsdækning til eksportkreditforsikringsselskaber via den private genforsikringssektor, der både dækker markedsmæssige og ikke-markedsmæssige risici, påvise, at der ved et sådant arrangement ikke forekommer statsstøtte i meddelelsens forstand.

I meddelelsen kommer man ikke ind på forsikring af mellemfristede og langfristede eksportkreditrisici, som i dag stort set ikke er markedsmæssige. For øjeblikket gøres der en indsats på dette område med henblik på at fremlægge et direktiv, der skal harmonisere eksportkreditforsikringsvilkårene, præmierne og landedækningen, idet der tages behørigt hensyn til programmerne i tredjelande, således at man ikke underminerer EU-eksportørers konkurrenceevne.

Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og interesserede parter og vil med jævne mellemrum se på, hvorledes meddelelsen, der træder i kraft til 1. januar 1998, har fungeret.

Baggrunden for meddelelsen

Medlemsstater viderefører deres aktive politik, hvori de støtter deres eksportindustrier primært ved at indrømme dem gunstige eksportkreditvilkår og eksportkreditforsikringer. Eksportsubsidier kan direkte berøre konkurrencen på markedet mellem potentielle konkurrenter. Kommissionen har altid skredet hårdt ind over for eksportstøtte i samhandelen inden for Fællesskabet. Men selv om medlemsstaternes støtte af deres eksport til tredjelande også kan berøre konkurrencen inden for EU, har Kommissionen ikke systematisk skredet ind heroverfor på grundlag af EF-traktatens statsstøtteregler, nemlig artikel 92-94.

Der har været flere grunde til dette. For det første foreskriver én af EF-traktatens bestemmelser vedrørende samhandel med tredjelande, nemlig artikel 12, at eksportstøtte skal harmoniseres. For det andet er det ikke kun konkurrencen inden for EU, der berøres af støtte til eksport til tredjelande, men også EU-eksporttørernes konkurrenceevne over for de af EU's handelspartnere, der giver lignende støtte. Men arbejdet i Rådets eksportkreditgruppe samt retssager for EF-Domstolen har vist, at aktuelle eller potentielle konkurrencefordrejninger inden for EU hvad angår kortfristet eksportkreditforsikring kan begrunde, at Kommissionen skrider ind i henhold til statsstøttereglerne uden at afvente, at der sker fremskridt på andre fronter. På dette område kan der opstå konkurrencefordrejninger ikke alene mellem eksportører fra forskellige medlemsstater i deres handel inden for Unionen og med tredjelande, men også mellem eksportkreditforsikringsselskaber, der tilbyder deres service inden for EU. Medlemsstaterne har ganske vist - i afventning af EF-foranstaltninger på området - gjort en betydelig indsats for at afskaffe støtte inden for den kommercielle sektor af eksportkreditforsikring, men af hensyn til det indre marked må der vedtages foranstaltninger til at sikre, at der under alle omstændigheder er ensartede konkurrencevilkår.

Støtte, der skal afskaffes

Medlemsstaterne anmodes om inden for et år at afskaffe følgende former for støtte til offentlige eller offentligt støttede eksportkreditselskaber:

– statsgarantier til dækning af lån eller tab

– fritagelse for kravet om at afsætte tilstrækkelige reserver eller fritagelse for andre krav der er anført under punkt 3, andet led

– nedslag i eller fritagelse for afgifter eller lignende, der normalt skal betales

– tilskud eller kapitalindskud eller anden form for finansiering på vilkår, hvor en privat investor, der optræder under normale markedsvilkår, ikke ville have investeret i selskabet eller på vilkår, som en privat investor ikke ville acceptere

– ydelse af statslig service in natura, såsom adgang til og brug af statens infrastruktur, og herunder privilegeret adgang til visse oplysninger (f.eks. oplysninger om debitorer indsamlet af ambassader), dvs. man sikres adgang på vilkår, der ikke afspejler de reelle omkostninger, og

– genforsikring ydet af staten enten direkte eller indirekte via et offentligt eller offentligt støttet forsikringsselskab på vilkår, der er mere favorable end dem, som det private genforsikringsmarked kan tilbyde, hvilket medfører, at genforsikring kan tilbydes til lavere priser, eller at der kunstigt skabes kapacitet, som det private marked ikke kan leve op til.

Men de eksisterende supplerende statslige genforsikringsarrangementer kan imidlertid accepteres for en overgangsperiode, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

– Statens genforsikring er et underordnet element i forsikringsselskabets globale genforsikringsordning.

– Dersom forsikringsselskabets genforsikringsaftaler kombinerer markedsmæssige og ikke-markedsmæssige risici, således at statslig genforsikring dermed uundgåeligt også omfatter markedsmæssige risici, må niveauet for den statslige genforsikring af markedsmæssige risici ikke overstige, hvad der ville kunne have været opnået på det private genforsikringsmarked, hvis man udelukkende havde søgt genforsikring for disse risici.

– Den statslige genforsikring må ikke være af en sådan art, at det giver forsikringsselskabet mulighed for at forsikre forretninger med individuelle forsikringstagere i et omfang, der overstiger den øvre grænse, som deltagende genforsikringsselskaber på det private marked har sat.

– Præmien for statslig genforsikring skal afspejle risikoen og beregnes under anvendelse af kommercielle metoder på markedet, og dersom der praktiseres en tilsvarende præmierate på markedet, skal statens præmie mindst svare til denne.

– Statslig genforsikring af markedsmæssige risici skal stå åben for alle eksportkreditforsikringsselskaber, som opfylder det fælles udvælgelseskriterium.

Definitionen på "markedsmæssige" risici omfatter i dag kun såkaldte "kommercielle risici", der i meddelelsen defineres som følger:

– debitor afviser på et arbitrært grundlag en kontrakt, dvs. at en ikke-offentlig debitor på et arbitrært grundlag beslutter at afbryde eller ophæve kontrakten uden lovlig grund

– en ikke-offentlig debitor nægter på et arbitrært grundlag og uden lovlig grund at acceptere de af kontrakten omfattede varer

– den ikke-offentlige debitor eller hans garant bliver insolvent

– den ikke-offentlige debitor eller en garant betaler ikke en gæld ifølge kontrakten, dvs. langvarig betalingsforsinkelse.


Side Bar

My account

Manage your searches and email notifications


Help us improve our website